Clik here to view.
Brasserie Bofinger ligger et østers-kast fra Place de la Bastille og det var her, man som de første i byen, installerede en øl-pumpe, så der kunne serveres ‘Bière à la Pression’ eller fadøl, som det hedder på dansk. Den gang var øllet mellem 18 og 25 grader varmt!!! Foto©JørgenKoefoed.
BRASSERIE BOFINGER blev startet i 1864 af Frédéric Bofinger. Han var fra Alsace og det er også derfor, at brasseriet stadig har diverse udgaver af Chou-Croutten som stedets specialitet – for ikke også at nævne husets hjemmelavede Foie Gras samt den endnu mere berømte Kouglof (en kage af hovedsaglig farin, mælk og smør bagt i oven i en riflet buddingeform i en halv time). Altsammen noget, der stammer fra denne nordfranske region.
Så vil du spise på Bofinger [udtales: bofængsje med tryk på sidste stavelse], så er du på sikker grund, hvis du holder dig inden for dette alsaciske gastro-univers.
Det havde jeg nu ikke lyst til, da jeg entrede det berømte brasserie søndag 19. oktober. Jeg havde ikke bestilt bord, derfor kom jeg først hen ad 22:30. Der var nu alligevel ventende gæster, men da jeg var alene, fik jeg bord med det samme – eller også var det fordi de fornemmede, at jeg kom fra Michelin-guiden eller noget, der lignede. Og det var jo ikke hel forkert.
Clik here to view.
Det Indre Rum hvor der er meget højt til loftet – og hvor der også kan være koldt. Så husk det lune sjal. Foto©JørgenKoefoed.
Clik here to view.
I 1919 opsatte man denne store glaskuppel, som ud over at pynte også gav lys til det store lokale. Foto©JørgenKoefoed.
Der er tre lokaler i stueetagen. Forrummet, Det Ydre Rum ud til gaden og Det Indre, som er det smukkeste. Der er højt til loftet og her blev der i 1919 opsat en meget stor glaskuppel LA GRANDE COUPOLE, som oplyser rummet. En meget smuk trappe med smedejernsgelænder fører op til lavloftede, men hyggelige spiselokaler. Jeg har indtrykket af, at det er her man putter de lokale. Turisterne får lov at ødelægge stue-lokalerne med deres forskellige kaudervældske brokker – fransk er jo det eneste, der lyder som poetisk engle-musik!
Jeg var noget uheldig denne aften. Jeg blev anvist bord i det Ydre Rum og fik hurtigt et menu- og vinkort. Men efter meget kort tid gik det op for mig, at støj i C-dur stammede fra et større bord over for, som rummede en børnefødselsdag med kulørte balloner, skrigende børn og opkørte mødre. Mændene havde samlet sig ved bordenden, og lod som om de ikke hørte til. Jeg tjekkede uret på min iPhone … jo, klokken havde passeret halv elleve. Utroligt, men selv i Paris er børn åbenbart også begyndt at styre på selv hæderkronede madtempler.
Efter et blik på min tjener, der så meget misfornøjet ud, bad jeg om ’un table sans enfants’ [’Et bord uden børn’]. Han forstod til fulde mine kvaler. Det blev heller ikke bedre af, at en amerikaner ved nabo-nabo-bordet talte i mobilen med en så dyb en stemme, at basvibrationerne fik ryghvirvlerne i swingninger.
Alors … jeg fik i løbet af fem minutter et nyt bord i Det Indre Rum. Flot nok, men her var der også store gener. Igen ved nabo-nabo-bordet sad to unge hollændere sammen. Den mest talende talte desværre også meget højt, og hvis du nogensinde har siddet tæt på det talte hollandske sprog, vil du vide, hvad jeg taler om.
Men det ville jeg leve med. Værre var, at efter at have indtaget en i øvrigt fuldstændig fantastisk velsmagende forret var min højre skulder blevet kold som en indefrosset sild ved Polar-cirklen – til trods for at jeg både havde beholdt min jakke på samt mit strikkede halstørklæde. Jeg klagede min nød til Inspektricen. Det ville hun ordne. Det hjalp ikke. Så klagede jeg min nød til tjeneren. Han tilbød mig resolut et andet bord – væk fra den isnende ventilationskanal i loftet. Det hjalp, men måtte konstatere at varmt i lokalet var der langt fra. Der var 21 grader uden for denne aften, så det var nok derfor, at air-conditionen var skruet op på fuld styrke og nu åbenbart sat sig fast.
Tilsyneladende var der ingen af de halvt afklædte turist-kvinder, der havde gåsehud. Nuvel … jeg antog at de kom Svalbard eller nærmeste omegn.
Med al den tummel og hurlumhej kan det jo være svært, at angribe det gastronomiske med rette positive indstilling, som alle mad-anmeldere bør have, når de starter tallerken-til-mund-ritualet. Jeg prøvede det bedste, jeg havde lært og vil notere, at jeg ikke svævede på en lyserød sky, da jeg forlod det navnkundige brasserie og tumlede ud på den stærkt trafikerede Place de la Bastille på min parisiske leje-cykel.
HER HVAD JEG FIK FOR MINE 74,40 EURO
[561 kroner]:
Image may be NSFW.
Clik here to view.
FORRETTEN: Chair de Tourteau et Avocat au Citron Vert, Gelée Mangue Passion et Gewürtztraminer [Krabbekød og Avocado med Grøn Citron, Gelé af Mango og Gewürtztraminer]. Det var ren ud sagt en ret, man ikke kunne sætte én eneste finger på. Krabbekødet, der var rørt med avocado-mousse, var lagt på en hel avocado-bund, dertil den orangefarvede mango, der var dyppet godt og grundigt i den Grønne Citron Sauce. Ganske suverænt!!! 15,50 euro [117 kroner] – og selvfølgelig med et glas Gewürtztraminer til, der understøttede al det man kunne forlange. Det hele gik op i en højere enhed. 8,90 euro [67 kroner].
Image may be NSFW.
Clik here to view.
HOVEDRETTEN: Magret et Escalope de Foie de Canard du Sud-Quest, Naveline et Fine Tarte aux Pommes [Andebryst og Andelever fra det sydvestlige Frankrig, Majroe og Æbletæte]. Forretten lagde op til en lige så formidabel hovedret. Men den tabte højde, som en flyvemaskine, der er ved at løbe tør for både benzin og smøreolie. Leveren var meget fin i konsistensen … stegt på pande på sekundet: Ikke for rå, ikke for gennemstegt. Det samme kunne man desværre ikke sige om de to mindre stykker Andebryst. De havde fået varme for længe, og det krævede lidt for meget tandarbejde at komme igennem. Tilbehøret af en lille aflang Æbletærte og revet Majroe gjorde ikke indtryk – mere nedtryk. Tilbehøret hjalp ikke Anden, der ellers havde hårdt brug for det. 29,50 euro [222 kroner].
Image may be NSFW.
Clik here to view.
DESSERETEN: Crème Brûlée à la Vanille [Det behøves vist ikke at oversættes]. Jeg kunne have valgt en eller anden fancy kage som dessert fx Kouglof’en, men jeg er ikke så meget til kager efter en voldsom hovedret. Jeg burde have valgt Citron-Is med et glas Vodka, men holdt mig til det traditionelle. Overtrækket var stadig smålunt, og der var som sådan ikke noget i vejen med den meget store portion. Den var lavet lige efter bogen. Men jeg havde alligevel håbet på noget bedre, der kunne have trukket det gastronomiske gennemsnit op!
PS: Jeg har spist dér bedre før … så måske var det bare en uheldig aften med masser af forhindringer – ikke alene for mig, men måske også for køkkenchefen. Besøg alligevel BOFINGER. Alene omgivelserne er i hvert fald pengene værd!
Ialt 74,40 euro inkl 1 glas Gewürtztraminer (10 cl), 1 glas Brouilly Henry Fessey (15 cl) og 1 Expresso = 561 kroner.
SAMLET VURDERING 7,3/10
Interiør: 9/10
Stemning: 6/10
Betjening: 7/10
Forretten: 10/10
Hovedretten: 4/10
Desserten: 7/10
Husets glasvin: 8/10
Pris i forhold til kvalitet: 7/10
BRASSERIE BOFINGER
Prisleje: Mellem
5-7, rue de la Bastille
4. arrondissement
Paris
Telefon 01.42.72.87.82
(Fra dansk mobil: 0033.1.42.72.87.82)
Åben mandag til fredag 12:00-15:00 + 18:30-00:00
Lørdag 12:00-15:30 + 18:30-00:00
Søndag 12:00-23:00
I august alle dage kun til 23:00
Metro: 1, 5 og 8.
Bestil altid bord.
INTRO: SPIS PARIS – IGEN!
6. januar 2014
SPIS PARIS [1]: CHEZ FERNAND – KLASSISK FRANSK UDEN SNOBBERI
9. januar 2014
SPIS PARIS [2]: LA ROTONDE MONTPARNASSE – FOR DEN PARISISKE INTELLIGENSIA
16. marts 2014
SPIS PARIS [3]: LUCERNAIRE FORUM – BILLIGT, MEN TIL GENGÆLD GODT
30. april, 2014