Quantcast
Channel: Jørgen Koefoed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

PRÆSTEINDSÆTTELSE: HVORDAN KAN KILDE OG TØRST MØDES?

$
0
0
Dannebrog vajede både på Bokul og på havnene i Gudhjem. Foto©JørgenKoefoed.

Dannebrog vajede både på Bokul og på havnene i Gudhjem. Foto©JørgenKoefoed.

Alle pladser blev besat i Gudhjem Kirke, da Marianne Ring blev indsat som præst. Foto©JørgenKoefoed.

Alle pladser blev besat i Gudhjem Kirke, da Marianne Ring blev indsat som præst. Foto©JørgenKoefoed.

MAN SKULLE TRO, at det var juleaften. Så stuvende fyldt var Gudhjem Kirke i formiddags, da sognets nye præst, Marianne Ring, blev indsat. Og så det var lidt af en tour de force, den 55-årige Marianne Ring skulle præstere på denne hendes første søndag i dobbeltjobbet for henholdsvis granit-kirken i Gudhjem og den runde i Østerlars.

Ganske vist startede indsættelsen og den efterfølgende gudstjeneste først klokken 10:30. Men den blev efterfulgt af både en barnedåb og et ‘uventet og hemmeligholdt’ bryllup, da nydøbte Simon Ellegaard Grandal Runks [stavemåden garanteres ikke] forældre Susan og Thomas, have bestemt sig for en sammensmeltning på denne store dag.

DEN SVÆRE KOMMUNIKATION    

Bornholms provst Gotfred Larsen bød den nye præst velkommen til Gudhjem og læste Biskoppens indsættelsessalut. Foto©JørgenKoefoed.

Bornholms provst Gotfred Larsen bød den nye præst velkommen til Gudhjem med Biskoppens indsættelsessalut. Foto©JørgenKoefoed.

'Det er jo fantastiske at blive indsat som præst på en Fastelavnssøndag. Detr er jo starten på den måned, hvor vi skal prøve at undvære det uundværlige', sagde Marianne Ring bla i sin første prædiken i Gudhjem Kirke. Foto©JørgenKoefoed.

‘Det er jo fantastiske at blive indsat som præst på en Fastelavnssøndag. Detr er jo starten på den måned, hvor vi skal prøve at undvære det uundværlige’, sagde Marianne Ring bla i sin første prædiken i Gudhjem Kirke. Foto©JørgenKoefoed.

Der var rigtig mange der ville modtage Jesu legeme og blod. Marianne Ring blev assisteret af emeritus Frank Kærgaard - tidlige provst i Kolding - nu bosat i Årsdale. Foto©JørgenKoefoed.

Der var rigtig mange, der ville modtage Jesu legeme og blod. Marianne Ring blev assisteret af emeritus Frank Kærgaard – tidligere provst i Kolding – nu bosat i Årsdale. Foto©JørgenKoefoed.

Det var Bornholms provst Gotfred Larsen, der holdt indsættelsestalen, hvor han fremhævede, ‘at det ikke var nok for en præst at tale, men at menigheden også hørte, hvad præsten sagde’. Det er sådan noget, man arbejder benhårdt med på reklamebureauer verden over: ‘Bliver budskabet modtaget og forstået? Ældgammel – og nutidig problematik.

Og den nye præst fortsatte i sammen spor, da hun fortalte historien om den blinde tigger, der anråber den forbipasserende Jesus, som giver sig tid til at standse op og spørge, hvad han kan gøre for ham. Jesus ikke alene hører tiggerens budskab, men fortsår det også … og giver ham synet!

Fra Gudhjem tog Marianne Ring sammen med provsten videre til en ligeledes fyldt Østerlars Kirke.

OG SÅ VAR KAFFEN KLAR

Fra rundkirken i Østerlars strømmede kirkegængerne ad den lille sti til præstegården. Foto©JørgenKoefoed.

Fra rundkirken i Østerlars strømmede kirkegængerne ad den lille sti til præstegården. Foto©JørgenKoefoed.

Vor Herre havde også en finger med i spillet, så den dobbelte indsættelsesdag blev smuk. Her et udsnit af den store have til præstegården. Foto©JørgenKoefoed.

Vor Herre havde også en finger med i spillet, så den dobbelte indsættelsesdag blev smuk. Her et udsnit af den store præstegårdshave. Foto©JørgenKoefoed.

Var der trængsel i Gudhjem og i Østerlars, var der ikke mindre trængsel, da den nye præst bød velkommen i hendes nye hjem. Foto©JørgenKoefoed.

Var der trængsel i Gudhjem og i Østerlars, var der ikke mindre trængsel, da den nye præst bød velkommen i sit nye hjem. Foto©JørgenKoefoed.

Emeritus Knud Henning Hansen hyldede og formanede den nye præst. Foto©JørgenKoefoed.

Emeritus Knud Henning Hansen hyldede og formanede den nye præst. Foto©JørgenKoefoed.

Sidste punkt på programmet var åbent hus med kaffe, kringle og lagkage i den nyrenoverede præstegård i Østerlars. Her var der også mere end proppet. Så proppet, at der måtte drikkes kaffe i hold.

Tilstede var også for-forrige beboer i den prægtige præstegård fra 1836, provst Knud Henning Hansen. Han bød Marianne velkommen med disse gode og morsomme ord:

Man skal altid vare sig for at forholde sig fordumsfuldt, når der kommer nye folk til sognet. Det gælder også en ny præst!

Alligevel er den én ting, jeg kan udtale mig temmelig skråsikkert om. Med ansættelsen af Marianne Ring står vi med den smukkeste præst i mindst 70 år!

For det er sandt, som der står på østgavlen af præstegården, udskåret af provst Rasmussen i cikassetræ omkring 1920:

“Tidene skifter – og vi med dem. Hisset vi har vort blivende hjem”.

Tiderne skifter – og set i bakspejlet skifter de hurtigt. Og når vi ser det i kirkens og evangeliets perspektiv, så er der et større og overordnet holdepunkt, som overlever alle omskiftelser.

I 24 år var det Elsas og mit lod at bo i denne fantastiske gård. Det var vi glade for i alle årene fra 1985 – 2009. Så tillykke både med embedet i to fantastiske sogne og en fantastisk bolig!

Og så lige nogle ord om det, det hele drejer sig om.

For nogle år siden havde de en biskop i Norge, som hed Olav Skjeveland. Han var ekstremt optaget af det, der hedder formidling. Altså spørgsmålet om, hvordan vi formidler det kristne budskab ind i den sekulære, postmoderne virkelighed. Skjeveland sagde: Enhver præst, der reflekterer over teksten og tiden, drives af dette spørgsmål: Hvordan kan kilde og tørst mødes?

Det grundspørgsmål håber jeg, du vil leve med – også i en grad, så du ikke kan ryste det af dig.

Tillykke og Guds hjælp og velsignelse over den alvorsfulde og frydefulde opgave!

EFTER KAFFEN

Præstegårdens sprit-nye samtalekøkken levede til fulde op til sit navn. Der blev talt! Foto©JørgenKoefoed.

Præstegårdens sprit-nye samtalekøkken levede til fulde op til sit navn. Foto©JørgenKoefoed.

Efter at have taget den nyrenovetrede præstebolig i øjensyn – ikke mindst det flotte og enkle samtalekøkken – forsvandt de mange gæster – og præsten kunne nu sammen sin familie falde ned i sofaerne til et velfortjent pusterum – inden dagligdagen starter mandag.

‘Det gjik hyvans’, som en begejstret bornholmer udtrykte sig efterfølgende.

Og det gjorde det nemlig!

PRÆSTE-KUNST

Marianne Ring gik et par på Kunstakademiets Billedhuggerskole inden hun begyndte sit teologistudie.  Her er smagsprøver fra hendes nye hjem [Foto©JørgenKoefoed]:

11 hovedkustwww

12 2mænd kunstwww

13 gravidkunstwww

 

DU KAN SE MERE AF KUNSTEN på www.mariannering.dk

 

OG HER ER MARIANNE RINGS NYE ARBEJDSPLADSER:

Gudhjem Kirke fotograferet 28. februar 2014 kl. 19:44. Foto©JørgenKoefoed.

Gudhjem Kirke fotograferet 28. februar 2014 kl. 19:44. Foto©JørgenKoefoed.

Østerlars Kirke fotograferet 2. marts 2014 kl. 17:12. Foto©JørgenKoefoed.

Østerlars Kirke fotograferet 2. marts 2014 kl. 17:12. Foto©JørgenKoefoed.

Læs også:
SÅ ER DER ANSAT NY PRÆST I GUDHJEM OG ØSTERLARS
19. februar 2014


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822