Quantcast
Channel: Jørgen Koefoed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

GUDHJEM MUSEUM: MELLEM CUBA OG GUDHJEM + HØM & MUNCH

$
0
0

Ud over små akvareller fra Bornholm og store malerier fra Cuba bliver det også muligt at købe Pia Schjølls bog om det ukendte Cuba. Foto©PiaSchjøll.

UDSTILLING NUMMER 2 i år på Museet i Gudhjem åbner i dag og kan beses frem til 13. juli. Kunstneren Pia Schøll sætter fokus på to øer. Bornholm i Østersøen og Cuba – den 200 gang større i Det Caraibiske Hav.

Som hun fortæller:

“For mig er Cuba indgangen til en ny og fuldstændig anderledes verden i forhold til mine protestantiske rødder her i Danmark.

I mine malerier har jeg forsøgt at udtrykke samhørigheden mellem musikken, dansen, farverne og mytologien omkring los Orishas, de afrikanske guder, som indgår i Santeria religionen. De udvalgte billeder er produkter af mine indtryk fra deltagelse i Festival del Caribe. Festival de Caribe er en festival, hvor hele den afro-cubanske sjæl og kultur kommer stærkt til udtryk i sin overvældende folklore.”

Pia Schjøll har blandt andet udstillet i Santiago de Cuba på Galerìa Oriente, Museo Bacardí, Museo Casa Velàsquez og Casa Museo Heredia og i Havana på Asociacíon Cultural Yoruba de Cuba, Teatro Cabildo og Museo Casa de Africa.

FRA TEGNING  TIL MALERI

Pia Schjøll er uddannet på Kunsthåndværkerskolens grafiske linje. I mange år arbejdede hun med grafiske og illustrative opgaver sideløbende med maleriet. Men fra 1980 satsede hun for alvor på maleriet. Akvarelmaleriet har altid stået hendes hjerte nært, men i de senere år har akrylmaleriets teknik også fundet plads i hendes kunstneriske udvikling.

DET UKENDTE CUBA

Pia Schjøll er aktuel med bogen DET UKENDTE CUBA. Her følger vi i tekst og farvefotos de urgamle religiøse ritualer og skikke, der uantastet har fået lov til at udfolde sig under 60 års kommunistisk styre. Under sine mange rejser til øen, giver forfatteren os adgang til en verden, der er ukendt for de fleste og fortæller veloplagt om de farverige traditioner på den magiske ø.

I tilknytning til udstillingen planlægges en musikaften med Pia Schjølls mand, guitaristen Christian Sievert, som spiller flamenco og sydamerikansk musik. Dato for arrangementet vil blive offentliggjort på gudhjemmuseum.dk og her på Bloggen.

Pia Schjøll er medlem af Billedkunstnernes Forbund: www.imagevent.com/piaschjoell

Fakta
PIA SCHJØLL PÅ GUDHJEM MUSEUM
Lørdag 22. maj til og med søndag 13. juli 2021
Der kræves gyldigt Corona-pas og mundbind for at få adgang – og der er plads til maximum 25 personer i Udstillingshallen.
Åben torsdage, fredage, lørdage og søndage.
Klokken 13:00 til 17:00
Gudhjem Museum
Stationsvej 1
3760 Gudhjem
Entré: 50 kroner. GRATIS for mennesker under 18 år og for medlemmer af Gudhjem By- og Museumsforening. Man kan melde sig ind ved indgangen. Det koster 125 kroner om året og giver adgang til alle Museets udstillinger.

DE PERMANENTE UDSTILLINGER
Oluf Høst Skitsesamling i den gamle Stationsbygning.
Handel og Vandel i Brøddegade i Gudhjem gennem 100 år.
Gudhjembanen med den fredede station – ude som inde.
Skulpturhaven.
Den nyanlagte 15.000 m2 store Sommerfuglemark.

EXTRA I STATIONSBYGNINGEN
PAUL HØM & AXEL MUNCH

I anledning af at det er første år den tidligere stationsbygning, kun anvendes til lokalhistoriske udstillinger, vises værker af de to igangsættere, der skabte grundlaget for Gudhjem Museum.

Paul Høm beretter:

“En morgen kørte Axel og jeg til Amtsgården i Rønne og stillede os med hinanden i hånden som købere til stationen.

Amtmand Niels Elkær-Hansen så tvivlende ud – jeg tror næsten han sagde:

‘Vil I to tilsammen udgøre en ‘Oste-Jensen’ og lave et lille Louisiana i Gudhjem?’

De første dage vi mødtes på stationen, var lutter glæde over den omhu og skønhed, der var lagt i både detaljerne og helheden. Axel og jeg blev dengang enige om at nedlægge et strengt forbud mod al ændring overhovedet. Ingen farve må slettes, og alt inventar bevares.”


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

Trending Articles