Kaj Spangenberg er journalist og medlem af Eventyrernes Klub. Han har i en årrække skrevet i Politiken under signaturen ‘spango’, men i sin høje alder nøjes han med at rejse rundt i verden – med eller uden gæster. Trods pensionering lever Kaj videre i Politikens hovedorgan: ‘At Tænke Sig’ under dække som kødgrosserer og kompagnichef for 1. Rullepølsekompagni. Her er hans budskab til verden:
VERDEN SKÆLVER
MENS MIN TILVÆRELSE formede sig stille og roligt i det forgangne år, synes verdens gang at være slået over i amokløb.
Fire hovedbegivenheder stjal billedet i 2016:
1) Den voksende og stadig ukontrollerede indvandring til EU og terror
2) Borgerkrigen i Syrien
3) Ruslands ekspansioner
4) Valget af Donald Trump til præsident i USA.
TRUMP TRUMFEDE
Trump fik over to millioner færre stemmer end Hillary Clinton, men et besynderligt amerikansk valgsystem har bragt ham til magten. Verden gik i chok, og mange frygter for demokratiet, hvilket er noget vrøvl. Trump har mig bekendt ikke planer om at afskaffe demokrati og borgerrettigheder. Men han er uforudsigelig til bekymring for Kina og til glæde for Putin, der åbenbart mener at kunne afkode ham til gavn for russiske interesser.
De omfatter Krim, Ukraine, en post-sovjetisk drøm om storhed, hvor aktiv deltagelse i den syriske borgerkrig er en brik i et stort spil. Desuden destabilisering af EU og NATO.
DET EUROPÆISKE PROBLEM
Det største og alvorligste problem for Danmark og Europa er imidlertid den store indvandring fra Mellemøsten og Afrika. Årsagen til folkevandringen – thi en sådan er det – er Schengen med ydre grænser, der stort set er lige så åbne som de indre. Det har stimuleret til menneskesmugling i megastørrelse, hvor til kommer katastrofale fejlbedømmelser af situationen af tyske Frau Merkel og svenske Fredrik Reinfeldt.
Han varslede 2014 som statsminister ”de öppna hjärtans politik”, hvilket har afstedkommet at Sverige blev overrendt af over 160.000 såkaldte flygtninge i 2015. Så slog man bremserne i og indførte grænsekontrol! Angela Merkel slog overmodig fast, at ”Wir schaffen das” – og så invaderede omkring en million såkaldte flygtninge Tyskland.
DE SÅKALDTE
Når jeg skriver ”såkaldte”, beror det på, at status som flygtning er indiskutabel efter min mening: Flygtninge fra Syrien må regnes som flygtninge, når de forlader det borgerkrigsramte land. I Jordan, Libanon og Tyrkiet er de i personlig sikkerhed. Men rejser de på betalt tur over havet til EU med de åbne grænser og bevæger sig igennem adskillige sikre lande, før de kommer til Tyskland, Danmark eller Sverige, er de ikke længere flygtninge, men migranter på rejser efter et land, der byder dem de bedste sociale og økonomiske forhold.
HJERTET FØR HJERNEN
Danmark oplevede i eftersommeren 2015 tusindvis af hovedsagelig migranter fra Mellemøsten strømme over vore grænser og ud på motorvejene, uden at vi anede hvem de var! I den situation, hvor statsræson og sund fornuft kolliderede med medborgere, der tænker med hjertet før hjernen, lod myndighederne stå til og forholdt sig passive.
Indtil nu har Lars Løkke Rasmussens regeringsførelse bragt omkring 26.500 nye og næsten udelukkende mellemøstlige indvandrere til landet. Borgerne betaler i form af strammere budgetter, øget pres på alle sociale systemer, øget konfliktniveau og en demografisk udvikling, ingen ønsker, men ingen synes at være i stand til at standse.
Indtil nu har 6.606 migranter i år søgt asyl i Danmark.
EKSTREMISTERNE
Værre er det, at prognoser siger, at ca. 1,5 pct. af de anslåede 20-25 millioner muslimer i Europa er potentielle ekstremister og kan skabe en terrorhær uden for enhver kontrol! Politikerne aner ikke deres levende råd. De står i en selvskabt katastrofe med støtte fra behjertede humanister med bind for øjnene.
De tror, at godhed skaber godhed, men har ikke noget værn over for udviklingen med forfejlet integration og en voksende højrefløj til skade for de mange fredelige muslimer, der ikke er grebet af religiøst vanvid.
Hvad er det for en verden, vi byder vore børn, børnebørn og deres efterkommere?
KATASTROFENS ÅRSAG
Jeg nævnte ikke den dybere årsag til den katastrofe, de fleste efterhånden kan se i horisonten: Overbefolkningen.
Da jeg blev født (1939) var der 2,5 milliarder mennesker på jorden. Nu er vi over syv! Overbefolkningen er moder til alle øvrige problemer: Klimaforandringer, kampen om mad, vand, energi, folkevandringer.
GUD ER IKKE DØD
Situationen er alvorlig. Men den kræver også lidt håb:
Gud er ikke død – han har bare sovet over sig, skulle jeg hilse at sige.
TJA, DET BLEV IKKE helt det Nytårsbrev, jeg havde i tankerne. Lidt glæde blandet med en smule tristesse, der dog aldrig udarter. Selvmord kan jo være livsfarligt! Under julen forkyndte kirken, at julen er Jesu fødselsdag. Senere døde han på korset, men opstod fra de døde. Det gør jeg også.
Hver eneste dag.
Hyg jer nu i hytte og slot med
ET GODT NYTÅR 2017!
Ønskes jer af K. Spangenberg, Kulhuse.