Quantcast
Channel: Jørgen Koefoed
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

BLOGGEN HAR VOVET SIG TIL DEN STORE BY [2:2]

$
0
0

STENBRO-JUNGLEN

DET ER IKKE helt ufarligt, at bevæge sig ud i nattelivet. København hjemsøges af mange forskellige slags vilddyr – og det er ikke dem alle, der har reelle hensigter. Her hjælper #metoo ikke. Foto©JørgenKoefoed.

BLIV EN DEL AF CITYRINGEN

JA, DET BLIVER altså kun på et foto ved Kgs. Nytorv, du har mulighed for at blive involveret i byggeriet af den nye metro-linje kaldet Cityringen. Her er det Gudhjems portrætmaler Lisa Høyrup, der har majet sig ud som maskinmester. Mange hundrede københavnere inkl. diverse hotelgæster har fået spoleret deres nattesøvn pga at det larmende byggeri, der for det meste er foregået i døgndrift. Men nu lysner det så småt. Man regner med at være klar juli 2019. Cityringen vil med sin 15,5 kilometer lange underjordiske tunneler forbinde København H, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. Den nye metrolinje får 17 underjordiske stationer, og på to af stationerne, Frederiksberg og Kongens Nytorv, kan du skifte til de eksisterende metrolinjer. Den nye metro vil ligesom den eksisterende have hyppige afgange og køre uden en egentlig køreplan. Gennemsnitsfarten vil være 40 kilometer i timen inklusiv stop på stationerne. Det vil tage 24 minutter at køre hele Cityringen rundt, og da metrotogene kører i begge retninger, vil den tidsmæssigt længste tur mellem Københavns H og Skjolds Plads tage 12 minutter. I begyndelsen af 2020 bliver Cityringen suppleret af Nordhavnslinjen, og i midten af 2024 åbner Sydhavnslinjen. Foto©JørgenKoefoed.

JULEFROKOSTVANDALISME

DET ER IKKE LUTTER LAGKAGE, når de mange julefrokoster bliver afviklet i den kogende by. Dette syn åbenbarede sig mandag 18. december efter weekendens udskejelser foran Det kogelige Teater. Foto©JørgenKoefoed.

KAN DET BLIVE STØRRE

LIGE SOM sidste år ved juletid har bankdirektør Lars Seier Christensen parkeret sin 15 meter lange speedbåd LIBERTY i Nyhavn. Normalt ligger den i Tuborg Havn, men efter at Lars solgte alle sine aktier i sit livsværk Saxo Bank vil den fremover måske oftere befinde sig i Nyhavn. Så er den nemlig tættere på luxus-hotellet d’Angleterre, hvor milliardæren nu permanent har sat sig på en af hotellets suiter. Din Blogger, som har jule-boet lige ud for skibet, har aldrig før set aktiviteter omkrig luxusfartøjet. Men tirsdag 19. december ved 11-tiden skete er noget. En meget dyr bil indregistreret i Schweiz parkerede ved skibet. To smukke og elegante negerdamer steg ud og forsvandt ned i Liberty. Da Din Blogger en times tid efter ville tage et billede af bilen var den pist forsvundet. Den ene af kvinderne var formentlig Lars Seiers hustru Yvonne.

MEN FAKTISK skete der også noget dagen efter først på eftermiddagen. En sømand var ankommet for at sejle Liberty tilbage til Tuborg Havn. På spørgsmålet om Liberty også var sat til salg lige som syv af rigmandens luxus-biler, blev der svaret, at skibet faktisk havde været sat til salg, men at Lars på det sidste atter var blevet så glad for Liberty, at salget var standset. Lars råder i forvejen over yachten d’ANGLETERRE. Som et kuriosum kan det fortælles, at den madglade milliardær, der i øvrigt ejer en god bid af den 3-stjernede danske Michelin-restaurant GERANIUM, har indgået et væddemål med sig selv. Hvis han ikke har smidt 10 kilo inden 1. marts 2018, donerer han en kvart million gode, danske kroner til Enhedslisten – ikke just et parti han elsker allermest på jorden. Ja, hvad pokker stiller man op med penge, man ikke kan nå at bruge inden flyveturen til himmels? Fotos©JørgenKoefoed.

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2822

Trending Articles


Kyubey (Puella Magi Madoka Magica)


Hjælp! Der Krüppel af Christoph Hein.


Optimering


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Goddess of Liberty & Tomoe Mami (Puella Magi Madoka Magica)


Sælges: Naim Nap 250 och Nac 282 (Forstærker-sæt)


Sælges: Beogram 8002 (Pladespiller)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794


8 TESKEER - ÉNTÅRNEDE - SE FOTOS OG OMTALE