Quantcast
Channel: Jørgen Koefoed
Viewing all 2822 articles
Browse latest View live

PLANLAGTE ULYKKER

$
0
0
1.  Levitate  |  50 x 42 x 18 cm  |  glass and steel  |  2014. Foto©AndersS.Berg/GalerieMariaLund.

Levitate | 50 x 42 x 18 cm | glas og stål | 2014. Foto©AndersS.Berg/GalerieMariaLund.

HVIS DU IKKE er i Paris lige nu, skal du sikkert derned om ikke så længe. Så kig ind hos GALERIE MARIA LUND, som er det eneste dansk-ejede galleri i byernes by. Lige nu blænder hun op for den danske glaskunstner PIPALUK LAKE.

Hendes glas-værker fornemmes, som flydende magma direkte fra Jordens indre. På samme tid velkendt og ukendte, forunderlige og lidt skræmmende. De ligner mærkelige blomster, uvirkelige undersøiske vækster … drypsten. Det hele i en brat standset bevægelse.
Når Pipaluk skaber sine glasskulpturer glemmer hun på et tidspunkt sin hensigt med værket og begynder at søge … at gå på opdagelse, at gå ud over grænserne for hvad der er ’teknisk muligt’. Heraf titlen på udstillingen Planlagte Ulykker. Det flydende glas går nogen gange sine egne veje og skaber sine egne former … så udstillingen burde vel i stedet have heddet ’Planlagte og uplanlagte ulykker’.

Canopy III  |  47 x 22 x 19 cm  |  glass and steel  |  2014. Foto©AndersS.Berg/GalerieMariaLund.

Canopy III | 47 x 22 x 19 cm | glas and stål | 2014. Foto©AndersS.Berg/GalerieMariaLund.

Pipaluk Lake er født i Danmark i 1962. Uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding i 1988 med afgang i glas og tekstil. Det særlige ved hendes værker er, at de er resultatet af en arbejdsproces, der er eksperimentel og delvis ukontrollabel. Derved adskiller hun sig fra andre kunstnere, der arbejder med glas. Hun er anerkendt i ind- og udland. I 1999 modtog hun Hempel Glaspris, hædrende omtale på II Chongju Internationale Crafts Competition i Korea i 2001 og Sølvmedalje uddelt af Kunsthånderværkerprisen af 1879.

Derudover er hun repræsenteret på Victoria&Albert Museum, London. Corning Museum of Glass, State of New York, USA. Glasmuseum Alter Hof Herding, Coesfeld, Tyskland. Boston Museum of Fine Arts, Boston, Massachusetts, USA. Kunstindustrimuseet, København.

Modtaget legater fra Kunstfonden og Ny CarlsbergFondet.

Udstillet over alt i Europa, Kina, Korea, Canada, USA og Australien Australia. Det er Pipaluks fjerde udstilling i Galeri Maria Lund siden 2008.

3.  Hanging Object XII, IX, XIII, XIV  |  63 x 14 x 13 cm, 52 x 21 x 13 cm, 72 x 15 x 9 cm, 57 x 19 x 14 cm  |  glass and steel  |  2014. Foto©AbndersS.Berg/GalerieMariaLund.

Hanging Object XII, IX, XIII, XIV | 63 x 14 x 13 cm, 52 x 21 x 13 cm, 72 x 15 x 9 cm, 57 x 19 x 14 cm | glas og stål | 2014. Foto©AndersS.Berg/GalerieMariaLund.

FAKTA
Hasards Planifiés af Pipaluk Lake
Galerie Maria Lund
48, rue de Turenne
75003 Paris
France

Fernisage lørdag 13. september 17:00 – 20:00, hvor DU også er inviteret!

Åbent til og med 25. oktober 2014
Tirsdag – lørdag 12:00 – 19:00

7.  Netting II  |  93 x 80 x 30 cm  |  glass and steel  |  2011. Foto©AndersS.Berg/GalerieMariaLund.

7. Netting II | 93 x 80 x 30 cm | glass and steel | 2011. Foto©AndersS.Berg/GalerieMariaLund.


EN DAMPENDE VARM GAVE TIL GUDHJEM-BOERNE

$
0
0
Lucas Schmidt med farmand er godt i gang med saunahuset. Foto©JørgenKoefoed.

Lucas Schmidt med farmand er godt i gang med saunahuset. Foto©JørgenKoefoed.

DATOEN i DAG er i sig selv temmelig explosiv. Derfor er det måske en passende dag, at afsløre en anden glohed nyhed: En transportabel havne-sauna i Gudhjem!

Lucas Schmidt fra Café Provianten står bag projektet. Han har sammen med sin far knoklet med det lille sauna-hus de seneste par uger i gården ved Åbogade. Den der tidligere blev berømt for sin spektakulære ‘Anstødssten’.

Det er en gave til Gudhjem-boerne, har café-direktøren meddelt Bloggen.

Hvornår saunaen bliver klar til brug vides ikke – lige som det heller ikke er helt klarlagt, hvor den skal stå på Gudhjems pittoreske havn. I forvejen er der etableret et kombineret grill- og røge-hus og et vildmarksbad på indermolen, som nu suppleres med denne koghede installation.

Det bliver spændende at se, hvordan byens borgere vil tage imod gaven.

Så langt var byggeriet af det 245 cm høje og 245 x 140 cm brede sauna-hus kommet 9/11 2014. Foto©JørgenKoefoed.

Så langt var byggeriet af det 245 cm høje og 245 x 140 cm brede sauna-hus kommet 9/11 2014. Foto©JørgenKoefoed.

GLOSUPPE I PARIS [4]

$
0
0

DET KAN GODT VÆRE, at Paris byder på mange særprægede, smukke eller opsigtsvækkende bygninger, installationer, statuer, udstillinger med mere. Men mest alt byder den sydende storby på ansigter, ansigter, ansigter. Der bor over 11 millioner mennesker i Paris og adskillige millioner fra ind- og udland strømmer ind og ud dag for dag, uge for uge. Så er der noget, der trænger sig på, er det alle disse menneskers meget forskellige udtryk, former og farver. Du glor på dem alle, men kun få glor igen. I Paris holder man blikket for sig selv.

Oven i kommer så alle de tusinder af ansigter, der til gengæld stirrer på dig eller lader sig beglo fra byens mure, plakatsøjler og forretningsvinduer. Kig dém i øjnene … pas på ikke at blive bims.

NUMMER 31 AF 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 31 AF 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 32 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 32 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 33 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 33 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 34 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 34 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 35 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 35 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 36 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 36 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 37 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 37 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 38 af 1000.Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 38 af 1000.Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 39 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 39 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 40 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 40 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

GLOSUPPE i PARIS [1] – 27. januar 2014

GLOSUPPE i PARIS [2] ­– 14. februar 2014

GLOSUPPE I PARIS [3] – 6. maj, 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SPIS PARIS [4]: LE SELECT – HER HAR HEMINGWAY OGSÅ VÆRET

$
0
0
Le Select ligger på hjørnet af Boulevard du Montparnasse og Rue Vavin. 1. november 2013 var det ikke alene regnvejr, men facaden var også ved at blive sat i stand. Foto©JørgenKoefoed.

Le Select ligger på hjørnet af Boulevard du Montparnasse og Rue Vavin. 1. november 2013 var det ikke alene regnvejr, men facaden var også ved at blive sat i stand. Foto©JørgenKoefoed.

JEG SVÆRMER MEGET for Montparnasse, hvor jeg også foretrækker at bo, når jeg opholder mig i MIN by. Man bliver ikke trampet al for meget ned af vildfarne turister. Derover er rækken af de legendariske kunstner-cafeer/restauranter fra 1920’erne stadig intakte og tilfører området en god portion af ægte pariser-stemning.

Man kan sidde mange foirskellige steder på LE SELECT. Jeg foretrækker side-lokalet med udsigt til forlokalet og udedørsarealet. Her udsigten fra bord 6. Foto©JørgenKoefoed.

Man kan sidde mange forskellige steder på LE SELECT. Jeg foretrækker side-lokalet med udblik til forlokalet og udedørsarealet. Her udsigten fra bord 6. Foto©JørgenKoefoed.

En af disse steder hedder LE SELECT. For år tilbage var der åbent døgnet rundt, men de tider er desværre forbi. Og det gælder stort set for alle ‘templerne’. Franskmændene er åbenbart blevet nødt til at møde op på deres arbejde fra morgenstunden og bestille noget – også efter frokosten.

Så nu lukker de fleste steder en times tid efter midnat. Ligesom den normale spisetid langsomt har flyttet sig fra kl. 20:30 til 19:30. Kort sagt: Pariserne er nødt til at komme tidligere i seng.

Undtagelsen er l’ATELJE lidt længere nede af boulevarden, som er af nyere dato, men døgnåbent og sent på aftenen altid er stuvende fyldt med unge og ivrigt talende studerende af begge køn. Ja, pariser-tøserne er blevet lige så glade for store fadbamser, som deres norske kusiner i Tromsø, der kan skylle den lokale Mach-øl ned på forbavsende kort tid.

LE SELECT blev åbner i 1925 og blev hurtigt hjemsted for områdets mylder af intellektuelle kunstnere. I flæng kan nævnes: Juan Gris, Modigliani, Degas, Hemingway, James Joyce, Henry Miller, Satre, Beauvoir, Chagall, Samuel Beckett, Matisse, Tsuguham Foujita, Man Ray og hans muse Kiki de Montparnasse.

Nu florerer kunstnerne ikke så meget. Alt er blevet dyrere og mere kommercielt. I storhedstiden fra 1910 op til Anden Verdenskrig var det OK, hvis en gæst faldt i søvn. Tjenerne fik besked på, at de endelig ikke måtte vække dem. Det går ikke i dag. Der skal tjenes penge. Huslejerne er siden krigen steget og steget og er i dag blevet terrible exorbitante.

Men du kan spise på LE SELECT for under en halv tusse – og maden er faktisk tenmmelig god. Blot et lille minus: Stedets ukronede konge er ikke længere. Katten Micky, der gennem en kattealderen – 21 år – styrede hele menageriet, døde for et lille års tiden siden. Men tjeneren betroede mig, at en afløser var på vej. Læs bloggen TRIST NYHED FRA PARIS fra 17. novemner 2013. På plussiden tæller, at der servers sukkerknalde til Expressoen. Efterhånden en sjældenhed. Men de er lækre dyppet i kaffen.

Du kan få de flest klassiske franske retter på Le Select: fx Foie de Veau Sauce Balsamique, Polenta Crêmeuse [Kalvelever] til 19,20 euro – og så kan man også bestille halve portioner. Foto©JørgenKoefoed,

Du kan få de fleste klassiske franske retter på Le Select: fx Foie de Veau Sauce Balsamique, Polenta Crêmeuse [Kalvelever] til 19,20 euro – og så kan du også bestille halve portioner. Foto©JørgenKoefoed,

HER HVAD JEG FIK FOR MINE 64 EURO [480 kroner]:

forretwww

FORRET: Foie Gras de Canard Monbazillac, Maison mi-cuit inkl et une verre de Chateau de Monbazillac [Husets Mellemstegte Andelever med et glas Monbazillac-vin]. Superlækker i smag og konsistens og når man nu ikke kan få et glas Gewürtztraminer dertil, går til den søde vin fra Monbazillac da absolut også an til18,70 euro [140 kroner].

hovedretwww

HOVEDRET: Risotto d’Asperge Verte & Jambon de Pays [Risotto Med Grønne Asperges og Landskinke]. Risottoen havde den rigtige konsistens med god smag. Stykkerne af den tørre Landskinke, de tørre skiver af hård, saltet Ost og de tynde skiver af let kogt Courgette spillede fint sammen som en virtuos trio – men måske druknede Risottoen lidt for meget i overfloden af det grønne til 18,20 euro [180 kroner]. Foto©JørgenKoefoed.

dessertwww

DESSERT: Mille FeuillEes Aux Fraises [Ovenbagt Butterdejg med Jordbær]. Jordbærrene stod i trængsel i den rigelige, men delikate crème-sauce, men de bagte Butterdejgsskiver lå under og ved siden af jordbær-creme-bomben. Lidt voldsom i anslaget, men det gkled ned med tilfredsheden i behold til 10 euro [75 kroner]. Foto©JørgenKoefoed.

Ialt 63,40 euro inkl 1 glas Bordeaux, 1 glas Sancerre og 1 Expresso med sukkerknalde til!!! + drikkepenge = 500 kroner.

SAMLET VURDERING 7,8/10
Interiør: 8/10
Stemning: 8/10
Betjening: 8/10
Forretten: 9/10
Hovedretten: 7/10
Desserten: 7/10
Husets vin: 7/10
Pris i forhold til kvalitet: 8/10

LE SELECT
Prisleje: Mellem
99, Boulevard du Montparnasse
6. arrondissement
01 45 48 38 24
Det er som regel ikke nødvendigt at bestille bord.

INTRO: SPIS PARIS – IGEN!
6. januar, 2014

SPIS PARIS [1]: CHEZ FERNAND – KLASSISK FRANSK UDEN SNOBBERI
9. januar, 2014

SPIS PARIS [2]: LA ROTONDE MONTPARNASSE – FOR DEN PARISISKE INTELLIGENSIA
16. marts, 2014

DET VAR DEN SOMMER – i GUDHJEM

$
0
0

NOGEN SIGER, at sommeren har været fantastisk – ikke mindst på Bornholm. Og det skal jo nok passe, når det bliver sagt. I hvert fald har folk og fæ fra den ganske klode slidt på asfalten i Gudhjems stejle gade. Men nu er det ved at være slut. Når den sidste lejrskole-elev har forladt øen, sænker der sig en vidunderlig fred  … aaaaaaah … men herunder et par nostalgiske glimt fra Sommerlivets gang i Lidenlund:

DE NYE FUGLE PÅ HIMLEN

Dronewww
AMERIKANERNE er for alvor begyndt at bruge droner, når de vil have ram på de slemme drenge og piger i Mellemøsten. Men dronerne er også begyndt at husere i den bornholmske luft. Her er én blevet – ikke nedskudt – men lynskudt af Bloggens fotograf, da han gik sig en tur for at nyde sommervejret på redningsstien lige nord for Gudhjem. Den så fredelig ud og var måske bare sendt i luften for at spotte badenymfer og lignende hotte sager. Foto©JørgenKoefoed.

KUNSTEN UD I NATUREN

varde-kunstwww

skulptur-1www
HVORFOR BYGGE store huse til kunst? Hvorfor ikke bare lade den brede sig i det ganske land, hvor folket kommer! Man behøver hverken at hedde Jørgen Haugen Sørensen, Torben Ebbesen eller Bjørn Nørgaard for at bakse med granitten. Her har et par glade amatør(?)-billedhuggere være på spil ved Prinsessehaven og ved den store P-plads ved Gudhjem Havn. Foto©JørgenKoefoed.

HJÆLP TIL SÅREDE DYR

påkørt dyrwww
NOGEN HAVDE ÅBENBART påkørt et dyr på Helligdomsvej ved Gudhjem, men havde været så kvikke, at de inden køreturen havde forsynet sig med disse Påkørt-Dyr-Streamere, som markerer, at Falck/Dyrenes Beskyttelse er underettet og at andre forbipasserende blot skal lade det sårede dyr være i fred til professionel hjælp når frem. God idé. Du får streamerne gratis på Falck-stationerne, men de kan også rekvireres hos Dyrenes Beskyttelses wepshop (http://shop.dyrenesbeskyttelse.dk/produkter/35-alle-varer/109-paakoert-dyr-streamer-gratis/). Her er de også gratis … blot skal du betale for portoen. Hvis uheldet er ude ringer du til Hjælp-Til-Dyr på 1812. Foto©JørgenKoefoed.

FODRINGSTID

hundemadwww
DEN STORE ATTRAKTION i Gudhjem er bla morgensangen på havnen, som sender færgen Ertholm ud på sin daglige, farefulde klokken-10-tur til Christiansø. Men kort efter er der opstået endnu en fast tradition, som især er henvendt til de løsgående havnekor-hunde. Cirka 10:15 høres drønet fra en motoriseret handicap-scooter, der nærmer sig Café Provianten i højhastighedsfart og kort efter drejer ind på Peterspladsen og standser. Interesserede hunde får tildelt en kiks hver af Henrik Harløv fra Dr. Hansensvej. Derefter køres der en æresrunde om Kranen, som bliver fulgt af en hale af hundekikselskende hunde, som atter bliver belønnet med godbidder foran det jublende publikum på Cafeen. På billedet ses Hr. Harløv (i midten) flankeret af Pio og den violinspillende Pjok. Foto©JørgenKoefoed.

DAGENS NEDADGÅENDE HØJDEPUNKT

solned 23-8-2014www
DET SKER KUN én gang i døgnet – og stort set altid hen under aftenen. Nogen gange først 21:50, andre gange allerede 15:29 og på dette foto fra Nørresand Havn på datoen 23. august er klokken tæt på 20:19. Hvis skyerne ellers kan finde ud af at placere rigtigt, bliver det altid et meget dramatisk eller meget romantisk punktum for dagen. Foto©JørgenKoefoed.

SYMI [8]: DET ER IKKE KUN TURISTER, DER STRØMMER TIL DEN GRÆSKE DRØMME-Ø

$
0
0
Udsigten fejler ikke noget fra Gentofte-arkitekternes renoverede ruin i Hani-bugten på Symi. Foto©JørgenKoefoed.

Fra Gentofte-arkitekternes ny-renoverede ruin i Hani-bugten på Symi, kan holde øje med trafikker til og fra Symi. Foto©JørgenKoefoed.

ANKOM SIDSTE SØNDAG TIL IDYLLISKE SYMI efter en times sejlads med den hurtigsejlende katamaran-færge fra Rhodos. Solen var forsvundet, og det fløjlsbløde mørke havde sænket sig, men alligevel fandt Lisa og jeg let Gentofte-arkitekternes nyrenoverede ruin ved det lille skibsværftet i Hani-bugten.

En time efter sad vi bænket ved en af vores faste holdepunkter: Taverna MERAKLIS og fik Sortiri’s gode og stærke tzatziki og himmelske ovnstegt lam. Alt ved det gamle.

Men næste morgen havde noget ændret sig.

På vej til Havnebageren registrerede jeg omkring et halvthundrede mennesker samlet inden for en lille indhegning ved Klokketårnet få meter fra øens eneste politistation: Flygtninge med sort hud!

BLOGGEN: Where do you come from?

De få tilhyllede kvinder rystede på hovedet … ellers tavshed.

BLOGGEN: Do you come from Somalia?

SORT MAND: Yes, from Somalia. Do you need something?

Mærkeligt modspørgsmål. OK, måske ville han sige noget helt andet. Men lidt af et skue: Disse mennesker på flugt fra fattigdom og krig placeret midt i den totale luxus af yachts i mega-størrelser, velbeslåede, slentrende turister og symioter … alle ret så upåvirket af det bizarre skue. Senere på dagen blev flygtningene dog gemt af vejen inde på politistationen. Til registrering og forplejning.

Det symiotiske havnepoliti bryder sig ikke om, at der tages billeder, når de undersøger de somaliske flygtninge. Så dette fotografi er forbudt (Luk øjnene). Foto©JørgenKoefoed.

Det symiotiske havnepoliti bryder sig ikke om, at der tages billeder, når de undersøger de somaliske flygtninge. Så dette fotografi er forbudt (Luk venligst øjnene). Foto©JørgenKoefoed.

Ved før-middag-ouzoen hos PARKOS ved havnen kunne ‘Viceborgmesteren’ fortælle, at flygtnigene efter et par dage bliver udstyret med en færgebillet til Blue Stars Ferries og sendt til Piræus. Herfra kan de gøre, som de vil … tage til Sverige eller Danmark fx. Han mente at vide, at det var tyske menneskesmuglere, der stod bag disse flere ugentlige afleveringer. De tager 2.000 $  pr. næse for en transport fra Tyrkiet til en af de græske øer. Ofte Symi, da det er den korteste strækning.

Den dansktalende superkok og restauratør Stavros fra MYTHOS kunne efter middagen bekræfte, hvad ‘Viceborgmesteren’ havde fortalt:

“Der er de første 14 dage i denne måned kommet mellem 2.000 og 2.500 flygtninge fra Somalia og Syrien. Det er et uoverstigeligt problem. Grækenland har ikke ressourcer til at modtage så mange, som strømmer til. EU vil ikke hjælpe. Ingen ved, hvad man skal stille op med problemet”.

Dagen derpå sejlede vi ‘Island Round’ med POSEIDON. Her var skibsreder og styrmand Yannis også stærkt bekymret:

“Europa er i gang med at skabe et kæmpeproblem, når så mange muslimer lukkes ind. Læg mærke til, at det ofte kun er unge mænd mellem 18 og 30, der kommer. Jeg har et hus i Athen, hvor min søn studerer på universitet. Athen er blevet en farlig by. Tusinder af flygtninge bor på gaderne. Uden midler. Det skaber kriminalitet. I dag er der ingen, der bryder sig om, at bevæge sig i byen efter mørkets frembrud.

BLOGGEN: Hvad skal man stille op? EUs politikere er jo lammede. De hænger fast i de konventioner, man formede efter Anden Verdenskrig.

YANNIS: Det er måske overskueligt for os nu. Men om 10 år, hvad stiller vores børn så op med at så mange millioner mennesker med en anden kultur og en anden religion. Det bliver meget farligt.

Onsdag 17. september ankom der endnu omkring 50 flygtninge. Denne gang fra Syrien. Her er blevet placeret i en lille gård ved siden af politistationen. Foto©JørgenKoefoed.

Nye flygtninge fra Syrien. Her er de blevet placeret i en lille indhegning ved siden af politistationen. Foto©JørgenKoefoed.

Onsdag  17. september ankom et nyt kuld flygtning til Symi. Formentlig fra Syrien. Og sådan vil det formentlig blive ved indtil efterårsstormene gør det for farefuldt at forcere det uberegnelige Middelhav. Men strømmen fortsætter andre steder fra.

Onsdag 17. september er alle flygtningene blevet vasket, bespist og nyekviperet blevet udstyret med en færgebillet til Piræus. Turen tager omkring et døgn. Foto©JørgenKoefoed.

Onsdag 17. september er alle flygtningene fra Somalia blevet vasket, bespist og nyekviperet og udstyret med en færgebillet til Piræus. Foto©JørgenKoefoed.

Flygtningene rejser på egen hånd til Piræus. Herfra kan de tage hen hvor de vil. Foto©JørgenKoefoed.

Flygtningene rejser på egen hånd til Piræus. Herfra kan de tage hen, hvor de vil. Foto©JørgenKoefoed.

Tilsyneladende var der ingen, der tog notits af deres somaliste flygtninge-passagerer. Formentlig er grækerne blevet så vant til indvandringen, at de har valgt at ignorerer den. Foto©JørgenKoefoed.

Tilsyneladende er der ingen, der tager notits af de somaliske flygtninge-passagerer. Formentlig er grækerne blevet så vant til masse-indvandringen, at de har valgt at ignorere den. Foto©JørgenKoefoed.

De somaliske flygtninge virkede veltilpasse. Efter en lang, besværlig, farlig og kostbar rejse fra Afrika har de endelig nået det forjættede EU. Foto©JørgenKoefoed.

De somaliske flygtninge virkede veltilpasse. Efter en lang, besværlig, farlig og kostbar rejse fra Afrika har de endelig nået det forjættede EU. Foto©JørgenKoefoed.

En enlig somalisk kvinde skuer ud over den smukke ø inden turen går videre til det græske fastland og videre op gennem Europa. Foto©JørgenKoefoed.

En enlig somalisk kvinde skuer ud over den smukke ø inden turen går videre til det græske fastland og videre op gennem Europa. Foto©JørgenKoefoed.

Et spansk tv-hold var særdeles aktive omkring mylderet omkring Blue Stars afgang. Men det var ikke pga af flygtningene. De skulle bare lave en udsendelse om den smukke græske ø. Foto©JørgenKoefoed.

Et spansk tv-hold var særdeles aktive omkring mylderet omkring Blue Stars afgang. Men det var ikke pga af flygtningene. De skulle bare lave en film om den smukke græske ø. Foto©JørgenKoefoed.

SourceURL:file:///Macintosh%20HD/Users/jorgenkoefoed/Desktop/MIN%20BLOG/KOEFOED%20BLOGGER%2013+2014.doc

Danmark vil i år efter sigende modtage 80.000 flygtninge. Dem der får opholdstilladelse kan søge om familiesammenføring. Det tager i Danmark mellem to og tre måneder at gennemføre. I Sverige syv-otte måneder og i Norge op til et år.

Prøv at tage fat i en lommeregner og lav dette regnestykke: 40.000 får opholdstilladelse i år med lov til familiesammenføring og gang tallet med 10 år. Hvis du er svensker skal de 40.000 rettes til 250.000.

Ellers går livet sin vante, afslappede gang på denne græske drømme-ø. Restauratør Stavros, der engang var gift med en dame i Vanløse, har overtaget et nyt spiseted tæt på sin nuværende gourmet-restaurant. Gabriel fra udflugtsbåden DIAGORAS mistede sin hustru for en måned siden. Hun  blev over 80.

Hvad ellerss?

Og jo … så har jeg i min øresnegl hørt, at den dygtige journalist Anja Bo – kollega til Martin Krasnik på DR2s DEADLINE blev fyret i onsdags. Men det er både grækere, somaliere og syrere total ligegalde med! Så ond er verden!

SYMI 7: GRÆKERNE SMAGER NU FRAU MERKELS SKATTE-HAMMER

6. oktober 2013

SYMI 6: UHA, HVOR ER DET SURT AT VÆRE GRÆKER I GRÆKENLAND

12. oktober 2013

SYMI 5: DE GRÆSK-KATOLSKE VILLE IKKE INFICERES MED MUSLIMER

16. oktober 2012

SYMI 4: DON’T SEND THE MARINE – SEND EN MADINSPEKTØR FRA MICHELIN 13. oktober 2012

SYMI 3: UDSIGT TIL SKATTEFUSK, KOLD RISENGRØD OG EN STENDØD BEATLES 10. oktober 2012

SYMI 2: VARSEL OM ONDSKAB

10. september 2010

SYMI 1: HER HAR HELEN MIRREN OG BEN KINGSLEY OSSE VÆRET

27. juli 2010

SYMI 9: BAKTUSSER OG LUXUS-HUNDE

$
0
0

PAS PÅ DE UKENDTE BAKTUSSER

håndvaskwww

DER IKKE KOMMET NYE FLYGTNIGE fra hverken Somalia, Syrien eller andre krigshærgede områder i Verden (Læs SYMI 8). Men forleden ankom krydstogtsskibet LOUIS CRYSTAL. Jeg ved ikke hvor mange passagerer, det slap løs i den lille havneby Yialos her på Symi. Skibet var mange etager høj og ragede adskillige meter over husene, som det både fratog udsigt og solskin. Det sidste måske ikke så tosset, da temperaturen her er over de 40. I hvert fald blev der en trængsel, som lignede dén på Strøget i København ved juletid … bare meget værre. Da de mange ‘båd-flygtninge’ skulle tilbage til deres moderskibet, var der obligatorisk hånd-desinficering inden ombordstigningen. Der skulle nødig indføres lokale viraer. Foto©JørgenKoefoed.

DER ER ÅBENBART OGSÅ FATTIGE I PARADIS

fattigindsamling-2www

I DET LOKALE SUPERMARKED TAXAS, som betjenes af ejeren Giannis det meste af døgnet – også i weekenderne  – har man lave sin eget indsamling til de fattige. Ikke noget med kontanter … nej-nej … men mulighed for at donere diverse fødevarer, som de glade givere netop har købt I butikken. På den made støtter man bade de fattige, Giannis … og forhåbentlig I sidste ende også den græske stat. I sandhed: Smart! Foto©JørgenKoefoed.

DE VELHAVENDE HUNDE

motorhund-2www

DET MÅ VÆRE VIDUNDERLIGT at være hund på Symi. Jeg har set flere hunde blive kørt rundt på scootere og motorcykler, hvor de naturligvis ikke er henvist til bagsædet, men til en orkesterplads. Ja, hvorfor spæne i hælene på sin ejer med tungen ud af halsen eller ligge at svede på bagsædet af en lukket bil, når man kan blive transporteret i åben karet?! Foto©JørgenKoefoed.

HVIS DU VIL HAVE HUS PÅ SYMI

DER ER DEM, der besøger Symi i nogle få timer, som turister fra Rhodos. Så er der dem, der lejer et hus eller en hotellejlighed og opholder sig på øen en uge eller tre og vender tilbage år efter år efter år. Og så er der dem, der køber og genopbygger en af byens mange ruiner og således kan kalde sig en ægte Symiot. Det er der mange – især rige grækere fra Athen, franskmænd, italienere og en snes danskere – der har gjort. Selv har jeg besøgt Symi omkring 13 gange de sidste 26 år og har mange gange boet i danskejede huse. Alle ret så flotte med umanerlig overbevisende udsigter over by og bugt. Men der er masser af ruiner – fra Anden Verdenskrig – at tage af, men også færdigbyggede huse. Og læg mærke til at ALLE huse er og skal bygges i den traditionelle nyklassisiske stil …. efter de gamle tegninger. Man får nemlig ikke indlagt hverken vand eller el før genopbygningen er godkendt af myndighederne. Hvis de græske myndigheder var lige så strixe med alle forordninger og love som her på Symi, var der aldrig opstået en finanskrige i Grækenland.

Tyskerne gik i land på Symi 7. oktober 1943 i Pedi-bugten, men blev slået tilbage af de symiotiske patrioter, støttet af enkeltpersoner fra De Allieredes modstandsgrupper. Episoden blev omtalt af en radiostation I Cairo. Og det siges, at da Hitler hørte om tilbageslaget, ville han gerne have udpeget Symi på landkortet. Øen var imidlertid så lille, at den ikke var angivet på kortet, så man udpegede blot en sandsynlig placering. Som straf befalede Hitler, at der skulle kastes bomber over øen hver dag klokken 15. Den 11. oktober 1943 klokken 11 bombede 11 tyske flyvemaskiner de to byer I bugten: Horio og Yialos. Ved denne lejlighed blev en lang række af de smukke huse lagt i ruiner. Kun én person døde, da en tysk soldat advarede om det kommende bombardement. Foto©JørgenKoefoed.

Tyskerne gik i land på Symi 7. oktober 1943 i Pedi-bugten, men blev slået tilbage af de symiotiske patrioter, støttet af enkeltpersoner fra De Allieredes modstandsgrupper. Episoden blev omtalt af en radiostation I Cairo. Og det siges, at da Hitler hørte om tilbageslaget, ville han gerne have udpeget Symi på landkortet. Øen var imidlertid så lille, at den ikke var angivet på kortet, så man udpegede blot en sandsynlig placering. Som straf befalede Hitler, at der skulle kastes bomber over øen hver dag klokken 15. Den 11. oktober 1943 klokken 11 bombede 11 tyske flyvemaskiner de to byer I bugten: Horio og Yialos. Ved denne lejlighed blev en lang række af de smukke huse lagt i ruiner. Kun én person døde, da en tysk soldat advarede om det kommende bombardement. Foto©JørgenKoefoed.

Nogle år efter krigen besøgte en gammel tysker Symi. Han ønskede at tale med nogle af de gamle symioter. Her fortalte han, at han var en af de piloter, som havde været med til at bombe de to byen. Han tilføjede om de kunne huske, ar en af maskiner kun kastede sine bomber over bjergene. Det kunne de gamle godt huske og de fortalte ham, at de havde grint af piloten, som åbenlyst kastede sine bombe forkert. Tyskere kunne så fortællle, at det var ham de havde moret sig over. Men at det faktisk var med vilje, at han valgte et forkert mål … for at skåne mennesker og huse. Foto©JørgenKoefoed.

Nogle år efter krigen besøgte en gammel tysker Symi. Han ønskede at tale med nogle af de gamle symioter. Her fortalte han, at han var en af de piloter, som havde været med til at bombe de to byen. Han tilføjede om de kunne huske, ar en af maskiner kun kastede sine bomber over bjergene. Det kunne de gamle godt huske og de fortalte ham, at de havde grint af piloten, som åbenlyst kastede sine bombe forkert. Tyskere kunne så fortællle, at det var ham de havde moret sig over. Men at det faktisk var med vilje, at han valgte et forkert mål … for at skåne mennesker og huse. Foto©JørgenKoefoed.

Der er bade flere ruiner og genopbyggede huse til salg på Symi. Dette Harani Hus (det blå) er på 90 m2, i to etager med altan, tagterrasse og 6 værelser kan fås for 3 millioner kroner. Foto©JørgenKoefoed.

Der er bade flere ruiner og genopbyggede huse til salg på Symi. Dette Harani Hus (det blå) er på 90 m2, i to etager med altan, tagterrasse og 6 værelser kan fås for 3 millioner kroner. Foto©JørgenKoefoed.

Pas på, hvis du vil købe hus på Symi. Tæl hvor mange trappetrin, du skal forcere inden du kan træde ind I huset. De fleste huse kan man ikke køre til … kun gå ad trapper. Foto©JørgenKoefoed.

Pas på, når du køber hus på Symi. Tæl hvor mange trappetrin, du skal forcere inden du kan træde ind i huset. De fleste huse kan man ikke køre til … og kun nå ad smalle gader og trapper. Foto©JørgenKoefoed.

 

 

 

 

 

SOM DET KAN SIGES [14] … om GUDS SKABELSE og LYKKE … og om EN STOR LOTTO-GEVINST

$
0
0

som det kan siges-logowww

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste:

Skilt hos en blomsterhandler i Rønne: Gud skabte manden … senere fik han en bedre idé!

Text på maleri af Poul Pava: I am not happy every day – det er jeg lykkelig fri for.

Henrik Sørensen i bogen LOTTO-HENRIK året efter at han 27. august 2006 vandt 22.706.181 kroner – største lotto-gevinst nogensinde: Det har været et fantastisk år, men jeg er ikke lykkeligere, end jeg var før. Jeg har stadig dårlige dage og de samme problemer som alle andre. Jeg kan også være træt af det hele.


RING & HØYRUP INDTAGER SVANEKE

$
0
0
To seje tøser fra Gudhjem – sognepræsten Marianne Ring og portrætmaleren Lusa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

Seje tøser fra Østerlars og Gudhjem – sognepræsten Marianne Ring og portrætmaleren Lisa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

TO STÆRKE KVINDER FRA henholdsvis Østerlars og Gudhjem indtager på fredag Svanekegården med en extraordinær udstilling af henholdsvis mini-skulpturer og en maleri-serie i mini-format.

Marianne Ring er som mange ved den ‘nye’ præst ved Østerlars og Gudhjem kirker. Men hvad færre ved, er hun oprindelig uddannet som billedhugger ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, og har siden da arbejdet med en lang række mindre og meget store bronzeskulpturer – især af mennesker.

Den tidligere rektor ved Kunstakademiet, dr.phil. Else Marie Bukdahl var ikke så lidt betaget af Rings skulpturer og har i forbindelse med opstillingen af hendes mandsstore skulptur ADAM i stillehaven ved Østervangkirken i Glostrup delt roser ud:

“Marianne Ring magter på en personlig måde at arbejde med den figurative skulptur-tradition. Hendes værker er både præget af stor intensitet og gennemstrømmet af en livgivende kraft. Hendes Adam viser, at hun formår at modellere menneskefigurer i stor skala, der udmærker sig ved formfylde og sans for visualisering af et psykologisk indhold.”

Kig hende evt efter i sømmene før udstillingen på www.mariannering.dk.

Lisa Høyrup er førd fra Hellerup til Gudhjem for 11 år siden. Hun er oprindelig uddannet som tegner og grafisk designer ved Kunsthåndværkerskolen i København – i dag kendt som Danmarks Designskole.

Hun viser ikke mindre end 36 malerier i formatet 30 x 30 cm – alle med det samme grundmotiv: Udsigten til Ertholmene fra sit soveværelsesvindue. Tre fra hver måned, hvor man kan overraskes over motivets bevægelighed. Fra truende tordenvejr til stille morgentåge. Fra oppisket hav til ubevægelig vandflade.

Lisa har haft billeder med på alle de anerkendte censurerede udstillinger i Danmark – samt Kaffeslottets og Svanekegårdens. Vil man se andet end Ertholmene findes mulighederne på Restaurant Venezia i Gudhjem, hvor Politikens legendariske chefredaktør Tøger Seidenfaden og seks af Danmarks superkokke fra konkurrencen Sol Over Gudhjem kigger på restaurantens gæster – begge gjort af Lisa Høyrup.

DU er hermed inviteret til FERNISAGE på fredag [3/10] kl. 13:00 – 17:00.

FAKTA
Ring & Høyrup
Svanekegårdens Udstillingssal
Svaneke
Fra lørdag 4. oktober til og med søndag 26. oktober 2012
Åben 13:00 – 16:00
Entré 20 kroner – medlemmer gratis.

DEN ALLERSIDSTE TUR

$
0
0
Efter 'bisættelsen' i Salenebugten sejlede Thor tilbage til havnen i Gudhjem. Her fotograferet fra Nørresand Havn. Foto©JørgenKoefoed.

Efter ‘bisættelsen’ i Salenebugten sejlede Thor tilbage til havnen i Gudhjem. Her fotograferet fra Nørresand Havn. Foto©JørgenKoefoed.

TURISTFARTØJET THOR AF GUDHJEM sejlede her til eftermiddag sin sidste tur. Altså for i år. For en af de ombordværende blev det definitivt den allersidste.

Thor var nemlig denne dag reserveret af enken til en mand, der døde fornylig. Afdøde havde sommerhus på øen og havde regnet med at tilbringe sit otium her. Men sådan gik det ikke helt. Nu er hans aske strøet i havet ved Salenebugten.

Ombord var skibsreder og skipper Georges Zeemann, enken og et violinorkester bestående af Thors bedstemand, Kaira fra Estland og Gudhjem Havnekors førsteviolinist Jens Riis.

Ved ‘bisættelsen’ blev der spillet TAK ER KUN ET FATTIGT ORD, som Poul Bundgård udødeliggjorde i sidste årtusind i datidens Giro 413 samt Weyses smukke ALTID FREJDIG NÅR DU GÅR. På tilbagevejen – ind i Gudhjem Havn – hørtes Havnekorets signatur-sang HVEM KAN SEJLE FORUDEN VIND.

I sandhed en ganske særlig sidste tur for det gode skiv.

I morgen sejler skipper Zeemann Thor til Tejn Havn, hvor hun skal overvintre.

SÅ FORLOD DE SIDSTE TURISTER GUDHJEM

$
0
0

får1www

får2www

får3www

får4www

DE SIDSTE TOBENEDE TURISTER har så småt taget benene på nakken og rejst tilbage til deres fædreland. Og i går gjaldt det de firbenede, som de sidste mange uger har rundbarberet Bokul ­– Gudhjems markante klippeknold. Hammerhuslammene havde spist de sidste græsstrå, så nu skal de på gæstevisit ved Gammelborg i Almindingen og foretage en studsning af området. Fotos©JørgenKoefoed.

GUDHJEM-PRÆSTEN PÅ SLAP LINE

$
0
0
'Mine damer, denne chili er et perfekt hold-kæft-bolsche. Giv den til jeresmand, når I kommer hjem, så siger han ikke et ord resten af aftenen. Gudhjem-præst Marianne Leonhard Ring er godt i gang med auktionen over Guds Gaver. Foto©JørgenKoefoed.

‘Mine damer, denne chili er et perfekt hold-kæft-bolsje. Giv den til jeres mænd, når I kommer hjem, så siger han ikke et ord resten af aftenen.’ Gudhjem-præst Marianne Leonhardt Ring er godt i gang med auktionen over Guds Gaver. Foto©JørgenKoefoed.

DER VAR HØSTGUDSTJENESTE i Gudhjem Kirke i går. Overalt var der pyntet op med narturens naturlige dekorationer og seancen startede med, at præsten og en halv snes børn bar Guds Gaver ind i kirkerummet og placerede dem på en halmballe ved døbefonden.

Der blev sunget ‘Nu falmer skoven trindt om land’, som jo hylder høstens frugter: ‘Men i vor lade, på vor lo, der har vi nu Guds Gaver, der virksomhed og velstand gro i tøndemål af traver’.

Bagefter var der frokost i præstegården i Østerlars, hvor præsten agerede særdeles livlig og humørfyldt auktionarius over naturens overflod leveret af omegnens bønder og have-dyrkere. Der er vist ikke blevet grinet så hjerteligt og rungende i Konfirmandstuen, som på denne dag. Hvis Marianne Ring en dag skulle blive træt af at være præst, kunne hun sagtens få et job som – ikke Den Oversavede Dame – men som Den Sjove Dame i cirkus. Det var gudsbenådet underholdning.

Auktionen indbragte ikke mindre end 2.130 kroner og med de 250 kroner, der blev lagt i kirkebøssen, kunne der via Folkekirkens Nødhjælp sendes 2.380 kroner til ofrene i Syrien.

Måske den morsommeste høstfest i det ganske danske land.

'Hvem byder 3 kroner for denne smukke anretning?' Budene steg og steg takket været den ihærdige auktionarius. Foto©JørgenKoefoed.

‘Hvem byder 3 kroner for denne smukke anretning?’ Budene steg og steg takket været den ihærdige auktionarius. Foto©JørgenKoefoed.

Der var blomster og blomster og blomster ... og alle ville have nogen med hjem. Foto©JørgenKoefoed.

Der var blomster og blomster og blomster … og alle ville have nogen med hjem. Foto©JørgenKoefoed.

Kæmpeporrene var så store, at den gklade køber gav et par stykker bort. Foto©JørgenKoefoed.

Porrerne var så store, at den glade køber måtte give et par stykker bort. Foto©JørgenKoefoed.

Det var en ægte aution, så der var 1-2-3 og et hammerslag hver gang et bud toppedfe. Foto©JørgenKoefoed.

Det var en ægte auktion, så der var 1-2-3 og et hammerslag hver gang et bud toppede. Foto©JørgenKoefoed.

Purløg til verdens største æggekage kom også under hammeren. Foto©JørgenKoefoed.

Purløg til verdens største æggekage kom også under hammeren. Foto©JørgenKoefoed.

Grøntsager var der mnasser af til vinterens store suppedage. Men er det her pastinak eller persillerod. Foto©JørgenKoefoed.

Grøntsager var der masser af til vinterens store suppedage. Men er det her pastinak eller persillerod? Foto©JørgenKoefoed.

Køb bananer, køb bananer, sang Kim Larsen. Marinane ændrede lidt på texten, så den passede til persilleroden. Foto©JørgenKoefoed.

‘Køb bananer, køb bananer’, sang Kim Larsen. Marinane ændrede lidt på texten, så den passede til persillerødderne. Foto©JørgenKoefoed.

Buketterne fyldte en del i auktionsprogrammet, men det lykkedes da at få dem alle afsat – selv om præsten måtte købe et par stykker selv. Foto©JørgenKoefoed.

Buketterne fyldte en del i auktionsprogrammet, men det lykkedes da at få dem alle afsat – selv om auktionarius måtte købe et par stykker selv. Foto©JørgenKoefoed.

 

 

 

 

 

 

 

 

ISKAGEMANDEN VIL UDDELE 40.000 SOFT-ICE GRATIS

$
0
0
Iskagemanden Lennarth Laursen har i 37 år haft is på hjernen. Foto©JørgenKoefoed.

Iskagemanden Lennarth Laursen har i 37 år haft is på hjernen. Foto©JørgenKoefoed.

TRO DET ELLER LADE VÆRE: Lennarth Laursen, der er indehaver af GUDHJEM SPECIAL, tager 26. oktober spendérbukserne på og er mellem kl. 11:00 og 17:00 parat til at uddele en GRATIS soft-ice til ALLE bornholmerne – incl. tilrejsende.

Er manden blevet vanvittig, skør eller er han bare blød i bolden?

Lennarth – populært kaldet Iskagemanden – er ligesom alle andre i Gudhjem lidt af en original og synger tit sammen med personalet: ‘Vi er ikke, som de andre, vi er noget for os selv’. Og når han nu laver dette gratis-stunt, er det dels for at understrege, at han godt kan lide at gøre noget, som alle andre ikke gør – men selvfølgelig også for at markere, han ikke alene runder de 60, men også trækker sig tilbage som iskagemand.

Men bare rolig GUDHJEM SPECIAL lukker ikke ned.

Lennarths førstedame Tine Pihl har sidste syv år arbejdet i Gudhjem Special. Fra 2015 tager hun isvaflerne i egen hånd. Foto©JørgenKoefoed.

Lennarths Førstedame Tine Pihl har sidste syv år arbejdet i Gudhjem Special. Fra 2015 tager hun isvaflerne i egen hånd. Foto©JørgenKoefoed.

Butikken kører videre med Lennarth som ejer, men ledelsen overtages af Lennarths førstedame Tine Pihl fra Melsted. Hun har arbejdet i butikken i syv år og har styret det meste i år. Og fra 2015 bliver hun så øverste CEO med diktatoriske beføjelser.

BLOGGEN: Hvad pokker vil du så få tiden til at gå med, Lennarth?

LENNARTH: Jeg plejer jo at opholde mig i Mexico, når butikken er lukket om vinteren. Men da jeg det meste af mit liv har været i Gudhjem fra tidlig forår til sent efterår, vil jeg nu prøve at opholde mig et helt år i Acapulco. Her har jeg en 3-værelses lejlighed, som har samme udsigt, som jeg har her i Gudhjem – blot er Østersøen skiftet ud med Stillehavet.

BLOGGEN: Spiser du is, når du er i Mexico?

LENNARTH: Højst 3-4 stykker – og så sodavands-is. I Gudhjem spiser jeg slet ikke is udover de smagsprøver, jeg skal foretage hver dag.

BLOGGEN: Men hvorfor er det lige Mexico, du har kastet dig over?

LENNARTH: Da jeg var 4-5 år fejede jeg gade hver dag foran butikken. Det fik jeg fem kroner for om ugen. De gik til indkøb af fem legetøjs-indianere – de små af plastic – indtil jeg havde 50. Jeg var nemlig vild med indianere, og besluttede allerede dén gang, at når jeg blev stor, ville jeg tage til USA og Mexico for at se dem rigtigt. Det skete i 1986, da Danmark for første gang deltog i fodbold-VM i Mexico. Og herefter var jeg solgt!

Mexico gjorde så stort indtryk på mig, at jeg er vendt tilbage år efter år.

Iskagemanden synger faktisk lige så godt, som han danser salsa – derfor deltager han ofte i morgensangen på havnen ved Christiansøfrgens afgang kl. 10. Her er han sammen med førstedamen Tine og søster Gurli [de tre med hvide is-hatte] til årets første havnesang 17. april. Foto©JørgenKoefoed.

Iskagemanden synger faktisk lige så godt, som han danser salsa – derfor deltager han ofte i morgensangen på havnen ved Christiansøfærgens afgang kl. 10. Her er han sammen med førstedamen Tine og søster Gurli [de tre med hvide is-hatte] til årets første havnesang 17. april. Foto©JørgenKoefoed.

BLOGGEN: Ud over at svømme rundt i Stillehavet og ligge på stranden, hvad laver du så ellers derovre?

LENNARTH: Jeg har sammen min meget gode ven Carlos stiftet LA CARPA. Direkte oversat betyder det TELTET. Her arrangerer vi cirkus-underholdning for fattige børn – bla dem der bor på lossepladserne – og juleaften byder vi også på mad. La Carpa har eksisteret i 25 år nu, og pengene kommer bla fra de salsa-aftener, som jeg hver sommer gennem de sidste 11 år har afholdt i salen oven over isbutikken.

For nogle år siden ‘knækkede’ ryggen i Mexico, da jeg mave-surfede på en stor bølge. Det har givet mig problemer. Men to ting kan mindske smerterne: Salsa og den mexicanske varme, som altid ligger på 30-32 grader. Så det er også for helbredets skyld, at jeg trapper ned nu og søger mod varmen.

BLOGGEN: Mon ikke du kunne finde på, at starte en isbutik ved stranden i Acapulco!?

LENNARTH: Næææh … men jeg har da lagt billet ind på en restaurant tæt på vandet. Den kunne jeg godt tænke mig at eje. Bare for at investere mine penge i noget – ikke for at drive den.

BLOGGEN: Acapulco er jo en farlig by, hvor den mexicanske mafia også huserer. Kan det ikke give problemer, at eje en restaurant sådan et sted?

LENNARTH: Området omkring kyststrækningen er roligt, og her betales der ikke beskyttelsespenge. Desuden reklamerer man i Mexico ikke med, hvad man ejer. Så det skulle ikke blive noget problem.

BLOGGEN: Du fylder 60 år 20. oktober. Hvad skal der ske?

LENNARTH: Jeg holder en tredages-fest. Første halvleg finder sted 19. oktober, hvor jeg har inviteret familie og venner – ialt 65  mennesker – til spisning på Hotel Balka Strand. Anden halvleg finder sted på min fødselsdag den 20. oktober, hvor jeg indbyder alle til en stor reception. Det sker på Restaurant 3760 i Gudhjem fra 14:00 til 17:00. Her kommer bla Gudhjem Havnekor med førsteviolinisten Jens Riis i spidsen og gi’r en sang eller to. Tredje halvleg kommer til at foregå den 21. i Diamant-Spaen på Hotel Griffen, hvor jeg igen inviterer de 65 til sandwichs og champagne. Som jeg siger: Skal der være fest, så lad der være fest!

BLOGGEN: Hvornår damper du så af til Mexico?

LENNARTH: Søndag 26. oktober byder jeg som sagt på gratis soft-ice til alle på Bornholm mellem 11:00 og 17:00. Klokken 16:00 finder der en lille happening sted i butikken, hvor jeg officielt overdrager ledelsen af Gudhjem Special til min førstedame. Kort efter går turen vestover til varmen.

LENNARTH FØR ISTIDEN

lennarth1www

LENNARTH LAURSEN blev født 20. oktober 1954 på Allinge Sygehus. Han er den sidste ud af en børneflok på elleve: Elsa, Asger, Gurli, Vilner, Gert [er død], Ulla, Åse, Lis, Torben, Carl-Erik … og Lennarth.

Hans far var malermester, men solgte også forsikringer i Dansk Spare-Ur Selskab. Det var i denne egenskab, at han kom til til Gudhjem for at sælge en forsikring til pensionats-ejer Andersen på havnen. Andersen troede, han var køber til pensionatet. Lennarths far betakkede sig. Men da Andersen plagede ham, hver kan kom, spurgte han til sidst om prisen. Den var på svimlende 85.000 kr. med 22.000 kr. ud. Den tyggede forsikringsmanden lidt på – og slog så til, da han kunne låne 8.000 hos nystartede Krølle Bølle Is i Humledal. Så hele familien minus de to ældste børn, der allerede var fløjet fra reden, flyttede så i slutningen af 1958 til Gudhjem, hvor pensionatet med fuld pension og is-butikken blev drevet videre.

I 1976 studerede Lennarth på en frikirke-skole i Bruxelles, hvor en af hans brødre også gik. Her blev han en dag ringet op af sin far, der fortalte ham, at han ville sælge hele molevitten, med mindre han ville komme hjem og tage over. Det gjorde Lennarth – ingen af hans søskende var nemlig interesserede. Så fra 1977 var han på plads i Gudhjem. Is-butikken blev hovednummeret og pensionatet blev reduceret til kun give soveplads til skolebørn i samarbejde med vandrerhjemmet. På det tidspunkt var Lennarths far 62 år. Han døde 14 år efter og i den tid havde Lennarth efterhånden købt det hele.

LENNARTH UNDER ISTIDEN

lennarth2www

PENSIONATET BLEV nedlagt, og nu satsede Lennarth kun på is og var også en af de første, der begyndte af sælge soft-ice, som var en nymodens opfindelse fra USA.

Lennarth er sportsmenneske. Han elskede før i tiden at spille fodbold og at løbe. Derfor startede han i 1982 det navnkundige SOFT-ICE-LØB, som tiltrækker mange hundrede mennesker hvert år i juli. Det var 33. gang i år. Efter Mexico kom dansen ind i Lennarths liv. Han elsker at danse salsa, så det blev til salsa-skole flere måneder hver sommer – for 11. gang i år. Han håber, at hans Førstedame vil videreføre skolen.

LENNARTH EFTER ISTIDEN

lennarth3www

I FØRSTE OMGANG bosætter Lennarth sig fast i Acapulco. Herfra vil han rejse rundt i Sydamerika. Han har besøgt alle staterne, men foretrækker Argentina med hovedstaden Buenos Aires, som han synes er en helt forrygende by. Senere vil han måske flytte i olde-kolle i det gamle turistkontor i Åbogade. Det købte Lennart sidste år, og skal nu sættes helt i stand. Fremover vil han bo her, når han opholder sig i Gudhjem.

EN KAT HAR 9 LIV – HVOR MANGE HAR LENNARTH?

IKKE MINDRE END fire gange har Lennarth været ved at drukne. Første gang var han 4 år. Under en leg med en papirflyver, opdager han ikke, at kajen ikke er uendelig. Han dratter i vandet og ligger mellem marinekutteren fra Christiansø og vatterlisten. Heldigvis ser Jens Rehfeldt det og får ham hevet op med en bådshage, inden han bliver mast til vandmand. Anden gang skal han til at dykke efter den berømte kanonkugle ved Grevens Dal, da han pludselig mister al kraft. Han råber om hjælp og bliver reddet af en storebror. Tredje gang glider han ned af en klippe i Pengekisten og er ved at drukne. Fjerde gang falder han i Gråmyr og overlever kun, fordi nogen redder ham. Femte gang var han ikke ved at drukne, men blev ‘ryg-knækket’ af en bølge i Stillehavet i Acapulco.

Bloggens råd til Lennarth må være: Drop vandet og hold dig til salsaen!

ISKAGEMANDEN OG DAMERNE

MANGE UNDRER SIG sikkert over, hvorfor så flot og så velhavnede en herre som Iskagemanden ikke er gift. Det har han næsten også været. Han havde gennem længere tid en kæreste. De aftalte, at de skulle giftes til foråret. Da foråret kom, mente Lennarth, at det var bedst, hvis de ventede til efteråret. Da det blev efterår, mente Lennarth, at det måske alligevel var bedst at vente til foråret … og sådan fortsatte det indtil den ‘kommende brud’ smækkede med døren og forsvandt.

lennarth+nynnewww

LENNARTH HAR OGSÅ været kæreste med den flotte kvinde, som optræder på reklameplakaten for kæmpe-isen APOLLO. Nynne kom en dag ind i butikken og Lennarth slog en klo i hende. Hun boede på det tidspunkt i New York, hvor hun ernærede sig som fotomodel. Men også Nynne forsvandt ud af Lennarths liv. I dag bor hun med sin familie i Nexø, hvor hun går på Glas- og Keramikskolen. Fakta er måske, at Lennarth sætter så meget pris på sin frihed, at han ikke har lyst til at få sat begrænsninger op for sine udfoldelser.

På reklameplakaten for Apollo-isen er der faktisk også et romantisk billede af unge Lennarth med sin kæreste Nynne. Foto©JørgenKoefoed.

På reklameplakaten for Apollo-isen er der faktisk også et romantisk billede af unge Lennarth med sin kæreste Nynne. Foto©JørgenKoefoed.

HUSK AT GØRE DET, MENS DU KAN

LENNARTH FIK i sidste uge en mail. Det var fra en ældre dame fra Ebeltoft, som netop var kommet på plejehjem. Hun havde været i Gudhjem for et par år siden sammen med sit københavnske barnebarn. Sidste dag bad han om at få Gudhjem Specials berømte kæmpe-is.

Som hun skriver i sin mail: ‘Jeg sagde nej, men ved ikke hvorfor. Nu kan jeg ikke længere tage til Bornholm, men jeg plages hver dag af, at mit barnebarn aldrig fik det, han ønskede sig i Gudhjem. Derfor vil jeg godt høre, om det er muligt at sende sådan en is i en frysepakke’.

En rørende historie fra det virkelige liv. Lennarth skrev tilbage, at man skal huske at gøre det, man vil, mens man kan det. Det kan hurtigt blive for sent. Blot var det umuligt, at sende den halv meter lange is med posten. I stedet foreslog han bedstemoderen, at spendere flyvebillet og taxa til Gudhjem, så ville han gerne donere en Apollo-is til det is-trængende barnebarn.

Iskagemanden opfandt kæmpe-isen, som er så høj, at den kan sammenlignes  måneraketten Apollo. Den er populær balndt mange, af de lejrskoleelever, der besøger Bornholm. Så stor, at der er nok til to – derfor også kaldet THE LOVE ICE_CREAM. Her er to søde tøser fanget bag kæmpen, som de i går prøvede at nedkæmpen inden varmen tog den. Foto©JørgenKoefoed.

Iskagemanden opfandt kæmpe-isen, som er så høj, at den kan sammenlignes med måne-raketten Apollo. Den er kendt i hele landet. Mange lejrskoleelever har hørt om den fra deres lærer, og kommer ind i butikken for at høre om den. Den er så stor, at der er nok til to – derfor hedder den også THE LOVE ICE-CREAM. Her er to søde tøser fanget bag Apolloen, som de i går prøvede at nedkæmpe, inden varmen tog den. Foto©JørgenKoefoed.

‘POLITIBETJENTEN’ GÅR OGSÅ PÅ PENSION

Der smiles meget i iskage-familien – og Gurli præsterer nok det største. Foto©JørgenKoefoed.

ISKAGEMANDENS SØSTER GURLI har i mange år boet og arbejdet i ishuset. I tidernes morgen kaldte hendes far hende til Gudhjem for at hjælpe til i pensionatet. Hun blev lovet både guldkjole og guldsko, men fik kun en gulvskrubbe – og den var ikke engang af guld. Gurli var nummer tre i børneflokken og skulle især holde styr på de tre mindste af brødrene – heriblandt Lennarth. De kaldte hende ‘Politibetjenten’ fordi hun altid var efter dem, hver gang de lavede gale streger. Og det gjorde de hele tiden.

Senere tog hun arbejde rundt omkring blandt andet i Jylland, på Fyn, på Færøerne og Grønland. Sidstnævnte sted er hun specielt glad for. Hun elsker at vandre i de grønlandske fjelde og har været på besøg rigtig mange gange – ikke mindst fordi en af hendes brødre bor og arbejder på Grønland.

Gurli trækker sig tilbage samtidig med sin bror. Så har hun også været der de sidste 14 år. I dag er hun 73 og vil blive boende i is-huset, men nok rejse endnu mere end før. Hun er også glad for Mexico og resten af Sydamerika.

 VIGTIGE DATOER TIL DIN KALENDER:

ÅBEN RECEPTION FOR ALLE  på Restaurant 3760 i Gudhjem
mandag 20. okober 2014 kl.14:00 – 17:00

GRATIS SOFT-ICE TIL ALLE i butikken
26. oktober mellem kl.11:00 – 17:00.

HAPPENING i forbindelse med overdragelsen af Gudhjem Special til Tine Pihl
26. oktober 2014 kl.16:00 – 16:05.

 

 

SOM DET KAN SIGES [15] … om HVAD KVINDER ER VILDE MED og YDERLIGHEDER … og om REMOULADE

$
0
0

som det kan siges-logowww

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste:

På udsagnet: ‘Kvinder er vilde med mænd’ reflekterer 92-årge Martha H. fra Frederiksberg således: Hvem skulle de ellers være vilde med?

Maleren Asger Jorn: Hvis man ikke kan gå til yderligheder, så er der slet ingen grund til at gå.

Stig Olesen i sin bog TOLV HALVE om 12 danske halvøer i afsnittet om den Vesthimmerlandske halvø Lovns: Da vi et par timer senere slår os ned bag den mystiske ringvold i enebærkrattet på Melbjerg Hoved … opdager vi til vores store fortrydelse, at vi har glemt remoulade, eller JYDEPESTO, som københavnerne kalder det gule tilbehør.

SÅ ER DER IGEN EN SKOMAGER PÅ BORNHOLM – NU MED SKRÆDDER

$
0
0
Treenigheden omkring Bornhoms eneste skomager- og skrædder-butik: Den nye skomager Thomas Karg Randlev, den gamle skomager Ole Trangbæk og skrædder Kirsten Whittard Dalberg. Foto@JørgenKoefoed.

Treenigheden omkring Bornholms eneste skomager- og skrædder-butik: Den nye skomager Thomas Karg Randlev, den gamle skomager Ole Trangbæk og skrædder Kirsten Whittard Dalberg. Foto©JørgenKoefoed.

BORNHOMS ENESTE SKOMAGER – Ole fra Gudhjem  – måtte grundet en blodprop for nogle måneder siden dreje nøglen om, så Bornholm atter stod uden en skoreparatør.

Men nu er der lys forude.

Et yngre par, der slog sig ned på Dalegård i Olsker sidste år i december, rykker ind i butikken i Store Torvegade 22 i Rønne og har faktisk allerede åbnet, når du læser dette.

Det drejer om Kirsten Whittard Dalberg fra Frederiksberg og hendes mand Thomas Karg Randlev fra Sønderjylland. De har tilsammen fem børn – to drenge på 15 og 2 og tre piger på 21, 12 og 10. De tre af dem er emigreret med til Bornholm.

Kirsten har gennem 30 år holdt sine ferier på Bornholm. Ikke så mærkeligt, da hun har en moster i Østerlars. Og da de begge kan li’ naturen, var valget ikke så svært … og slet ikke da det lykkedes Thomas, at få et job i Hæren på Almegårds Kaserne som sadelmager. Det er sådan én, der kan tilvirke fx pressinger og kalecher til skibe og biler. Det er ham, der vil stå for skoene – i den første tid sekunderet af Ole Skomager.

I baglokalet slår fruen sig ned. Hun er uddannet som herreskrædder på Teknisk Skole i Ishøj og har sin praktiktid arbejdet hos Brødrene Høyer. Det er et firma, der syer til det meste af Danmark: Det Kgl. Teater, Betty Nansens Teater, Hæren, Lufthavnen mmmm.

Ud over at tilbyde syning af brudekjoler, uniformer og civile habitter tilbyder Kirsten også at reparere dit tøj, sætte nye lynlåse i dine bukser, lægge dem op og ned og tilføre bortfaldne knapper og hvad deraf følger.

Kort sagt: Bornholm er blevet beriget med fem aktive mennesker, som i den grad vil gøre en forskel – både inden for erhvervslivet, som inden for børnehave og skole.

Alle politikeres drøm.

Desværre har selv samme politikere ikke tro på, at Bornholm er noget hel særligt, som  de kommende år vil tiltrække ressource-stærke mennesker fra det ganske land. Synd at man nu har tilladt, at attraktive huse overalt på øen – legalt som illegalt – omgøres til sommerhuse.

BLOGGEN: Hvordan fandt I ud af, at Bornholms eneste skomagerbutik var til salg?

THOMAS: Jeg havde hørt noget om, at der var nogle skomagermaskiner til salg. Så gik jeg på nettet og blev ført ind på MELLEM GUDHJEM OG PARIS, hvor jeg kunne læse historien om, at Oles skomagerbutik var til overtagelse. På den måde kom vi i kontakt.

FAKTA: Skomager- og skrædderbutikken vil have åbent tirsdag til fredag kl. 11:00 – 17:00 og lørdag kl. 10:00 – 13:00. Lukket søndag og mandag. Du kan komme i forbindelse med butikken på 2829 2222.

PS: Den yngste i dynastiet hedder i øvrigt noget så fornemt som Carl Theodor.


DET ER IKKE KVALITETEN – DET ER VÆGTEN

$
0
0
KILO-SHOP har placeret sig på et af de bedste strøg på venstre bred i Paris: Boulevard St. Germain i nummer 125. Foto©JørgenKoefoed.

KILO-SHOP har placeret sig på et af de bedste strøg på venstre bred i Paris: Boulevard St. Germain i nummer 125. Foto©JørgenKoefoed.

NÅR MAN KØBER røgede sild betaler man ikke pr styk men for, hvad de vejer. Det samme gør man med hakkket fars og blandet slik … så hvorfor ikke også med tøj?!

Det er der åbenbart nogle franskmænd, der har spekuleret over og kommet til det resultat, at det ku’ man da godt.

Derfor kan du nu købe ‘vintage-tøj’ til kilo-pris i Paris. Dog er tøjet blevet inddelt i vægt-kategorier ellers ville fx et meget fint silketørklæde jo nærmest ikke koste noget og modsat: En tung vinterfrakke ville blive ubetalelig. Men for XXXL’erne er KILO-SHOP nok ikke sagen.

Der er ikke så meget at snakke om i Kilo-Shop: Gør et valg, vej det og fjern det. Foto©JørgenKoefoed.

Der er ikke så meget at snakke om i Kilo-Shop: Gør et valg, vej det og fjern det. Foto©JørgenKoefoed.

Der er ikke tøj i kilo-vis, men i tonsvis i Kilo-Shop … og det hele er mærket med en farve. Hold dig til rødt, det er 10 euro billigere pr kilo end grønt. Foto©JørgenKoefoed.

Der er ikke tøj i kilo-vis, men i tonsvis oppe og nede  i Kilo-Shoppen … og så er der lige undtagelsen, der bekræfter reglen: Stråhattene er al for lette til en kilo-pris, så her er prisen sat til 5 euro. Foto©JørgenKoefoed.

Gå efter rød farve, hvis du vil ha' tøjet billigt. Foto©JørgenKoefoed.

Gå efter rød farve, hvis du vil ha’ tøjet billigt. Foto©JørgenKoefoed.

 

INTELLINGTE KOMMENTARER FRA ET CAFÉBORD I PARIS: RIF ER STADIG UVARTIG!

$
0
0
Rifbjerg og Picasso sætter svingninger i gang i hjernecellerne. Foto©JørgenKoefoed.

Rifbjerg og Picasso får hjernecellerne til at swinge her i Paris. Foto©JørgenKoefoed.

SAD I LØRDAGS om formiddagen og læste i en bog, mens jeg nød 2 café crêmer og 2 croissanter på LA VERONESE – en ganske almindelig café med fire runde borde på fortovet ud til Place Picasso. (At kalde det 6-armede gadekryds for en plads, kan vist kun betegnes, som en hån mod måske verdens mest kreative kunstner. Nuvel, han boede og arbejdede i en af krydsets gader, og der var åbenbart ikke lige nogen plads ledig i området, så det må vel så være … men allo!, han var jo heller ikke franskmand, men en indvandrer fra Spanien – og dét kan vel aldrig give en hel, stor og rund plads i byernes by, vel?!)

RIF KOM 16 ÅR FOR SENT

Trods sin høje alder swinger Store Klaus stadig. Her nder Fokkenødet forrige år, hvor han reciterede egne digte til sønnens jazz-orkester på Gæstgivergårdenscene i Allinge. Foto©JørgenKoefeed.

Trods sin høje alder swinger Store Klaus stadig. Her under Folkemødet forrige år, hvor han reciterede egne digte akkompagneret af sønnens jazz-orkester på Gæstgivergårdens scene i Allinge. Foto©JørgenKoefeed.

Solen skinner som sagt denne dag midt i oktober og en vis form for lunhed breder sig … også inde i hovedet … efterhånden som jeg æder mig gennem Rifbjergs nyere bog FUT FUT FUT.

Første del består af en række små-digte med eller uden forbindelse til forsidens damp-fut-tog og anden afdeling, som han kalder ’Fut fut fut nu kommer digtet’ handler ganske vist om at bevæge sig fremad, men ikke med futteren.

Det 17 sider lange digt beskriver en begivenhed, som fandt sted 16 år FØR Store-Klaus kravlede ud af sin moders skød – eller kusse, for nu at blive i Rif-jargonen – nemlig begivenheden i 1915, da et Farman-fly bemandet bla med en fotograf, skal lette fra Kløvermarken og for første gang nogensinde filme storbyens tage.

Det har ikke så meget med fut-toget at gøre, men er sgu ikke uden humor – og med indbyggede krasse udfald mod de utålelige – og uforståelige – bombetogter, som 99% af de danske politikere så gladeligt lader Det Kongelige Danske Flyvevåben deltage i. Godt truttet, Rif!

DANSKERNE ER DUMME

Den gamle digter provokerede The Establishment, da han for nogle uger siden i 2. sektion af DR2’s DEADLINE udtalte, at der kun er 2.000 intelligente mennesker i Danmark. Her hører Klaus selvfølgelig iblandt. Eller gør han? Et sted i omtalte FUT-digte hedder det sig nemlig: ’/ … som tiden påtvinger ham eller historien eller / Udviklingen eller fremskridtet der er på vej ind i / Det næste og det næste og det næste / Æder sig selv op med rasende fart og kun efterlader / Billedet af en elskværdig TÅBE som dig og MIG (!!!) … //’.

Selv om linjedelingerne forplumrer læsningen er meningen klar: Vi er stort set alle – med eller uden Rif – uintelligente idioter. Jamen, hvor er det herligt, at man som 82-årig stadig har lysten og evnen til at at sætte fut-fut i fejemøget.

Atter og igen-igen et provo-point til Amager-digteren.

DA RIF GAV GRETHE SØNCK SMÆK

Han første og måske største provokation var, da han i en anmeldelse af Cirkusrevyen 1959 kaldte Grethe Sønck for ’Grethe Malkeko’ efter fremførelsen af den senere på Giro 413 så populære guldplade-vinder KLAUS-JØRGEN. Hør den på YouTube, hvis du er for ung eller utilgivelig glemsom.

Åh, jo, der var da også en ganske pæn provokation i 1962, da Studenter-revyen GRIS PÅ GAFLEN gik over scenen – og stregen(?) – i Studenterforeningen. Her hyldede han (sammen med Jesper Jensen og Leif Panduro) de fremsynede, nazistiske troppers heltemodige kamp mod de væmmelige kommunister i øst. Selv om det var under den kolde krig, hvor alle hadede/var bange for de røde, fik det rigtig mange til støjende at forlade Store Sal i protest mod den skjulte hån af danske modstandsfolk.

RIF GI’R HELLER IKKE FEM FLADE ØRE FOR KONGEHUSET

Men Rif fyrer i FUT-digtet også en lille uhøvisk bredside af mod hans forhadte kongehus, jeg citerer: ’/ …Og man såmænd glæder sig til et ubesværet / og forholdsvis skyldfrit knald både i hytte og / på slottet hvor kronprins Frederik efter en lang / nat i byen skrår over Amalienborg Slotsplads / med en våd plet i underbukserne og irriteres af / en flyvemaskines brummen mens den krænger ind / over residensen og udfordrer det der for hans / Vedkommende er ved at udvikle sig til rasende og meget støjende tømmermænd … /’.

Klaus Rifbjerg rør’ sandelig stadig på sig.

RIF BLIVER VED OG VED OG VED

FUT FUT FUT udkom på Gyldendal i foråret og er hans 153. udgivelse på dette forlag – og så kommer alle de andre udgivelser på andre forlag. Langt over 200 i alt. Og tro det eller lade være: Efterfølgende har hr. Rifbjerg fyret endnu to bøger i hovedet på det forsvarsløse, danske folk: BLANDEDE BOLCHER og IDRÆT. Herom en anden dag.

Mon Rif når bog nummer 300 inden han lægger trussen?

SPIS PARIS [5]: FORRETTEN TRAK DET TUNGE LÆS

$
0
0
Brasserie Bofinger ligger et østers-kast fra Place de la Bastille og det var her, man som de første i byen installerede en øl-pumpe, så der kunne serveres  'Bière à la Pression' eller fadøl, som det hedder på dansk. Den gang var øllet mellem 18 og 25 grader varmt. Den va nok ikke gået i dag. Foto©JørgenKoefoed.

Brasserie Bofinger ligger et østers-kast fra Place de la Bastille og det var her, man som de første i byen installerede en øl-pumpe, så der kunne serveres ‘Bière à la Pression’ eller fadøl, som det hedder på dansk. Den gang var øllet mellem 18 og 25 grader varmt!!! Foto©JørgenKoefoed.

BRASSERIE BOFINGER blev startet i 1864 af Frédéric Bofinger. Han var fra Alsace og det er også derfor, at brasseriet stadig har diverse udgaver af Chou-Croutten som stedets specialitet – for ikke også at nævne husets hjemmelavede Foie Gras samt den endnu mere berømte Kouglof (en kage af hovedsagelig farin, mælk og smør bagt i oven i en riflet buddingeform i en halv time). Altsammen noget, der stammer fra denne nordfranske region.

Så vil du spise på Bofinger [udtales: bofængsje med tryk på sidste stavelse], så er du på sikker grund, hvis du holder dig inden for dette alsaciske gastro-univers.

Det havde jeg nu ikke lyst til, da jeg entrede det berømte brasserie søndag 19. oktober. Jeg havde ikke bestilt bord, derfor kom jeg først hen ad 22:30. Der var nu alligevel ventende gæster, men da jeg var alene, fik jeg bord med det samme – eller også var det fordi de fornemmede, at jeg kom fra Michelin-guiden eller noget, der lignede. Og det var jo ikke hel forkert.

Det Indre Rum hvor der er meget højt til loftet – og hvor der også kan være koldt. Så husk dette lune sjal. Foto©JørgenKoefoed.

Det Indre Rum hvor der er meget højt til loftet – og hvor der også kan være koldt. Så husk dette lune sjal. Foto©JørgenKoefoed.

I 1919 opsatte man denne smukke kuppel, som samtidig gav lys til det store lokale. Foto©JørgenKofoed.

I 1919 opsatte man denne smukke kuppel, som samtidig gav lys til det store lokale. Foto©JørgenKofoed.

Der er tre lokaler i stueetagen. Forrummet, Det Ydre Rum ud til gaden og Det Indre, som er det smukkeste. Der er højt til loftet og her blev der i 1919 opsat en meget stor glaskuppel LA GRANDE COUPOLE, som oplyser rummet. En meget smuk trappe med smedejernsgelænder fører op til lavloftede, men hyggelige spiselokaler. Jeg har indtrykket af, at det er her man putter de lokale. Turisterne får lov at ødelægge stue-lokalerne med deres forskellige kaudervældske brokker – fransk er jo det eneste, der lyder som poetisk engle-musik!

Jeg var noget uheldig denne aften. Jeg blev anvist bord i det Ydre Rum og fik hurtigt et menu- og vinkort. Men efter meget kort tid gik det op for mig, at støj i C-dur stammede fra et større bord over for, som rummede en børnefødselsdag med kulørte balloner, skrigende børn og opkørte mødre. Mændene havde samlet sig ved bordenden, og lod som om de ikke hørte til. Jeg tjekkede uret på min iPhone … jo, klokken havde passeret halv elleve. Utroligt, men selv i Paris er børn åbenbart også begyndt at styre på selv hæderkronede madtempler.

Efter et blik på min tjener, der så meget misfornøjet ud, bad jeg om ’un table sans enfants’ [’Et bord uden børn’]. Han forstod til fulde mine kvaler. Det blev heller ikke bedre af, at en amerikaner ved nabo-nabo-bordet talte i mobilen med en  dybere stemme end Leobard Cohen, at bas-vibrationerne fik mine ryghvirvler i swingninger.

Alors … jeg fik i løbet af fem minutter et nyt bord i Det Indre Rum. Flot nok, men her var der også store gener. Igen ved nabo-nabo-bordet sad to unge hollændere sammen. Den mest talende talte desværre også meget højt, og hvis du nogensinde har siddet tæt på det talte hollandske sprog, vil du vide, hvad jeg taler om.

Men det ville jeg leve med. Værre var, at efter at have indtaget en i øvrigt fuldstændig fantastisk velsmagende forret var min højre skulder blevet kold som en indefrosset sild ved Polar-cirklen – til trods for at jeg både havde beholdt min jakke på samt mit strikkede halstørklæde. Jeg klagede min nød til Inspektricen. Det ville hun ordne. Det hjalp ikke. Så klagede jeg min nød til tjeneren. Han tilbød mig resolut et andet bord – væk fra den isnende ventilationskanal i loftet. Det hjalp, men måtte konstatere at varmt i lokalet var der langt fra. Der var 21 grader uden for denne aften, så det var nok derfor, at air-conditionen var skruet op på fuld styrke og nu åbenbart sat sig fast.

Tilsyneladende var der ingen af de halvt afklædte turist-kvinder, der havde gåsehud. Nuvel … jeg antog at de kom Svalbard eller nærmeste omegn.

Med al den tummel og hurlumhej kan det jo være svært, at angribe det gastronomiske med rette positive indstilling, som alle mad-anmeldere bør have, når de starter tallerken-til-mund-ritualet. Jeg prøvede det bedste, jeg havde lært og vil notere, at jeg ikke svævede på en lyserød sky, da jeg forlod det navnkundige brasserie og tumlede ud på den stærkt trafikerede Place de la Bastille på min parisiske leje-cykel.

HER HVAD JEG FIK FOR MINE 74,40 EURO
[561 kroner]:

forrettenwww

FORRETTEN: Chair de Tourteau et Avocat au Citron Vert, Gelée Mangue Passion et Gewürtztraminer [Krabbekød og Avocado med Grøn Citron, Gelé af Mango og Gewürtztraminer]. Det var ren ud sagt en ret, man ikke kunne sætte én eneste finger på. Krabbekødet, der var rørt med avocado-mousse, var lagt på en hel avocado-bund, dertil den orangefarvede mango, der var dyppet godt og grundigt i den Grønne Citron Sauce. Ganske suverænt!!! 15,50 euro [117 kroner] – og selvfølgelig med et glas Gewürtztraminer til, der understøttede al det man kunne forlange. Det hele gik op i en højere enhed. 8,90 euro [67 kroner].

hovedrettenwww

HOVEDRETTEN: Magret et Escalope de Foie de Canard du Sud-Quest, Naveline et Fine Tarte aux Pommes [Andebryst og Andelever fra det sydvestlige Frankrig, Majroe og Æbletæte]. Forretten lagde op til en lige så formidabel hovedret. Men den tabte højde, som en flyvemaskine, der er ved at løbe tør for både benzin og smøreolie. Leveren var meget fin i konsistensen … stegt på pande på sekundet: Ikke for rå, ikke for gennemstegt. Det samme kunne man desværre ikke sige om de to mindre stykker Andebryst. De havde fået varme for længe, og det krævede lidt for meget tandarbejde at komme igennem. Tilbehøret af en lille aflang Æbletærte og revet Majroe gjorde ikke indtryk – mere nedtryk. Tilbehøret hjalp ikke Anden, der ellers havde hårdt brug for det. 29,50 euro [222 kroner].

desserten-2www

DESSERETEN: Crème Brûlée à la Vanille [Det behøves vist ikke at oversættes]. Jeg kunne have valgt en eller anden fancy kage som dessert fx Kouglof’en, men jeg er ikke så meget til kager efter en voldsom hovedret. Jeg burde have valgt Citron-Is med et glas Vodka, men holdt mig til det traditionelle. Overtrækket var stadig smålunt, og der var som sådan ikke noget i vejen med den meget store portion. Den var lavet lige efter bogen. Men jeg havde alligevel håbet på noget bedre, der kunne have trukket det gastronomiske gennemsnit op!

PS: Jeg har spist dér bedre før … så måske var det bare en uheldig aften med masser af forhindringer – ikke alene for mig, men måske også for køkkenchefen. Besøg alligevel BOFINGER. Alene omgivelserne er i hvert fald pengene værd!

Ialt 74,40 euro inkl 1 glas Gewürtztraminer (10 cl), 1 glas Brouilly Henry Fessey (15 cl) og 1 Expresso  = 561 kroner.

SAMLET VURDERING 7,3/10
Interiør: 9/10
Stemning: 6/10
Betjening: 7/10
Forretten: 10/10
Hovedretten: 4/10
Desserten: 7/10
Husets glasvin: 8/10
Pris i forhold til kvalitet: 7/10

BRASSERIE BOFINGER
Prisleje: Mellem
5-7, rue de la Bastille
4. arrondissement
Paris

Telefon 01.42.72.87.82
(Fra dansk mobil: 0033.1.42.72.87.82)

Åben mandag til fredag 12:00-15:00 + 18:30-00:00
Lørdag 12:00-15:30 + 18:30-00:00
Søndag 12:00-23:00
I august alle dage kun til 23:00
Metro: 1, 5 og 8.
Bestil altid bord.

 

INTRO: SPIS PARIS – IGEN!
6. januar 2014

SPIS PARIS [1]: CHEZ FERNAND – KLASSISK FRANSK UDEN SNOBBERI
9. januar 2014

SPIS PARIS [2]: LA ROTONDE MONTPARNASSE – FOR DEN PARISISKE INTELLIGENSIA
16. marts 2014

SPIS PARIS [3]: LUCERNAIRE FORUM – BILLIGT, MEN TIL GENGÆLD GODT
30. april, 2014

 

 

 

 

SPIS PARIS [5]: FORRETTEN TRAK DET TUNGE LÆS

$
0
0
Brasserie Bofinger ligger et østers-kast fra Place de la Bastille og det var her, man som de første i byen installerede en øl-pumpe, så der kunne serveres  'Bière à la Pression' eller fadøl, som det hedder på dansk. Den gang var øllet mellem 18 og 25 grader varmt. Den va nok ikke gået i dag. Foto©JørgenKoefoed.

Brasserie Bofinger ligger et østers-kast fra Place de la Bastille og det var her, man som de første i byen, installerede en øl-pumpe, så der kunne serveres ‘Bière à la Pression’ eller fadøl, som det hedder på dansk. Den gang var øllet mellem 18 og 25 grader varmt!!! Foto©JørgenKoefoed.

BRASSERIE BOFINGER blev startet i 1864 af Frédéric Bofinger. Han var fra Alsace og det er også derfor, at brasseriet stadig har diverse udgaver af Chou-Croutten som stedets specialitet – for ikke også at nævne husets hjemmelavede Foie Gras samt den endnu mere berømte Kouglof (en kage af hovedsaglig farin, mælk og smør bagt i oven i en riflet buddingeform i en halv time). Altsammen noget, der stammer fra denne nordfranske region.

Så vil du spise på Bofinger [udtales: bofængsje med tryk på sidste stavelse], så er du på sikker grund, hvis du holder dig inden for dette alsaciske gastro-univers.

Det havde jeg nu ikke lyst til, da jeg entrede det berømte brasserie søndag 19. oktober. Jeg havde ikke bestilt bord, derfor kom jeg først hen ad 22:30. Der var nu alligevel ventende gæster, men da jeg var alene, fik jeg bord med det samme – eller også var det fordi de fornemmede, at jeg kom fra Michelin-guiden eller noget, der lignede. Og det var jo ikke hel forkert.

Det Indre Rum hvor der er meget højt til loftet – og hvor der også kan være koldt. Så husk dette lune sjal. Foto©JørgenKoefoed.

Det Indre Rum hvor der er meget højt til loftet – og hvor der også kan være koldt. Så husk det lune sjal. Foto©JørgenKoefoed.

I 1919 opsatte man denne smukke kuppel, som samtidig gav lys til det store lokale. Foto©JørgenKofoed.

I 1919 opsatte man denne store glaskuppel, som ud over at pynte også gav lys til det store lokale. Foto©JørgenKoefoed.

Der er tre lokaler i stueetagen. Forrummet, Det Ydre Rum ud til gaden og Det Indre, som er det smukkeste. Der er højt til loftet og her blev der i 1919 opsat en meget stor glaskuppel LA GRANDE COUPOLE, som oplyser rummet. En meget smuk trappe med smedejernsgelænder fører op til lavloftede, men hyggelige spiselokaler. Jeg har indtrykket af, at det er her man putter de lokale. Turisterne får lov at ødelægge stue-lokalerne med deres forskellige kaudervældske brokker – fransk er jo det eneste, der lyder som poetisk engle-musik!

Jeg var noget uheldig denne aften. Jeg blev anvist bord i det Ydre Rum og fik hurtigt et menu- og vinkort. Men efter meget kort tid gik det op for mig, at støj i C-dur stammede fra et større bord over for, som rummede en børnefødselsdag med kulørte balloner, skrigende børn og opkørte mødre. Mændene havde samlet sig ved bordenden, og lod som om de ikke hørte til. Jeg tjekkede uret på min iPhone … jo, klokken havde passeret halv elleve. Utroligt, men selv i Paris er børn åbenbart også begyndt at styre på selv hæderkronede madtempler.

Efter et blik på min tjener, der så meget misfornøjet ud, bad jeg om ’un table sans enfants’ [’Et bord uden børn’]. Han forstod til fulde mine kvaler. Det blev heller ikke bedre af, at en amerikaner ved nabo-nabo-bordet talte i mobilen med en så dyb en stemme, at basvibrationerne fik ryghvirvlerne i swingninger.

Alors … jeg fik i løbet af fem minutter et nyt bord i Det Indre Rum. Flot nok, men her var der også store gener. Igen ved nabo-nabo-bordet sad to unge hollændere sammen. Den mest talende talte desværre også meget højt, og hvis du nogensinde har siddet tæt på det talte hollandske sprog, vil du vide, hvad jeg taler om.

Men det ville jeg leve med. Værre var, at efter at have indtaget en i øvrigt fuldstændig fantastisk velsmagende forret var min højre skulder blevet kold som en indefrosset sild ved Polar-cirklen – til trods for at jeg både havde beholdt min jakke på samt mit strikkede halstørklæde. Jeg klagede min nød til Inspektricen. Det ville hun ordne. Det hjalp ikke. Så klagede jeg min nød til tjeneren. Han tilbød mig resolut et andet bord – væk fra den isnende ventilationskanal i loftet. Det hjalp, men måtte konstatere at varmt i lokalet var der langt fra. Der var 21 grader uden for denne aften, så det var nok derfor, at air-conditionen var skruet op på fuld styrke og nu åbenbart sat sig fast.

Tilsyneladende var der ingen af de halvt afklædte turist-kvinder, der havde gåsehud. Nuvel … jeg antog at de kom Svalbard eller nærmeste omegn.

Med al den tummel og hurlumhej kan det jo være svært, at angribe det gastronomiske med rette positive indstilling, som alle mad-anmeldere bør have, når de starter tallerken-til-mund-ritualet. Jeg prøvede det bedste, jeg havde lært og vil notere, at jeg ikke svævede på en lyserød sky, da jeg forlod det navnkundige brasserie og tumlede ud på den stærkt trafikerede Place de la Bastille på min parisiske leje-cykel.

HER HVAD JEG FIK FOR MINE 74,40 EURO
[561 kroner]:

forrettenwww

FORRETTEN: Chair de Tourteau et Avocat au Citron Vert, Gelée Mangue Passion et Gewürtztraminer [Krabbekød og Avocado med Grøn Citron, Gelé af Mango og Gewürtztraminer]. Det var ren ud sagt en ret, man ikke kunne sætte én eneste finger på. Krabbekødet, der var rørt med avocado-mousse, var lagt på en hel avocado-bund, dertil den orangefarvede mango, der var dyppet godt og grundigt i den Grønne Citron Sauce. Ganske suverænt!!! 15,50 euro [117 kroner] – og selvfølgelig med et glas Gewürtztraminer til, der understøttede al det man kunne forlange. Det hele gik op i en højere enhed. 8,90 euro [67 kroner].

hovedrettenwww

HOVEDRETTEN: Magret et Escalope de Foie de Canard du Sud-Quest, Naveline et Fine Tarte aux Pommes [Andebryst og Andelever fra det sydvestlige Frankrig, Majroe og Æbletæte]. Forretten lagde op til en lige så formidabel hovedret. Men den tabte højde, som en flyvemaskine, der er ved at løbe tør for både benzin og smøreolie. Leveren var meget fin i konsistensen … stegt på pande på sekundet: Ikke for rå, ikke for gennemstegt. Det samme kunne man desværre ikke sige om de to mindre stykker Andebryst. De havde fået varme for længe, og det krævede lidt for meget tandarbejde at komme igennem. Tilbehøret af en lille aflang Æbletærte og revet Majroe gjorde ikke indtryk – mere nedtryk. Tilbehøret hjalp ikke Anden, der ellers havde hårdt brug for det. 29,50 euro [222 kroner].

desserten-2www

DESSERETEN: Crème Brûlée à la Vanille [Det behøves vist ikke at oversættes]. Jeg kunne have valgt en eller anden fancy kage som dessert fx Kouglof’en, men jeg er ikke så meget til kager efter en voldsom hovedret. Jeg burde have valgt Citron-Is med et glas Vodka, men holdt mig til det traditionelle. Overtrækket var stadig smålunt, og der var som sådan ikke noget i vejen med den meget store portion. Den var lavet lige efter bogen. Men jeg havde alligevel håbet på noget bedre, der kunne have trukket det gastronomiske gennemsnit op!

PS: Jeg har spist dér bedre før … så måske var det bare en uheldig aften med masser af forhindringer – ikke alene for mig, men måske også for køkkenchefen. Besøg alligevel BOFINGER. Alene omgivelserne er i hvert fald pengene værd!

Ialt 74,40 euro inkl 1 glas Gewürtztraminer (10 cl), 1 glas Brouilly Henry Fessey (15 cl) og 1 Expresso  = 561 kroner.

SAMLET VURDERING 7,3/10
Interiør: 9/10
Stemning: 6/10
Betjening: 7/10
Forretten: 10/10
Hovedretten: 4/10
Desserten: 7/10
Husets glasvin: 8/10
Pris i forhold til kvalitet: 7/10

BRASSERIE BOFINGER
Prisleje: Mellem
5-7, rue de la Bastille
4. arrondissement
Paris

Telefon 01.42.72.87.82
(Fra dansk mobil: 0033.1.42.72.87.82)

Åben mandag til fredag 12:00-15:00 + 18:30-00:00
Lørdag 12:00-15:30 + 18:30-00:00
Søndag 12:00-23:00
I august alle dage kun til 23:00
Metro: 1, 5 og 8.
Bestil altid bord.

 

INTRO: SPIS PARIS – IGEN!
6. januar 2014

SPIS PARIS [1]: CHEZ FERNAND – KLASSISK FRANSK UDEN SNOBBERI
9. januar 2014

SPIS PARIS [2]: LA ROTONDE MONTPARNASSE – FOR DEN PARISISKE INTELLIGENSIA
16. marts 2014

SPIS PARIS [3]: LUCERNAIRE FORUM – BILLIGT, MEN TIL GENGÆLD GODT
30. april, 2014

 

MÆND KAN IKKE FØDE BØRN, DERFOR ER DE MISUNDELIGE PÅ KVINDERNE

$
0
0
Niki de Saint Phalle: "Vi har Black Power, så hvorfor ikke også NANA POWER?. De farvestrålende kvinder i alle størrelser – som regel lavet af papmaché – er blevet et slags varemærke for den stærkt feministiske kunstner.

Niki de Saint Phalle: “Vi har Black Power, så hvorfor ikke også NANA POWER?. De farvestrålende kvinder i alle størrelser – i starten af papmaché senere bla polyester – er blevet et slags varemærke for den stærkt feministiske kunstner. Denne her måler 5 meter i højden og 3,5 meter i bredden. I sandheden en powerfuld kvinde. Skulptur©NikiDeSaintPhalle.

”Kvinder kan creere børn. Vi er de eneste, der kan gøre det. Det er mændene jaloux over. Derfor bygger de raketter, højhuse og byer …”

”Der er 6 milliarder  mennesker i Verden. I 2050 vil der være 9 milliarder. I dag er der 22 millioner, der sulter i USA og i resten af Verden er der 800 millioner. De mennesker, der går imod fri abort, er de parate til at brødeføde de extra-mennesker?”

“Kommunismen og kapitalismen har fejlet. Jeg tænker, at tiden er kommet til et nyt materiarkalsk samfund. Tror du, at folk fortsat vil dø af sult, hvis der var kvinder indblandet? Kvinder som føder, og har den funktion at give liv! Undskyld mig, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at de ville kunne forme en verden, som var lykkeligere at bo i”.

Altsammen sagt af kunstneren og mega-feministen NIKI DE SAINT PHALLE, som frem til 2. februar 2015 har befolket en god bid af GRAND PALAIS’ udstillingsareal her i Paris. Det er en udstilling, som viser en kunster, der ikke er interesseret i at lave kunst til salonerne – men en kunstner, der ikke alene har noget på hjertet, men også vil have sine meninger smidt i hovedet på folk, så de kan mærke det. Og det får vi så i spandevis og med den store forhammer.

Det er som den skydende kunstner, som Niki bliver markedsført som. Herforan indgangen til Grand Palais. Foto©JørgenKoefoed.

Det er som den skydende kunstner, Niki bliver markedsført som i Paris. Her foran indgangen til Grand Palais. Foto©JørgenKoefoed.

FOTOGÉN I AMERIKA

NIKI  blev født ved Paris 29. oktober 1930 af et fransk-amerikansk par. I en meget tidlig alder besluttede hun sig til at blive heltinde, og at hendes liv skulle være svært, stort og spændende. Og det må siges at være lykkedes i særdeleshed.

NIKI er pelsdyr på forsiden af VOGUE november 1952. Foto©JørgenKoefoed.

NIKI er pelsdyr på forsiden af VOGUE november 1952. Foto©JørgenKoefoed.

NIKI nu som brud og bare arme, som covergirl på selveste LIFE 26. september 1949. Foto©JørgenKoefoed.

NIKI som brud og covergirl på selveste LIFE MAGAZIN 26. september 1949. Foto©JørgenKoefoed.

Da hun var barn flyttede familien til USA. Som ung blev hun brugt som model på diverse modeblade og var cover-girl på både HARPERS BAZAR, ELLE og LIFE. Som voksen flyttede hun tilbage til Paris med forfattermanden Harry Mathens. I 1951 født hun datteren Laura og fem år efter sønnen Philip. Og i 1960 skiftede hun manden ud med den eksperimenterende, schweizisk-franske skulptør Jean Tinguely.

Dels arbejdede hun sammen med Tinguely bla om en fantastisk skulptur-park i Toscana, men hun var mest sig selv … især da hun begyndte på sit berømte NANA-projekt, hvor hun producerede store, meget runde damer – der blev større og støre i volumen. Som hun udtalte: ”Vi kvinder vil have samme rettigheder som mændene, men stadig bevare vores feminitet – og uanset størrelse fortsat have lov til at gå med smukke hatte”.

DERFOR HADEDE HUN MÆND

'Pink Nud in Landscape' - maleriet er fra 1951. NIKI er 21  og der er fuldt gang i fejemøget.  Vildt inspireret af Jean Fautrier, Jean Dubuffet og Jackson Pollock. Foto©JørgenKoefoed.

‘Pink Nude in Landscape’ – maleriet er fra 1951. NIKI er 21, og der er fuldt gang i fejemøget. Vildt inspireret af Jean Fautrier, Jean Dubuffet og Jackson Pollock. Foto©JørgenKoefoed.

Hvis Verden er fuld af vold, så kunsten også være det. NIKI med riffel og i gang med at creere et kunstværk. Foto©JørgenKoefoed.

Hvis Verden er fuld af vold, så skal kunsten også være det. NIKI med riffel og i gang med at creere et kunstværk. Foto©JørgenKoefoed.

Inden et lærred bliver beskudt er det blevet dækket med dåser og balloner med farver, som igen er blevet malet o ver med hvidt. Hver kugle udløser en farve, som siler ned at billedet. Foto©JørgenKoefoed.

Inden et lærred bliver beskudt, er det blevet dækket med dåser og balloner med farver, som igen er blevet malet over med hvidt. Hver kugle udløser en farve, som siler ned at billedet. Foto©JørgenKoefoed.

NIKI har affyret en række skud fra sin riffel – og kunstværket er lige til at hænge på væggen. Foto©JørgenKoefoed.

NIKI har affyret en række skud fra sin riffel – og kunstværket er lige til at hænge op på væggen. Foto©JørgenKoefoed.

I sin biografi MON SECRET fra 1994 afslører hun, at hun blev voldtaget af sin far, da hun var 11. Så sit ’had’ til mandskønnet kommer ikke af ingenting:

”Kvinder i denne civilisation af mænd, har det som negre i en hvid civilisation.”

Hun mente i bund og grund, at mænd var i besiddelse af et voldelige instinkt  Og det var på den baggrund, at hun i 1960’erne begyndte, at creere malerier ved at beskyde lærreder, som var påført skjulte farve-beholdere. Hun ville også bruge ’vold’. Disse seancer fandt sted alle mulige steder: I Stockholm, i München, i Milano, i Malibu samt på flere franske gallerier og USAs ambassade i Paris! Den amerikanske våbenlov fik denne krasbørstighed: ”Hvorfor putte børn i fængsel, når de voksne efterlader deres våben rundt omkring? Put forældrene i fængsel … og fjern så volden fra film og tv!”.

Det hele blev filmen, som det ses på udstillingen.

NIKI lavede sine NANA-kvinder i alle størrelser – i dukkestørrelse som mega-scale – her er hun samme med et passende udvalg. Foto©JørgenKoefoed.

NIKI lavede sine NANA-kvinder i alle størrelser – fra små dukker til kolosser – her er hun samme med et passende udvalg. Foto©JørgenKoefoed.

Sammen med Tinguely og Olof Ultvedt konstruerede hun en 27 meter lang, 9 meter bred og 6 meter høj liggende kvindeskulptur kladet HON (svensk for SHE). Det var Moderna Museets direktør Pontus Hulten, der havde inviteret og det blev lidt af tilløbsstykke. Publikum gik ind gennems HONs kønsåbning og kunne fornøje sig i milkshake-baren i det ene bryst og en biograf med en kysserække i det andet. Det siges at der ni måneder efter udstillingen blev født extr mange børn i Stockholm. Foto©JørgenKoefoed.

Sammen med Tinguely og Olof Ultvedt konstruerede hun en 27 meter lang, 9 meter bred og 6 meter høj liggende kvindeskulptur kaldet HON (svensk for SHE). Det var Moderna Museets direktør Pontus Hulten, der havde inviteret – og det blev lidt af tilløbsstykke. Publikum gik ind gennems HONs kønsåbning og kunne fornøje sig i milkshake-baren i det ene bryst og en biograf med en kysserække i det andet. Det siges at der ni måneder efter udstillingen blev født extra mange børn i Stockholm. Foto©JørgenKoefoed.

Dolores er mægtig feminin – selv om hun er MEGET stor (6 meter vel). Hun er også en del af NANA-projektet. Foto©JørgenKoefoed.

Dolores er mægtig feminin – selv om hun er MEGET stor (6 meter vel) … og en del af NANA-projektet. Foto©JørgenKoefoed.

'Portræt af min elsker' – et had-kærlighedsforhold, så det forslår. Foto©JørgenKoefoed.

‘Portræt af min elsker’ – et had-kærlighedsforhold, så det forslår noget. Foto©JørgenKoefoed.

Ved udstillingens udgang får man lige dette begravelses  tableau: Det er farmand i kisten og hendes elsker på korset. Tak for kaffe for en salut. Foto©JørgenKoefoed.

Ved udstillingens udgang får man lige præsenteret dette begravelsestableau: Det er farmand i kisten og hendes elsker på korset. Tak for kaffe for en salut!!! Foto©JørgenKoefoed.

NIKI WORLD WIDE

Niki har sat sine spor over alt i Verden. Der er fx et NIKI-museum i Japan, hendes Noahs Ark står i Jerusalem, Tarot-parken er en turist-magnet i Toscana og så videre og så videre …

Hun døde 21. maj 2002 i USA af åndedrætsbesvær, som hun havde lidt af det meste af sit liv. 72 år blev hun. Ud fra hendes kolossale produktion af kunst at dømme, ville jeg selv have anslået hende til at være blevet mindst 100!

DU KAN OG SE NIKI I SPANIEN

Hvis du ikke kommer til Paris inden 2. februar næste år, kan du nå udstillingen på GUGGENHEIM MUSEUM i Bilbao. Her vises den fra 27. februar til og med 7. juni. Det er sjældent en udstilling er så uddybende, så interessant, så meningsskabende – og så MORSOM.

Som man siger: Hvis du kun ser 1 kunst-udstilling om året, så må det være denne her!

NIKI HAR FÅET EN FLYDENDE HAVE I PARIS

De senere år har Seine-kajerne virkelig fået et løft. De er blevet gjort fuldt tilgængelige for pariserne, og der er blevet bygget og bygget og bygget. Mellem Pont des Invalides og Pont de l’Alma er alle mulige faciliteter skudt op. Blandt andet en flydende park bestående af fem øer forbundet med broer. Det hele opkaldt efter Niki de Saint Phalle.

De flydende øer kalder på madpakker og vin. Foto©JørgenKoefoed.

De flydende øer kalder på mad og vin. Foto©JørgenKoefoed.

Traditionelle bænk er efterhånden en saga blot, når der bygges i disse år bygges nyt i Paris. Foto©JørgenKoefoed.

Traditionelle bænk er efterhånden en saga blot, når der i disse år bygges nyt i Paris. Foto©JørgenKoefoed.

Bloum, som er navnet på en af NANA-projektets kæmpedamer har fået en – imidlertidig vistnok – plads ud for Niki's Flydende Park. Foto©JørgenKoefoed.

BLOUM, som er navnet på en af NANA-projektets kæmpedamer, har fået en – imidlertidig vistnok – plads ud for Niki’s Flydende Park. Foto©JørgenKoefoed.

Og sådan ser BLOUM ud bagfra: Stor og mægtig og meget feminin. Foto©JørgenKoefoed.

Og sådan ser BLOUM ud bagfra: Stadig stor og mægtig og meget feminin. Foto©JørgenKoefoed.

Viewing all 2822 articles
Browse latest View live