
Det var til trompetfanfarer, da medlemmerne af Dansk Memorabilitet nedlagde en krans ved admiral Juels statue. Foto©ChristianLunn.

Chr. IV i skikkelse af Flemming Krøll sagde bevingede ord om den gæve sømand Niels Juel. Foto©ChristianLunn.
FOR NØJAGTIG 1 måned siden mødtes i København Centrum en flok herre af det bedre selskab iført høje hatte – eller bowlere. Det var Selskabet for Dansk Morabilitet, der afholdte deres årlige sammenkomst. Dels for at hylde en dansker, der er ved at falde ned i glemslens dybe brønd, og dels for at opmuntre hverandre med en gedigen frokost med pæne mængder øl og brændevin.
Her er selskabets Kansler – Christian Lunn – ædruelige beretning fra seancen 28. december 2018:
Krænkelsesbevægelsen #MeToo’ lider et forsmædeligt nederlag.
“Søhelten Niels Juel, som i 1677 tilføjede svenskerne et knusende nederlag ved Køge Bugt, var en stor ynder af Det Smukke Køn, og ved et drikkegilde efter det slag, der reddede Danmark, gav han den berømte glædespige Anna Nifinger et klask bagi. Hun opfattede det som et kompliment, men vore dages ildsprudlende kvinder fra #MeToo-bevægelsen føler sig krænket på hendes vegne. De har krævet en undskyldning fra Den Danske Flåde med offentliggørelse i internationale aviser, fjernelse af den fabelagtige statue mellem Danske Bank og Nationalbanken, hvor tusinder af travle trafikanter daglig nikker venligt til vores Søhelt.
Man tænker uvilkårligt, hvorledes det var gået, hvis den overlegne svenske flåde havde vundet, og Danmark blot var blevet en ‘län’ i Sverige!! Den slags tanker tynger ikke disse rasende kvinder, som har hentet et citat fra Kirkeminister Bodil Koch frem: ‘Danske kvinder føler sig taget på sengen’.
Heldigvis findes der i København et historisk forum – Selskabet for Dansk Memorabilitet – med besindige mænd, der elsker og ærer det gamle København, og hvert år nedlægger en krans for en personlighed, som er ved at gå i glemmebogen.
I år var det Admiral Niels Juel, som jo er svær at glemme, dels pga statuen, dels pga Det Tottske Palæ, nuværende Franske Ambassade på hjørnet af Kongens Nytorv og Bredgade, samt Valdemar Slot på Tåsinge. Selskabets Departement for Historiske Tildragelser slog fast med syvtommersøm i skibsplanker, at den såkaldte ‘anklage’ og de latterlige ‘krav’ er helt ude at svømme, ligesom forældelsesfristen er overskrevet med flere hundrede år. Herefter var der banet vej for en pletfri hyldest af Søhelten.”
SAMLING OM SØHELTEN
Danmarks største revydirektør – ceremonimester Flemming Krøll – var krøbet i sit Christian IV kostume og sang nationalhymnen ‘Kong Christian Stod Ved Højen Mast’, hvor Niels Juel som bekendt breder sig over hele andet vers.
Byhistorikeren Allan de Mylius Thomsen holdt en besnærende foredrag om kvarterets glædespiger. Øl-eksperten Carsten Berthelsen uddybede Brødrenes kendskab til, og forskellen på, over- og undergæret øl. Herefter gik man til en velfortjent arbejdsfrokost i Slotskælderen, kaldet Gitte Kik [hvor Selskabet for øvrigt i 2015 opsatte en mindeplade for Thorvald Stauning. Det var nemlig her Statsministeren hver dag indtog sin medbragte frokost-madpakke. Øllen købte han på stedet] .
Læs eventuelt Bloggens reportage fra seancen på Gitte Kik:
ENDELIG FIK STAUNING SIN MINDEPLADE 4. januar 2016
KAMPEN FOR DE GAMLE SKÆNKESTUER
VISSE AF BLOGGENS LÆSERE har måske fulgt med i den kamp, som Allan Mylius Thomsen sammen med en række københavnere førte, for at redde de to hæderkronede, ældgamle værtshuse ved Kongens Nytorv: Hviids Vinstue og Skindbuksen. Det lykkedes sammen med Københavns Borgerrepræsentation, at få fredet de to udskænkningssteder. Samtidig kan det meddeles, at Morabilitetens Kansler – Christian Lunn – atter er blevet fast huspianist på Skindbuksen. Det sker hver tirsdag aften kl. 20:00-23:30. Og mon ikke Skindbuksen efterhånden er den eneste restaurant, hvor der er levende musik?!
Skindbuksen blev etableret i 1728 og var oprindelig skænkestue for Grand Café, og hed dengang Café nr. 4 opkaldt efter gadenummeret. Den var populær blandt droske-kuske, der oprindeligt var iført skindovertræksbukser, derfor blev stedet i folkemunde kaldt Skindbuksen, som blev det officielle navn i 1930. I dag serveres der både frokost og aftensmad. PS: Det var i øvrigt her, at medlemmerne af Dansk Memorabiltet vædede ganerne med Gammel Carlsberg inden kransenedlæggelsen. Foto©JørgenKofoed.
Hviid Vinstue fra 1723 har altid været et mødested for et bredt udsnit af københavnere i alle aldre og fra alle samfundslag, selv om det måske nok i nogen grad er kunstnere og intellektuelle, der har udgjort dens stampublikum. Vinstuen er Københavns ældste. Der er intet køkken tilknyttet Hviids, men smørrebrød kan bestilles. Foto©JørgenKoefoed.