Nedenstående er din Bloggers klumme i WEEKEND i Bornholms Tidende 27. maj 2017:
SIDSTE MÅNEDS ALLERSTØRSTE skandale-historie var ikke, at to amerikanske piger blev dræbt af aggressive vandscooter-terrorister i Københavns Havn. Nej, nej, nej! Slet ikke!
Cronhammars CAMP FIRE kom under beskydning og brasede sammen. Foto©cobrorfilm.
Det var derimod, at den enorme skulptur ’Camp Fire’ i stål, som havde ’prydet’ et område ved Syddansk Erhvervsskole i Odense siden 1994, var blev hugget til skrot. Det skete i forbindelse med at skolen flyttede uden at medtage den anmassende stål-kolos. Den var nemlig i så dårlig stand, at det ville have været umuligt. Herefter traf man den fornuftige, men åbenbart skandaløse beslutning, at sende den til skrothandleren.
Kunst-eliten i det ganske land udsendte efterfølgende et SOS, der ville have været den synkende Titanic værdig.
Odense Bys Kunstfond, der ejede den nu borteliminerede skulptur, overvejer at anlægge erstatningssag mod kunst-vandalen. Og for at det ikke skal være løgn, vil kunstneren – Ingvar Cronhammar – konsultere sin sagfører. Pudsig detalje, for afhændede han ikke den uskønne krabat for over tyve år siden?
TIL SOLEN BRÆNDER UD
Men der har også været positive reaktioner. Vivi Søeborg fra Turesensgade i Købenavn skriver i et læserbrev i Politiken blandt andet: ”Fordi man har købt et stykke kunst, betyder det så, at man på livstid er forpligtiget til at bevare det?”.
Politikens hovedorgan At Tænke Sig gjorde sig lystig over miseren ved at offentliggøre en mailkorrespondance om sagen: ”Onkel Bjarne 070517 kl. 07.42: Det er kraftstejleme på tide at noen river alt det lort ned som vi andre skal gå og kigge på uden at vi har bet om det …” med svar fra Gylleland 070517 kl. 09.30: ” Hvad er det, der opstår, når man kigger på ham Cronhammars værker? Metal-træthed! HA!”.
’KUNST ER IKKE NYTTELØS’
Verdens største land-art-skulptur – GRANDE CRETTO – blev skabt ud af den sammenstyrtede jordskælvsby Gibellina af den spanske kunstner Alberto Burri. De krogede gader er bevaret. De knuste huse blev kapslet ind i hvidmalede, halvanden meter høje betonklodser. Moderne kunst, bevares! Men en tragisk måde, at mindes en over 600 år gammel bjergby på. Foto©JørgenKoefoed.
Natten mellem 14. og 15. januar 1968 var den sicilianske by Gibellina Vecchia centrum for et voldsomt jordskælv, som ikke alene lagde byen, men også seks distrikter i Belice-dalen i ruiner. Ud over 326 døde og 1.150 sårede blev ikke mindre end 98.000 gjort hjemløse. Kirkegården var det eneste, der forblev intakt. Derfor siger man, at kun de døde overlevede.
De offentlige myndigheder trådte i karakter. En ny by – Gibellina Nuovo 20 km vest for den gamle – blev hasteopført. Samtidig besluttede man på højeste sted, at denne nye by skulle være den by i verden, hvor der var mest kunst pr. indbygger under mottoet ’Kunst er ikke nytteløst’.
SKRÆMMENDE KUNST
En række internationale kunstnere – blandt andet den tidligere jagerpilot i Luftwaffe maler-professor Joseph Beuys – blev tilkaldt. De bidrog alle med mindre skulpturer, der så blev udført i forstørrelser i op til otte meter. Disse mega-skulpturer i jern, stål, granit eller hvad ved jeg, er så blevet placeret rundt om i byen. Den politiske kultur-elite mente åbenbart, at nu havde man virkelig skabt et storslået ’plaster på såret’ til beboerne i den forhen så pittoreske bjergby fra 1400-tallet. Samtidig omgjorde en spansk kunstner resterne af den sammenstyrtede by til verdens største – og mest vulgære – skulptur.
KUNST-TERROR
I dag bor der kun 5.000 i denne by, der er stopfodret med moderne kunst. De ser ikke spor glade ud. Ikke så mærkeligt. De mange skulpturer der maser sig frem overalt i overstørrelser ruster og er ved at falde fra hinanden. Den nye by er allerede blevet en gammel skrammelplads. Takket været kunsten.
FORGÆNGELIG KUNST
For en række år siden blev der opstillet nogle træpæle på græsplænen foran Gudhjem Museum. De var inspireret af fiskernes såkaldte ’kobber’ til at holde fiskegarn flydende. Normalt er de omkring 85 cm høje. De var nu blevet forlænget til mandshøjde og vupti, var de blevet til kunst. Måske ikke så mærkeligt. De var tilvirket af en kunstner.
Heldigvis blev disse ’kunst-kobber’ blot sat ubehandlet ned i jorden. For et par år siden faldt den ene efter den andet omkuld. Fældet af naturligt råd. Kunstneren tilbød – mod betaling naturligvis – at tage til Bornholm og foretage en genopretning. Heldigvis valgte bestyrelsen at betragte ’kobbe-kunsten’ som noget, der netop skulle forgå.
Der står stadig nogle stykker tilbage og ’pynter’ lidt endnu foran den smukke stationsbygning. Kom selv did og nyd resterne af det ’storslåede’ værk.
RUNDKØRSEL-KUNST
Brødrene Larsens Legat har doneret millioner til rundkørsel-kunst på Bornholm. Her Gjerdeviks containere ved Rønne. Hvorfor skal vores rundkørsler udstyres med kunst, spurgte din klummeskriver museumsdirektør Kærulff. Han svarede: ”Jamen, det har de i hele Europa”. Sic! Foto©JørgenKoefoed.
Sidste sommer kom en 16 tons tung jernskulptur af Nils Erik Gjerdevik op og stå i rundkørslen ved Østre Ringvej i Rønne. Den er den første af i alt tre, der skal placeres i øens rundkørsler. Hvis de to andre bliver lige så intetsigende og hjerteløse som den første, beder jeg til, at der om nogle år sker en ’fejldisponering’ hos Vej & Park, så en lignende kunst-skandale kan opstå og få ’kunst-snobberne’ landet over til at gøre i bukserne.
Det bliver en stor dag!
PS: I øvrigt mener jeg, at motorcykler burde forbydes adgang ned gennem Gudhjem fra maj til oktober. De ødelægger byen for såvel beboere som turister med deres ulovlige støj-niveau.