![Oluf Høst Museet har købt naboejendommen Vordeville, som skal om bygges til restaurant/café. Den skal også kunne benyttes af gæster, som ikke besøger Museet. Foto©JørgenKoefoed.]()
Oluf Høst Museet har købt naboejendommen Vilvordelille, som skal ombygges til restaurant/café, som også skal kunne benyttes af gæster, der ikke besøger Museet. Foto©JørgenKoefoed.
FORRETNINGER, SOMMERHUSE – LOVLIGE SOM ULOVLIGE – ÆDER sig langsomt ind på helårshusene i de attraktive byer på Bornholm. Ikke mindst i Gudhjem. Således kunne de undrende Gudhjem-boere 20. juni læse i Bornholms Tidende, at Oluf Høst Museet havde opkøbt nabo-ejendommen Nørresand 15.
Når mange både undrer sig og er godt rasende, skyldes det ikke mindst, at nummer 15’s tidligere ejer, Hedvig Vang, solgte ejendommen for nogle måneder siden til Inge Normann Diekema og Henrik Diekema fra Egå i Jylland for et mindre beløb end det Høst Museet havde budt. Fordi sælger ikke ville have, at hendes hus skulle omdannes til en del af museet, men bebos af en familie med børn.
Nu skulle familien Diekema således have solgt deres nyindkøbte ejendom videre efter kort tids ejerskab til Høst Museet, vel vidende at de havde vundet tilbudsrunden på ejendommen på grund af sælgers uvilje mod Høst Museet – selv om de bød lavest.
Mange i byen spørger sig selv, om hr og fru Diekema blot har ageret stråmænd for Museet. For at få det opklaret ringede jeg til Trygve Høst, som er næstformand i Museets bestyrelse.
![Høsr Museet ejer også det gamle røgeri, der ligger neden for Nørresand ud til vandet. Her indrettede man først café og billetsalg, men det gik ikke økonomisk. Derfor står det huset tomt med nedrukllede gardiner det meste af året. Foto©JørgenKoefoed.]()
Høst Museet ejer også det gamle røgeri, der ligger neden for på Nørresand ud til vandet. Her indrettede Museet først café og billetsalg, men det gik ikke økonomisk. Derfor står huset tomt med nedrullede gardiner det meste af året. Foto©JørgenKoefoed.
DET SAGDE NÆSTFORMANDEN
EGO: Trygve, mange i Gudhjem mener, at Høst Museet har narret fru Vang ved at benytte Diekemas som mellemhandlere. Altså at de købte efter aftale med Høst Museet. Har det noget på sig?
TRYGVE HØST: Tror du, at Høst Museet er en gangster-rede? Hvad bilder du dig ind, at fremføre det postulat?
EGO: Jeg spørger fordi, det er sådan formodningerne går i byen. Men hvordan kan det være, at familien Diekema køber Nørresand 15 for kort efter at sælge videre til Museet?
TRYGVE HØST (nu godt gal i skralden): Det er fordi, at de ikke havde lyst til at bo på den adresse med deres børn. De synes, at der er al for meget trafik. Det gik ikke med børn. Derfor solgte de til os. Desuden var der jo ikke mange, der bød på Hedvig Vangs hus. Der er jo tomme huse overalt i Gudhjem.
EGO: Først vil jeg fortælle dig at ud over banken, er der vist ingen huse til salg i selve Gudhjem. Og fru Vangs hus blev solgt med en liggetid på omkring tre uger. Så det passer ikke, hvad du siger … men det vil sige, at Diekemas købte huset ubeset. Fru Diekema, som jeg har fået det oplyst, er ellers opvokset i Gudhjem (og hendes far arbejdede på SEGEN – den militære lyttestation ved Rytterknægten) så hun må da kende til trafikforholdene i Gudhjem.
TRYGVE HØST: Det ved jeg ikke noget om. Men det er sjovt med Gudhjem. Hver gang nogen vil lave noget om eller tilføre noget nyt, protesterer beboerne.
EGO: Hør her, Trygve. Forstil dig en smuk og attraktiv kvinde. Hun tiltrækker masser af mænd. Men det er ikke alle, der har reelle hensigter. Nogen vil blot udnytte hende en kort stund. Og sådan er det også med Gudhjem. Chokolademænd, pølsevogns- og hoppeborgsejere, byggespekulanter og andet godtfolk flokkes om Danmarks smukkeste by. De fleste for at jagte en hurtig og kort profit. Det er derfor, at borgerne i Gudhjem hurtigt sætter hælene i over for disse anmasende charlataner.
TRYGVE HØST: Kommunen vil gerne udnytte det brand, som Høst Museet skaber for Bornholm. Men de vil ikke støtte brandet. De giver fx penge til Gudhjem Museum, til Grønbechs Gård og til Svanekegården. Men Høst Museet vil de ikke støtte.
EGO: Støtter kommunen da ikke Høst Museet økonomisk?
TRYGVE HØST: Vi fik 100.000 kroner i år, men får ikke noget fremover. Hvorfor?
EGO: Det er jo nok fordi, at kommunen er i klemme økonomisk. Men jeg kan da godt følge dig i, at støttemidlerne måske skulle fordeles mere ligeligt. Men hvor har I fået pengene fra til købet – og til den voldsomme om- og tilbygning, der skal finde sted? Museet må jo været ret velhavende.
TRYGVE HØST: Du stiller det forkerte spørgsmål.
EGO: Hvordan skal det så lyde?
TRYGVE HØST: Hvem støtter projektet!
EGO: Hvem støtter projektet?
TRYGVE HØST: Det gør en række fonde.
Så vidt næstformanden i Høst Museets bestyrelse – og i øvrigt barnebarn af den kendte bornholmermaler.
![Vordelilles have støder lige op til Høst Museets magiske klippehave. Da den nu skal den være en del af Oluf Høsts oprindelige have ituslår man det originale. Foto©JørgenKoefoed.]()
Vordelilles have støder lige op til Høst Museets magiske klippehave. Da haverne nu skal slås sammen, ituslår man det originale haveanlæg. Foto©JørgenKoefoed.
DET SAGDE DIREKTØREN
Derefter ringede jeg til museets direktør Jens Henrik Sandberg.
EGO: Sandberg, var det en aftale med familien Diekema og dig, at de skulle være mellemmænd til Museeets køb af fru Vangs ejendom. Hun ville jo ikke have, at hendes hus skulle falde i jeres hænder og omdannes til en del af Høst Museet.
JENS HENRIK SANDBERG: Nej! Diekema fandt bare ud af, at de alligevel ikke ville bo på Nørresand. De mente ikke, at stedet egnede sig til at have børn. Og da vi også havde været med i budrunden, henvendte de sig til os og spurgte om Museet stadig var interesseret i huset. Og det var vi jo. Og har været det lige siden Museet åbnede i 1998. Faktisk havde fru Vang givet Museet en forkøbsret, som hun af uforklarlige grunde senere inddrog.
EGO: Hvad gav I for det?
JENS HENRIK SANDBERG (lidt tøvende): 1,3 millioner.
EGO: Det passer meget godt med den offentlige vurderingspris fra 2012 på 1.350.000 kroner. Men hvorfor tror du, at Museet pludselig kan begynde at få en bedre økonomi, bare fordi man udvider med café/restaurant med havudsigt. Museet kom ud af 2013 med et underskud på 588.000 kroner trods et tilskud fra kommunen på knap 200.000 kroner samt yderligere tilskud på lidt over 200.00 kroner. Samtidig med at det oprindelige Museum pludselig ændrer karakter. Så bliver det jo ikke længere et sted, der viser hvordan Høst og hans familie boede og arbejdede.
JENS HENRIK SANDBERG: Det kan du have ret i. Men vi vil ikke være stokkonservative, så vi vil udnytte de muligheder, vi har. Og det er et enten eller. Hvis vi havde fået de rigtige tilskud fra kommunen, havde vi nok ikke gjort det. Det er faktisk en overlevelseskamp. Vi må rebe sejlene og prøve at skaffe indtægter ud over entreen. Derfor satser vi nu med denne udvidelse … og regner med at den kan føre til en bedre økonomi. Og vi gør det med glæde – fordi vi holder af vores Museum.
EGO: Hvorfor er Høst Museet blevet et stedbarn i kommunen med bortfald af tilskud fra 2015?
JENS HENRIK SANDBERG: Jeg kan da godt forstå, at kommunen hellere vil støtte fx Gudhjem Museum. Det er jo forankret i det lokale. Høst Museet henvender sig jo til turisterne. Så det synes jeg ikke, der er noget mærkeligt i.
EGO: Men hvordan kan Museet køre videre med så stort et underskud – dobbelt så stort som budgetteret – og ovenikøbet fremover med store extra-udgifter til at køre en restaurant og endnu et hus at vedligeholde?
JENS HENRIK SANDBERG: Bortset fra de første fem år har Museet kørt med underskud i sidste ti år. Så det er ikke noget problem med underskud.
EGO: Hvis man kan køre med underskud i så mange år, må I da have nogle hemmelige, finansielle kilder.
JENS HENRIK SANDBERG: Det er jo min opgave at skaffe penge. Så det gør jeg.
SÅDAN HAR DE KOMMUNALE TILSKUD VÆRET
I følge Henrik Sandberg har Bornholms Regionskommune ydet omkring 29.000 kroner hvert år de første ti år. De sidste fem har Museet fået tildelt knap 200.000 kroner pr. år. Og fra 2015 er det slut med kommunal støtte.
DET SAGDE EN BYGGEBEHANDLER FRA KOMMUNEN
Da jeg i anden anledning talte med en byggebehandler i kommunens Teknik og Miljø spurgte jeg til det nye projekt på Nørresand 15. Efter flere minutters søgning kunne kan fortælle, at der ikke var indgivet ansøgning om byggetilladelse på matriklen.
Lidt mystisk, da Museet allerede har udsendt en pressemeddelelse om købet og byggeplanerne og om, at man allerede denne sommer vil åbne op for haven til fru Vangs tidligere hus. Der skal vel en tilladelse til, at ændre status på en helårsbeboelse. Desuden er Nørresand 15 i følge ejendommens servitutter underlagt reglerne i Lokalplan 00-01. Se uddrag af denne i slutningen af dette blogindindlæg.
Direktør Sandberg bekræftede efterfølgende, at der endnu ikke er blevet indgivet en ansøgning om ændring af udnyttelsen af helårsboligen på Nørresand 15. Blot har man fået en tilkendegivelse om, at det ifølge Lokalplanen ikke er umuligt, at omgøre ejedommes brug fra privat til forretning.
DET SIGER TINGLYSNINGEN
Mystikken bredte sig yderligere, da jeg i går undersøgte tinglysningen for Nørresand 15. Her oplyses, at hr. og fru Diekema stadig er ejere af ejendommen … og har løst et realkreditpantebrev på ikke mindre en 1.003.000 kroner til en rente på 0,395322 hos Nordea Kredit Realkreditaktieselskab 20. juni 2014 – altså i sidste uge, hvor Sandberg forlængst har været ude og proklameret ejerskabet ved at vise et manipuleret luftfoto af, hvordan de to ejendomme skal forbindes med et større træhus og en glas-korridor.
Hvad Fanden foregår der?
DET SAGDE ARKITEKTEN
I Bornholms Tidende fremgik det, at det er Louisiana-arkitekten Vilhelm Wohlert, der skal lave tegningerne til om- og tilbygningerne. Hvis det er tilfældet, bliver det vist første gang i verdenshistorie at en afdød påtager sig overjordisk arbejde. I stedet ringede jeg til en af hans sønner, Claus Wohlert, som har firmaet Wohlert Arkitekter a/s.
EGO: Claus, er det jeres tegnestue, der har udarbejdet skitser til Høst Museet?
CLAUS WOHLERT: Det er vist meget længe siden. Museet har jo været interesseret i naboejendommen lige siden start. På det tidspunkt blev der vist lavet nogle udkast. Men jeg ved slet ikke, hvad der er blevet offentliggjort, så jeg vil helst ikke udtale mig om det. Jeg skal have et møde med Museets direktør om ikke så længe … så tal med ham.
HVAD MON SÆLGEREN – FAMILIEN DIEKEMA – SIGER?
Jeg har flere gange ringet til Familien Diekema i Egå ved Århus, men ingen tager telefonen. Men jeg prøver selvfølgelig fortløbende at få kontakt til Det Mørke Jylland.
I stedet ringede jeg i går til Lægehuset på Doktorvej 6 i Glesborg, Norddjurslands Kommune. Her arbejder Inge Diekema som lægevikar. Hun var desværre ikke til tilstede før tirsdag. Lægesekretæren havde imidlertid ikke hørt om, at fru Diekema skulle holde op i Lægehuset og hun mente slet ikke, at hun var på vej tilbage til Bornholm. Og understregede det med et ‘overhovedet ikke’.
Jeg ringede også Bornholms Sygehus og fik kontakt til oversygeplejerske Laila Vang. Hun kendte ikke umiddelbart noget til, at en Diekema skulle ansættes på hospitalet – med mindre det var på Medicinsk Afdeling, som hun ikke havde indblik i.
Så mystikken fortsætter med at brede sig. Hvis Inge Diekema ikke er på vej til Bornholm, hvorfor købte hun og hendes mand så Høst Museets naboejendom for kort efter at sælge den videre til Jens Henrik Sandberg og hans Museum. Det ligner et indicium på, at familien fra Egå blot var mellemhandlere.
Bloggen modtager gerne oplysninger, der kan afdække den gedulgte sag (arkivparis@aegir.dk eller 0045 2782 0241).
![Nu er Oluf Høsts have ikke længere god nok. Den skal udvides med nabohaven under devisen BIG IS BEAUTIFUL. Foto©JørgenKoefoed.]()
Nu er Oluf Høsts unikke klippehave ikke længere stor nok. Den skal udvides med nabohaven under devisen BIG IS BEAUTIFUL. Foto©JørgenKoefoed.
DET SIGER LOKALPLAN NR. 00-01 for bla Gudhjem:
§1 stk 1: Lokalplanen skal sikre, at det eksisterende bymiljø bevares ved
- at eksisterende karakteristisk bebyggelse samt bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi bevares,
- at ny bebyggelse får en placering, udformning og materialevalg som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition, eller at ny bebyggelse på anden måde ved sin arkitektoniske udformning og indpasning medvirker til, at opretholde karakteren af det eksisterende miljø.
![Utroligt at kommunen har givet loiv til denne megaskiltning. Den går i mod alt – også den skiltepoliik, som kommunen selv har udarbejdet samen med Gudhjem By- og Mindeforening. Foto©JørgenKoefoed.]()
Utroligt at kommunen har givet lov til denne megaskiltning. Den går i mod alt – også den skiltepolitik, som kommunen selv har udarbejdet sammen med Gudhjem By- og Mindeforening. Foto©JørgenKoefoed.
§4 stk 3: Skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse, efter indhentet udtalelse fra bevaringsudvalget, i hvert enkelt tilfælde.
§5 stk 1: Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres (herunder udskiftning af vinduer og døre) med mindre kommunalbestyrelsen, efter indhentet tilladelse fra bevaringsudvalget, giver tilladelse hertil.
§6 stk 1: Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse hertil fra fredningsnævnet for Bornholms amts fredningskreds til placering af bygninger m.v. på arealet omfattet af naturfredningslovens beskyttelses- og byggelinier.
Underskrevet af borgmester Harald Kjøller og kæmner Robert Hansen 10. oktober 1986.
DET SIGER MUSEETS FORMÅLSPARAGRAF
§1 stk 4: Museets formål er at erhverve, forske i, udstille og formidle kunst af Oluf Høst, samt at give museets gæster æstetiske oplevelser i Norresân, kunstnerens bolig og atelier gennem 40 år. Museets samling er koncentreret omkring Oluf Høsts virke fra ca. 1910 til 1966. Udover malerier omfatter samlingen arbejder på papir. Endelig er det for hele museets samling målet at bringe samlingerne i så god bevaringstilstand som muligt, herunder at tilvejebringe de bedste opbevarings- og bevaringsforhold.
Der står således ikke noget i formålsparagraffen om, at man skal søge at udvide museet med arealer og bygninger, der ikke har noget med Oluf Høst at gøre. Altså at udviske det, der viser Oluf Høsts fysiske rammer, mens han levede her fra 1929 til 1966. Tværtimod.
Vi har nemlig besluttet at holde sommerlukket i vores showroom i København og i stedet flytte til Bornholm, hvor vi har fået lov til at lave en pop-up shop i det fine, hvide hus på havnen i Gudhjem (det gamle røgeri)’.
