MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller mest interessante:
Klima-forskeren og leder af den økonomiske tænketank Copenhagen Consensus Center Bjørn Lomborg i et interview i Politiken: Klima-aftalen i Paris er intet andet end ordgejl. Den er den største og dyreste internationale aftale, der nogensinde er underskrevet. Hvis vi så endda havde købt os en løsning på klima-problemerne, men det har vi på ingen måde. I bedste fald vil vi se en lille bitte temperaturforskel på omkring 0,05 grader om 100 år, men det er også det. Det nytter ikke noget at lave aftaler, der kun gør lidt og koster triliarder. Vi er nødt til at bruge pengene bedst muligt.
Berejst bohême i ELLE Danmark: Med et silketørklæde i halsen giver du øjeblikkeligt din romantiske kjole lidt kant, din skjorte et spændende twist eller dit ensfarvede look en snart af print. Den nemmeste og hurtigste måde at få bohême-looket på.
Sergej Karaganov, der er formand for det indflydelsesrige ’Rådet for Udenrigs- og Forsvarspolitik’ i Rusland i et interview med Der Spiegels journalist Christian Neef, gengivet i Politiken: I Putins verden – og i min – er det ubegribeligt, at kvinder bliver forulempet og voldtaget på offentlig steder – [som fx i Köln nytårsaften]. Hvis mænd gjorde den slags i Rusland, ville de blive slået ihjel.