
Ikke meget tilbage af plakaten for Årets Bornholmske Pressefoto. Her ved bustoppet ved havnen. Foto©JørgenKoefoed.
SOM OMTALT her på Bloggen 26. marts huserer der i øjeblikket en plakat-terrorist i Gudhjem. Vedkommende flår plakater ned fra opslagstavlerne rundt om i byen. Men ikke alle plakater. Kun dem som Gudhjem Museum har opsat, der fortæller om de to nye udstillinger: ÅRETS BORNHOLMSKE PRESSEFOTO og Justine Høghs MODERNE STILLEBEN.
Ikke nok med, at plakaterne bliver revet ned, de bliver også bare smidt sammenkrøllet på jorden.
Hvem mon det er, der chikanere Gudhjem Museum?
Det er i hvert fald en personage, som er rasende på det aktive museum.
Ligemeget!
Hold venligst øje med plakaterne. Hvis du observerer terroristen, bedes du ringe til Bloggen på 2782 0241 eller sende en mail på: arkivparis@aegir.dk.