MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste:
Meget gammel kvinde til sin endnu ældre mand i Bus 1 mellem Gudhjem og Rønne: Hvis du dør før mig, får du tæsk!
Den engelske tv-kok Jamie Oliver i sin kogebog ‘Jamie’s Italien’: Jeg skulle have været italiener! Sandheden er, at når jeg er i Italien, føler jeg mig som italiener og ved du hvorfor? Fordi jeg ligesom dem elsker familien og livet som sådan – og jeg elsker mad, god mad!
Kronprins Christian, som efter statsbankerotten i 1813 kommenterede planen om at skære ned på Kunstakademiets budget: Fattige og elendige er vi. Lad os nu blive dumme til, så kan vi gerne høre op at være en stat.