
“Alle i Gudhjem er racister” – mener en flok meget unge, utilpassede muslimer, der er på lejrskolebesøg på Bornholm. Foto©JørgenKoefoed.
DER VAR GUDHJEM-DAG under Kulturugen i går. Her foregik der en række meget velbesøgte arrangementer. Blandt andet i Scala Gudhjem, hvor man om aftenen viste rum-filmen INTERSTELLAR. Forinden fortalte Johan Uldall Fynbo, der er professor ved Niels Bohr Instituttets Center for Dark Cosmology, om det ydre rum, som filmens hovedpersoner rejser i.
Der var næsten udsolgt til arrangementet. Desværre var der blandt publikum en klasse fra Arena-Skolen fra Greve, som var på lejrskole på Vandrerhjemmet i Gudhjem. Eleverne var alle af arabiske afstamning. Formentlig efterkommere fra indvandrere, da de talte dansk.
De var særdeles urolige under forestillingen. De rendte ustandselig ud og ind af salen. Tonny Nybirk fra Scala, der sad ved indgangen for at passe højttaler-anlægget, måtte til sidst opgive at se filmen, men fik dog udelukket et par stykker fra biografsalen.
Efter forestillingen kom en af drengene ned i cafeen med en ituslået underkop. Han ville gerne erstatte den. Han havde åbenbart brugt den som kasteskyts mod en ældre herre, som han påstod havde slået ham.
ØRETÆVER I LUFTEN
Men det blev meget værre uden for biografen. Flokken af de ‘arabiske’ elever – og selvfølgelig kun drengene – havde samlet sig i flok og begyndte at råbe efter folk.
Din Blogger, som på tidspunkt var inde og rengøre salen for popcorn, hørte desværre ikke noget til urolighederne. Desværre … ellers var der blev ringet efter politiet.
Det var en Gudhjem-bo – lad os kalde ham Peter, da han ikke ønsker at fremtræde med navn på grund af eventuelle repressalier – der ringede Din Blogger op her til formiddag. Han var stadig rystet over de trusler og fysiske anslag han og hans ven var blevet udsat for, da de ved halv-elleve-tiden forlod biografen.
Elverne omringede dem, skubbede til dem, smed sodavandsflasker i hovedet på dem, alt imens drengene højlydt og i kor truede dem med bank. De to ældre lærere, som ledsagede klassen, var forsvundet.
BLOGGEN: Hvor mange oplevede disse urovækkende optrin?
PETER: Jeg tror en halv snes stykker. De fleste stod over for ved Restaurant Bakken. Men det er ærgeligt med sådan en skræmmende oplevelse. Nu havde vi nogle rigtig gode kulturoplevelser i går i Gudhjem, og så skulle det hele ødelægges af sådan en oplevelse. Det har faktisk rystet mig temmelig meget. Jeg kunne slet ikke falde i søvn.
Efter forestillingen talte Nybirk med den kvindelige lærer. Hun havde ikke observeret nogen form for uro eller støj. Heller ikke at flere af drenge rendte ind og ud af biografsalen – selv om hun sad lige der, hvor det var allerværst.
Tonny Nybirk var meget trist over forløbet og mente, det havde ødelagt forestillingen for flere af gæsterne. Således var der nogle af dem, der forlod filmen på grund af den megen uro.
DAGEN DERPÅ

Flere af Gudhjem Vandrerhjems stole er blev ødelagt af elever fra Arena-Skolen i Greve. Foto©FotoJørgenKoefoed.
Næste morgen – altså i dag – kørte Peter til vandrerhjemmet for at tale med lærerne. Eleverne var forsamlet i gården foran vandrerhjemmet sammen med de to lærere. Peter henvendte sig til den mandlige lærer, for at tale om gårsdagens uhyggelige episode. Læreren rystede bare på hovedet og kaldte Peter for racist.
I mellemtiden havde drengene igen samlet sig og begyndte igen at true med bank – uden at nogen af de to lærere brød ind. Flere af drengene råbte, at alle i Gudhjem var racister. Ja, alle på Bornholm var racister. De sluttede af med at kaste toilet-ruller i hovedet på Peter. Stadig uden at lærerne greb ind.
Den ældre herre, der bestyrer vandrerhjemmet var rystet og kunne intet stille op. Heller ikke kioskbestyreren, der efterfølgende bød Peter på en kop kaffe inde på kontoret. Med aflåst dør, så de truende drenge ikke kunne komme ind og forsætte deres ulækre fremfærd. Her fik Peter at vide, at ungerne havde ødelagt flere ting på stedet, blandt havde de ødelagt fletværket på flere af de stole, der står uden for i gården.
Bloggen havde hørt, at den urolige klasse skulle til Christiansø i dag, derfor var Bloggen mødt op, da Ertholm anduvede Gudhjem lidt i 15. En ambulance var mødt frem til modtagelsen, men det havde ikke noget at gøre med disse elever, som slet ikke var på Christiansø i dag. Ambulancen afhentede en unge kvinde, som var blevet dårlig under sit ophold på de østlige øer. Hun kunne selv gå hen til ambulancen.
Hvis du har haft oplevelser med denne klasse fra Arena-Skolen, hører Bloggen gerne nærmere enten via arkivparis@aegir.dk eller 2782 0241.