MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:
Forfatteren Kasper Støvring i klummen ’reflektion’ i Kristeligt Dagblad: Engang passede man sine små børn i hjemmet så længe som muligt og sørgede for sine forældre, i dag sender vi dem i vuggestuer og på plejehjem, hvor de mangler omsorg og pleje.
Den amerikanske forfatter Paul Auster i essayet ’Samtaler med fremmede’ i bogen af samme navn: Jeg vil hævde, at det netop er kunstens nytteløshed, der giver den værdi.
Den 84-årige svenske læge Elisabeth Abelin-Norell, som har bestilt et ’assisteret selvmord’ i Schweiz til Kristeligt Dagblads Britta Søndergaard om grunden til sin beslutning: Alderdom er ikke en sygdom, men alderdommens funktionsnedsættelse har forhindret mig i at deltage i livet. Jeg er udelukket fra at kunne genkende de udtryk for liv, som formidles fra fysiske personer eller litteratur via syn og hørelse.