
Du kan opleve Årets Æreskunstner 2015 på denne YouTube-video: https://www.youtube.com/watch?v=TFvfDsOY05Q.
OFTE ER DET Årets Æreskunstner, der får lov til at udpege næste års heldige kartoffel. Det er også sket i år, hvor Prins Henrik har peget på sin gode ven, kammersanger og trobadour Claude Chichon fra Aarhus (se: https://www.youtube.com/watch?v=TFvfDsOY05Q). Han får ganske vist ikke opkaldt noget asfalt efter sig, men til gengæld et rum i det nye madhus i Østermarie i det gamle Plejehjem.
Det sker med et storstilet musikprogram i Østermarie Kirke 16. maj, hvor bla kammersangeren vil fremføre Pringemalens digte, som sidste år blev tilsat musik.
Hans Kongelige Højhed vil atter være til stede ved arrangementet, for at tilse at det hele går rigtigt til. Ifølge Præsidenten for KulturBornholm siger Prinsgemalen normalt ALDRIG ja til at deltage i et arrangement to gange, men har altså her gjort en undtagelse!!! Exceptionelt!
Efter seancen drager hele selskabet med tilskuere til Madhuset for at navngive og ophøje det simple rum til det halvkongelige: CLAUDEs SALON.
DE HAR – NÆSTEN – ALT I ØSTERMARIE
KULTUR BORNHOLM er en parasolforening, som dækker over en rækker mindre foreninger:
GærkulturBornholm
Sangforeningen Morgenrøden
KulturBornholmsVenner
Tordenskjoldssoldater
Selskabet for Dansk Memorabilitet
Kaffeslottets Venner
Tunnelprojekt
DEMENSA
Bornholms rette placering på Danmarkskortet
Spotprisoverrækkelse
Anonyme melankolikere
Festspillene i Østermarie
Danske Mæceners Landsforbund
Selskaved te Bevâring å Borrinjholmsk
Østermarie Velo Solex-formidling
Forlaget for bornholmske bøger med CDer
Guidede Ture i Østermarie
Komiteen for Navngivning af Veje o.l. i Østermarie Kirkesogn
Udvalget til Afprøvning af Ekkoet i Ekkodalen
Société Gastronomique Française, Østermarie
Fondsbestyrelsen af KulturBornholms Forsknings- og Rejselegater
van Beethoven Fan Club
Sisyfos Arbejdsformidling.
Ex Cathedra
Operaens Venners Venner
Operaturneen på Bornholm
VinKulturBornholm
Vinduesgalleriet i Østermarie
ErhvervsKulturBornholm
KøKulturBornholm
Venskabsbyerne Østermarie/Listed og Østermarie/Dragør.
Ganske omfattende … og så er der nogen, der siger, at der ikke sker noget på Bornholm!!!
SKUESPILLER MOURITZEN VAR DEN FØRSTE

Dette er IKKE Henning Mouritzen, men derimod Bornholms kulturelle overhovede: Præsident Carsten Seeger. Her fotograferet under en påskefrokost på Balka Strand hos den tidligere redaktionschef på BT Karina Topp. Foto©JørgenKoefoed.
Bag de samlede foreninger står Carsten Seeger, som er über-præsident for hele menageriet. Han holder til på en afsidesliggende gård i Østermarie tæt på Prinsgemalens Jagtvej.
Det startede med Henning Mouritzen, som var den første af Danmarks kulturpersonligheder, som blev udråbt som æreskunstner og fik opkaldt et stykke vej op efter sig i Østermarie. Det var i 1995, at den folkekære skuespiller blev geodætisk med Henning Moritzens Allé. Siden er det gået slag i slag.
DE BERØMTE GADER OG STRÆDER MED VIDERE I ØSTERMARIE:
1995 Henning Mouritzens Allé
1996 Ghita Nørbys Runddel
1997 Bodil Udsens Plads
1998 Ebbe Rodes Aveny
1999 Aage Hauglands Gyde
2000 Tina Kibergs Sti
2001 Svend Asmussens Sving
2002 Jesper Kleins Banegaardsplads
2003 Gitte Hænnings Strandallé
2003 Sigurds Bjørnesti
2004 John Hahn-Petersens Boulevard
2005 Benny Andersens Boldgade + Palle Hulds Hulvej
2006 Søren Hauch-Fausbølls Terrasse
2007 Flemming Flindts Svanesø
2008 Per Arnoldis vej
2008 Seamus Heaney Stræde
2009 Stig Fogh Andersen Pavillion
2010 Bent og Lars Ulrik Mortensens Overgang
2011 Niels Jørgen Riis’ Gjâre
2012 Klaus Brinchs Brink
2012 Gitta-Maria Sjöberg Gang
2013 René Dif Gade
2014 Prinsgemalens Jagtvej
2015 Claude’s Salon (arbejdstitel)