Quantcast
Channel: Jørgen Koefoed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

UNDERVISNINGSMINISTEREN FIK BESØG FRA GUDHJEM

$
0
0
Der blev stillet op til fotografering, da Undervisningsministeriets Pressetjeneste ankom med Nikon med indbygget blitz. Christine Antorini (tv) og Lisa Høyrup flankerer maleriet fra kunstnerens klasse i1957. Foto©JørgenKoefoed.

Der blev stillet op til fotografering, da Undervisningsministeriets Pressetjeneste ankom med Nikon med indbygget blitz. Christine Antorini (tv) og Lisa Høyrup flankerer maleriet fra kunstnerens egen klasse på Bagsværd Skole 1948. Foto©JørgenKoefoed.

I ONSDAGS fik Danmarks smukke, socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini besøg af en lige så smuk kvinde fra Gudhjem. Det var portrætmaler Lisa Høyrup, der trods gedigne forhindringer fra DSB, nåede frem klokken 11 om formiddagen. Det var faktisk lige nøjagtig nogle minutter for sent, hvis det ikke var fordi at, 11-mødet på Undervisningsministerens kontor netop var blevet aflyst.

Lisa Høyrup mødte ikke tomhændet frem. Under armen havde hun sine tre store oliemalede skolebilleder, som for ti år siden kom med på landets mest ansete censurerede udstilling på Charlottenborg: Forårsudstillingen.

MARY ER PROTEKTOR

Baggrunden for mødet mellem Antorini og Høyrup skyldtes i første omgang Kong Frederik VI. Han underskrev nemlig i 1814 – for 200 år siden – en række skolelove, der fastslog syv års undervisningspligt for alle danske børn. I den anledning er der skabt et sekretariet – med Christine Antorini som formand og kronprinsesse Mary som protektor – der i løbet af jubilæumsåret vil organisere en række fødselsårs-aktiviteter.

Dagbladet Politiken markerede 6. januar på forsiden af deres kultur-sektion 200-års jubilæet med en artikel om skolefotografiet gennem de sidste 100 år. Dén læste Lisa Høyrup, og hun kom strax til at tænke på sine tre skole-malerier, som efter Charlottenborg havde stået og samlet støv i huset på Kirkestien i Gudhjem.

Nogen tid efter sendte Lisa en mail til Undervisningsministeren med de tre malerier vedhæftet elektronisk med et tilbud om, at ministeriet kunne låne dem i jubilæumsåret – hvis de ellers kunne finde plads til dem. De måler nemlig alle 81 cm i højden og 116 cm i bredden.

MINISTEREN SAGDE JA TAK!

Dagen efter kom der svar fra ministeret. De ville meget gerne låne billederne, som i givet fald skulle pryde væggen i Det Færøske Hus, som er Undervisningsministeriets mødesal lige over for ministeriet ved Frederiksholm Kanal midt i det gamle København.

To dage efter pakkede portrætmaleren sine malerier ind i et stort, lyserødt tæppe og nåede – via Dan Taxa, Leonora Christine, IC3-tog og Bus 1A – i løbet af 5-en-halv-time frem, hvor fuldmægtig fra Departementet – Irene Holse – tog i mod i porten og få minutter senere kunne præsentere portrætmaleren fra Gudhjem for den sortklædte, superelegante minister.

Malerierne blev pakket ud i forkontoret. Antorina bar dem ind på sit kontor, stillede dem op, kiggede – og var begejstret. Så kom en fotograf fra ministeriets pressetjeneste og forevigede hele seancen til brug på http://www.skole200.dk/, der er skabt i forbindelse med jubilæet.

Selv om det ikke er et 'selvie' skulle Undervisningsministeren lige tjekke pressetjenestens fotografier af hendes selv og Lisa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

Selv om det ikke var et ‘selvie’ skulle Undervisningsministeren lige tjekke pressetjenestens fotografier af hendes selv og Lisa Høyrup. Det store maleri i baggrunde er gjort af Kathrine Ærtebjerg og er udlånt af Kunstmuseet Arken. Foto©JørgenKoefoed.

DE TRE HØYRUP’ERE I UNDERVISNINGSMINISTERIET

Kunstnerens mor –Adda Høyrup – sidder med tavlen: 5A på Stevnsgades Skole  1927. Foto©JørgenKoefoed.

Kunstnerens mor –Adda Høyrup – sidder med tavlen: 5A [Stevnsgades Skole] 1927. Maleri af Lisa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

Kunstneren selv med tavlen: 2f [Bagsværd Skole]1948. Maleri af Lisa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

Kunstneren selv – Lisa Høyrup – med tavlen: 2f [Bagsværd Skole]1948. Maleri af Lisa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

Kunstnerens datter Camilla Høyrup med tavlen: 2u [Østerfarimaggades Skole] 1977. Maleri af Lisa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

Kunstnerens datter – Camilla Høyrup – med tavlen: 2u [Østerfarimaggades Skole] 1977. Maleri af Lisa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

MERE HØYRUP i MINISTERIET

Så var der tid til et nyt møde for ministeren. Så der blev sagt farvel og tak og efterfølgende bøs Irene Holse på kaffe og kæmpeudgaver af kanelsnegle. De var så store, at Lisa Høyrup måtte dele blot én med den billedslæber, der var indforskrevet til københavnerturen.

Efter kaffepausen opfordrede Irene Holse – som også er aktiv i Undervisningsministeriets Kunstforening – Lisa til at vise nogle af sine andre malerier, når jubilæumsåret rinder ud. Så i januar 2015 skal kunstneren atter på billed-rejse til den store by. Denne gang med ikke mindre end 36 malerier, som alle viser udsigten fra hendes soveværelsesvindue til Frederiksø og Christiansø gennem hele 2013 – tre fra hver måned.

LISA HØYRUP – NU OGSÅ i RASCHS PAKHUS

I øvrigt udstiller Lisa Høyrup sammen med to andre piger fra Gudhjem nogle af sine andre malerier i Raschs Pakhus i Rønne. Der er fernisage lørdag 24. maj, hvor også DU er velkommen.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822