Quantcast
Channel: Jørgen Koefoed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

ÆDRUELIGE SANDHEDER FRA DEN BORNHOLMSKE SPRÆLLEMAND

$
0
0
Der mangler hverken vin eller spiritus, når Jacob Ludvigsen og frue inviterer til kalas på gården i Brændesmark tæt på Svaneke. Foto©J'ørgenKoefoed.

Der mangler hverken vin eller spiritus, når Jacob Ludvigsen og frue inviterer til kalas på gården i Brændesmark tæt på Svaneke. Her fra et gilde i august sidste år. Foto©J’ørgenKoefoed.

BORNHOLMS MEST KRØLLEDE HJERNE – inklusiv hårpragt –  er igen-igen nedkommet med en bog. Denne gang er det ikke en selvbiografi, men noget der ligner. Altså ikke om Jacob Ludvigsen himselfie, men om det han hælder indenbords. Eller skal vi sige for at være flink noget af det, der er med til at stoppe Brændesmark-skribentens tørst. Kort sagt: Bogen handler om væsker med promiller og bærer den meget sigende titlen ’DEN FULDE SANDHED OM SPIRITUS.

Jacob Ludvigsen blev født lige efter Anden Verdenskrig [hvor det formentlig stadig krævedes et rationeringsmærke eller ti for at få fingre i flydende promiller] og var blandt de første journalister, der i 1990’erne skrev om maltwhisky og besøgte destillerier i Skotland for magasinet Euroman.

Jacob Ludvigsen har gennem årene været med til at  markedsføre drikkevarer både med og uden spiritusI. Her er han i 1995 fotograferet sammen med Jacob Haugaard og Finn under optagelserne til de succesfulde reklamefilm for Squash. Foto©JørgenKoefoed.

Jacob Ludvigsen har gennem årene været med til at markedsføre drikkevarer både med og uden spiritus. Her er han i 1995 fotograferet sammen med Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard under optagelserne til de succesfulde reklamefilm for Squash. Foto©JørgenKoefoed.

I bøgerne ’Danskernes Egen Historie’, ’Fester og Gæster’ skildrede han den danske spirituskultur. I ’Røgfri – Med Tobak’ introducerede han publikum til tobakspastiller og snus. Som reklamemand var han med til at gøre Tuborg Squash og Julebryg til succeser.

Kort sagt en mand, der ved, hvad han skriver om. Skål på det!

Bloggen har fået lov til at opsamle et par dråber fra den livgivende bog til viderebringelse til Bloggens forsvarsløse læsere.

Her kommer de:

LAD OS GÅ PÅ DRIK

Som ung og eventyrlysten går man på druk og tænker mest på at opnå maksimal virkning til den billigste pris. Verden skal erobres, hæmningerne kastes bort, sammen flyver vi mod stjernerne og ender med fjæset i en brækpøl. Forventningens festglæde er formidabel, det bliver vildere og vildere – og så!

Som mere moden og erfaren synes man nærmest, at overdreven beruselse er en uønsket bivirkning. Nå nej, ikke helt. Vi drikker for at more os sammen, for at spille et spil på livets bane – og for at nyde smagen. Spiritus smager jo godt, og der er så mange nuancer inden for de enkelte slags, at man altid vilkunne gå på opdagelse og opleve noget nyt. Det siges, at rom indeholder mellem 800 og 1.600 smagsstoffer, whisky omkring 600 og tequila ca. 400. Sødt, syrligt, stærkt, bittert, blødt – jo højere vi når op i kvaliteten, desto flere finesser fornemmer man.

PROMILLE-PRISER

Her er bogens forfatter komm er i himmerige: Frokostresrauranten Schønnemnn i en kælder på Hauser Plads i København K. Ud over fremragende højbelagt kan der vælges mellem 100 forskellige akvavitter. Fot©FraBogen.

Her er bogens forfatter kommet i Himmerrige: Frokostrestaurant Schønnemnns kælder på Hauser Plads i København K. Ud over fremragende højbelagt kan der vælges mellem over 100 forskellige akvavitter. Fot©FraBogen.

Spiritus fås i alle prislag. Spiritus er i øvrigt blevet meget billigere i løbet af de senere år, afgiften er blevet sat ned for at dæmme op for grænsehandel.

Man får, hvad man betaler for – sådan cirka. En flaske vodka til 70-80 kr. er selvfølgelig destilleret på de billigste stivelseskilder, men holder 37,5% og har den ønskede effekt, hvis hovedformålet er beruselse.

Den kan være udmærket i en drink, og krydderurtesnapsefolk anser den neutrale spiritus for velegnet. Bevæger man sig op i prisskalaen, opnår man flere smagsoplevelser og nuancer. Al spiritus beskattes med 150 kr. pr. liter ren alkohol plus moms. Afgiften belaster således billig og dyr spiritus lige meget, så jo mere man betaler, desto mindre andel udgør afgiften. Man får mere værdi for pengene ved at vælge de dyrere mærker, men ligesom det er tilfældet med fødevarer, er nogle forbrugere ligeglade med kvaliteten, og er tilfredse med en flaske whisky på tilbud til 98 kr., og den opfylder sit formål – den smager glimrende, og den berusende virkning er upåklagelig.

Udtrykket ”slavewhisky” er misvisende og forældet. Der er ingen grund til at ofre en kostbar årgangsrom på colaens alter, finesserne forsvinder. De ædlere sorter fortjener at blive drukket rent eller anvendt i mere komplekse cocktails.

Jeg har engang deltaget i en cognacsmagning, hvor det store nummer var en prøve på en flaske til 17.000 kr. Pinligt nok var jeg ikke i stand til at udpege den, og jeg følte mig dum bagefter. Evnen til at blindsmage en whisky og præcis give den navn og alder er de færreste i besiddelse af, og jeg overlader denne sport til de virkelige kendere. Men når det lokale supermarked inviterer til smagning, er det en fin anledning til at lære noget mere og i tilgift få en glad aften ud af det. Kun de professionelle spytter glassets indhold ud, når de tester spiritus.

Kan man så stole på, at kvaliteten svarer til prisen? Ja, det vil jeg i det store og hele tro. Konkurrencen er benhård, flere tusinde mærker slås om vores gunst, og der er ingen fremtid for den fabrikant, der forsøger at sælge et middelmådigt produkt til en overdådig pris. Men man betaler også for mærkevareværdien og udstyret, for eksempel flot gaveemballage. Et mærke, der er opreklameret og efterspurgt, kan tillade sig at tage sig betalt for at være eftertragtet.

VI BEGYNDER MED EN APÉRITIF

Festen kan passende indledes med en apéritif, ordet udspringer af latin: At åbne eller begynde. En forfriskende gin og tonic, en Dry Martini eller en Campari Soda – eller noget fjerde og mere opfindsomt. Gæsterne samles og rystes sammen, humøret stiger nogle grader, de lidt forlegne får munden på gled, appetitten skærpes, og alle glæder sig til en dejlig aften.

Til middagen serveres der sikkert vin; spiritus drikker vi for det meste kun til frokost, hvor den ledsager sild og saltmad. Men man kunne godt forestille sig en menu, der ledsages af whisky. Selv har jeg i Skotland nydt en portion haggis og skyllet de delikate hakkede fåreindvolde ned med Macallan 12 års whisky, og det var en dobbelt nydelse.

Røget laks og ekstremt røget Laphroaig-whisky er en sanselig nydelse. Rom til ost og dessert er ikke ilde. Gin til svinekoteletter? Her går grænsen – måske.

 FORMANINGER OG ANBEFALINGER

Vi kommer ikke uden om medaljens bagside. Alkohol er jo ikke ufarlig. Vold, skaenderier, skilsmisser, dumheder af enhver slags, gadeuorden, trafikulykker, uønsket graviditet,kvæstelser og død forårsages, når spritten går ind og hjernen går på stand by. Ingen kan benægte eller bortforklare disse triste kendsgerninger, og der hviler et stort opdragelsesansvar på foraeldrenes skuldre – og hvis de selv drikker for meget og skaber en angstfyldt atmosfære i hjemmet, kan de have svært ved at indrømme og gøre noget ved det.

 EFTERVIRKNINGER

Tømmermænd (tysk: Katzenjammer, engelsk: hangover, fransk: gueule de bois, munden smager af træ) er en kedelig tilstand. Kvalme, hovedpine, mavekneb og trang til at kaste op slår følge med bondeanger, som munder ud i et skælvende løfte om aldrig mere at røre spiritus; et fortsæt, som de færreste dog følger. Noget tyder på, at mere erfarne nydere er lidt mindre udsat for helvedes kvaler end yngre, der har sværere ved at styre deres brandert. Hvis man har røget under nattens gilde, vil nikotinen yde sit ubehagelige bidrag til eftervirkningerne af en animeret aften og nat.

Nytårsdag er den travleste på burgerbarerne, når kroppen skriger efter salt og fedt. Har man mulighed for at få et dampbad og et efterfølgende koldt brusebad, kan det være med til at drive lidt af ubehaget væk.

Vand er virksomt, nogle anbefaler en reparationsbajer. Søvn klarer mangt og meget, man er jo også tit kommet sent i seng. Mælk er bedre end syreholdig juice, der kan irritere mavens medtagne slimhinder.

Bananer øger mængden af seretonin i hjernen til gavn for humøret. Måske skal der en hovedpinepille til, vælg paracetamoltypen (Panodil, Pamol, Pinex) frem for acetylsalicat (Magnyl, Kodimagnyl, Treo) – ifølge læge Jerk W. Langer. Han anbefaler ligefrem en banan-vodka-smoothie, hvor vodkaen nedsætter mængden af det tømmermaendsfremkaldende giftstof etanol. Ja, man bliver helt dårlig ved bare at læse om det.

Kinesiske forskere hævder efter at have testet 57 drikkevarer, at en Sprite er den bedste kur. Den sikreste måde at slippe for tømmermænd er naturligvis at begrænse sit alkoholindtag, men det er så let at sige, når skaden er sket.

Jacob Ludvigsen deltog sidste år i ex-chefredaktør og politisk kommentator Karsetn Madsen 60 års dag på Balka Strand. Her ser hr. Ludvigsen vældig olivet ud, da føsselaren dukker op med cognacsglas. Foto©JørgenKoefoed.

Jacob Ludvigsen deltog sidste år i ex-chefredaktør og politisk kommentator Karsten Madsens 60 års dag på Balka Strand. Her ser hr. Ludvigsen vældig oplivet ud, da føsselaren dukker op med cognacsglas. Foto©JørgenKoefoed.

OG SÅ LIGE DET OM DET BORNHOLMSKE

Da Bornholm i 1658 nedkæmpede den svenske besættelse og bad om genoptagelse i Danmark, blev det belønnet med fritagelse for brændevinsafgift. 200 år senere blev dette privilegium ophævetø. Øens sidste brænderi, der lå i Hasle, blev nedlagt 1921. Først i 1994 blev produktionen af akvavit genoptaget af Den Bornholmske Spritfabrik i Nexø, der dog ikke selv destillerer. Bornholmer Akvavit (40%) er ren og klar med toner af kommen og dild. Bornholmer 1855 Traditionsakvavit (42%) er flot og fyldig, årstallet hentyder til stiftelsen af dampbrænderiet i Hasle. Herudover omfatter sortimentet sæsonakvavitter, honningsyp og bitter.

forside drikwww

DEN FULDE SANDHED OM SPIRITUS er mixet af Jacob Ludvigsen og udgivet af Samvirke. Kan købes i Coops supermarkeder, men forhandles også i diverse boghandler – fx den nye i Rønne Lufthavn. 189 sider. 249 kr., men 199 kr., hvis du er medlem af Coop.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822