Nej, der blev ikke spillet DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD, da brudeparret gik ud af kirken. Men til gengæld WE ARE SAILING til ære for den gamle sømand, som nu åbenbart er sejlet videre. Foto©JørgenKoefoed.
DENNE BLOGS FØLGERE læste måske Bloggen 15. juni, hvor der var en fyldig reportage fra et celebert kirke-bryllup i Gudhjem: SJETTE GANG ER LYKKENS GANG. Det var den stormomSuste Campus-direktør Mads Kofod, der denne dag gentog sit rådhus-bryllup med kunstneren og fotografen Suste Bonnén. For Mads var det anden gang og for Suste var det sjette gang, at bryllupsklokkerne ringede.
Men ægteskabet varede ultra-kort. Det sprak. Efter lidt over fem-en-halv måned kunne bruden udsende denne meddelelse. Med svar fra brugommen nogle timer efter:
13. august kl. 10:39 Suste Bonnén Kofod på sin Facebook-side
KÆRE ALLE. Som den værste skæbne, der kan overgå en havfrue, har jeg nu prøvet at miste min stemme. Jeg føler, at jeg blevet revet ud af et favntag. Voldsomt.
Det skete da Mads fortalte, at han ville skilles efter kun otte ugers ægteskab.
Jeg er ulykkelig og slet ikke færdig med at elske. Men jeg har underskrevet skilsmissepapirerne, for er der noget, jeg ikke synes, man skal kræve, så er det kærlighed, når den anden er holdt op med at elske.
Nu skal mit hjerte hele, og jeg har gode mennesker omkring mig. Mine veninder trøster og styrker mig og hjælper mig på hver deres måde op på land igen. Vi er alle chokeret.
Den Lille Havfrue blev opløst som skum på havets overflade – og forsvandt, men jeg skal nok komme op på land igen. For jeg tror stadig på kærligheden. Og jeg ved godt, at den altid ender med en sorg; jeg vidste bare ikke, sorgen ville ramme mig så hurtigt – og så hårdt.
14. august 2016 kl. 04:20: Suste Bonnén Kofoed på sin Facebook-side:
I DENNE SENE NATTETIME , mindre end et døgn siden, at jeg nødtvunget krøb til tasterne, og fortalte jer venner her om min sorg over, at Mads ville skilles fra mig, sætter jeg mig igen til harddisken, for at prøve at forstå hvad der er sket.
Den tomhed der opstår, når en meget stor forelskelse ophører, den mildnes faktisk af alle jeres meningsfyldte breve til mig . Her og bagom. På mails og som opringninger. Tak for dem alle. Jeg har læst dem igen og igen. Tak.
Tænk, det hjælper at udfylde fraværet af tosomheden, af kærlighedens smerte, med en anden form for kærlighed.
Sådan opfatter jeg jeres “likes” og kommentarer. Jeres ord giver mig styrke.
Og så alligevel: Det er svært at forstå. Ingen er døde . Ingen er syge. Men vi var bare så lykkelige – for så kort tid siden.
14. august 2016 kl. 8:30 Mads Bonnén Kofod på sin Facebook-side:
SUSTE OG JEG BLEV GIFT i hemmelighed den 3. marts i år på Frederiksberg Rådhus. Og det fejrede vi med en bekræftigelse og bryllupsfest den 15. juni. Nu, et lille halvt år efter vielsen er vi blevet skilt, og det er uendelig sørgeligt. Der er så mange dejlige ting og så meget stor kærlighed, vi kan glæde os over sammen, men forskelligheden blev for stor for mig. Det ændrer ikke på, at Suste er en fantastisk dejlig kvinde, som har givet mig så meget kærlighed og livsglæde på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg måske trængte allermest til det. Det sætter måske skilsmissen i perspektiv, at jeg for et år siden mistede min første kone til en ond lungecancer, som efterlod mig og vores to drenge i stor sorg.