
Præsentation er vist overflødig – ingen tvivl om det er en ung udgave af Danmarks dronning. Foto©RigmorMydtskov.

To meget kändisser fra begge sider af Øresund: Skuespilleren Ghita Nørby og instruktøren Ingmar Bergman-. Foto©RigmorMydtskov.
DEN VELBESØGTE MYDTSKOV-UDSTILLING synger på sidste vers. Men du kan stadig nå at se den kendte portrætfotografs par hundrede portrætter af fremtrædende danskere og ikke mindst af kongehusets medlemmer på Gudhjem Museum. Sidste dag er på søndag – 28. august. Der er åbent hver dag indtil da mellem kl. 13:00 og 17:00. Det koster 40 kr. i entré med mindre du er medlem af Gudhjem By- og Mindeforening eller er under 18 år.
Oven i hatten kan du se sær-udstillingen GUDHJEM-BANEN 100 ÅR i Stationsbygningen. På førstesalen er det heller ikke kedeligt at opleve den permanente lokalhistoriske udstilling om GUDHJEM I GAMLE DAGE.
FRA FERNISAGEN:

Fotografen Suste Bonnén – før skilsmissen fra Mads Bonnén Kofod – samme med Rigmor Mydtskovs søn, fotografen Martin Mydtskov, der i dag driver Huset Mydtskov videre. Til højre hans hustru. Foto©JørgenKoefoed.

Jørgen Leths livlæge, professoren Bente Klarlund Pedersen, sammen med Johan Lorentzen, søn af den kendte Bornholmpræst og TV-værtinde Inge Lorentzen. Johan er bestyrelsesmedlem i Gudhjem By- og Mindeforening, som driver Gudhjem Museum. Foto©JørgenKolefoed.

Skuespilleren Birgitte Bruun kom en del i Gudhjem som barn, hvor hun var barne-prøveballon for Birgitte og John Price. De havde sommerhus i Grevens Dal i Gudhjem, og her tog de den bette Birgitte med, for at prøve om de kunne holde ud at have børn. Det kunne de åbenbart. Så Birgitte blev afløst af Adam og James Price. Foto©JørgenKoefoed.

Chefredaktør, administrerende direktør og ejer af Altinget, Rasmus Nielsen, kom sammen med sin hund. Han er netop blevet skilt fra sin hustru, som sidste år drev hans smukt renoverede Hotel Grønbech i Allinge. Rasmus Nielsen var i øvrigt initiativtager til Oluf Høst Museet i 1996. Foto©JørgenKoefoed.