Quantcast
Channel: Jørgen Koefoed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

NY FILM I SCALA GUDHJEM: ET PUMPENDE SKUD ELTON JOHN

$
0
0

Taran Egerton er den perfekte udgave af Elton John. Foto©UnitedInternatiolPictures.

 ROCKETMAN   FILMEN ER BASERET på historien om den generte pianist Reginald Dwight, der transformerer sig til en flamboyant showman på scenen – en Rocketman – og går fra succes til succes under navnet Elton John. Det er historien om en opvækst i en dysfunktionel familie, om udfordringen ved at skulle stå ved sin seksualitet, om at blive sat sammen med en gudsbenådet sangskriver, om at blive drevet frem af en ambitiøs impresario og om at opretholde den glitrende facade ved hjælp af stoffer.

I rollen som Reginald Dwight/Elton John har Taron Egerton indspillet sine egne versioner af Elton Johns klassikere, der er blevet mixet tidsmæssig rundt og bruges til at bære historien fremad. Med Dexter Fletcher som instruktør er ROCKETMAN – med Elton Johns billigelse – blevet en musikalsk fantasi, der bærer essensen af sangerens liv og karriere.

Kristeligt Dagblads anmelder Karen Dyssel er begejstret for filmen, giver den 5 ud af 6 mulige stjerner. Hun skriver: ”Der er ikke meget eksistentielt godt i ROCKETMAN, der vel kan opsummeres som fortællingen om en uelsket dreng, der bliver en stor stjerne kun for at miste sig selv. Alligevel er filmen en forrygende filmfest …. befriet for ironi, men fuld af kærlighed”.

ROCKETMAN
vises i Scala Gudhjem
torsdag 20. juni til og med onsdag 26. juni
Hver dag 19:15
Biografcafeen åbner 18:30
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 121 minutter
Censur: 11+.

Anmelderne var rimelig overvældet over power-shottet:

Klaus Lynggaard, Weekendavisen: … kan ikke kaldes god i konventionel forstand, til gengæld er den alt andet end kedelig, og holder man af manden og hans musik, er den et must-see.

Kim Skotte, Politiken: Sangene lyser og løfter og tak for det. ROCKETMAN har ikke mindst fået hjerte, charme og energi fra alle de slidstærke sange. 4 hjerter ud af 6

Søren Jacobsen Damm, Berlingske: Filmen er ikke helt vellykket og rammer aldrig de højeste toner, men den har en pumpende energi og momentvis stor skønhed. 4 stjerner ud af 6

Frederik Asschenfeldt Vandrup, Jyllands-Posten: Taron Egerton gør det fremragende i hovedrollen med styr på selv den mindste krusning af læben og en imponerende egen vokal, men selv ikke han kan ændre ved, at ROCKETMAN er klart bedst, når fantasien får frit lejde…
4 stjerner ud af 6

Ralf Christensen, Information: … bestemt festlig, folkelig og seværdig. Den placerer endnu en gang 70’ernes England durk i den populær-kulturelle bevidsthed ­– den slagfærdige charme, de overpissede, tilrøgede, selvbrunede pubber. Samt snæversynet, småborgerskabet, følelsesundertrykkelsen…

Henrik Queitsch, Ekstra Bladet: Hvis man ønsker at se en musical om Elton Johns liv i tabloide overskrifter, så er ROCKETMAN nok lige sagen. Vil man bare et enkelt lag længere ned i musikken og manden (eller rettere sagt mændene), der skabte den, må man ty til andre kilder.
3 stjerner ud af 6

Martin Gronemann, netmediet Soundvenue: Som hovedpersonen selv er ROCKETMAN et bjergtagende, farverigt og underholdende udstyrstykke, men uden samme nuance og dybde som i Elton Johns fantastiske sange.
3 stjerner ud af 6.

Film Fakta
ROCKETMAN
Instruktion: Dexter Fletcher
Medvirkende: Taron Egerton [som Elton John], Jamie Bell, Richard Madden, Bryce Dallas Howard, Stephen Graham, Jason Pennycooke, Charlie Rowe, Gemma Jones, Kit Connor med flere
Produktion: Adam Bohling, David Furnish, David Reid og Matthew Vaughn
Manuskript: Lee Hall
Fotografi: George Richmond
Klip: Reg Poerscout-Edgerton
Scenografi: Marcus Rowland
Musik: Matthew Margeson
Land: USA og Storbritannien
Produktionsår: 2019
Selskab: Paramount Pictures, Marv Films, Marv Studios og New Republic Pictures
Biodistributør: United International Pictures.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794