
EN HELT ALMINDELIG FAMILIE skulle have haft premiere 12. marts. Filmen er instrueret af Malou Reymann med blandt andet Mikkel Boe Følsgaard, Jessica Dinnage, Hadewych Minis og Neel Rønholt. Foto©NordiskFilm.

BOMBSHELL – OPGØRETS TIME skulle have haft premiere 19. marts. Filmen er instrueret af Jay Roach med blandt andet Charlize Theron, Nicole Kidman, Margot Robbie og John Lithgow. Foto©NordiskFilm.

KRUDTTØNDEN skulle have haft premiere 26. marts. Filmen er instrueret af Ole Christian Madsen med blandt andet Nikolaj Coster-Waldau, Jakob Oftebro, Sonja Richter og Lars Brygmann. Foto©SFfilm.
GUDHJEMS KULTURMASKINE der næsten har åbent hver dag året rundt, har nu ligget stille i 50 dage. En kulturmæssig katastrofe kunne man sige, hvis man var en rigtig film-nørd. Det drejer sig selvfølgelig om den gode biograf Scala Gudhjem.
Biografen åbnede 21. marts 1943 med maleren Oluf Høst som økonomisk bagmand og hans 23-årige søn Niels Høst, som landets yngste biografdirektør på dispensation på grund af hans unge alder.
I sommeren 1976 overvejede Niels Høst at lukke biografen på grund af svigtende besøg. Den blev heldigvis reddet af 12-15 mennesker, der overtog biografen kollektivt. De måtte også smide håndklædet i ringen efter fire år. Og herefter var Kino Gudhjem, som den hed den gang, lukket ned i omkring 9 måneder indtil Købmand Carsten Hansen og hans familie overtog filmhuset. Senere lukkede biorafen også, da den overgik til en forening, som gennemrenoverede biografen med ny-åbning 16. februar 2001. Så det er altså ikke først gang, at der ikke er blevet vist film i Gudhjem. Men det er i hvert først gang, at det er naturen, der har stoppet de levende billeder.
Men hvordan står det til efter disse 50 brødløse dage?
BLOGGEN: Tonny Nybirk, som formand for Scala Gudhjem kan du så fortælle, hvordan pengekassen har det i biografen?
TONNY NYBIRK: Den har det sådan set meget godt. Alle arbejder jo gratis, så der er ingen lønudgifter.
BLOGGEN: Det lyder godt, men hvornår tror du, at biograferne kan åbne igen?
TONNY NYBIRK: Jeg tror på midt i maj … selvfølgelig med afstand og afspritning.
BLOGGEN: Hvordan kan det lade sig gøre?
TONNY NYBIRK: Vi har sat e-billet i gang med at prøve at lave et system, så der kun kan sælges 40 billetter ud af de 135 mulige.
BLOGGEN: Hvis der åbnes, så bliver det vel uden slik-salg?
TONNY NYBIRK: Vej-selv-slik bliver ikke åbent, selv om vi lige inden nedlukningen havde købt stort ind. Så der bliver måske et voldsomt slik-orgie for de frivillige.
BLOGGEN: Da biografen lukkede 12. marts skulle der have været premiere på den danske film EN HELT ALMINDELIGE FAMILIE og resten af måneden på amerikanske BOMBSHELL og danske KRUDTTØNDEN. Starter I op med dem igen?
TONNY NYBIRK: Ja, det regne vi med. Men EN HELT ALMINDELIGE FAMILIE bliver måske lige om lidt sluppet fri på alle de andre platforme: dvd, streaming og tv. Sker det, vil vi nok ikke tage den på plakaten. Men de andre to viser vi. BOMBSHELL er jo en Biografklub-Danmark-film, så den SKAL vises, og KRUDTTØNDEN tror vi stadig på.
Din Blogger som både er film-nørd, og frivillig i Scala krydser fingre for en snarlig åbning … og på det omtalte slik-orige.