Quantcast
Channel: Jørgen Koefoed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

1000 KRONER FOR MISSY

$
0
0
Sådan ser skibskatten Missy ud. Her fotograferet i styrehuset. Foto©MichaelPaepcke.

Sådan ser skibskatten Missy ud. Her fotograferet i styrehuset. Foto©MichaelPaepcke.

Sådan ser Missys skib BOB ud. Det er en forhenværende havne- og slæbejolle fra Vejle Havn. Det er Missy far Michael Paepcke, der troner på styrhuset, Foto©JørgenKoefoed.

Sådan ser Missys skib BOB ud. Det er en forhenværende havne- og slæbejolle fra Vejle Havn. Det er Missys far Michael Paepcke, der troner på styrehuset, Foto©JørgenKoefoed.

Og sådan ser Missy kurv ud. Den har nu været tom i over 14 dage. Foto©JørgenKoefoed.

Og sådan ser Missys kurv ud. Den har nu været tom i over 14 dage. Foto©JørgenKoefoed.

MISSY ER IKKE BARE EN KAT. Missy er en skibskat, som i 10 år har sejlet Danmark tyndt med sin far Michael Paepcke ombord på BOB af Klintholm.

For 17 dage siden – lørdag 19. juli – kom den sejlende til Gudhjem, hvor den lagde til kaj i Nørresand Havn.

Om aftenen sprang fruen i land for at snuse lidt rundt i byen. Når man har taget sine p-piller, kan man jo godt kigge på velformede herre-haler. Gudhjem er trods alt en rigtig katte-by, så der var absolut noget at studere.

Så vidt så godt.

Men da farmand vågnede næste morgen, var der ingen Missy. Det forurolige ham en del, da Missy altid plejer at komme hjem og sove. Derfor gik hele dagen med at lede efter Missy – uden resultat.

Siden hen har Michael sat efterlysningsplakater op overalt i byen – bla på biblioteket, i Spar, i Brugsen, på Café Klint, på badeskuret. Billeder af Missy er ligeledes lagt ud på Gudhjems Facebook-side og på Katteværnets hjemmeside.

Forrige lørdag var Michael Paepcke nødt til at sejle hjem til Stege på Møn. Hans firma Pepco, som bla servicerer røgrensningsanlæggene hos Dong Energy, havde brug for hans tilstedeværelse. Men da efterlysningsplakaterne ikke havde givet resultat, besluttede han at sejle tilbage til Gudhjem. Her ankom han til i torsdags.

Dagene og aftenerne er gået med eftersøgning af Missy. Uden resultat.

Med en indkøbt tusch fra Spar er dusøren blevet opgraderet. Foto©JørgenKoefoed.

Med en indkøbt tusch fra Spar er dusøren blevet opgraderet. Foto©JørgenKoefoed.

Så satte han dusøren op fra 500 kroner til 1.000 kroner, og det har givet en del henvendelser.

Michael Paepcke venter ikke på farmand ... men på hans højtelskede kat. Foto©JørgenKoefoed.

Michael Paepcke venter ikke på farmand … men på sin højtelskede kat. Foto©JørgenKoefoed.

Blandt andet kom der en dame med en fuldstændig udsultet kattekilling med betændte øjne, som hun havde fundet i vejsiden ved Bobbebroen på Helligdomsvej. Den lignede i farverne, men var som sagt en killing. Damen var ulykkelig, da hun ikke vidste, om hun så bare skulle køre tilbage med det døende dyr, hvor hun havde fundet det.

MICHAEL PAEPCKE: Det nænnede jeg simpelthen ikke, så jeg tog mig af katten. Jeg gav den vand og mad … og jeg skal lige love for, at den var sulten. Den spiste så meget, at jeg på et tidspunkt måtte stoppe, da den ellers ville foræde sig. Så ringede jeg til katteinternatet Hoglebjerg og fortalte dem om skind-og-ben-katten. Dagen efter kom Hans fra kattehjemmet og tog den med sig. Så denne kat reddede jo livet, fordi Missy var blevet væk.

BLOGGEN: Hvor længe vil du blive i Gudhjem for at lede efter Missy?

MICHAEL PAEPCKE: Jeg bliver nødt til at tage hjem i weekenden med mindre, der dukker afgørende nyt op.

BLOGGEN: Har du talt med dem, der bor her på Nørresand?

MICHAEL PAEPCKE: Ja, stort set alle. Én fortalte, at han den aften, hvor Missy forsvandt, havde observeret, at to katte havde været i et drabeligt slagsmål. En lokal grå kat og så én, der lignede Missy. Den grå have været den stærkeste, og givet den anden masser af tæsk, så den var flygtet sydpå.

BLOGGEN: Hvor har du ledt henne?

MICHAEL PAEPCKE: Faktisk overalt. På Bokul, ned mod Salenebugten, rundt i Gudhjem og på Sannes Camping syd for Gudhjem, hvor nogen mente at have set Missy. Men det har ikke givet resultat.

Styrmand Missy tjekker med jævne mellemrum gps'eren af ... så den ved, hvor den befinder sig. Foto©MichaelPepcke.

Styrmand Missy tjekker med jævne mellemrum gps’eren af … så hun ved, hvor hun befinder sig. Foto©MichaelPaepcke.

STØDER DU PÅ MISSY, ringer du strax til Michael Paecpcke på 40 30 43 32 – eller til Lone Petersen. Hun er kattemor og bor på Nørresand. Nummeret er 20 68 78 73. Du er også velkommen til at underrette Bloggen på 27 82 02 41 eller på arkivparis@aegir.dk.

BLOGGEN HAR FORESLÅET PAEPCKE, at hvis Missy aldrig kommer hjem, ville der måske være god ræson i, at hjemtage den kat, som reddede livet takket været Missys forsvinden.

Sagen vil blive fulgt nøje her på Bloggen.

Missys far har i flere kørt rundt med Missys italienske transport-kurv. Uden Missy, men fyldt med efterlysningsplakater. Foto©JørgenKoefoed.

Missys far har nu i flere dage kørt rundt med Missys italienske transport-kurv. Uden Missy men fyldt med efterlysningsplakater. Foto©JørgenKoefoed.

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794