DEN MUSIKALSKE TEGNER FYLDER FIRS

HVIS DU ER LÆSER af Dagbladet Politiken kender du ham godt. Tegneren Jørgen Saabye. Det er ham, der tegner disse lidt uformelige personager med for store maver, ejendommeligt formede næser eller frisurer i strid med- eller modvind. Ja, det kunne vel også være ham, der havde tegnet Trumps frisure, inden Trump fik den.

Under alle omstændigheder er Saabyes figurer ikke nogen man møder ude i det virkelige liv. Her kan du derimod meget let møde tegneren selv. Ikke så meget mere – han runder trods alt 80 år i dag – men i hans velmagtsdage var han en flittig gæst ved bardisken rundt om i hans elskede København: Drop Inn, Puk, Palæ Bar, Sabines Cafeteria og det nu lukkede Jeppes Badehotel var nogle af stederne.

MØDET MED TEGNEREN

Din Blogger stødte ind i Saabye, da han blev ansat som layouter på Politikens redaktion. Det var i september 1968. Her var Saabye endnu ikke blevet fast tegner, men sad også med ved layout-bordet i redaktionssekretariatet. Det udviklede sig til et venskab, som afstedkom rigtig mange pilsnere hen over årene. Dels i den dengang meget levende kantine på bladet, men sandelig også ude i det pulserende natteliv.

DET MUSIKALSKE MULTI-TALENT

Når dagbladet Information kaldte Saabye for ’Den Musikalske Poet’ i fødselsdagsomtalen, da han rundede de 70, drejede det sig i første omgang om tonen i hans streg. Den swingede. Men faktisk kan Jørgen Saabye også spille en blues på pianoet, så de små hår rejser sig. Det er – lige som med Mozart – et medfødt talent. Så det er ikke så mærkeligt, at han brugte en del af sin ungdoms aftener på, at spille jazz sammen med blandt andet Povl Dissing og Benny Holst rundt på datidens mange jazz-klubber.

Senere var det svært at få den musikalske tegner til pianoet. Det kunne ske en meget sjælden gang på Drop Inn i limboet mellem den fjerde og femte Elefantøl. Der var også en episode under en julefest på Politiken, hvor Jørgen satte sig til klaveret. Her blev den kendte kultur-medarbejder Herbert Steinthal så benovet, at han lå på knæ foran pianisten, mens han lod tårerne løbe frit. Et bevægende og prægtigt syn.

Men den gode tegner har også andre talenter. Spil noget jazz og han kan fortælle dig, hvem der spiller hvad. Spørg til en gammel dansk film og han kan fortælle, hvem der har hovedrollerne. Eller tag Jørgen i hånden og gå en tur i skoven. Her kan han fortælle dig navnene på de fugle, du høre synge. Og apropos synge, så har manden en blues-stemme så blød, at den kan få hjerter til at smelte. Ja, faktisk er tegneren lidt af et multi-talent.

OG FORRESTEN: Det skal da også nævnes, at selv om Jørgen ikke er den store danser, lykkedes det ham alligevel at få en svingom med den verdenskendte jazz-sanger Ella Fitzgerald. Det er ganske vist!

Senere blev det ikke så meget med musikken ’live’. Til gengæld optrådte den ofte i tegningerne. Gak til Palæ Bar i Ny Adelgade tæt på Kongens Nytorv. Ud over logoet af en saxofon-drikkende havfrue, som er bøjet i neon på facaden, er væggene inden for plastret til med markante jazz-profiler i sort/hvid-streger. Her er swingende musik for øjnene.

HENTET TIL POLITIKEN

Efter skolen kom Jørgen Saabye på den daværende ‘Kunsthåndværkerskolen’. Ganske vist fandt han sin livsledsagerske her, men  han fuldførte faktisk ikke uddannelsen. Lige inden afgangseksamen blev han sammen to andre tegne-elever – Peder Nyman og Poul Holck – headhuntet af Habakuk [arkitekten og forfatteren Jørgen Hartmann-Petersen], som var tegnestuechef på Politiken.

I løbet af nogle år rykkede Saabye væk fra layout-bordet og ind på kontoret ved siden af, hvorfra han siden hen producerede streger i fuld volumen med sin tynde tusch-fyldepen. Selv om det var tegninger i alle størrelser, må man nok fastslå, at det var med de små 1-spaltede vignetter, han brillerede allermest.

Selv om Saabye gik på pension i 2005 havde han en freelance-aftale med Politiken. Ikke mindst med redaktøren af satirespalten ’At Tænke Sig’. Her dukker hans herlige vignetter stadig op dag efter dag.

SAABYE OG DRONNINGEN

Jørgen Saabye havde en soloudstilling på Museet for Dansk Bladtegning 2016-2017. Desuden var han også med, da Danske Bladtegnere udstillede portrætter samme sted. En hel væg var helliget tegninger af Margrethe II. Det var også hende, der åbnede udstillingen, og en i pressemeddelelse kunne Museet fortælle følgende:

” … Mange [af portrætterne] faldt i Dronningens smag, men    da  vi nåede frem til Jørgen Saabyes portræt af Majestæten, stoppede følget op – Dronningen betragtede den noget markante tegning, sekunderne gik, og alle omkring hende holdt vejret. ”Man må sige, at han tager sig sine friheder!” var den kongelige replik.”

Den gode tegner er vist ikke konge-tro, men modtog alligevel Margrethes Fortjentsmedalje i 2010 efter 40 års tro tjeneste på det radikale dagblad.

DE RUNDE FØDSELSDAGE

Jørgen Saabye plejede at fejre sine runde år på københavnske værtshuse stuvende fulde af venner og kolleger, sidst som 70-årig på Sabines Cafeteria i den københavnske Pisserende. Denne gang bliver det kun med en snæver kreds af familie-medlemmer: Hustruen Kirsten Saabye og deres to døtre Trine og Rikke og børnebørnene Anna og Karla. Sidstnævnte har fået lov at tage sin kæreste ­­– kunstneren Frederik Næblerød ­– med. Det er af hensyn til føsselaren, som påstår at han falder i søvn, når tøserne ’går i gang med snak om shopping og negle’. Lad os håbe at den unge Frederik kan få gang i noget ordentlig mandesnak, så den 80-årige ikke falder hen, inden festen er forbi.

FERIEØEN BORNHOLM

Jørgen Saabye har tilbragt mange ferier på Bornholm. Mens børnene var små i et sommerhus på Balka Strand. Senere i Ravelin på Christiansø. Det er også blevet til flere besøg hos den ældste datter, der i rigtig mange år har boet på Bornholm. Nu da hendes hus i Nexø desværre er sat til salg, og Trine flytter tilbage til København, er spørgsmålet om ikke den aldrende tegner har sat sine ben på Bornholm for sidste gang.

Bloggen ønsker den velbevarede 80-årig et fortsat godt otium i huset i Søborg ved Utterslev Mose og under de nu kun månedlige besøg på byens barer, hvor han mødes med de mange gode venner.

Skål!

SÅDAN TEGNEDE HAN OGSÅ