
Det er den 30-årige britiske skuespiller Dev Patel [tv], der agerer i titelrollen som David Copperfield. Han er bedst kendt for sin rolle som Jamal Malik i den Oscar-vindende ‘Slumdog Millionaire’. Foto©Scanbox.
I romanen bliver David født i England omkring 1810. Hans far dør, før David bliver født, og syv år senere gifter Davids mor sig med mr. Murdstone. David kan hverken lide sin stedfar eller hans søster, Jane, som flytter ind hos dem.
Murdstone prygler David, fordi han har problemer med skolen. Under pryglene bider David ham i hånden og bliver derfor sendt til kostskolen Salem med den ubarmhjertige rektor Creakle. Sener får han arbejde på en fabrik, men får snart muligheden for at komme til penge og skabe sig et bedre liv. Gennem Copperfields livsrejse møder han et væld af farverige personer, der er med til at forme hans skæbne.
Anmelderne var lidt delte. Berlingeren og Soundvenue nøjedes med tre stjerner, mens filmmagasinet Ekko’s Wendy Ide er begejstret og giver fem ud af seks mulige stjerner og tilføjer: ”Med morsomme skuespilpræstationer og fantastisk produktionsdesign genopliver en af tidens bedste satirikere en optimistisk Dickens-fortælling”.
Det er instruktøren bag den blandt andet hvinende morsomme ’Stalins Død’ – 56-årige skotsk-italienske Armando Giovanni Iannuccis, der har haft støvekosten fremme og har bragt historien om den fattige dreng lidt ud på et sidespor, men absolut med humoren i behold.
THE HISTORY OF DAVID COPPERFIELD
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 24. til og med onsdag 30. september
Hver aften 19:15
Biografcafeen åbner 18:30
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 119 minutter
Censur: 11+.
Anmelderne var lidt delte, men rimelig begejstrede:
Joakim Grundahl, Politiken: … et fuldendt stykke filmhåndværk, men samtidig kan jeg ikke slippe fornemmelsen af en selvbevidst produktion fra en kreds af komikere, der har haft det virkelig sjovt med at lave sjov med Dickens uden at tænke videre over, hvor de ville hen med øvelsen.
4 hjerter ud af 6.
Lone Nikolajsen, Information: … fuld af opfindsomme metagreb, der tydeligt markerer, at filmen handler om, hvordan man strikker al den modgang og medgang, man møder, og alle de skæbner, man bliver viklet ind i, sammen til en ordentlig livshistorie.
Wendy Ide, filmmagasinet Ekko: Skuespillerne giver filmen en sprudlende kant, og at de ikke alle er leverpostejfarvede englændere, bringer filmen nærmere teatrets tradition for nyfortolkning end det stolte engelske periodedramas hang til historisk korrekthed. 5 stjerner ud af 6.
Henrik Reinberg Simonsen, netmediet Soundvenue: På sine egne præmisser er ’The Personal History of David Copperfield’ en okay filmatisering med en stærk rollebesætning. For fans af Iannuccis tidligere værker vil dens milde bid og næsten familievenlige udtryk imidlertid være en skuffelse. 3 stjerner ud af 6.
Film Fakta
THE HISTORY OF DAVID COPPERFIELD
Instruktion: Armando Giovanni Iannucci
Medvirkende: Dev Patel [David Copperfield], Aneurin Barnard, Peter Capaldi, Morfydd Clark, Daisy May Cooper, Rosalind Eleazar med flere
Produktion: Armando Giovanni Iannucci og Kevin Loader
Manuskript: Armando Giovanni Iannucci og Simon Blackwell
Forlæg: Charles Dickens
Fotografi: Zac Nicholson
Klip: Mick Audsley og Peter Lambert
Scenografi: Cristina Casali
Musik: Christopher Willis
Land: Storbritannien
Produktionsår: 2019
Censur: 11+
Selskab: FilmNation Entertainment, Film 4 og Searchlight Pictures
Biodistributør: Scanbox.