MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:
HISTORIKEREN og forfatteren Mikael Jalving, der i sommers har været vært på det udskældte anti-muslimske debat-program ’Je suis Jalving’ i Radio 24syv på sin blog på jp.dk: Sverige har som bekendt virkelig taget globaliseringen til sig og gjort den til benhård virkelighed og formået at afvikle mest muligt af det, der engang var landets særkende, herunder kristendom, socialdemokratisme, militært forsvar og en vis stivhed eller træghed i alle samfundsled. I dag står alting leddeløst for ikke at sige pivåbent. Landet er blevet et kæmpemæssigt socialt eksperiment.
UNDER RUBRIKKEN: ’Kun en tåbe frygte ikke Det Muslimske Broderskab’ skriver Lone Nørgaard, hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Samling, i Politiken: Det Muslimske Broderskab er dødsensfarligt for såvel de muslimske landes egne ikkeislamistiske indbyggere som for vesterlændinge. Dette perspektiv er imidlertid ikke for alvor trængt igennem i den politiske debat. Ledende politikere med Lars Løkke og Søren Pind i spidsen kender tydeligvis ikke til begrebet ’taqiyya’. Det betyder, at i religiøse og politiske spørgsmål kan en muslim ligefrem være forpligtiget til at udøve taqiyya forstillelse – så man skjuler egne hensigter og holdninger. Forestillelsen skal blot fremme sagen.
Hans Peder From fra Roskilde i et læserbrev i Politiken: Det er forfriskende, at Søren Pind tager afstand fra højrefløjens krig mod islam-retorik, som spejler og forstærker det, den hævder at bekæmpe.