Quantcast
Channel: Jørgen Koefoed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

HVOR KOMMER VANDET FRA?

$
0
0

Käthe Bruun Jensen har vandet som genbo i sit hjem i Åbogade i Gudhjem. Foto©JørgenKoefoed.

KÄTHE BRUUN JENSEN flyttede for nogle år siden ind i det pittorske bindingsværkshus i gården til Åbogade 8. Hun har i 25 år arbejdet som folkeskolelærer, men de sidste mange år også som lærer på undervisningscentret hos Nordsjællands Vandforsyning. Her fortalte hun om miljø og vand til universitetsstuderende, børnehavebørn, voksne, folkeskoleelever, rør- og kloakarbejdere og alle mulige andre. Og som hun kunne konstatere, var det ofte meget lidt danskerne vidste om det uundværlige vand.

Nu da hun er blevet pensioneret, har hun fået lyst til at lave endnu et par vand-miljø-kurser. Denne gang kun for børn mellem 5 og 8 år.

Her vil børnene få noget at vide om vand. Basale ting som fx:
Hvorfor regner det?
Hvordan kommer der vand ud af hanerne?
Hvor løber toilet-vandet hen, når der skylles ud?

FAKTA
VILD MED VAND

Miljøkursus for de 5-8-årige
Gudhjem Bibliotek
Åbogade 7 i Gudhjem
Torsdag 24. januar og torsdag 7. februar
Begge dage kl. 10:00 – 11:30
Man mødes på biblioteket og starter kurset ved vandet i havnen og forsætter tilbage på biblioteket. Børnene skal løse en række opgaver og alle får et diplom med hjem!
Det er gratis at deltage, men da der kun er plads til 16 børn pr. kursus, skal der reserveres plads hos Børnebiblioteket i Rønne på telefon 5692 6800.

SIDSTE:
På grund af overvældende tilslutning har Käthe Bruun Jensen måtte udvide med to extra kurser: 14. og 21 . februar. Men de er allerede også fuldtegnet. Så status pr. 8/1:  ALT UDSOLGT til alle 4 kurser.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822