Image may be NSFW.
Clik here to view.
Nedenstående er din Bloggers klumme i gårsdagens WEEKEND-tillæg i Bornholms Tidende:
Clik here to view.
Det er denne udsigt, som vil blive ødelagt, når og hvis Bornholms Kunstmuseum får lov udvide. Foto: Jørgen Koefoed.
MANGE ØNSKER en stor bil eller et stort hus. Andre et stort kontor eller en stor bunke penge. Nogen higer efter store muskler. Og der er sørme også nogen, der vil ofre alt for store bryster og større-svumlende læber. Kort sagt: Mange higer tilsyneladende altid efter noget større.
Sloganet ’Big Is Beautiful’ blev lanceret i forrige århundrede. Ikke af nogen, der ville være større, men af volumniøse damer, der i protest mod de tynde insisterede på, at stort er smukt. Om det gav nogen lyster til at forstørre deres fedtdepoter vides ikke – men noget kunne jo tyde på det.
Hvorfor være stor?
Tidligere på måneden skrev journalisten Torben Østergaard Møller om Danmarks mindste boghandel i Bornholms Lufthavn. Da den i løbet af et par år havde udvidet en lille bitte-bitte smule citerede han drillende fra sangen Græshoppen og Valmuen: ’Hvorfor dog være stor, når man er lykkelig som lille, de fleste gik det ilde, som store være ville.’
Og så er jeg kommet til min kæphest: Kunstmuseernes trang til at ville være større og større og større …
Høst Museets vokseværk
For nogle år siden satte fru Vang sit store hus til salg. Det lå på Nørresand i Gudhjem og var nabo til det lille Oluf Høst Museum, som erhvervede det til en udvidelse.
Men hvorfor ville Høst-museet udvide?
Ifølge direktør Henrik Sandberg for at øge indtjeningen. Fru Vangs hus skulle nemlig ombygges til gourmet-restaurant og til et udvidet udstillingsareal.
Og hvordan gik så dette eksperiment med at gå fra lille til stor? Fatalt for at sige det mildt. Der var ingen penge til projektet, så direktøren blev smidt på porten – men ikke bestyrelsen – og fru Vangs hus blev frasolgt – med tab. Nu kæmper lille Høst mod druknedøden. Og lad mig atter citere et par strofer fra Græshoppen og Valmuen:
’Historien er ikke så svær at forstå,
den gælder for store, såvel som for små.
Hvad nytter det, man rager op i toppen,
hvis hovedet ingen forbindelse har med kroppen?’
De vildtvoksende museer
Forfængelighed hos kunst-direktørerne er måske årsagen til disse evindelige udvidelser.
‘Oste-Jensen’ der i 1958 erhvervede villaen Louisiana i Humlebæk, og startede det mest succesrige udstillingssted for moderne amerikansk kunst blandt andet, blev også ved med at udvide.
Fra at være et meget hyggeligt og rart sted er det nu en mastodont, hvor cafeteria og souvenirhandel er på vej til at overgå udstillingsarealet. Heldigvis blev Knud W. Jensens sidste plan om endnu en udvidelse til arkitektur bremset.
De kolossale udvidelser har tvunget Lousiana til meget kommercielle udstillinger, der koster det hvide ud af øjnene at samle og ikke mindst forsikre. Det kræver endnu flere gæster, som så kræver stadig større caféområder. Og sådan bider det hele sig selv i halen.
Kunstmuseets vokseværk
Klummen kan passende slutte med vores eget Kunstmuseum, der i øjeblikket også bruger kræfter på at blive større. Direktør Lars Kærulf vil bygge et underjordisk lys-museum samt en længe mod nord vinkelret på den nuværende bygning. Det vil sige, at den meget smukke udsigt ned over marken ødelægges. Det rører imidlertid ikke museumsdirektøren. Som han forklarer: ’Tilbygningen bliver lavet af glas, så man kan kigge lige igennem’. Han mener altså, at den bliver usynlig. Har man hørt mage til vrøvl?
Gennemsigtighed i Paris
I den forbindelse kommer jeg til at tænke på Bibliothèque de France, som var et af præsident Mitterand ti prestigeprojekter, inden han trådte tilbage. Den creative arkitekt Dominique Perrault beordrede en lille bid af en skov i Nordfrankrig fløjet til det østlige Paris. Skoven blev placeret i et aflangt hul garneret med fire vinkel-højhuse af glas forestillende opslåede bøger. De blev også beskrevet som gennemsigtige. Men der opstod et problem, da man flyttede de mange millioner bøger til tårnene. De blev udsat for kraftig varme og lys fra solen. Det havde monsieur Perralt ikke taget højde for. Miseren blev løst ved, at alle glasfelterne blev udstyret med træplader – og så var der sgu ikke meget gennemsigtighed tilbage. Men bøger er vel heller ikke just gennemsigtige.
Hvorfor udvide?
Tilbage til det 120 millioner kroner dyre projekt, som Bornholms Kunstmuseum har i støbeskeen.
Hvorfor skal Kunstmuseet udvides?
Ifølge direktøren: ‘Hvis vi ikke tilføjer noget nyt, kommer der ingen gæster.
Ja, det sagde han.