Nogen gange kan det være en god idé, at blande promiller ind i udviklingen af et kunstværk. Foto©JørgenKoefoed.
Nedenstående text er Din Bloggers Klumme i Bornholms Tidende WEEKEND i går.
KUNST MED OG UDEN PROMILLER
DER ER SÅ MEGET man ikke længere må. Man må fx ikke spise for fedt. Heller ikke for sødt. Kød skal indtages i mindre og mindre mængder … og så må man slet ikke tage sig en smøg eller en pibe tobak. Og alkohol? Uha-uha!
Men hvad med kunstnerne? Gennem alle tider har de hentet uundværlig inspiration i alkoholen. Det er ganske vist. Og spørgsmålet er, om der overhovedet kan skabes kunst uden at promillerne er medspiller? Et kætters spørgsmål!
DIONYSISK UDFOLDELSE
Den legendariske cigarryger, forfatter og læge gennem 20 år på Christiansø Tage Voss var opdraget med kunst. Hans far åbnede i 1917 Voss’ Kunsthandel i Gothersgade i København. Året efter kom Tage til verden, og da hans far var en mand, der åbnede sit hjem for kunstens udøvere, fik han i løbet af sin barndom en tæt kontakt til denne verden.
Mødet med kunstverden blev genoptaget, da Tage Voss i 1947 som 29-årig blev læge på Christiansø. I sin sin erindringsbog ’Fejemøg fra Parnasset’ fortæller han om de mange bekendtskaber blandt øens kunstneriske træk- og standfugle. Men Tage har ikke så meget til overs for disse alkoholiserede ’genier’: ”Desværre synes kunstnerne ofte, at genialitet skal demonstreres ifølge den romantiske kodeks i dionysisk udfoldelse, pyramidalske kæferter, destruktiv optræden, konen sparket hen ad gulvet, øretæver og hærværk. At sådan en banal urskovsoptræden skulle have betydning for kunstnerisk skaben, endsige være nyttig, er en vildfarelse som har ødelagt mange smukke muligheder”.
TIDENS ÆDRUELIGE KUNSTNERE
Så vidt den kendte ø-læge. Mine mange møder med nutidens kunstnere – dels som interviewer på Øens TV og dels som udstillingsansvarlig på Gudhjem Museum – viser faktisk noget helt andet. Jeg har sjældent mødt mere ædruelige mennesker. Det gælder både de mange amatører, der sammenbidt producerer deres kunst uge efter uge – oftest til arkivering i den efterhånden overfyldte garage, og professionelle som fx Martin Bigum og Ann Sofie Meldgaard. Det er faktisk lige før det hele virker lidt for sobert.
MED OG UDEN PROMILLER
I min ungdom er jeg stødt på to drenge. Begge blev nogen af landets fremmeste kunstnere. Den ene blev på moralens smalle sti, den anden faldt i grøften.
Niels Støbek hører til den ædruelig del af kunst-eliten. Her fotograferet i 4. mellem på Sortedam Gymnasium i 1961. Foto: Overlærer K. M. Eriksen.
Jeg gik i klasse med Niels Strøbek. Han vidste allerede i mellemskolen, at han ville være kunstner. I timerne sad han uafbrudt og tegnede nøgne damer med sin Caran d’Ache skrueblyant. På et tidspunkt kaldte klasselæreren ham op til tavlen og bad ham tage skitseblokken med. Læreren bladrede i de mange tegninger, nikkede anerkendende og sagde: ”Fortsæt med det”. Og det gjorde Niels så. Han var den første, der fik lov til at male Margrethe lige efter hun besteg tronen, og fortsat har skildret hende gennem årene. Men det steg ham ikke til hovedet at blive blå-stemplet. Han lever fortsat et stille, roligt og flittigt liv med sine extrem-realistiske motiver.
DE ONDE PROMILLER
Kurt Trampedach var en kunstner, som brugte alkoholen som drivkraft. Som hans tidligere galleriejer Jacob Asbæk fortalte til BT efter hans død. ”Han drak jo sindssygt meget på et tidspunkt, men han blev efter min mening også en dårligere kunstner, da han holdt op”. Tegning: Selvportræt af Trampedach.
Værre gik det med den anden – Kurt Trampedach.
Han debuterede som 19-årig på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1962. Og herefter gik det slag i slag. Professor Søren Hjort Nielsen så hans malerier og fik ham ind på Akademiet året efter. Og inden længe blev han anmeldernes og publikums kæledægge.
Udstillingerne var udsolgte før fernisagerne. Berømmelsen og de mange penge fik den unge, følsomme mand til at tro, at han kunne gå på vandet. Det er i denne periode, at Kurt går til flaskerne. Han holder ofte til på indre bys hotteste caféer og omgås andre tørstige sjæle som fx F. P. Jac. Kurt udtalte på et tidspunkt til Ekstra Bladet, at når han blev træt, hyrede han en taxa og bad den om at køre en tur på et par timer, så han kunne få sig en lur, inden festen kunne forsætte.
Mange år senere fortæller han i tv-filmen ‘Manden på Bjerget’: ”Jeg drak utrolig meget. Jeg følte det, som om hjerneskallen løftede sig. Jeg græd. Jeg skreg. Det var en frygtelig tid. Jeg led af hybris. Jeg troede træerne voksede ind i himlen. Det var utrolig naivt … jeg var en skidt karl”.
På et tidspunkt indser Kurt, at drikkeriet er gået for vidt. Han beslutter sig til helt at droppe alkoholen. De daglige tre-fem flasker Rioja blev skiftet ud med postevand og kaffe helt frem til hans død som 70-årig i 2013. Men det gik faktisk ud over kvaliteten i hans kunst, der til sidst blev til ingenting.
DRIK – OG DØ!
Tage Voss skriver i sin bog også om den meget populære svenske forfatter Piraten, som bankede igennem lydmuren med ’Bombi Bitt och Jag’. For ham var spiritus brændstoffet i forfatterskabet. Som han så klagende skrev: ”Hvis jeg er ædru, kan jeg ikke skrive. Og hvis jeg drikker, dør jeg!” Hertil replicerede den kontante læge: ”Så drik og skriv og dø!
ALKOHOL FREMME KREATIVITETEN
På ’Paint Bar Copenhagen’, hvor man to gange om måneden inviterer til maling af 1 stk. kunstværk, mens der drikkes rødvin, spurgte Politikens udsendte tre af deltagerne, om vinen gjorde deres kunstværk bedre. De var alle tre enige: Ida, 38 år: ”Helt klart bedre” – Nicki, 40 år: ”Ja, men der mangler endnu mere rødvin” – Kelly, 30 år: ”Den forbedrer hel klart mit værk”.
Altså ja, promillerne befordrer kunstnerisk udfoldelse.
Men hvad med den nye, stærkt omdiskuterede bornholmske ’rundt-på-gulvet-kunst’? Er Gjerdeviks ’Tomme Containere’, Randi & Katrines ’Negerhytte’ og Klemans ’Nedsmeltet Ringmur’ udviklet af kunstnere, der har drukket for meget – eller for lidt – af natpotten?
Svaret blæser i alkoholmeteret.