NÅR DER STIKKES FORKERT
I MANDAGS tonede Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet, frem på de danske nyhedskanaler og bekendtgjorde, at han havde opdaget, at der flere steder i landet blev vaccineret forkert.
At der blev vaccineret forkert – og at det sikkert var skyld i de få, men kraftige bivirkninger, såsom blodpropper med døden, til følge – var sikkert og vist. Men i følge Sundhedspolitiske Tidsskrift var det faktisk den nu pensionerede praktiserende speciallæge Torben Sørensen, som kontaktede Høiby og advarede ham om, at der blev brugt forkert vaccinationsteknik ved Covid-19.
Han havde gennem sin praksis gennem tiden vaccineret mange tusind, så han vidste, hvad han talte om.
Torben Sørensen havde via indslag om Covid-vaccinationer på tv observeret, at teknikken var mangelfuld og ofte blev foretaget forkert. Han kontaktede derfor Niels Høiby for at diskutere det med ham. Denne havde så også læst om problemet i udenlandske tidsskrifter, og gav ham ret i, at det kunne være en mulig forklaring på de bivirkninger, man frygter skyldes AstraZeneca-vaccinen.
FORKERTE STIK
Som Niels Høiby efterfølgende udtalte til Sundhedspolitisk Tidsskrift:
”Hvis vaccinen gives forkert og rammer ind i blodbanen – og ikke kun i skuldermuskulaturen – kan det i værste fald give en så voldsom, systemisk og inflammatorisk reaktion, at det kan føre til mange små blodpropper i blandt andet lunger.”
Torben Sørensen tilføjer:
”Når man vaccinerer, er det vigtigt, at man sikrer sig, at vaccinen ikke ryger direkte ind i blodbanen. Man skal trække stemplet let tilbage, og hvis der så kommer blod op i stemplet på kanylen, indikerer det, at nålens spids har ramt ned i et af de mange blodkar i skuldermusklen. Og så skal man finde et nyt sted at stikke”.
NY VEJLEDNING
Det får nu Statens Serum Institut til at indskærpe, at man bruger en særlig forsigtig vaccinationsteknik, fortæller Sundhedspolitisk Tidsskrift. Dermed har SSI nu justeret deres vaccinationsvejledning, så den stemmer overens med Sundhedsstyrelsens, som justerede deres i januar. Underligt at de to organisationer ikke kører parallelt?
NÅR DU SKALVACCINERES
Høiby opfordrer til, at man sættes hånden på hoften med den arm, der skal vaccineres. Det får skuldermuskulaturen til at strammes. Dernæst skal huden glattes, der hvor nålen stikkes ind – ikke klemmes op mellem to fingre. Når lidt af vaccinen er presset ind, skal stemplet trækkes tilbage. Det kaldes for en ’aspiration’ eller på godt dansk: ’udsugnimg af væske fra legemets hulrum’. Hvis der kommer blod ud, er en blodbane blevet ramt. Så skal nålen ud, og et nyt sted skal stikkes.
På spørgsmålet om man selv skal gøre den vaccinerende person opmærksom på, at der skal bruges aspiration, siger Høiby, at det vil være en god idé
FOLKETINGETS STORE ÅBNINGSPLAN
EFTER OVER 11 TIMERS forhandling lykkedes det regeringen meget sent om aftenen 22. marts, at blive enig med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet om en samlet rammeaftale for genåbningen af Danmark.

Mette og alle Folketingets partier – minus Nye Borgerlige, der ikke kunne lide coona-passet – stod bag den store genåbningsplan, der blev præsenteret i Landstingsalen på Christiansborg mandag 22. marts kl. 23:30. Foto©JørgenKoefoed.
FASEPLAN FOR FLEKSIBEL OG ANSVARLIG GENÅBNING
Når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik, vil det være en milepæl i epidemi-håndteringen i Danmark. Risikoen for dødsfald og overbelastningen af sundhedsvæsenet som følge af corona vil falde meget markant, og samfundet kan genåbnes. Dog vil der forventeligt stadig gælde restriktioner i forhold til arrangementer med risiko for superspredning, herunder større arrangementer og natteliv, rejserestriktioner samt generelle smittebyggende tiltag.
Aftalepartierne er enige om at fortsætte en ansvarlig, gradvis og fleksibel udfasning af restriktionerne frem mod, at vaccine-milepælen er nået.
Der tages udgangspunkt i 14 dages intervaller mellem genåbningsfaserne.
Sundhedsmyndighederne har omlagt vaccinationskalenderen og som led heri indsnævres og afsluttes målgruppe 4, 5 og 6. Borgere med meget alvorlig sygdom, flere samtidige sygdomme, omfattende medicinforbrug eller meget nedsat funktionsevne vil fortsat være omfattet af gruppe 5 og dermed blive rykket frem. Som hovedregel vil henvisning ske som led i et aktuelt sygehusforløb. Men praktiserende læge kan fortsat henvise en patient til en vurdering af behov for fremrykket vaccination. Der vil være en løbende afrapportering til aftalepartierne.
CORONA-PAS
Aftalepartierne er enige om, at et corona-pas vil bidrage til epidemikontrollen, så store dele af erhvervene og kulturlivet kan genåbne tidligere end ellers.
Corona-passet skal vise, om borgeren er færdigvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ indenfor 72 timer (både PCR- og antigen-test).
Børn under 15 år vil være undtaget.
Den konkrete praktiske implementering af kravet om corona-pas i de forskellige sektorer drøftes i sektor-partnerskaberne.
Fra ultimo marts vil appen MIN SUNDHED fungere som et funktionelt, men simpelt corona-pas. [Bliver først oprettet når du har fået 2. stik]
Ultimo maj forventes en mere avanceret og brugervenlig app at blive lanceret. Der skal i den forbindelse tages højde for fælles europæiske standarder mv.
Aftalepartierne er enige om, at færdig-vaccinerede borgere, der ikke anvender de digitale løsninger, skal have en let og ubureaukratisk adgang til at dokumentere deres vaccination. Det kan f.eks. sikres ved, at vaccinationspasset tilsendes med fysisk post efter gennemført 2 vaccinationsforløb.
Ligeledes skal borgere, der ikke anvender de digitale løsninger, kunne anvende fysisk dokumentation for en negativ test.
I august 2021 aftaler aftalepartierne hvilke konsekvenser, det skal have for corona-passet, at alle borgere der ønsker det er færdigvaccinerede.
Aftalepartierne er således enige om en ’solnedgangsklausul’ på anvendelsen af corona-passet til andre aktiviteter end turisme og rejser.
Aftalepartierne vil desuden i maj og juni 2021 drøfte erfaringerne med anvendelsen af corona-passet og tage stilling til dets fortsatte omfang og brug.
ÅBNING: fra tirsdag 6. april til tirsdag 20. april:
Fokus på børn og unge – genåbning af skoler og uddannelser.
Desuden af liberale serviceerhverv.
Aftalepartierne er enige om, at børn og unge skal i gang igen i skolen og på deres uddannelser.
Ud over den gældende åbning i grundskolen åbnes for, at 5.- 8. klasse kan vende tilbage med 50 pct. fysisk fremmøde (dvs. hver anden uge).
Ud over den gældende åbning på ungdomsuddannelser og voksen-uddannelser åbnes for, at eleverne kan vende tilbage med 50 pct. fysisk fremmøde (dvs. hver anden uge).
På de videregående uddannelser kan afgangsstuderende på uddannelser med mange praksiselementer vende tilbage med 50 pct. fysisk fremmøde (dvs. hver anden uge). Alle øvrige studerende på de videregående uddannelser kan vende tilbage med 20 pct. fysisk fremmøde – uddannelsesinstitutionerne forudsættes i den forbindelse særligt at prioritere de studerende på første år.
Aftalepartierne er desuden enige om, at det er væsentligt, at der fortsat er adgang til fysisk fremmøde for forskere og Ph.d.-studerende, der har behov for adgang til f.eks. laboratorier som en del af deres forskning.
Endvidere vil der blive åbnet mulighed for, at studerende – med smittereducerende tiltag – kan møde fysisk i f.eks. studiegrupper, læsegrupper på biblioteker mv. på deres uddannelsesinstitutioner. De nærmere retningslinjer vil blive aftalt i sektorpartnerskabet.
Der vil gælde retningslinjer vedrørende afstand, hygiejne mv., ligesom der fortsat vil være anbefalinger og krav om test samt brug af mundbind. Retningslinjerne vil blive drøftet i sektorpartnerskaberne på baggrund af oplæg fra sundhedsmyndighederne. Jf. ’Aftale om ekstra genåbningsfase fra mandag d. 22. marts ‘. Fra den 18. marts 2021 undtages skoler og uddannelser i kommuner med særlig høj incidens – vurderes af Epidemi-kommissionen.
Den nuværende model for test i uddannelsessystemet fastholdes.
Når vaccinationen af de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er gennemført, er det udgangspunktet, at skoler og uddannelser kan genåbne fuldt ud. Frem til den milepæl vurderer aftalepartierne ved hver faseovergang, om der er grundlag for at få endnu flere børn og unge fysisk tilbage.
Der overvejes i den forbindelse fleksible modeller – f.eks. med fokus på udendørs aktiviteter, forskudt fremmøde, delt fysisk undervisningstid mv. samt regionale og lokale modeller.
Aftalepartierne er enige om, at de liberale serviceerhverv mv. kan genåbne pr. 6. april 2021. Der vil gælde krav om anvendelse af mundbind eller visir samt retningslinjer for smitteforebyggelse, som aftales nærmere i sektorpartnerskabet. Der vil endvidere være krav om anvendelse af corona-pas.
Aftalepartierne er enige om, at kommunerne får mulighed for sammen med kulturinstitutionerne at finde kreative løsninger for kulturtilbud til plejehjemsbeboerne, der for manges vedkommende har været isolerede gennem længere tid.
Aftalepartierne er enige om, at almindelig handel i indkøbscentre, stormagasiner, arkader mv. med et areal på 15.000 m2 eller derunder kan genåbne pr. 13. april 2021. Genåbningen gælder ikke for biografer, restauranter og caféer mv., som er lokaliseret i indkøbscentret mv. Der vil gælde arealkrav og krav om mundbind eller visir samt retningslinjer vedrørende afstand, hygiejne og tiltag, der skal modvirke ophold i fællesarealer mv., herunder afskærmning af bænke, stole mv. Retningslinjerne vil blive drøftet i sektorpartnerskabet på baggrund af oplæg fra sundhedsmyndig-hederne.
Indkøbscentre, stormagasiner, arkader mv. i kommuner med særlig høj incidens er undtaget – vurderes af Epidemikommissionen.
De tiltag og restriktioner, der ikke lempes pr. 6. april og 13. april, forlænges til og med den 20. april 2021.
Regeringen vil løbende foretage nødvendige tilpasninger i den offentlige sektor f.eks. ift. forsvaret, socialområdet, beskæftigelsesindsatsen, tilsyn og lignende. Desuden vil regeringen løbende tilpasse restriktioner i den kollektive transport sådan, at disse følger den øvrige genåbning.
Fra den 21. april til vaccination af de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det: Tidlig genåbning med corona-pas
I faser med 14 dages intervaller ønsker aftalepartierne – gradvist og fleksibelt – at udfase restriktioner.
Inden hver fase iværksættes, laves en faglig vurdering ved SSI af en sundhedsmæssigt forsvarlig yderligere udfasning af restriktioner.
Ved vurderingen vil der bl.a. blive set på, om den faktiske udvikling i smitte og nyindlæggelser afviger fra det senest forudsatte i modelberegningerne, samt om der er andre centrale forudsætninger, som har ændret sig i forhold til det forudsatte i beregningerne, herunder vaccinationsplan og befolkningsadfærd.
Aftalepartierne vil – med udgangspunkt i den aftalte faseplan – inden hver faseovergang aftale det præcise indhold i fasen på baggrund af udviklingen i epidemien.
De politiske drøftelser betyder, at planen både kan blive fremrykket og forskudt.
Som udgangspunkt åbnes i første omgang onsdag 21. april 2021:
De store indkøbscentre og stormagasiner for almindelig handel mv.
Desuden åbnes – med corona-pas – udendørsservering på restauranter og cafeer mv., museer, kunsthaller samt biblioteker.
Desuden åbnes uden corona-pas for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år.
Hvilke konkrete 4 sportsgrene der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag der skal tages, forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne.
I anden omgang åbnes torsdag 6. maj 2021 – med corona-pas:
Indendørs servering på restauranter, cafeer og barer mv., konferencer, spillesteder, teatre, og biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter.
Desuden åbnes – med corona-pas – for indendørs idræt for voksne over 18 år. Hvilke konkrete sportsgrene der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag der skal tages, forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne. Sundheds-myndighederne skal overveje, om anbefalingerne vedrørende hjemme-arbejde kan lempes.
I tredje omgang fredag 21. maj 2021 åbnes – med corona-pas:
Resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i forrige faser. Desuden åbnes indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, zoo mv. og legelande.
Desuden daghøjskoler og aftenskoler.
Der vil i alle faserne fortsat gælde relevante smitteforbyggende tiltag – og disse vil blive drøftet i sektorpartnerskaberne på baggrund af oplæg fra myndighederne.
Der vil f.eks. være tale om begrænset åbningstid, kvadratmeterkrav, krav og anbefalinger om bruge af mundbind, begrænsning af samlet antal publikummer, siddende publikum mv., og der vil gælde retningslinjer vedrørende afstand, hygiejne mv.
Udgangspunktet er landsdækkende genåbninger –i det omfang det ikke er muligt, f.eks. pga. høj incidens, smitteudbrud mv., skal Epidemikommissionen og myndighederne i den faglige rådgivning og i indstillinger overveje fleksible modeller, herunder regionale og lokale modeller.
Fra vaccination af de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er gennemført – og frem til alle borgere, der er omfattet af tilbuddet om vaccination, er vaccinerede
Når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik, vil det være en milepæl i epidemihåndteringen i Danmark. Risikoen for dødsfald og overbelastningen af sundhedsvæsnet som følge af corona vil falde meget markant, og samfundet kan genåbnes. Dog vil der forventeligt stadig gælde restriktioner i forhold til arrangementer med risiko for superspredning, herunder større arrangementer og natteliv, rejserestriktioner samt generelle smitteforebyggende tiltag.
På baggrund af oplæg fra myndighederne anmodes Epidemikommissionen om at vurdere, om nattelivet eller dele heraf kan genåbne – herunder vurderes også de begrænsede åbningstider for serveringssteder samt forbuddet mod salg af alkohol mellem kl. 22-05.
Epidemikommissionen skal ligeledes komme med anbefalinger til hvilke krav, restriktioner, smitteforebyggende tiltag mv. der bør gælde.
Aftalepartierne noterer sig, at regeringen arbejder efter, at der kan åbnes for rejse med Corona-pas samt smitteforebyggende tiltag – forudsat, at myndighederne vurderer, at data fra de pågældende lande er valide og troværdige.
Større forsamlinger og arrangementer samt forsamlingsforbuddet
Aftalepartierne har et fælles ønske om, at de arrangementer, der samler os – kulturen, idrætten osv. – fremover vil kunne gennemføres i takt med, at flere bliver vaccineret – herunder med brug af corona-pas.
Det er således aftalt, at regeringen nedsætter en hurtigt-arbejdende ekspertgruppe, der – sammen med relevante myndigheder – medio april skal komme med forslag til, hvordan de større forsamlinger og arrangementer kan afholdes sundhedsmæssigt forsvarligt.
Ekspertgruppen skal også komme med anbefalinger vedrørende anvendelsen af ’superliga-ordningen’ samt afholdelse af messeaktiviteter.
Ekspertgruppen skal inddrage internationale erfaringer og ligeledes inddrages de relevante sektorer og organisationer samt erfaringerne fra genåbningerne sidste forår og sommer.
Der udpeges eksperter med viden om afvikling af større arrangementer, smitteforebyggelse og lignende.
Regeringen indkalder til forhandlinger med aftalepartierne om ekspertgruppens anbefalinger, så de indtænkes i den gradvise genåbning.
Aftalepartierne er desuden enige om, at regeringen – på baggrund af faglig rådgivning fra Epidemikommissionen – medio april fremlægger en plan for udfasning af forsamlingsforbuddet. Regeringen indkalder til forhandlinger sådan, at udfasningen af forsamlingsforbuddet indtænkes løbende i den gradvise genåbning.
HURTIG OG EFFEKTIVE LOKALE NEDLUKNINGER
Myndighederne følger den lokale udvikling i smitten tæt – helt ned på sogneniveau.
Aftalepartierne er enige om, at hurtige og effektive lokale nedlukninger baseret på en automatik er et afgørende redskab i epidemikontrollen. Ved lokale udbrud skal myndighederne iværksætte tiltag og restriktioner, der både sikrer en øjeblikkelig håndtering af det konkrete udbrud – men samtidig også den nødvendige aktivitetsnedgang i det berørte område sådan, at smitten bringes under kontrol. Der kan være tale om nedlukninger og udskydelse i forhold til genåbningsplanen på både institutions-, lokalt-, kommune-, landsdels- eller regionsniveau.
Aftalepartierne er desuden enige om, at det kommunale niveau – som supplement til de beføjelser de statslige myndigheder har i dag – skal have bedre muligheder for at iværksætte tiltag og restriktioner lokalt. Det betyder, at kommunerne skal have øgede beføjelser til f.eks. at lukke kommunale institutioner mv., når der sker en lokal stigning i smitten.
Aftalepartierne er enige om, at regeringen tager initiativ til hurtigt at sikre kommunerne disse beføjelser.
HJÆLPEPAKKER
Aftalepartierne er enige om, at hjælpepakkerne forlænges i lyset af den gradvise genåbning i de kommende måneder, således at de gælder til og med d. 30. juni 2021. Regeringen indkalder til forhandlinger med aftalepartierne og arbejdsmarkedets parter om udmøntningen heraf.
Virksomheder, der har været omfattet af nedlukning, vil kunne vurdere, at det ikke er hensigtsmæssigt at lukke op. I den situation vil en virksomhed, der tidligere har været omfattet af et forbud og derfor har været lukket, kunne vælge fortsat at holde lukket og vil efter den gældende ordning derefter modtage op til 90 pct. i kompensation for de faste udgifter, og op til 90 pct. i selvstændige-ordningen.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at hjælpepakkerne skal udfases i takt med, at samfundet genåbnes og med forståelse for de forskellige branchers vilkår.
Den økonomiske ekspertgruppe bedes om at komme med anbefalinger til, hvordan sammensætningen og udfasningen af hjælpepakkerne skal designes fra d. 1. juli 2021 og frem –herunder beskrive scenarier for
forventningerne til dansk økonomi. Ekspertgruppen skal blandt andet komme med sit bud på, hvordan man kan holde hånden under virksomheder i særligt udsatte brancher og særligt med sigte på underleverandørerne.
Ekspertgruppen skal inddrage de relevante sektorer i arbejdet.
Regeringen igangsætter arbejdet i ekspertgruppen umiddelbart og vil indkalde aftalepartierne til forhandlinger på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger.
Aftalepartierne er også enige om at forhandle en sommerpakke målrettet kulturen og oplevelses-økonomien på baggrund af et oplæg fra regeringen.
LANGSIGTET STRATEGI FOR GENÅBNING AF DANMARK
Aftalepartierne er enige om, at målet er at vende tilbage til en normaliseret hverdag, når vaccineplanen er fuldt udrullet. Samtidig er
Det usikkert, hvordan epidemien udvikler sig på mellemlangt sigt.
Aftalepartierne er derfor enige om, der er behov for at nedsætte en ekspertgruppe, der får til opgave at afdække, hvilke rammer der kan forventes at gøre sig gældende i årene frem – og hvordan der kan lægges en strategi, der sikrer et modstandsdygtigt samfund med både høj tryghed, solid forebyggelse og trivsel og stabil økonomi. Anbefalingerne kan således bygge på forskellige scenarier for pandemiers udvikling samt på de erfaringer, der er gjort med håndteringen af epidemien hidtil.
Ekspertgruppen skal bestå af uafhængige eksperter i både sundhed, økonomi og samfundsforhold, herunder medlemmer fra den Faglige Referencegruppe for nationalt varslingssystem til risikovurdering og tiltag til håndtering af COVID-19.
De relevante ministerier vil sekretariatsbetjene ekspertgruppen.
Aftalepartierne vil på baggrund af ekspertgruppens arbejde aftale, hvilke tiltag det giver anledning til.
Aftalepartierne noterer sig, at de relevante myndigheder inden sommerferien vil fremlægge en samlet beskrivelse af det samfundsmæssige beredskab i corona-indsatsen sådan, at der er transparens for borgere og virksomheder, og alle har mulighed for at orientere sig i beredskabets sammensætning, kapacitet mv.
Regeringen vil primo maj indkalde til yderligere forhandlinger om fagligt efterslæb samt initiativer, der kan styrke trivslen for børn og unge.
Ligeledes vil regeringen indkalde til forhandlinger om trivselsinitiativer for sårbare ældre.
Det er aftalt, at sundhedsministeren løbende vil orientere aftalepartierne
om status for sygehusaktiviteten på centrale områder påvirket af COVID-19, og aftalepartierne noterer sig, at regeringen i forbindelse med Økonomiaftalen for 2022 vil drøfte indhentelsen af et eventuelt efterslæb på sygehusbehandling med regionerne.
Regeringen vil fremlægge en strategi for brugen af test for resten af 2021 med udgangspunkt i tre faser:
– I første fase understøttes den gradvise genåbning af massiv testning med både PCR- og antigen-test – herunder som en del af corona-pas.
– I anden fase forventes en målretning af testning, hvor der er behov.
– I tredje fase forventes test først og fremmest at være en afgørende del af epidemiovervågningen, herunder ift. nye mutationer, smittespredning mv. Her fokuseres på randomiserede stikprøver i befolkningen med henblik på overvågning, der endvidere understøttes af f.eks. test af spildevand og eventuelt andre metoder.
Aftalepartierne noterer sig endelig, at regeringen arbejder aktivt for at sikre en stabil forsyning af vacciner til Danmark – herunder i tilfælde af behov for gen-vaccination mv. samt som bidrag til det globale vaccinesamarbejde.
Regeringen vil inddrage aftale partierne i arbejdet.
DE DØDE HOBER SIG OP OVERALT – MEN IKKE I DANMARK OG NORGE
TAKKET VÆRET Mette & Co er Covid-epidemien under rimelig kontrol, mens tredje bølge hærger landene både i Europa og resten af verden. Hvis Ellemann havde været ved roret, og han havde lukket landet op, som han har krævet i tide og utide, ville den tredie bølge også været skyllet ind over Danmark med en total nedlukning til følge – og travlhed hos bedemændene. Her er nogle tal, der viser hvor mange mennesker, der døde 23. marts 2021 af den herskende Covid-19-virus:
Danmark 2
Norge 0
Sverige 53
Storbritannien 112
Tyskland 246
Frankrig 288
Spanien 201
Italien 551
USA 915
Brasilien 3.251
Rusland 419
Belgien 35
Mexico 809
Indien 275
Polen 396
Ungarn 252
Tjekkiet 245
Rumænien 174
Tyrkiet 138
Bulgarien 119
Grækenland 51
Verden i alt 2.734.048