SYMI [11]: PÅ SPORET AF SALIGE EJGIL SØHOLM

DEN DANSKE LITTERATURKRITIKER, førstebibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus, anmelder ved Århus Stiftstidende 1974-82, ved Information 1983-95 og til sin død i 2002 på Morgenavisen Jyllands-Posten Ejgil Søholm var en flittig gæst på Symi, som han for øvrigt stavede med í: Sími. Og det  var også her, at din Blogger mødte ham.

Vi ankom samtidigt til båds fra Rhodos. Han rejste sammen med en fotograf fra Information og sin kæmpestore uhandige skrivemaskine – og selvfølgelig med en halvafbrændt cerut i munden. Han var rund og trivelig og lignede en godmodig mand fra Jylland – hvad han jo også var.

Han blev i København især kendt for sine breve fra sin højtelskede ø, som blev offentliggjort i den gamle modstandsavis. Jeg læste ikke Information og derfor ej heller hans breve, men rygtet havde nået mig om denne skarpe iagttager af dagliglivet i havnebyen Yialos – og tvillingebyen på bjergtoppen: Horio.

BEGRAVET I BØGER

Han var bogmand om hals, og ofte var han iført en T-shirt med sloganet: ’Bøger begaver’. Imidlertid havde hans hustru drilsk tilføjet er distrekt ’r’ i det sidste ord. En sikker karakteristik af, hvad han brugte det meste af sin tid på.

På Symi oplevede jeg ham ikke som en borgorm. Han sad for det meste nede hos ’Parkos’ – den lokale havnebar, hvor især danske symioter indtager deres daglige ouzo’er.

Det var også her han holdt reception, da hans ’Breve fra Sími’ udkom og hele danskerkolonien var samlet for at fejre udgivelsen.

SYMIOTISK ÆRESBORGER

Gyldendals Kurt Fromberg skrev i sin nekrolog i Bogmarkedet nr. 4-5, 2002 bla:

’… I det sidste brev, jeg fik fra Ejgil, fra hans græske ø Sími, hvor han for øvrigt var æresborger, kunne han konstatere, at selv om han var rekonvalescent, nåede han at skrive årets pensum + at gøre en udstilling færdig. Godt gået, Ejgil. Hvor vil vi savne dig.’

PÅ SPORET

I år prøvede jeg at finde spor efter denne æresborger. Der var et enkelt. Jeg fandt det allerbagerst hos ’Parkos’ til højre på væggen lige før man går ind på toilettet. Her hænger et meget falmet foto, hvor Ejgil sidder sammen med Parkos på ’Parkos’. Jeg spurgte tjeneren om, hvem det var, Parkos sad sammen med. Det beskæmmende svar var: ’Det er en tysker!’.

Så meget for en æresborger!

Ejgil døde midt i januar 2002 65 år gammel. Parkos døde også i januar, men 14 år efter 86 år gammel.

Sønnen har nu taget over og ’Parkos’ kører videre som hidtil. Blot serveres nu færdigblandede ouzo’er med et glas vand ved siden af. Så fortynd ikke. Den er drikkeklar!