
Anne Sofie Meldgaard sværgede til New Yorker-skolen, mens hun gik hos professor Stig Brøgger på Kunstakademiet i København – indtil hun stødte på en mur og endte i en blindgyde. Så dukkede blomsterne op. Foto©AnneSofieMelfgaard.
ANNE SOFIE MELDGAARD er pæredansk, men født og adopteret fra Sydkorea. For ikke så længe siden flyttede hun til Åløsevej ved Østerlars. Og er en af de få professionelle kunstnere, der lever på Bornholm. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1994-2000, Kungliga Konsthögskolan i Stockholm 1998 og Krabbesholm Højskole for Kunst, Arkitektur og Design 1994.
Sidste år havde hun solo-udstillinger på bla Randers Kunstmuseum og Bornhoms Kunstmuseum plus hun vakte positiv opsigt som gæst på Corners udstilling på Sophienholm i sidste måned. Anne Sofie Meldgaard modtog i 2000-2002 det 2-årige igangsætterlegat fra Statens Kunstfond.
Hendes malerier er da også opsigtsvækkende bemærkelsesværdige. Jeg spår hende til at blive en kommende superstar … så køb, køb, køb, mens hendes malerier stadig koster under 25.000 kroner.
Din Blogger samtaler med Anne Sofie Meldgaard i programmet KUNST PÅ ØEN på Øens TV kl. 21:00 mandag aften (30/3) med genudsendelser på varierede tidspunker resten af ugen.
De nye udsendelser, der altid har premiere om mandagen, kan ses dagen efter på YouTube – fx ØENS TV/Anne Sofie Meldgaaard … eller via hjemmesiden www.oenstv.com, hvor man også kan se ugens program.
Øens Tv kan bla ses på samme kanal som DRs Tegnsprogskanal.
Sådan vises KUNST PÅ ØEN:
Mandage 21:00-21:30
Tirsdage 22:00-22:30
Onsdage 22:30-23:00
Torsdage 23:00-23:30
Søndage 21:00-21:30
Fredage og lørdage genudsendes programmer fra 2014.
TIDLIGERE UDSENDELSER:
Kasper Køie 23. matrts 2015
Thor Backhausen 16. marts 2015
Jo Dam Kærgaard 9. marts 2015
Anne Mette Hjortshøj 2. marts 2015
Sunny Asemota 23. februar 2015
Anette Sonne 16. februar 2015
Kai Svendsen 26. januar 2015
Trine Saabye 19. januar 2015