Ifølge Dansk Etymologisk Ordbog betyder ‘kås’ en retning, kurs eller vej, der er lånt fra det engelske ‘course’, som atter er et lån fra det franske ‘course’ og det latinske ‘cursus’, der kan oversættes med ‘løb’. Kristen Møller udgav i 1968 bogen ‘Kås og Brygge’, som er en betegnelse for anløbsbroer (og dem er der altså ikke mange af på Kåsevej. Men måske var der en sådan på den anden side af Søndre Landevej, dér hvor Kåsevej starter. Foto©JørgenKoefoed.
UTALLIGE ER DE VEJE og vildveje på Bornholm, som nærmest må betragtes som turist-fri – og det endda i højsæsonen. Det er jo en velsignelse for os fastboende, men alligevel har jeg besluttet, at køre en serie her på bloggen om de mange øde steder, hvor naturen giver en et gok i pandebrasken med al sin ejendommelige, almindelige skønhed.
Denne gang starter jeg lige syd for Tejn på Søndre Strandvej. Her starter Kåsevej, der lige i starten løber parallelt med Kås Bæk. På et tidspunkt rammer du Røvej, men efter 100 meter mod syd kommer du ind på Lynggårdsvej. En smuk vej, hvor du også får mulighed for at møde en ganske særlig mand, der både bakser med kæmpekrukker (uden selv at være det) og malerier. Snør vandreskoene og spring på turen:
Hist hvor vejen starter og slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Foto©JørgenKoefoed.
Gå på Kåsevej og se til højre mod nord: Ikke noget grimt. Foto©JørgenKoefoed.
Gå på Kåsevej og se til venstre mod syd: Heller ikke noget grimt. Foto©JørgenKoefoed.
Kåsevej svinger sig som i en vældig rus. Så bliv på midten af vejen, mens du studerer de interessante skyformationer. Foto©JørgenKoefoed.
Endnu et sving markeret med et velproportioneret træ. Foto©JørgenKoefoed.
Tredie Kåse-sving – pas på ikke at komme ud i rabatten. Foto©JørgenKoefoed.
Og så swinger Kåsen til den anden side. Foto©JørgenKoefoed.
Og så til sidst: Bare lige ud ad Kåsevejen. Foto©JørgenKoefoed.
Slut med Kåsevej. Her ender den ud i Røvej. Drej til venstre og gå 100 meter til første vej på højre hånd. Foto©JørgenKoefoed.
Mens dette indlæg har været vist på bloggen er der kommet denne mail fra Inge Svenningen, Gudhjem, om ordet kås: Endnu engang har jeg nydt at læse dit causeri om Bornholms turist-frie natur. I dag var det om Kaasevej. Jeg kan fortælle dig, at ordet “en kaas” har flere betydninger. Her har det ikke noget med retning eller kurs at gøre. “En kaas” betød i rigtig gamle dage “et sted, hvor det var let at lægge til med sin båd”. Senere blev det et udtryk for en primitiv lille havn eller et leje for mindre både dannet af sten (gerne kampesten eller klippestykker).
Det er naturligt nok, at Kaasevej hedder som den gør, da området umiddelbart nord for det sted, hvor den starter, hedder Kaas. Flere steder på vores ø støder du på navne som indeholder “kaas” eller “kås” som f.eks. Sandkås og Teglkås. Der er to naturhavne oppe ved Hammerknuden der hedder henholdsvis Talgkås og Kragkås.
Drej til højre ned ad Lynggårdsvej. Lige dér hvor Humledal gamle Købmandsforretning var placeret. Huset er der endnu, men købmanden er pist borte. Foto©JørgenKoefoed.
Lynggårdsvejen byder straks på en af Bornholms mange smukke tunnelsyn. Foto©JørgenKoefoed.
STOP!!! I Lynggårdsvej 2 bor multikunstneren Thorbjørn Jacobsen. Efter 25 år i Blæsbjerg i Vendsyssel, flyttede han sit keramikværksted, atelje og galleri til Lauegård i Bølshavn på Bornholm. Her var han i 13 år indtil han i 2003 flytttede til den nuværende adresse. Se galleriet hjemmeside: www.humledal.homepage.dk.Foto©JørgenKoefoed.
Thorbjørn Jacobsen var formentligt den første keramiker i Danmark, der begyndte at fremstille mandshøje krukker af keramik allerede i 1970. Der var ingen lerblanding, der egnede sig, og ingen keramikovne, der var store nok. Så han studerede japanske og kinesiske brændeovne og deres særlige byggeteknik, hvorefter han konstruerede en muret, brændefyret keramikovn med fire kamre på størrelse med værelser i et almindeligt parcelhus. Ovnen virkede, og blev brugt gennem årtier til brænding af de store keramikkrukker. Her præsenterer han to af sine kæmpekrukker. De koster 20.000 kroner – stykket! Foto©JørgenKoefoed.
Den gamle mejeri-bygning er blevet forsynet med damer af brændte kakler. Men Thorbjørn er en filur. Her har han bået lavet trappetrin og klatretrin for at du han nå op og kysse den ganske bare dame. Foto©JørgenKoefoed.
Hvis du kender en skakmester, der fylder rundt, har Thorbjørn gaven: Konger og dronninger med videre i brændt ler med glasur. Pris: 3.700 kroner. Foto©JørgenKoefoed.
FØRSTE BYGNING på højre hånd er det gamle Humledal Mejeri. Det blev i 2003 købt af maleren og keramikeren Thorbjørn Jacobsen, der har gennemrenoveret den historiske bygninger, som var vidne til Krølle Bølle Isens fødsel i 1958. Thorbjørn Jacobsen arbejder med lertøj, stentøj, porcelæn og raku. Gennem mere end 40 år som professionel, har han udviklet over 400 forskellige recepter for glasurer, en palet af farver og nuancer. Leret blandes også efter egne opskrifter, bygget på et over 80 års livs erfaringer.
Thorbjørn har gennem hele sit liv også dyrket billedet. Både med olie og akvarel. Mange af billederne er med mere eller mindre afklædte kviner.
EGO: Thorbjørn, hvor skaffer du alle de damer fra?
THORBJØRN JACOBSEN: Åååh … det er min kone … men det er længe siden …
Det er ikke hver dag, man går ad en landevej med nyplantede popler. Hør hvad den kyndige træmand Per Lindeborgh fra Langeland har at sige om fænomenet: Poppeltræer bruges ofte som såkaldte “ammetræer”, dvs. hurtigt voksende træsorter, der giver læ til og samtidigt trækker de mere langtsomt voksende træsorter op i højden. Altså en bevidst menneskeskabt konkurrence, der fremmer et nyt læhegns/ beplantnings tilvækst. De hurtigt voksende popler fjernes efter en årrække fra den unge beplantning, der derefter udvikler sin ønskede blivende profil. Man vælger i dag mange steder i Danmark at plante hegn indeholdende de oprindeligt hjemmehørende træ og busksorter, herunder den markante eg, i vildtremiser, læbælter osv. Disse vælges af flere grunde. Dels er de naturligt tilpassede vores klima og dermed vejr og vindbestandige, dels giver de husly til maksimalt antal former for dyre, fugle og insektliv. Egen har dertil stor kulturhistoriskværdi for landet, hvor den overalt indgår i gamle beplantninger og hvoraf mange har historisk betydning. Foto©JørgenKoefoed.
Lynggårdsvej er kun et par kilometer lang. Sådan ser den ud lige inden den fortsætter ud i Petersborgvej. Foto©JørgenKoefoed.
Lige her stopper Lynggårsdvej, og jeg vil anbefale dig at dreje til venstre ad cykelvej 26 gennem Stenbrudsskoven, Rutsker Højlyng og ad Slettevej mod nord til Røvej. Denne rute beskrives senere her på bloggen. Foto©JørgenKoefoed.
BORNHOLMS TURIST-FRIE NATUR [1]: BROMMEVEJ
25. september 2012
BORNHOLMS TURIST-FRIE NATUR [2]: HOLKA-DALEN
19. oktober, 2012
BORNHOLMS TURIST-FRIE NATUR [3]: STANGEVEJ
20. juni 2013
BORNHOLMS TURIST-FRIE NATUR [4]: EGEBY STUBMØLLE OG HØJLYNGSVEJEN
19. august, 2013