Dag-udsigten fra værelse 19 på Hotel Bonadies i Ravello. Foto©JørgenKoefoed.
Aften-udsigten fra værelse 19 på Hotel Bonadies i Ravello. Foto©JørgenKoefoed.
Nat-udsigten fra værelse 19 på Hotel Bonadies i Ravello. Foto©JørgenKoefoed.
LIDT OVER 100 KM syd for Napoli breder Salerno-bugten sig ud. Vandet er blåt-blåt og de hvide byer med Amalfi i bunden klistrer sig op af bjergsiderne med Ravello som toppen på kransekagen. Og sikken top. Udsigterne hele vejen rundt er svimlende. Man må knibe sig selv i armen for ikke at tro, at det hele er en drøm.
Det var heroppe i 350 meters højde de stinkende rige anlagde deres paladser – i tilpas afstand fra de barbariske pirater, som meget passende led af højdeskræk og forblev i stue-etagen.
KÄNDISSERNES PARADIS
Præsidentfruen Jacqueline Kennedy var på hemmelig romance i Ravello i 1962, hvor der bla blev tid til at skrive en fotohilsen til hotellet. Foto©JørgenKoefoed.
Humphrey Bogart indspillede to film i 1953 (‘il Tesoro dell’ Africa’ og ‘Fuld Af Løgn’) med bla Gina Lollobrigida i Ravello. Det var i 1953 med John Huston som instruktør. Det er der kommet dette barlokale ud af på Domkirke-pladsen. Foto©JørgenKoefoed.
Der kommer stadig kändisser til Ravello. På en vandretur i bjergene stødte jeg på Gudhjems portrætmaler Lisa Høyrup og den tidligere socialdemokratiske arbejdsminister Jytte Andersen. Foto©JørgenKoefoed.
Villa Rufolo fra det 11. århundrede med den elegante park inspirede Richard Wagner til 2. akten i operaen Parsifal. For slet ikke at tale om Villa Cimbrone, der med sin vidunderlige park – placeret på det yderste af et forbjerg – åbenbarer sig som et himmelsk paradis uden forbindelse til den underliggende Verden. Sådan må en Åbenbaring tage sig ud.
Og det var da også her at Greta Garbo og Jacqueline Kennedy hyggede sig med henholdsvis dirigenten Leopold Stokowsky og den medbragte chauffør. Ja, Hotel Cimbrone har de eftertragtede 5 stjerner med et stort L tilføjet – og så kan det simpelthen ikke blive bedre!
DANSKE KUNSTNERES PARADIS
San Cataldo ligger på højde med Ravello i byen Scala. Her set fra Piazza Duomo i Ravello. Det er klosteret lige midt i billedet med den karakteristiske pinje foran. Foto©JørgenKoefoed.
San Cataldo har åbent i perioden 1. april til 14. december. Hvert år tildeler Institutionen San Cataldo ca. 40 stipendie-pladser af en varighed på 14 eller 28 dage. Endvidere er der mulighed for at søge længerevarende ophold i en dertil indrettet bolig med egen indgang og husholdning. Medlemmer af foreningen San Cataldos venner kan besøge klosteret som betalende gæster i 14 eller 28 dage. Klosteret er ikke åbent for besøg i øvrigt, da man netop tilbyder arbejdsro og refugium til gæsterne. Foto©JørgenKoefoed.
Over for Piazza Duomo – med en 500 meter bred, grøn kløft i mellem – åbenbarer det danskejede kloster San Cataldo sig. Det blev i hine tider købt og indrettet som rekreationshjem og arbejdssted for danske kunstnere. Her kunne de den gang som nu, fx skrive deres næste roman i de cellelignende værelser for om aftenen at indtage et simpelt måltid med rigelig rødvin til.
Det var den danske italiensfarer Carl Wiinstedt, som blev forelsket i det faldefærdige kloster – og i den medfølgende gartner. Ak, hvilken vidunderlige idyl!
OG SÅ LIGE OM CHEFREDAKTØREN
Under turen til ‘Gudernes Sti’ passerer man Bo Lidegaards hus. Det har en drømmeagtig svævende udsigt til Valle del Dragore [Dragedalen]– med indbygget stilhed. Foto©JørgenKoefoed.
Mon det er her Lidegaard skrev sin stor Krag-biografi? I hvert fald bliver man ikke forstyrret af en nabo, der lige kigger ind. Foto©JørgenKoefoed.
Der er over 2.000 trin ned til badebyen Amalfi via Ravello og tæt på 500 trin til den nærmete købmand i Scala. Foto©JørgenKoefoed.
Politikens chefredaktør Bo Lidegaard holder ikke til i San Cataldo. Det er ikke nødvendigt, da han har sit eget refugium 460 trappetrin nordvest for klosteret. En lokal guide førte mig til stedet efter en pæn svedetur fra Ravello via Scala til Campidoglio, som området hedder. Grunden breder sig ensomt nedad på en bjergskråning midt i den uberørte natur.
Under turen til chefredaktørens hus gik det op for mig, hvorfor hr. Lidegaard er så høj og så slank. Ud over de mange (høje) trappetrin er der kun en smal stil til huset. Så hvis Bo Lidegaard ikke ligefrem lejer et pak-æsel, skal han bære det hele op til huset. Indkøbene foregår i Scala og hvis Bo glemmer at købe smørret til brødet, er der kun den hårde vej tilbage til købmanden. Enhver der bor i dette hus vil uværgerligt komme på en alvorlig slankekur – og den tynde luft vil hel sikkert lidt efter lidt lægge et par cm til højden. Så nu ved du dét, næste gang du støder på den flittige forfatter og Politiken-chef.
Kolossale klippeformationer konkurrerer med de dybe kløfter langs ‘Il Sentiero Degli Dei’ (‘Gudernes Sti’) om vandrernes opmærksomhed. Foto©JørgenKoefoed.
ÅH, RAVELLO
Gak til Ravello og få udsigt-udsigt-udsigt og slå tiden ihjel med lange, strabadserende vandreture i de viltre og dramatiske bjerge.
Og vigtigt nu: Med store muligheder for søde, kulinariske stævnemøder har man slet ikke lyst til at sige Far-vello … men man skal jo hjem og tømme sin postkasse.
TURISTHELVEDE LANGS AMALFI-KYSTEN
Det er svært at få øje på en almindelige beboelsesejendom blandt alle hotellerne her i Positano, skønt man i 1960′erne ville fastholde et minimum af hoteller, for ikke at ødelægge byen. Det lykkedes åbenbart ikke. Foto©JørgenKoefoed.
Der er også trængsel på havnen i Positao, hvor turbådene transporterer turister rundt til øerne og kystbyerne. Unge japanske skoleelever fyldte godt op i billedet. Foto@JørgenKoefoed.
Engang var Positano et idyllisk fiskerleje, hvor livet gik sin stille gang. Men det var dén gang! Nu har turister oversvømmet byen, så det ikke er spor rart at opholde sig her. Det samme gælder fx Amalfi.
I 1000-tallet var Amalfi en stor sømagt, der deltog i kampen om Middelhavet. 70.000 mennesker myldrede rundt i den lille by. Selv om indbyggertallet er faldet til under 6.000 har man i sæsonen fornemmelsen af, hvordan det var for 1.000 år siden – nu er det blot udefrakommende horder af turister, der fylder byen mere end op. Og sådan går det med de fleste smukke byer i denne verden.