Quantcast
Channel: Jørgen Koefoed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

RING & HØYRUP INDTAGER SVANEKE

$
0
0
To seje tøser fra Gudhjem – sognepræsten Marianne Ring og portrætmaleren Lusa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

Seje tøser fra Østerlars og Gudhjem – sognepræsten Marianne Ring og portrætmaleren Lisa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

TO STÆRKE KVINDER FRA henholdsvis Østerlars og Gudhjem indtager på fredag Svanekegården med en extraordinær udstilling af henholdsvis mini-skulpturer og en maleri-serie i mini-format.

Marianne Ring er som mange ved den ‘nye’ præst ved Østerlars og Gudhjem kirker. Men hvad færre ved, er hun oprindelig uddannet som billedhugger ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, og har siden da arbejdet med en lang række mindre og meget store bronzeskulpturer – især af mennesker.

Den tidligere rektor ved Kunstakademiet, dr.phil. Else Marie Bukdahl var ikke så lidt betaget af Rings skulpturer og har i forbindelse med opstillingen af hendes mandsstore skulptur ADAM i stillehaven ved Østervangkirken i Glostrup delt roser ud:

“Marianne Ring magter på en personlig måde at arbejde med den figurative skulptur-tradition. Hendes værker er både præget af stor intensitet og gennemstrømmet af en livgivende kraft. Hendes Adam viser, at hun formår at modellere menneskefigurer i stor skala, der udmærker sig ved formfylde og sans for visualisering af et psykologisk indhold.”

Kig hende evt efter i sømmene før udstillingen på www.mariannering.dk.

Lisa Høyrup er førd fra Hellerup til Gudhjem for 11 år siden. Hun er oprindelig uddannet som tegner og grafisk designer ved Kunsthåndværkerskolen i København – i dag kendt som Danmarks Designskole.

Hun viser ikke mindre end 36 malerier i formatet 30 x 30 cm – alle med det samme grundmotiv: Udsigten til Ertholmene fra sit soveværelsesvindue. Tre fra hver måned, hvor man kan overraskes over motivets bevægelighed. Fra truende tordenvejr til stille morgentåge. Fra oppisket hav til ubevægelig vandflade.

Lisa har haft billeder med på alle de anerkendte censurerede udstillinger i Danmark – samt Kaffeslottets og Svanekegårdens. Vil man se andet end Ertholmene findes mulighederne på Restaurant Venezia i Gudhjem, hvor Politikens legendariske chefredaktør Tøger Seidenfaden og seks af Danmarks superkokke fra konkurrencen Sol Over Gudhjem kigger på restaurantens gæster – begge gjort af Lisa Høyrup.

DU er hermed inviteret til FERNISAGE på fredag [3/10] kl. 13:00 – 17:00.

FAKTA
Ring & Høyrup
Svanekegårdens Udstillingssal
Svaneke
Fra lørdag 4. oktober til og med søndag 26. oktober 2012
Åben 13:00 – 16:00
Entré 20 kroner – medlemmer gratis.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

Trending Articles