Quantcast
Channel: Jørgen Koefoed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

HVEM STÅR BAG UDSALGET AF DONG-AKTIER?

$
0
0

 

Folkets Kærlighed, Min Styrke var Frederik VIIs motto. Det står også på Herman Vilhelm Bissen og søns rytterstatur på Christiansborg Sliotsplads. Men texten var ændret til lejligheden: HER REGERER GOLDMAN SACHS. Foto©JørgenKoefoed.

Folkets Kærlighed, Min Styrke var Frederik VIIs motto. Det står også på Herman Vilhelm Bissen og søns rytterstatue af ham på Christiansborg Slotsplads. Men texten var blevet ændret til lejligheden: HER REGERER GOLDMAN SACHS – meget symbolsk prydet med en mangearmet blæksprutte. Foto©JørgenKoefoed.

BLOGGEN var selvfølgelig på plads, da mange tusinde demonstranter krøb sammen i den blæsende is-kulde på Christiansborg Slotsplads i onsdags. Målet var at markere, at man syntes, at et udsalg af den danske energiforsyning – og til så skrupelløse skatte-undragere – var at passere den usynlige streg i sandet for moral, etik og fornuft. Vel vidende, at demonstrationen – om så halvdelen af den danske befolkning havde deltaget ­ – ikke ville have tørret blækket ud i Cory-Dongs fyldepen, når han over en glas cola underskriver sammen med sine amerikanske grådighedsfyrster.

Men hvorfor var det så vigtig for Cory-Dong og resten af S og Blå Blok, at ulvene skulle lukkes ind på det danske energimarked? Det blev der talt en del om blandt de mange frysende demonstranter, der til sidst begyndte at lave lette hop på stedet under feltråbet: DEN DER IKKE HOPPER ELSKER CORY-DONGER.

Hold kæft, hvor blev der hoppet … ikke mindst da gode, gamle Henrik Strube for fuld udblæsning gav HOLD OM MIG. Det blev til dette ene nummer, da hans fingre frøs fast til strengene. Hr. Strube ligger sikkert stadig til optøning i sit badekar.

Men hvorfor var det så magtpålæggende, at få denne umoralske og SF-opløsende aftale presset igennem netop nu, selv om Goldman Sachs tilsagn varer frem til 29. august?

Korruption og penge under bordet var nogle af de mest friske bud. Folkebevægelsen mod EU havde dog denne mere nuanceret forklaring:

EU DIKTERER DONG-SALG TIL GOLDMAN SACHS

Kulden bed – men folket bestred Kong Vinters iskolde favntag. Foto©JørgenKoefoed.

Kulden bed – men folket bestred Cory-Dongs og Kong Vinters iskolde favntag. Foto©JørgenKoefoed.

‘Regeringen og finansminister Bjarne Corydon vil sælge statens aktier i en af Nordens største energikoncerner. Officielt for at skaffe flere penge til staten. Reelt for at følge trop i den privatiseringsbølge, som har sit centrum i Bruxelles.

I ly af de seneste års krise har EU dikteret omfattende privatiseringer som betingelse for lånepakker til især de mest kriseramte euro-lande.

Fx er den græske regering blevet nødt til at sætte alt fra vandforsyning, energi, transport, postservice til våbenproduktion til salg.

Da EU ville presse Italiens regering til at privatisere vandforsyningen, kom det til folkeafstemning, hvor 96 % stemte nej.

Og når Corydon nu vil sælge DONG til Goldman Sacs, så har 170.000 på mindre end to uger skrevet under på en protest iværksat af Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, NOAH, Det Økologiske Råd, Verdens Skove, Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis. (Og oveni skulle 75 % af Blå Bloks vælgere være imod at sælge til de amerikanske blodhunde.Red.bemærk.)

Spekulationsbanken Gioldman Sachs er en af hoveaktørerne bag finanskrisen, som den profiterede solidt på uden nogle moralske skrupler. Den har meget tætte bånd til EU-Kommissionen. Og Corydons optræden virker helt klart som EUs forlængede arm.’

HÅRDE TØMMERMÆND

Bjarne Corydon er ligeglad med folkets kærlighed - sålænge der ikke er valg ... men der kommer en dag ... Foto©JørgenKoefoed.

Bjarne Corydon og hans gode kollegaer er ligeglade med folkets kærlighed – sålænge der ikke er valg … men der kommer en dag … Foto©JørgenKoefoed.

Som alle ved opnåede aktiesalget flertal i Folketinget. Men der må være mange folketingspolitikere – især socialdemokratiske – der dagen derpå og mange måneder frem vil slås med svære tømmermænd … lige meget hvor mange Panodiler de sluger om morgenen i deres natte-våde sengetøj.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

Trending Articles


Kyubey (Puella Magi Madoka Magica)


Hjælp! Der Krüppel af Christoph Hein.


Optimering


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Goddess of Liberty & Tomoe Mami (Puella Magi Madoka Magica)


Sælges: Naim Nap 250 och Nac 282 (Forstærker-sæt)


Sælges: Beogram 8002 (Pladespiller)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794


8 TESKEER - ÉNTÅRNEDE - SE FOTOS OG OMTALE