DEN SLEMME VIRUS har lagt landene ned – både økonomisk og også rent menneskeligt. Det skal Bloggen ikke komme ind på her – det tager den øvrige presse sig så rigeligt af. Så meget, at der tilsyneladende ikke forgår noget som helst andet i hele verden. Det må jo betyde af konflikterne og krigene rundt om på kloden åbenbart også er sat i karantæne. Eller hva’?
Men selvfølgelig har virussen også sine fordele. Luften er blevet renere. Der er meget mindre fly-støj, storbyerne er ikke længere ved at blive trampet ihjel af mega-mange turister og mennesket er begyndt at komme mere ud i naturen, siges det. Det er jo godt, men måske ikke så meget for naturen.
Men der er også andre goder.
Tag fx nedlukningen af bibliotekerne. Det tvinger det læsende folkefærd til at gennemgå deres bogreoler. Nu kan der blive tid til at læse nogle af de bøger, som de gennem årtier har drømt om at læse, men ikke har haft tid til, da den uendelige strøm af nye læsbare udgivelser har placeret sig allerforrest i ’den-skal-jeg-læse-køen’.
DIN BLOGGER har nu fået læst to bøger – og i gang med en tredje – der længe har stået i reolen og råbt: ”Læs-mig!”.
Den ene omtales her nu, den anden LIGE UD AD LANDEVEJEN af Herluf Jensenius omtales i overmorgen 15. maj.
GALSKABENS KAVALKADE
BOGEN ER SKREVET af den britiske journalist Douglas Reed. Den handler især om hans oplevelser med nazisternes fremmarch i Europa i de otte år – 1930 – 1938, han var korrespondent for et engelsk dagblad.
Han er rystet i sin grundvold over Frankrig og især Englands passivitet, mens Hitler overtræder det ene forbud efter det andet ifølge Versailles-traktatens betingelser efter Først Verdenskrig: Voldsom tysk oprustning, placering af tyske tropper på den forkerte side af Rhinen, annektering af Østrig og Sudeterland og derefter resten af Czeckoslovakiet – og meget senere Ungarn og Bulgarien, som med deres store våbenproduktion, hvedemarker og olie var med til at øge nazi-hærens styrke og udholdenhed. Det er først på det tidspunkt, hvor den tyske hær går ind i Polen, at de allierede vågner op – for sent kan man sige.
Douglas Reed tager hjem i 1938, hvor hans bog også udkommer og bliver en bestseller – den udkommer i ikke mindre end ni oplag fra april til september. I Danmark kommer den i fire oplag fra august til oktober – også i 1938.
Her er nogle pluk fra kapitel 45: ENGELSK APRIL:
”SAA KOM JEG da til England igen. Det var i April, og i Paasken ophold jeg mig paa Sydkysten. For første Gang efter mange enerverende Uger fandt jeg Fred […] For første gang i mange Uger hørte jeg ikke mere i mine Øren den infernalske Larm fra Bombemaskiner og Jagere, Tanks, Haubitzere og Traktorer og fra den hylende og skraalende Menneskemængde, og jeg følte Fred og var taknemmelig mod England. […]
Selv i Zürich, der er en yndig By i Europas bedst regeret Land, havde jeg ikke fundet ro efter, at jeg i Østrig havde set mine onde Drømme gaa i Opfyldelse. […]
Østrig er borte. Og vær sikker paa, at Czeckoslovakiet er færdigt – for os. Begge dele angaar os. Vi kunde i en ny, europæisk Krig have faaet hele den czeckoslovakiske Hær til at kæmpe for England; det kan vi ikke nu […].
Jeg konstaterede, at Strudsepolitikken stadig var Enehersker i det England, jeg vendte tilbage til i April 1938. Første Udgave af ’Galskabens Kavalkade’ var lige udkommet. Samme Dag udkom der en anden bog. Tre Uger efter, at Hitler havde annekteret Østrig, erklærede den, at Tanken om en tysk Invasion i Østrig var et engelsk Fantasifoster – noget, der var højst usandsynligt […] I Aviserne løftede den uskyldige Turist stadig sin røst til Himlen og skældte alle dem ud, der tvivlede på Hitlers fredelige Hensigter.”
BOGEN ER VITALT skrevet. Der er gang i den, men også ofte meget indforstået, for en læser, der er født efter Hitlers hærgen og ikke kender alle de europæiske over- og underhoveder. GALSKABENS KAVALKADE kan blandt andet købes i Renés Antikvariat i Vordingborg og i Thisted Antikvariat i Thisted.
FOR DEM DER VIL VIDE NOGET OM BOGENS DANSKE OVERSÆTTER
Instruktør Claus Bohm dissekerer på lyrisk og stemningsfuld vis det menneskelige krigerhjerte i dokumentaren ‘Springet’. Filmen fortæller efter manuskript af Kim Leine historien om frihedskæmperen Peter de Hemmer Gudme, hvis liv var formet af krig og indhyllet i mystik. Den havde biografpremiere 22. november, hvor den fik 5 ud af 6 mulige stjerner i Berlingske og blev vist første gang på tv 5. december 2017 på DR K. Foto©DR.
BOGEN ER OVERSAT af journalisten Peter de Hemmer Gudme. Fra oktober 1944 ledede han dagbladet Information efter Børge Outze’s arrestation og fik dermed en meget farlig position. Den 28. november 1944 blev han arresteret af Gestapo og indsat i Shellhuset. For ikke at røbe sig for tyskerne under forhørene, hvor der blev anvendt tortur, tog han sit liv ved at styrte sig ned i trappeskakten 30. november samme år. Han blev bisat fra Ormslev Kirke og er mindet i Mindelunden i Ryvangen.
I 1918 deltog han som frivillig i Finlands frihedskrig og gjorde året efter fronttjeneste i Dansk-Baltisk Auxiliær Korps i den estiske frihedskrig i Estland, da han var en varm tilhænger af nordisk solidaritet.
Dernæst helligede han sig journalistikken: Ved Ekstra Bladet 1925-29, Berlingske Tidende 1929-34 og Nationaltidende 1934-40, for hvilket han var krigskorrespondent under Vinterkrigen i Finland 1939-40 og 1941.
Allerede inden krigens start havde hen vendt sig skarpt mod det tyske ’Neuropa’. Gudme gik derefter aktivt ind i illegalt bladarbejde og var fra februar 1944 medlem af Frihedsrådets bladudvalg.
Han giftede sig 16. maj 1944 med Eva Sigismunde Bang med hvem han fik sønnen Niels Olaf Gudme, som arbejdede som kulturjournalist indtil han i 1995 fik en blodprop, der blandt andet gjorde, at han mistede talens brug. Niels Olaf har sønnen Peter Nicolai Gudme Christensen, som også er journalist. Tidligere på Politiken, nu på farfars Information.
I OVERMORGEN 15. MAJ kan du læse brudstykker fra Herluf Jensenius’ LIGE UD AD LANDEVEJEN fra 1948 … blandt andet, da han som barn holdt ferie hos dyrlægen i Østermarie.