MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:
Den faste klumme i Kristeligt Dagblad ’Dagens Navn’ den 26. juni 2021: Pelagius, død 925. Den spanske biskop Hermoigius af Tuy blev taget til fange af kaliffen Abd-ar-Rahman 3. an-Nasir. For at slippe fri stillede han sin 10-årige nevø Pelagius som gidsel. Kaliffen søgte at omvende drengen til islam, og da forsøget ikke lykkedes, lod han i raseri drengen halshugge.
Indledningscitat fra annonce i Den Blå Avis i Kaspar Colling Nielsen bog ’Dengang Dinosaurerne var Små’ udgivet på Gyldendal i 2019: Haves: 1.500 pornoblade i god stand. Ønskes: Barnevogn.
Skuespilleren Olaf Ussing citeres i skuespiller Henning Jensens selvbiografi ’Gennem Glasvæggen’ udgivet på Gyldendal 2020, da han selv var indlagt på Psykistrisk Hopital med en alvorlig depression i 1979 og fik besøg af sin allerbedste ven, som udgangsreplik til de andre psykiatriske patienter: Husk nu, hvad Diogenes sagde: ”De fleste mennesker er kun en hårsbredde fra at blive vanvittige”.