Quantcast
Channel: Jørgen Koefoed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

BLOGGEN HAR VOVET SIG TIL DEN STORE BY [1:2]

$
0
0

FARVEL TIL GUDHJEM-BOHÊMEN

LÆSERE AF DENNE BLOG vil måske huske, at der 21. november var et mindeord om den gudhjemske sommer-bohêmer Erik Willumsgaard, som blev knaldet ned på cykel af en ubetænksom chauffør, der åbnede sin dør uden at se sig for. En tragisk ulykke. Erik døde dagen efter 18. november med åbent kraniebrud. Han blev 64 år og efterladende hustruen Bente og sine tre børn Oliver, Flora og gymnasie-eleven Sophus. Bisættelsen foregik tre uger efter søndag 10. december i Elias Kirken. Kirken var fyldt op med de mange, mange kontakter, som Erik havde på Vesterbro. De fleste fulgte bagefter med til gravøl i kirkens stueetage. Her blev der holdt forskellige taler, blandt andet af Eriks meget ældre søster Kirsten Jørgensen fra Jylland. Hun bad Gud om, om han ikke kunne tage og lade folk død i den rigtige rækkefølge … altså de ældste først. På billedet er Eriks kiste båret ud af kirken og ned ad trappen til Vesterbro Torv. Mørket havde sænket sig og scenebilledet var bevægende smukt, da rustvognen langsomt kørte ud på Vesterbrogade. Foto©JørgenKoefoed. Læs nekrologen IGEN ER EN AF DE GODE DRENGE REVET BORT, 21. november 2017 på:
http://www.lisahoyrup.dk/jk/igen-er-en-af-de-gode-drenge-revet-bort/

LUXUSHOTELLET KOPIERER

DET STORE HOTEL på Kgs. Nytorv d’Angleterre, der tilhører kæden ‘The Leadings Hotels in the World – har været i Gudhjem og set, hvordan vinduer rundt om i byen her i december er blevet forvandlet til 24 julekalenderlåger. I år har hotellet taget ideen til sig, og omgjort 24 vinduer til lysende låger med indbygget levende snevejr. Det ser imponerende ud, men godt man ikke har lejet et af de hundedyre værelser, hvor vinduet er blændet til fordel for en jule-låge. Foto©JørgenKoefoed.

DER LOKKES TIL DRUK

UDSKÆNKNINGSSTEDERNE er ofte meget opfindsomme, når det gælder om at lokke kunderne til varme eller kolde promiller. Fotos©JørgenKoefoed.

LEDIGT JOB

DER ER MANGEL på arbejdskraft klage der over, men det er vist især faglærte. Men for dem uden uddannelse er det da også muligt at tjene en dagløn. Se nu denne meterhøje stillingsannonce her på Gråbrødre Torv. Det er OLD IRISH PUB der er i fuld gang med at indrette et kæmpe irsk udskænkningssted. Her skal der bruges folk til blandt andet, at betjene fadølshanerne og hvad deraf følger. Så står du og mangler et job midt i Københavns centrum til foråret, kan du sende din ansøgning til 1154@oldirishpub.dk. Foto©JørgenKoefoed.

STOR KUNST FRA DE SMÅ

DET ER IKKE ALTID nødvendig, at bestige de store kunsthaller rundt om i byen for at opleve på kunst. Tag fx hen på legepladsen i Ørstedsparken. Her har 2. klasse fra Skt. Petri Skole i 2016 produceret dette glade maleri. Der er åbent døgnet rundt, og så er der gratis entré. Foto©JørgenKoefoed.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822