Foto©JørgenKoefoed.

FAMILIEN VILLUM NIELSEN

Ejnar Mikkelsensvej 4 i Gudhjem

åbner julens nittende kalendervindue

Foto©JørgenKoefoed.

LENE WOLFSBERG

Gudhjemvej 74 i Gudhjem

åbner julens tyvende kalendervindue

Foto©JørgenKoefoed.

SCALA GUDHJEM

Brøddegade 10 i Gudhjem

åbner julens enogtyvende kalendervindue

TRAFIKKEN I KØBENHAVN er blevet så tæt, at det efterhånden er umuligt for Julemanden at komme frem med gaverne pr. rensdyr. Så nu er Rudolf blevet tilpasset den trafik-gale storby. (Fotos©JørgenKoefoed)

Foto©JørgenKoefoed.

FAMILIEN FRIIS

Grevens Dal 56 i Gudhjem

åbner julens toogtyvende kalendervindue

Sådan ser indgangen ud. Foto©JørgenKoefoed.

Og sådan ser huset ud inden for hækken … og med lidt hvidt julepynt. Foto©Niels Vendelbo

FAMILIEN VENDELBO

Gråmyrvej 3 i Gudhjem (indgang fra Duebakken)

åbner julens næstsidste kalendervindue

Foto©JørgenKoefoed.

GUDHJEM KIRKE

Kirkevej 9 i Gudhjem

åbner julens sidste kalendervindue

Ole Lynge Madsen bor i Holbæk, men var i sommers på ferie på Bornholm, blandt for at gentage et opsigtsvækkende møde. Foto©JørgenKoefoed.

DET ER ALTID INTERESSANT at møde mennesker, som har haft flere liv. Katten har som bekendt ni af slagsen, men hvor mange har Homo Sapiens?

Godt spørgsmål, som ikke kan besvares entydigt. For vi mennesker kan blive genfødt masser af gange, hvis vi har lyst til at komme tilbage – men det er jo ikke alle, der har energien til at starte forfra og gennemleve livets trædemølle nok en gang.

Ole Lynge Madsen mødte jeg i sommers til kræmmermarked på Norre Brygge på Gudhjem Havn. Vi faldt i snak, da han spurgte rundt, om der var nogen, der kendte Djorn Juni – tidligere journalist på Bornholmeren og kendt verse- og spasmager.

Det gjorde jeg – og det var her, det kom frem, at Ole – Gamle Ole burde man vel kalde ham – var jo i gang med sit fjerde liv, hvor han i år har rundet de 70. Det med Djorn Juni vender jeg tilbage til.

Ole Lynge Madsen besøgte i august kræmmermarkedet på havnen i Gudhjem. Her sammen med sin hutsru Connie I. Madsen. Foto©JørgenKoefoed.

BLOGGEN: Hvordan fandt du ud af, at du havde levet før?

OLE LYNGE MADSEN: Det var, da jeg besøgte en clairvoyant. Hun vidste en del om mig – uden at kende mig. Hun kun fx fortælle, at jeg havde haft en dominerende mor og at jeg havde et sommerhus ved en å eller en flod. Begge dele var rigtige … bortset fra at mit sommerhus ligger ved en kanal. Da hun spurgte til min søn, som hun åbenbart også vidste, jeg havde, kunne jeg fortælle, at ham så jeg ikke så meget til. Det syntes hun ikke var så mærkeligt, da han også havde været min søn i et tidligere liv … derfor havde vi efterhånden ikke så meget at tale om.

BLOGGEN: Det var altså clairvoyanten, der første gang satte dig på sporet af dine tidligere liv?

OLE LYNGE MADSEN: Ja. Hun fortalte, at jeg engang havde været en fattig fisker med mange børn og levede i Kærstrup på Sydfyn. Desuden fortalte hun også, at hun så en lille lyshåret dreng, som var mig, der bevægede sig omkring et hvidt slot, hvor der i gården – dengang – var en rundkørsel med røde roser.

BLOGGEN: Fik du at vide, hvad det var for et slot?

OLE LYNGE MADSEN: Nej, men da jeg meget senere sammen med min hustru kørte forbi Hvidkilde Slot, der ligger 4 km nordvest for Svendborg, stivnede jeg fuldstændig. Hårene rejste sig på mig, og jeg følte mig meget mærkelig … så mærkelig, at jeg måtte bede min kone om at overtage rattet.

BLOGGEN: Var du inde og besøge den nuværende ejer, Christian greve Ahlefeldt-Laurvig?

OLE LYNGE MADSEN: Nej … det er jo privat, og han ville nok glo lidt underligt, hvis jeg fortalte ham historien.

BLOGGEN: Mon dog? De er jo sikkert vant til spøgelser. Med hensyn til dit liv i Kærstrup. Besøgte du byen?

OLE LYNGE MADSEN: Nej, for jeg kunne ikke finde den. Jeg ringede til Bymuseet i Odense. De kendte den ikke, men de henviste mig til en mand på Faaborg Museum, som have stor viden om det sydlige Fyn. Han kunne fortælle, at Kærstrup ikke eksisterede mere, men havde været en lille landsby tæt på Valdemar Slot på Tåsinge.

BLOGGEN: Hvad med din søn, levede han også der?

OLE LYNGE MADSEN: Sikkert nok. Da han gik på Blaagaard Seminarium i København tog han sammen sin daværende kæreste på cykeltur til Fyn. Da han på et tidspunkt stod og kiggede ud på Svendborg Sund udbrød han: “Her vil jeg bo!” Og det kom han også til. Efter seminaret flyttede han nemlig til Rantzausminde tæt på Svendborg og bor der den dag i dag. Ikke så underligt, hvis han i et tidligere liv boede med udsigt til det samme vand.

BLOGGEN: Hvordan fik du så nys om endnu et tidligere liv?

OLE LYNGE MADSEN: På grund af ovenstående fik jeg foræret et besøg hos en anden clairvoyant – Hr. Gran, som nu bor i Kalundborg. Han satte mig i trance og spurgte, hvor jeg befandt mig. Jeg kunne fortælle, at jeg var i Frankrig i en lille by ved navn Lormes. Jeg stod på en vej uden for et hus iført en kjortel og med bare tæer. Da han spurgte, hvad jeg så, fortalte jeg, at jeg til højre så en kirke tæt på og til venstre så en by langt nede ad en bakke. Han bad mig derefter om at beskrive huset.

Jeg ser et to-etagers hus med en lille balkon på 1. sal, hvor der en slags karnap. Til højre en vognport og inden for til venstre et køkken.

Det hus i Lormes som Ole Lynge Madsen beboede i et af sine tidligere liv. Foto©OleLyngeMadsen.

BLOGGEN: Men hvad kunne hr. Gran ellers få dig til at fortælle om dit liv der?

OLE LYNGE MADSEN: Jeg fortalte, at min far var borgmester i Lormes og sendte mig til Sorbonnne-universitetet i Paris. Her blev jeg udlært som en slags lærer. I hvert fald vendte jeg tilbage til Lormes, hvor jeg begyndte at arbejde på den skole, som min far havde fået bygget i mellemtiden. Jeg nåede at blive gift og få to børn inden jeg døde forholdsvis ung.

BLOGGEN: Hvad skete?

OLE LYNGE MADSEN: Jeg var ude at ride, pludselig stejlede hesten og kastede mig af. Det døde jeg af. Det mærkelige er så, at i Lormes går min kone og jeg så en tur i et grønt område ved byen og pludselig får jeg samme ubehagelige følelse, som da jeg passerede Hvidkilde Slot.

BLOGGEN: Hvordan det?

OLE LYNGE MADSEN: Jeg tror, at jeg måske pludselig var på det sted, hvor jeg udåndede for mange år siden.

BLOGGEN: Undersøgte du noget fortidigt, da du nu var i Lormes. Omkring huset, skolen og borgmesteren?

OLE LYNGE MADSEN: Nej. Jeg kan ikke fransk, så det opgav jeg.

Tilbage til mødet med Djorn Juni.

Har Ole Lynge Madsen og 5.000-vers-digteren Djorn Juni mødt hinanden i et tidligere liv? Her er poeten fotograferet til bords på Balka Strand til forhenværende medie-mogul Karsten Madsens 60 års fødselsdagsfrokost i april i år. Foto©JørgenKoefoed.

BLOGGEN: Djorn, jeg sendte dig en mail i går, hvor jeg fortalte om Ole Lynge Madsens oplevelse med mødet med dig i din smykke-butik på Tuse Næs formentlig engang i 1960’erne. Havde du samme ‘hårrejsende’ oplevelse?

DJORN JUNI: Jeg kan ikke huske ham og heller ikke mødet. Husk på hvor mange år siden det er – og hvor mange mennesker jeg har mødt.

BLOGGEN:  Rigtig nok. Men hvis du havde haft den samme nerveoprivende møde-oplevelse, som Ole havde, da han så dig, ville du jo nok ha’ husket det.

DJORN JUNI: Jo, men jeg husker det ikke. Hvis du sender et foto af manden, kan det jo være, at noget dæmre.

BLOGGEN: Tror du i øvrigt på, at man kan blive genfødt?

DJORN JUNI: Det ved jeg ikke. Tanken er smuk. Og hvorfor ikke. Man ved jo ingenting. Så det er vel kun et spørgsmål om tro.

HVIS DU HØRER TIL DEM, der har levet før, hører Bloggen gerne din historie. Send en mail til arkivparis@aegir.dk eller ring 2782 0241.

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste:

28-årige Suzanne Brøggers dagbog for 22. januar 1973 ifølge Louise Zeuthens biografi ‘Krukke’: Livmoderkrampe + Hedeture + Kuldegysninger + Vejrtrækninghsproblemer = Forelskelse.

Alexander Zukaroff i Peter Lund [Hjerne-]Madsens roman fra 2012: DR. ZUKAROFFS TESTAMENTE, da forfatteren besøger Berlin sammen med romanens fiktive doktor: Jeg kan slet, slet ikke lide det, Peter. Jeg er bange for, at vi igen går hysteriske tider i møde. Jeg kan mærke det. Det gærer og ulmer … jeg fornemmer hysteriet vokse igen. Forfængelighedens bål. De overlødige idéer. Det er der alt sammen. Vi er midt i et mægtigt spring fremad – og så: hysteri … Kan du slet ikke mærke det? Kan du slet ikke fornemme, hvor meget ballade der kan blive?

Den bornholmske sprællemand, journalisten og reklamemanden Jacob Ludvigsen i et i et interview i Kristeligt Dagblad under rubrikken ’Syv er et fantastisk ord’: Det var en stor overraskelse, da vores ældste datter og hendes mand forkyndte, at  barnebarnet skulle hedde SYV. Der optrådte en række syv-taller i hans personnummer, og hans navn passer godt til hans søstres navne: SNE og NAT. Et navn betyder alt her i livet. Det er ens signatur og det man bliver kendt på.

Sprækkedalen neden for Hotel Klippen er blevet ryddet for gevækster og forsynet med beton-trappe ned til havet. Nu skal der bygges værelser her. Eller skal der? Foto©JørgenKoefoed.

NATUROMRÅDET ÅSEN i Gudhjem har alle dage kæmpet imod, at blive udnyttet kommercielt. Da grundens ejer i sin tid ville bygge et hus her, blev han dræbt under en dynamit-sprængning af granit-grunden. En anden tog over og huset blev bygget. Senere blev stedet omdannet til Pension Klippen og blev i flere år drevet af Åse Madsen. Hun blev ramt af kræft og døde en tid efter at stedet var blevet solgt til byggematadorerne Filip West og Kristian Wendelbo.

De to kæmpede i flere år dels mod kommunen og til sidst mod over 97 % af Gudhjemboerne om det over 100 år gamle pensionat, der så smukt knejser over byen. De ville rive det ned og bygge fem betonkasser delvis ned i slugten mod havet. De fem fingre skulle være sorte og være 8-en-halv-meter høje.

Takket være en indædt modstand lykkedes det Gudhjem By- og Mindeforening – ved hjælp af landets bedste miljø-advokater og en ordentlig pose penge – at få knækket kommunens lokalplan og lagt projektet ned.

Inden der kunne laves en ny lokalplan, kom den velsignede finanskrise og dødsdømte det prestigefyldte projekt – som mærkelig nok blev fremført af ingen ringere end Henning Larsen Architects. Ufatteligt at netop de ville lægge navn til et så skandalefyldt og skamferende byggeri.

BETONKASSERNE BLEV LAGT I GRAVEN

Slaget var tabt og en bitter Kristian Wendelbo udtalte til Bornholms Tidende 4. marts 2011: ”Vi er blevet trukket rundt i manegen af regionskommunen i seks år, siden vi i 2006 henvendte os med et forslag til at bygge hotel på grunden. Siden har vi i dyre domme udarbejdet forslag til tre projekter i tæt samarbejde med kommunen. Alligevel er der ikke kommet en pind ud af det”. (Det skal måske lige nævnes, at det ikke var et hotel, der skulle sættes på Åsen, men ferie-ejerlejligheder.)

Og han sluttede af med denne salut: ”Som det ser ud, vil jeg hellere end gerne skille mig af med Klippen. Jeg er nærmest villig til at forære den bort. Jeg giver ikke Bornhom fem minutter mere. Det er mit liv for kort til. Bornholm er for mig at se den sidste sovjetmagt, der er tilbage”.

Pension Klippen blev stående og hr. Wendelbo solgte – eller bortgav – sin part til makkeren Filip West, som sammen med en bornholmsk fætter – Carsten Sode West – via en forpagter har drevet det gamle pensionat videre. Det er dog usikkert om Filip West i dag stadig har part i Klippen.

NYT BYGGEPROJEKT PÅ ÅSEN

Kommanditselskabet Hotel Klippen har 25. september i 2014 indgivet anmodning til Teknik & Miljø om, at få lov at udbygge hotellet med fem værelser. Som der står i ansøgningen: ‘Udvidelse af eksist. terrasse i hotellets stueplan og etablering af underliggende 5 værelser. Underetagen udføres på terrænniveau med hvidmalet facade i vandskuret tegl, og med røde dørpartier – som det eksist. hotel’. Det er tegnestuen Blå Streg i Rønne, der skal stå for udformningen.

I skrivende stund kender Bloggen ikke til projektet ned i detaljen, men at Åsen er et farligt sted at pille ved, blev i dag atter bekræftet via nedenstående Facebook-meldinger fra Klippe-ejer – eller forhenværende Klippe-ejer –  Filip West:

Filip West meddelte i eftermiddags via FaceBook, at han formentlig er ved at dø.

29. december 13:25 – Ok, Har lige fået mit livs værste besked: Mit hoved er fyldt med metastaser, og man ved ikke hvor modertumoren sidder. Jeg har ikke givet op, men mine chancer er ikke særlig gode. Ved ikke hvor lang tid jeg har igen, men jeg er ked og bange. jeg elsker jer alle, og vil kæmpe til det sidste for at blive hos jer så længe som muligt. Kom gerne forbi, og få udstukket en lille opgave, som jeg ellers selv skulle have løst.

29. december 18:20 – Tak for alle besøg og alle søde beskeder og hilsner. Efter hvad lægerne siger, har jeg ikke langt igen, men jeg vil kæmpe lidt endnu. Mine børn er kede af det. Dem af jer der kender dem, må gerne give dem lidt opmærksomhed de næste dage…….tak! Måske lidt underligt af mig at skrive disse up-dateringer, men det er nu min måde at få meddelt mig på.

BLOGGEN VIL i 2015 følge op på det nye byggeri.

DET ER MULIGT, der er finanskrise og økonomiske bækkenbrud rundt omkring i det velsignede Euro-land (som formentlig synger på sidste vers) … men det er ikke noget, der har kunnet mærkes inden for Bloggens firkantede Xerox-skærm.

Tværtimod!

Fra Blog-start 1. maj 2010 til 31. december 2013 blev der registreret 307.491 klik.

Fra 1. januar 2014 til 30. december 2014 kl. 23.15 blev der klikket ikke mindre end 318.244 gange, så slut-tallet er landet på 625.740. Et gennemsnit på 872 klik pr. døgn.

Overraskende fremgang for denne lille Gudhjem-Pariser-blog, som normalt kun bringer en nyhed eller historie hver 3. dag.

Men succesen stopper ikke her.

I det nye år kan du ud over at læse din Bloggers hamrende interessante indlæg, nu også se ham live på Øens TV. Foto©TinePihl.

Fra 2015 går din Blogger også i luften og på print. Dels som tv-vært på ØENS TV med en ugentlig samtale med en kunstner og dels som klumme-skriver i Bornholms Tidendes weekend-tillæg, som bliver omlagt pr. 10. januar og får bladets sportsjournalist Tommy Kaas som redaktør. Her vil din Blogger give sit besyv med hver 8. lørdag – første gang 24. januar – sammen med Jacob Ludvigsen, Karen Margrethe Hansen Bager, Siri Topsø Olsen, Mette Fuglsang, Dennis Gade Kofod og Torben Østergaard Møller. Den sidste og ottende klumme-skriver vil redaktøren finde blandt avisens læsere. Så er du interesseret, så læs i weekend-tillægget 10. januar.

ØENS TV har studie i det gamle turistkontor i Åbogade i Gudhjem. Der sendes hver dag mellem 21:00 og 23:00. Fladen indeholder 4 programmer à en halv time: Samtale med en politiker, samtale med en kunstner og en samtale mellem en bornholmer og den tidligere præst og ’fest-original’ 85-årige Inge Lorentzen (hende med den røde alpehue). Derudover er der en reportage fra et eller andet sted på øen. Hver mandag er der nye indslag, som så bliver genudsendt tirsdag, onsdag, torsdag og fredag med skiftende tidspunkter. Lørdag og søndag genudsendes ældre programmer. Mandag 2. februar kl. 21:30 bliver første udsendelse med din Blogger og en udvalgt kunstner. Hvis du arbejder med kunst, og kunne tænke dig at vise den frem og tale om livets farverige palet, og hvad deraf følger, er du velkommen til at ringe til Jørgen Koefoed på 2782 0241.

Eventmager og DJ Jean von Baden proklamerede i går aftes i DR2s Deadline, at med udgangen af 2014 slutter finanskrisen. Den har været overstået i London i mere end et år … og da Danmark altid halser et års tid bagefter Swinging London bliver 2015 et fantastiske år, lover von Baden.

Og helt ærligt: Kan du ikke mærke den lille kriblen i storetåen!?

Godt Nytår!

Sådan forestiller Rønne-arkitekterne Blå Streg, at de 5 nye værelser kan placeres.

EJERNE BAG HOTEL KLIPPEN har som omtalt på Bloggen 29. december sidste år nu endegyldigt puttet det frygtelige container-ferie-ejerligheder-projektet i mølposen. Må man formode, da de nu har ansøgt om dette nye værelsesudvidelsesprojket. Ren umiddelbart virker det lidt bombastisk, men da det skjuler sig helt nede ved jorden, er det nok et projekt, der vil blive realiseret – med mindre naboerne har rigtig gode argumenter imod.

Sådan beskrives projektet over for kommunen:

Udformning: Bygningsudvidelsen er udformet som en udvidelse af terrassen med 5 nye værelser under denne. Udvidelsen er dermed udført så den visuelt bliver sa diskret som mulig.

Fra Havnen er der ikke muligt at se udvidelsen. Man skal hen på den store P-plads for at kunne ane den større terrasse og den øverste del af den nye underetage.

Udvidelsen udføres i muret / vandskuret og hvid-malet, – som hotellet i ovrigt. Døre og vinduer udføres i træ som rødmales som hotellets øvrige træpartier.

Terrassen skærmes og opdeles med blomsterkummer.

Hotellets driftsmuligheder [øges] væsentligt med det øgede værelsesantal og den større terrasse.

Matrikler: Bebyggelsespct: Grundens areal udgøres af matriklerne 136b, 136c og 136u, Gudhjem, og er samlet 2953 kvm. I fig. BBR er hovedbygning: 278 kvm, anneks: 116 kvm og garage; 12 kvm, i alt 407 kvm. Nybyggeriet udgør ca. 185 kvm. Samlet areal er således 592 kvm. Bebyggelsespct. ca. 20. Terrassens areal øges med ca. 95 kvm.

Handicapforhold: Terrassen trækkes ned langs bygningens gavle, således at niveaufri adgang fra terræn opnås i begge ender.

Underetagen udformes så der bliver niveaufri adgang fra terrassen via gangareal til værelserne nr. 2-5, mens værelse 1 får egen adgang direkte udefra.

Hotel Klippens nøgletal for 2013 ser sådan ud:

Omsætning: 884.000 kr. Bruttofortjeneste: 593.00 kr. Nettofortjeneste: -236.000 kr. Egenkapital: 201.000 kr.

Direktion: Carsten Sode West, Richard Mortensens Vej 73, 2300 København S

Købmandsparre  Ruth og Karsten Hansen er stadig friske og kan gøre det meste selv. Karsten runder de 85 år 23. oktober. Foto©JørgenKoefoed

NÅR KØBMANDSPARRET RUTH OG KARSTEN HANSEN 1. februar flytter tilbage til Gudhjem, er det på dato nøjagtig 10 år siden de lukkede deres købmandsforretning og flyttede til et nyindkøbt hus i Gartnervangen i Rønne.

Denne gang køber de ikke, men lejer sig ind i stueetagen i det røde hus – BAKKEN – mellem Scala Gudhjem og Spar-butikken. Huset ejes af sønnen Henrik, som selv bebor 2. salen. I mellem bor Bibs Krøl, der er aktiv i biografen, som tidligere også var ejet af købmanden.

Så hr. og fru Hansen flytter tilbage lige i det brændpunkt, de forlod, da de solgte butikken i 2005 til Jørgen Larsen.

BLOGGEN: Det er da lidt af en verdensnyhed, at netop I to flytter tilbage til det sted, hvor I og jeres tre sønner var hele byens omdrejningspunkt. Det tror jeg, mange bliver glade over.

KARSTEN HANSEN: Vi flyttede i sin tid til Rønne, fordi vi ikke kunne finde et hus i Gudhjem, som var stort nok og uden trapper. Men nu blev denne lille lejlighed ledig, så vi har overladt huset i Rønne til vores søn Glen. Vores tredje søn Kurt bor på Frederiksberg.

BLOGGEN: Jeg kan se, at I har et stort vindue i stuen ud til gaden. Det er genialt. Så kan I holde øje med alle dem, I kender, der går fordi … det er meget bedre end fjernsyn.

KARSTEN HANSEN: Ja … hæ-hæ …

DET KAN GODT VÆRE, at Paris byder på mange særprægede, smukke eller opsigtsvækkende bygninger, installationer, statuer, udstillinger med mere. Men mest alt byder den sydende storby på ansigter, ansigter, ansigter. Der bor over 11 millioner mennesker i Paris og adskillige millioner fra ind- og udland strømmer ind og ud dag for dag, uge for uge. Så er der noget, der trænger sig på, er det alle disse menneskers meget forskellige udtryk, former og farver. Du glor på dem alle, men kun få glor igen. I Paris holder man blikket for sig selv.

Oven i kommer så alle de tusinder af ansigter, der til gengæld stirrer på dig eller lader sig beglo fra byens mure, plakatsøjler og forretningsvinduer. Kig dem i øjnene … pas på ikke at blive bims.

NUMMER 51 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 52 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 53 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 54 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 55 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 56 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 57 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 58 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 59 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 60 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

UDEN FOR NUMMER. Foto:Screenjump.

PS: BLOGGEN AFSENDTE I ONSDAGS en mail til CHARLIE HEBDO:

Kondolance furieux et sincère du Danemark.

(Rasende og dybfølt kondolence fra Danmark)

Den tidligere chefredaktør for Charlie Hebdo Philippe Val opfordrede i et radio-interview på France Inter i onsdags, at alverdens aviser dagen derpå ville kalde sig Charlie Hebdo. Ekstra Bladet fulgte opfordringen, som eneste avis i Danmark. Foto©JørgenKoefoed.

PÅ AFTENEN FOR CHARLIE HEBDO-ATTENTAT ET sad den tidligere chefredaktør Tøgers Seidenfadens våbendrager, Politikens kulturredaktør Bjørn Bredahl, på DR2s DEADLINE og sagde indirekte, at hvis man krænker muslimer, må man regne med at blive angrebet og myrdet. Det er jo prisen for at latterliggøre profeten.

Dagen efter – i går – optrådte hr. Bredahls boss, chefredaktør Bo Lidegaard ligeledes i DEADLINE. Han gik også om den varme grød, men efter Krasniks utallige udfald, måtte han indirekte også krybe til korset, og erkende, at han faktisk var enig med salig Tøger Seidenfaden om kritikken af de usle anti-islam-tegnere: Man må godt gøre grin med jøder, kristne, buddhister mm, men hvis man gør det med muslimer, er man selv ude om det, og må modtage sin straf.

Et er at Danmarks fremmeste og såkaldte frisindede avis lader sig trykke i ytringsfriheden på grund af angst. Det er vel OK. Men at de ikke vil indrømme det – som Jyllands-Postens chefredaktør gjorde det i går i tv –  er da ikke til at holde ud. I stedet prøver de at dække sig under akademiske flosker. Det er da til at tude over! Eller brække sig over!

GLOSUPPE i PARIS [1] ­– 10. marts 2014

GLOSUPPE i PARIS [2] – 15. april 2014

GLOSUPPE I PARIS [3] – 6. maj, 2014

GLOSUPPE I PARIS [4] – 1. august 2014

GLOSUPPE I PARIS [5] – 26. november 2014

MANGE PÅ BORNHOLM – med Bornholms Tidendes chefredaktør Søren Christensen i spidsen – både tror og fornemmer, at nedturen på Bornholm er ved at vende.

Det sammen har Bloggen troet på i flere år – i takt med at tilstrømningen til København exploderer sammen med bolig-priserne. Bare synd, at vores politikere hele tiden trækker ned med deres pessimisme … sidst med tiltaget, hvor alle helårsboliger på hele øen kan bruges som sommerbolig. Ak! Ak! Et af Bornholms mange magneter er jo netop gode, billige helårsboliger!

Men tilbage til optimismen. Her i Gudhjem går det også fremad.

NU INGEN VELKOMST MED DANMARKS NATIONALRET

2014: Sådan bød THE BLACK PEARL gæster og fastboende velkommen til Danmarks smukkeste by. Foto©JørgenKoefoed.

2014: For at det ikke skulle være løgn, blev det langstrakte skilt yderligere flankeret af lasede piratflag. Foto©JørgenKoefoed.

2015: HURRA … Flæskeskiltet er væk sammen med pirat-flagene. Foto©JørgenKoefoed.

STEGT FLÆSK MED PERSILLESAUCE blev sidste år kåret som Danmarks Nationalret. Det var restaurant The Black Pearl ved indgangen til Gudhjem sikkert glad for. For det er deres slagnummer, som de i flere år har forkyndt til hver eneste besøgende eller forbikørende. Til stor fortrydelse for de fastboende. Som somme siger: ’Hvad Fanden har Stegt Flæsk med Persillesauce at gøre med bjergbyen Gudhjem?’

Men nu er det slut – i hvert fald indtil videre.

Det mange meter lange, sorte skilt er nedtaget, som stedets ejer Claus Gregersen bebudede her på Bloggen 4. december sidste år … sammen med de forrevne piratklude, der blafrede så sørgmodig på stængerne, der flankerede det opsigtsvækkende grimme skilt.

LØKKEGADE STRÅLER – HAVNEN SYNKER

Flot ser det ud: Kommunen har sørget for, at Høst-Muset har fået en smuk belægning foran deres garageanlæg. Foto©JørgenKoefoed.

Løkkegade er meget lang, og der er brugt mange hundrede brosten til at forskønne gaden. Godt at Bornholm er så velhavende, at der også kan blive råd til denne luxus. Foto©JørgenKoefoed.

De to havne i Gudhjem er på randen af sammenbrud på grund af mangel på vedligeholdelse. Her er sjøttewallen på Gudhjem Havn så revnet, at lidt nattefrost og en kraftig Egon-storm fra øst, vil få muren til af styrte sammen. Ærgeligt at kommunen er så fattig, at der ikke er råd til at vedligeholde – både i Gudhjem og i andre havne på øen. Foto©JørgenKoefoed.

DET ER LIDT af et stykke arbejde, som anlægsgartner Lang er blevet pålagt af kommunen. Hele den lange Løkkegade er blevet forsynet med en smal stribe brosten op mod husene. Det har taget meget lang tid. Det startede i november sidste år og er ikke færdigt endnu, selv om fire brolæggere har været i gang lige siden.

Flot nok og fint nok, når nu kommunen tilsyneladende vælter sig i penge. Bare ærgeligt at havnene i Gudhjem og på Nørresand er ved at styrte sammen – på grund af pengemangel.

SVEDEKASSE PÅ HAVNEN

Lucas præsenterer sin Gudhjem-sauna: Hvor der er hjerterum er der husrum. Denne sauna kan være med til at øge befolkningstilvæksten på Bornholm. Foto©JørgenKoefoed.

Gudhjem-saunaen er blevet flyttet tættere på grill-og-røgeri-huset med alle sine 2 m2. Foto©JørgenKoefoed.

Lucas Schmidt, der er ejer og CEO for Café Provianten på havnen, er en venlig sjæl. Derfor  er det ham, der stod bag indkøb og opstilling af vildmarksbadet på indermolen. Nu har han tilføjet en sauna, hvor byens borgere og alle andre får mulighed for en svedetur sammen med kæresten eller vennerne. Svedekassen er aflåst, men nøgle kan afhentes hos Lucas [4076 8196] formedelst 35-40 kroner. Det er, hvad det koster at få varmet op. Det tager en lille time. Saunaen er placeret i bunden af havnen ved siden af grillen og røgeriet op mod åsen.

KUNST ELLER HVA?

Kunst eller stenbunke? Eller er det bare en form for panserværn? Foto©JørgenKoefoed.

DET HAR UNDRET Bloggen i mange år, at denne ufikse og lident skønne samling af betonbyggesten står stablet op foran indgangen til ferielejlighedskomplekset CASA BLANCA. Er det en slags anti-terror-foranstaltning, så kørende, rabiate islamister ikke kan køre direkte ind i bygningen og udrydde alle de vantro beboere eller er det bare et kunstværk?

Preben Nyborg Madsen har prøvet det meste … også at rapportere fra det berømte franske cykelløb – her til det hedengangne socialdemokratiske Aktuelt.

PREBEN NYBORG MADSEN er hverken gal eller genial, som jeg har skrevet i introen til hans tidligere blog-indlæg – påstår han selv … og så må det jo passe. Ellers er han uddannet journalist og har arbejdet på bla ’alt om Sport’ og TV2/Bornholm.

Her er Preben Nyborg Madsens tredje beretning:

Ægte kærlighed? Jeg havde ikke prøvet at være sådan rigtigt forelsket, før jeg i 1993 kom til Bornholm, men så faldt jeg til gengæld pladask ned i gryden, som ikke kun giver nærende vitaminer men også en hel masse smerte nogle år senere.

Mit møde med den bornholmske kærlighed – en tidligere såkaldt MISS SILD fra Hasles årlige sommerkonkurrence – startede således med, at jeg så et spændende læserbrev i den lokale tidende. Det var et usædvanligt hårdt angreb på en af Bornholms Tidendes nyansatte journalister, som fangede mit blik en tidlig formiddag på redaktionen på TV2/Bornholm.

HÅRD KRITIK

Da kritikken var granithård og uden sidestykke, sendte jeg straks et forsvar af den kvindelige journalists artikler til avisen. Da det blev trykt lå der dagen efter en smuk buket hvide liljer på mit bord på TV-stationen. Kollegaer drillede med, om jeg havde fået en kæreste, men da jeg så det lille kort vedhæftet buketten stod der blot ’Tak for støtten’.

Længe sad jeg halv bevæget over den smukke reaktion. Og tænkte at jeg måtte møde denne kollega, som havde så fine manerer og som skrev så interessant i avisen, så selv jeg tændte på hendes vinkler på kvinde-undertrykkelse. Især hendes person-interviews var overraskende gode og bragte læseren andre steder hen end normalt. De var kort sagt bragende godt skrevet og med intelligens og konsekvens nærmest debatskabende, samtidig med de tegnede et kært portræt af de interviewede.

Jeg ringede til hende og vi aftalte et møde hos hende privat senere på ugen.

SANDHEDER ILDE HØRT

Prebens store kærlighed – fotograferet i en fotobox på en banegård et sted i Danmark. Foto©Premas.

På Klingegade parkerede jeg min Toyota Celica foran et ganske lille fiskerhus og afventede åbning efter at have ringet på døren.

Et lyshåret kvinde midt i 30erne åbnede og modtog mig med et smil i de blå øjne. Hun var høj, vel proportioneret og nærmest modelagtig i udseende, så jeg ville også have stemt på hende til en Miss Sild-konkurrence.

’Kom inden for, jeg har lavet lidt frokost til os’, sagde hun.

Jeg måtte bøje hovedet for at komme gennem stuedøren, men så så et veldækket bord med alt fra vandene omkring øen. Røget torsk, rogn, muslinger dertil citronskiver, dild og persille, små kartofler i creme fraise sovs og tre flasker Alsace Riesling stillet til køl i spande med isvand.

Stearinlysene var tændt og jeg kiggede mig omkring. En ganske lille spisestue. Yderst hyggeligt og med designermøbler. Jeg satte mig på stolen og fik hældt de gyldne vindråber op i glasset.

Efter de indledende samtale-klicheer kom vi hurtigt ind til benet. At være på Bornholm og skrive sandheder var nok den største udfordring en journalist kunne komme ud for. Jeg havde samme problem som hende – bare på fjernsynet, hvor vi ikke bragte noget, som nærmede sig noget interessant eller sandt.

PREBEN RYKKER IND

Så kemien var straks til stede og de tre flasker Riesling forsvandt som dug for eftermiddagssolen. Vi havde så meget at snakke om, at jeg blev til en overnatning og siden aldrig rigtigt kom fra det lille fiskerhus. I stedet rykkede jeg min kuffert fra Aakirkebys førende hotel DAMS PÅ BAKKEN og ind i Klingegade ­– og vi blev sammen i tykt og tyndt de kommende tre år.

Vi var begge på midlertidige ansættelseskontrakter, som naturligvis ikke blev forlænget. Dertil var vi journalistisk nok for skæve og direkte. Og havde fingeren helt inde på pulsen af Bornholmske nyheder.

Og den går jo ikke.

ØENS FREMMEDE FUGLE

Men kærligheden blomstrede, vi tog på rejser udenlands og fandt nye vitaminer til at kunne klare at leve blandt bornholmerne, hvor vi var ’fremmede fugle’ eller som min kæreste udtrykte det ’drivtømmer’ …

Det endte med vi flyttede fra øen. Først til København og siden Esbjerg og der kunne tømmeret ikke drives til mere. Men de tre år sammen med en kollega, som gav mig al sin kærlighed, ændrede for alvor mit liv, vendte det op og ned. Jeg blev revet ud af normaliteten – om en sådan findes – og svævede om ikke på de lyserøde skyer, så dog gik kapgang på den bornholmske granit. Og da det hele endte, da forholdet som ’drivtømmer’ sluttede ved den jyske vestkyst, havde jeg kun tomhed, lidelse og smerte tilbage som følgesvende.

MENINGEN MED LIVET

Men sådan er kærligheden. Den gør både godt og ondt. Og jeg er glad for at have haft tæt kontakt med den største følelse i et liv. Ja, måske selve meningen og det mest væsentlige ved livet – kærligheden.

Trine Saabye, når hun hygger sig hjemme i huset i Nexø. Når hun er på skærmen, ser hun helt anderledes ud. Så er du advaret! Foto©TrineSaabyeFacebook.

SOM TIDLIGERE BEBUDET her på Bloggen vil din blog-skriver nu også optræde på fladskærmen. Her vil han styre slagets gang i programmet KUNST PÅ ØEN på Bornholms eget lokal-tv: ØENS TV.

Første gang sker på mandag [19. januar] kl. 21:00 – 21:30, hvor kunstneren Trine Saabye fra Nexø vil deltage i en forhåbentlig interessant samtale om livet og døden og kunsten.

ØENS TV ligger på samme kanal som DRs Tegnsprogskanal og sender hver dag to timer – som regel fra kl. 21 (undtagen torsdage og lørdage hvor der startes 21:30). Fladen indeholder 4 programmer, som ud over KUNST PÅ ØEN består af INGERS HJØRNE (fast 5 dage om ugen altid 21:30) med den tidligere præst Inger Lorentzen (hende med den røde alpe-hue), samtale med politikere samt et indslag fra øen. Der er nye programmer hver mandag, som så genudsendes hen over ugen. Programmerne bliver lagt på YouTube hver tirsdag [søg på oenstv].

Sådan vises KUNST PÅ ØEN:

Mandage 21:00-21:30

Tirsdage 22:00-22:30

Onsdage 22:30-23:00

Torsdage 23:00-23:30

Søndage 21:00-21:30

Fredage og lørdage genudsendes programmer fra 2014.

NU OGSÅ I AVISEN

OG IKKE AT FORGLEMME starter din blog-skriver også som klumme-skriver i Bornholms Tidendes Weekend-tillæg. Det sker hver 8. uge. Første gang lørdag 24. januar.

De øvrige bloggere er journalisten og reklamemanden Jacob Ludvigsen, direktør for DGI Karen-Margrethe Hansen Bager, gymnasie-eleven Siri Topsø Olsen, Tidende-journalisten Torben Østergaard Møller, www.flyttiludkantsdanmark.dk  -bloggeren Mette Fuglsang, forfatteren Dennis Gade Kofod samt en ottende, som bliver udpeget blandt avisens læsere – JA, det kunne blive dig, hvis du ringer til Weekendtillæggets redaktør Tommy Kaas.

Katamaranen Leonora Christine skal efter færgeforliget stadig være hovedfærgen mellem Bornholm og Ystad. Den startede med at sejle juni 2011. Skyder en fart af 40 knob [74 km/t] og har plads til 1.400 passagerer og 357 biler.

Som illustration til forliget kunne bruges Storm P.s tegning af hunden, der tigger ved bordet og efterfølgende bliver fodret med sin egen hale.

Det horrible Færgeforlig blev således ikke nogen gevinst for Bornholm – tværtimod … det blev det til gengæld for staten (og det er jo også os!)

Bornholms to toppolitikere klarede ikke opgaven. De var for svage. I et interview i TV2/Bornholm for nogle uger siden, blev de spurgt, om de havde gjort indvendinger mod en ny kostbar udbudsrunde for sejladsen 2017-27. Dertil svarede Viceborgmesteren guddødemig:

Vi er høflige folk. Vi svarer kun på det, vi bliver spurgt om!

WINNI OG STEEN VAR LIGEGLADE MED KONTAKTRÅDETS BESLUTNINGER

Enhedslistens Morten Riis sidder selv i Trafikkontaktrådet, og han mener, at Winni Grosbøll og Steen Colberg Jensen undslog deres mandat og dermed ikke respekterede Kontaktrådet beslutning. Her er hans anklage:

’Efter at to af trafikordførerne i Folketinget nu har gengivet deres oplevelse af et møde med henholdsvis borgmester Winni Grosbøll og viceborgmester Steen Colberg Jensen står det desværre klart, at de to ensidigt er gået efter at reducere taksterne.

Der var ingen i trafikkontaktrådet, der modsatte sig en nedbringelse af taksterne. Nej, faktisk udgjorde dette førsteprioriteten i det mandat, trafikkontaktrådet d. 15. september sendte videre til kommunalbestyrelsens godkendelse. Alligevel vil jeg vove den påstand, at borgmesteren og viceborgmesteren fortolkede deres mandat ganske selektivt, om ikke de ligefrem tilsidesatte det.

For der var nemlig en del andet i det mandat, de blev sat til at forvalte. Mandatet udtrykte et klart ønske om at bevare IC Bornholm og faktisk endda udbygge dets service. Der var et klart ønske om, at staten skulle oppebære olieprisstigninger, ligesom der blev udtrykt ønske om at bevare reservetonnagen.

De færreste havde vel forlods regnet ud, at den økonomiske ramme for forliget ville forblive de samme, 208 millioner kroner. Ingen havde heller næppe kunnet forudse, at regeringen ville tørre en olieprisstigning på 47 millioner kroner af på Bornholm. Men spørgsmålet er, om borgmesteren og viceborgmesteren ikke var klar over disse forudsætninger, da de på mødet fortsatte den ensidige brandtale for trafikal ligestilling. Det bekræfter to udsagn fra ordførere desværre.

Jeg er egentlig ikke særlig interesseret i hvem, der har skylden for, at tingene ikke gik, som vi havde håbet. Men når to repræsentanter direkte undslår sig et givet mandat, så bliver det til et spørgsmål om respekt over for de organer, man repræsenterer.’

Katamaranen Willum Clausen skal fortsat være reservefærge. Den blev taget i brug år 2000. Skyder en fart af 48 knob [89 km/t]. Kan rumme 1.055 passagerer og 215 biler.

Resumé: Trafikkontaktrådet blev på sit møde den 15. september 2014 enige om krav og ønsker til 3. udbud af færgebetjeningen af Bornholm. Der har været afholdt en række møder i forligskredsen i Folketinget om rammerne for det 3. udbud af færgebetjeningen og formand og næstformand for Trafikkontaktrådet har haft foretræde for forligskredsen den 26. november, for at fremføre de bornholmske krav og ønsker. Forligskredsen er endnu ikke færdig med sit arbejde.

Sagsfremstilling: Efter Trafikkontaktrådet blev enige om kravene og ønskerne den 19. september 2014, blev de fremsendt til Kommunalbestyrelsens behandling den 9. oktober 2014, og en enig Kommunalbestyrelse indstillede kravene og ønskerne, som efterfølgende blev fremsendt til Transportministeren og Folketingets Transportudvalg.

Efterfølgende har Folketingets forligskreds (som består af alle folketingets partier) afholdt en række møder, hvor man har drøftet Transportministeriets forslag til næste udbud.

Særlig opmærksomhed har den fremtidige destination for godtransporten fået, hvor Transportministeriet i en henvendelse til Trafikkontaktrådet og Kommunalbestyrelsen har en anden opfattelse af prisen for, at flytte godstransporten fra Køge til Ystad end de beregninger Trafikkontaktrådet fik udført hos ”Incentive”. Det har været anført, at Køgeruten skulle nedlægges til fordel for Ystadruten, men senest har Transportministeren været ude at dementere dette, så Køge ruten bliver ikke nedlagt.

Formand og næstformand for Trafikkontaktrådet fik foretræde for forligskredsen den 26. november 2014 og fik mulighed for at drøfte de bornholmske krav og ønsker, hvor lavere priser stadigvæk er hovedkravet. Møderne i forligskredsen er fortrolige, så der kan ikke refereres fra dette møde.

Hammerodde skal forsat sejle mellem Rønne og Køge, men samtidig også agere som reservefærge på ruten til Ystad – og evt. besejle Sassnitz. Den blev taget i brug april 2005. Skyder en fart af 18,5 knob [34 km/t]. Kan rumme 400 passagerer og 200 biler. Har 50 kahytter.

Resumé: På Trafikkontaktrådets møde den 19. juni og 15. september 2014 blev rådet enige om hovedindholdet af de krav og ønsker, man har til 3. udbud af færgebetjeningen til og fra Bornholm.

Kommunalbestyrelsen skal høres forud for afgivelse af de endelige bornholmske krav og ønsker, der afgives til Transportministeriet, idet Trafikkontaktrådets vedtægter bl.a. foreskriver, at Kommunalbestyrelsen skal forelægges disse krav og ønsker, inden de bornholmske ønsker endelig formuleres og fremsendes til Transportministeriet.

Indstilling og beslutning: Borgmester indstiller, at Kommunalbestyrelsen afgiver høringsvar til rådet på baggrund af de indstillede krav og ønsker fra Trafikkontaktrådet med henblik på opnåelse af trafikal ligestilling.

Indholdet i krav og ønsker til 3. udbud: Den nuværende færgekontrakt mellem Transportministeriet og ”Færgen” udløber 1. september 2017. Men af hensyn til forberedelse af udbud, udbudskontrakten, høring af EU kommissionen forhandlinger, m.v., skal de bornholmske ønsker og krav fremsendes til Transportministeriet i oktober måned 2014. Herefter optages forhandlinger mellem Transportministeren og de politiske partier i Folketinget, hvor de bornholmske krav og ønsker præsenteres. Når disse forhandlinger er tilendebragt, og hvor det forventes at Bornholms Regionskommune også bliver hørt og inddraget, skal der udarbejdes en såkaldt udbudsbekendtgørelse og selve udbudsmaterialet. Herefter er der en tilbudsfase og en tilbudsfrist med efterfølgende kontraktindgåelse, således at hele processen afsluttes med driftsstart den 1. september 2017.

Trafikkontaktrådet har derfor afholdt særligt to møder med fokus på formulering af krav og ønsker, nemlig den 19. juni og 15. september, som mere specifik drejede sig om at opstille de krav og ønsker man har til næste færgeudbud, og disse beskrives nærmere nedenfor.

Fra den nuværende færgekontrakt ønsker rådet videreført, dog med tilsvarende stigningstakst pr år for bl.a. flere afgange, følgende:

1) Den samlede kapacitet på de nuværende færger er tilstrækkelig

2) De samlede antal afgange er tilstrækkelige, dog altid som minimum 3 daglige afgange på Ystad- ruten, fordelt jævnt over driftsdøgnet.

3) Den samlede godskapacitet er tilstrækkelig, men generelt er det godserhvervets holdning, at der ikke er reelle 1500 lm gods til rådighed på Køge-ruten bl.a. på grund af færgens indretning, hvorfor det ikke er muligt at benytte den samlede lastkapacitet i praksis. Herudover bevirker færgens indretning bl.a. med dækindretning, at det tager for lang tid at losse og laste Ro Pax-færgen. Endelig har maskinkapaciteten vist sig i flere tilfælde, at være så begrænset i forskellige vejrligs typer, at der ofte opstår forsinkelser.

Herudover har rådet en række nye krav og ændringer til den kommende kontrakt, som er følgende:

4)  Nedsættelser af priser på passager, biler og gods. Fra Bornholms side er det altafgørende ønske en markant nedsættelse af prisen udtrykt som ”trafikal ligestilling”, et offensivt tiltag, der vil indvirke positivt på den bornholmske samfundsøkonomi. Trafikal ligestilling indebærer, at det koster det samme at sejle 1 km, som det koster at køre 1 km på landevej. Ønsket er med andre ord en færgetakst, der svarer til prisen på at køre en afstand svarende til Rønne-Ystad. En sådan takstmodel vil betyde mere end en halvering af normalprisen i høj- og skuldersæsonen på Ystad-ruten, der står for langt hovedparten af passagerbefordringen. Transportministeriet anslår forsigtigt i udkast til rapport, ”Rammerne for den fremtidige færgebetjening af Bornholm” en passagertilvækst på 10 procent og en biltilvækst på 30 procent baseret på tallet for 2012, men afhængigt af priselasticiteten kan væksten formentlig også blive større

5) Kapacitetsbehov Rønne-Køge og Rønne-Ystad: Nedenfor er anført krav til kapaciteten på Køge og Ystad ruten med angivelse af antal afgange og overfartstid. Disse kapacitetskrav svarer til det der er dag både på Ystad- og Køgeruten.

  *Note: Hvis afgangen fra Rønne til Køge er tidligere end klokken 19.30, kræver dette en aftentur (ikke tidligere end kl. 20.00) i døgnet til Ystad med min. 300 lanemeter gods. (Forkortelser: LM: Lanemeter Pbe: Personbil enheder)

6) Antallet af pladser til cykler på IC Bornholm skal øges. I øjeblikket er der ikke plads til alle cykler på Ystad-ruten og den fortsatte udbygning af cykelveje på Bornholm og markedsføringen af Bornholm som ”Cykel-Ø”, vil yderligere øge efterspørgslen på IC-Bornholm.

7) IC Bornholms tilskud på 32. mio. kr. om året: IC-Bornholm varetager en række funktioner som ikke leveres af ”Bornholmsbussen på Ystad-ruten. Det drejer sig om transport af cykler, barne- og klapvogne, kørestolsbrugere mv. Herudover transporteres værnepligtige, soldater og lejrskoleelever. Endelig kører IC-Bornholm til alle HF Leonora Christinas afgange inklusive de sene afgange

8) Olieprisstigninger skal bæres af staten. I øjeblikket bliver en del af olieprisstigningerne lagt oveni billetprisen. Men da staten i forvejen får skatter og afgifter fra olieforbruget anses det at være rimeligt at staten også bærer denne udgift

9) Der kan ses på passagertransporten på Køgeruten, såfremt transitproblemerne over Sverige kan løses. Passagertallet på Køgeruten er faldende, men der er stadigvæk er en række transithindringer over Sverige, der kan fordre, at man tager med Køge-ruten. Såfremt der findes en ordning med disse transithindringer, kan fortsat passagertransport over Køge, overvejes og det sparede provenu kunne bruges til nedsættelse af billetpriserne.

Povl Anker er blevet skrottet som reservekapacitet i det nye færgeforlig. Det betyder, at den heller ikke længere kan betjene de mange tusinde tyske turister. Færgen blev taget i brug 1978. Skyder en fart af 20 knob [37 km/t]. Har plads til 1.500 passagerer og 338 biler.

11) Hvis kontrakts perioden er længere end 5 år. I øjeblikketer kontrakts perioden 6. år. Såfremt man yderligere vil forlænge denne vil det fastlåse indholdet af færgebetjeningen for nye udviklingsmuligheder og derfor skal det sikres optioner/fleksibilitet i kontrakten, såfremt kontrakts længden er mere end 5 år. Bekymringen er, at jo længere kontrakts periode, jo større usikkerhed vil der være for, at kontrakten ikke vil matche den løbende samfundsudvikling på Bornholm og de behov som færgebetjeningen skal opfylde,

12) Der bør være indsigt i regnskaberne og ruteopdelte regnskaber, således at Trafikkontaktrådet kan følge økonomien på færgeruterne til og fra Bornholm. Som det er nu er det ikke muligt at se, hverken underskud eller overskud på færgebetjeningen til og fra Bornholm.

13) Der skal optages forhandling mellem Bornholms Regionskommune/Rønne Havn og Transportministeriet om de investeringer der er knyttet til færgedriften, herunder færgeanlæg og veje, og det må afklares, hvem der skal stå for finansieringen heraf. Som det er nu har Bornholms Regionskommune og især Rønne Havn haft relativt store investeringer efter hvert af de to færgeforlig

Hertil kommer en række mere specifikke og tekniske elementer, der skal tilrettes i den nye kontrakt, herunder:

14) 90 % reglen for ekstra afgange skal forbedres. I indeværende kontrakt er det sådan, at man får en ekstra afgang, såfremt der er 90 % udsolgt, men der skal være udsolgt med 90 % på alle afgange og det er nærmest umuligt. De dage hvor der er udsolgte afgange vil der altid være en afgang, men det er afgange f.eks. 22:30 fra Ystad som aldrig har været op på 90 % belægningsprocent. Så derfor skal denne regel ændres, så det kan blive realistisk at få ekstra afgange.

15) Afgange skal kunne flyttes i kontraktperioden efter oplæg af Trafikkontaktrådet ved behørigt varsel(løbende tilpasning af udbud og efterspørgsel)Som det er i indeværende kontrakt er det meget svært af udbudsretslige årsager at flytte afgange, så det i højere grad matcher det bornholmske samfunds ønsker til hvor afgange skal placeres. F.eks. har der ikke været efterspørgsel efter sene afgange 00:30 fra Ystad. Derfor har man ønsket at flytte disse til lørdage kl 10:00 i perioden april-oktober. Det har først været muligt rent sent i kontrakts perioden og ikke i det omfang man gerne ville.

16) Kombinationsbillet med Øresundsbroen. Der ønskes indført en samlet, rabatteret billet der også indeholder transport over Øresundsbroen, da rejsen ikke slutter i Ystad

17) Gratis trådløst internet ombord på færgerne. I øjeblikket er dette ikke muligt.

Supplerende sagsfremstilling og/eller Administrativ tilføjels : Herudover er der en række andre tiltag der påvirker færgebetjeningen og det kommende udbud

Trafikal ligestilling

Som det blev nævnt ovenfor, er hovedkravet fra Bornholm Trafikal ligestilling, og dette budskab er både politisk og administrativ kommunikeret bredt ud til regeringen, relevante ministre, folketingsmedlemmer og ministerier.

Budskabet er ikke bare fordelingspolitisk ved, at Bornholm skal have samme transportmuligheder som resten af Danmark, men i lige så høj grad et input til regeringens vækstdagsorden om vækst i hele Danmark. Trafikal ligestilling vil kræve et yderligere statsligt bidrag til færgebetjeningen af Bornholm, men give øget beskæftigelse og vækst på Bornholm og gavne hele samfundsøkonomien.

Arbejdsgruppe om det såkaldte landevejsprincip

Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, hvis opgave det er inden 1. marts 2015, at finde ud af hvordan det sikres, at danske ø-kommuner og småøer opnår bedre og billigere transport til resten af Danmark, både for biler og personer. Under dette arbejde ønsker Folketinget, at arbejdsgruppen skal analysere det såkaldte landevejsprincip, om det kan indføres, så transporten til og fra øer sker til priser, der svarer til udgiften ved kørsel over tilsvarende afstande på landevej. Det er dette princip, Trafikkontaktrådet hidtil har krævet og formuleret under overskriften: Trafikal ligestilling. Der er rettet henvendelse til relevante ministre om, at fremskynde arbejdsgruppens arbejde, da Transportministeriet allerede er i gang med at forberede udbuddet til færgebetjeningen af Bornholm.

Beløb til nedsættelse af erhvervstransport til og fra øerne

For at understøtte erhvervsudviklingen på øerne har regeringen afsat en årlig ramme på 50 mio. kr. i 2015 og 125. mio. kr. årligt fra 2016 og frem til en permanent nedsættelse af færgetaksterne for erhvervstransport til og fra øerne. Ordningen omfatter også Bornholm. Efter det oplyste vil der blive nedsat en arbejdsgruppe der skal se på fordelingen og der bliver løbende fulgt tæt op på dette arbejde fra Bornholms Regionskommune.

Borgmester Winni Grosbøll plejer at have en god og håndfast fremtoning – både under kommunalbestyrelsesmøder og når hun som her byder velkommen til Folkemøderne. Men over for Transportrådets medlemmer vaklede hun og blev from som et lam. Mon det er fordi, at hun ikke ville ødelægge sine chancer hos den socialdemokratiske top for en plads på tinge? Svaret blæser i vinden. Foto©JørgenKoefoed.

Kontaktrådets medlemmer

Bornholms Regionskommune:

Formand: Borgmester Winni Grosbøll (S)
Pedersker Hovedgade 72, Pedersker, 3720 Aakirkeby
Tlf. 30 18 19 79
E-mail: Winni.Grosboell@brk.dk

Næstformand: Viceborgmester Steen Colberg Jensen (V)
Rønnevej 22, Olsker, 3770 Allinge
Tlf. 30 18 19 57
E-mail: Steen.Colberg.Jensen@brk.dk

Kommunalbestyrelsesmedlem Erik Lund Hansen (S)
Ndr. Strandvej 42, Tejn, 3770 Allinge
Tlf. 30 18 19 52
E-mail: Erik.Lund.Hansen@brk.dk

Kommunalbestyrelsesmedlem Morten Riis (Ø)
Holkavej 6, 3760 Gudhjem
Tlf. 20 33 17 27
E-mail: Morten.Riis@brk.dk

Fonden for Business Center Bornholm
Bestyrelsesmedlem Morten Iversen
Jens Møller, Gudhjem A/S
Stationsvej 7
3760 Gudhjem
Tlf: 56 48 51 17
E-mail: morten@gudhjem.dk

DI-Transport & DI Bornholm
Morten Studsgaard
Bech-Hansen & Studsgaard A/S
Vesthavnsvej 4
3700 Rønne
Tlf: 56 93 15 00
E-mail: ms@bhstrans.dk

Bornholms Passagerforening
Formand Bjørn Anchèr Carlsen
Rønnevej 42, Bodilsker
3730 Nexø
Tlf: 29 26 17 33
E-mail: b.carlsen@tdcadsl.dk

LO Bornholm (2 stk)
Formand for LO Sektion Bornholm Ernst Jensen
Paradisvej 3
3700 Rønne
Tlf: 21 42 26 73
E-mail: ejlo@mail.tele.dk

Formand for 3F Bornholm Jens Skovgaard
Sandemandsvej 1
3700 Rønne
Tlf: 40 13 19 40
E-mail: jens.skovgaard@3f.dk

Handelsstandsforeningerne på Bornholm
Per Allan Hansen
Novasol A/S
Øernes Kaj 4
3700 Rønne
Tlf: 29 41 14 98
E-mail: per.allan.hansen@novasol.dk

Det bornholmske landbrugs Formandskollegium
Lars-Ole Hjorth-Larsen Brogård
Søndre Landevej 49
3720 Aakirkeby
Tlf: 56 97 40 35
E-mail: brogaard@agropartnere.dk

Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening
Birger Rasmussen
Ndr. Strandvej 49
3730 Nexø
Tlf: 23 45 42 90
E-mail: birger.rasmussen@outlook.dk

ATL – Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik
Erik Jørgensen
Ole Holm Transport ApS
Ved Lunden 15
3700 Rønne
Tlf: 56 95 04 18
E-mail: ej@ole-holm.dk

Kollektiv transport på Bornholm (BAT)
Lars Bjørn Høybye
BAT
Munch Petersens Vej 2
3700 Rønne
Tlf: 60 12 21 21
E-mail: lh@bat.dk

Danske Busvognmænd
Mark Palmquist
Gudhjem Bus
Lærkevej 7
3751 Østermarie
Tlf: 22 98 63 83
E-mail: gudhjem-bus@outlook.dk

DGI / Bornholms Idrætsråd
Formand i Bornholms Idrætsråd Carsten Hæstrup
Vestergade 8
3770 Allinge
Tlf: 21 51 91 41
E-mail: carsten@roegolfbane.dk

Brancheklub for Bornholmske Lejrskoleindkvarteringssteder (BBL)
Marian Lundh
Danhostel Rosengården
Bodernevej 28
3720 Aakirkeby
Tlf: 24 45 60 22
E-mail: boderne@danhostel.dk

Danske Handicaporganisationer
Ole Erling Lærke
Sankt Mortens Gade 28
3700 Rønne
Tlf: 21 66 17 48
E-mail: olaerke@gmail.com

Kai Svendsen står med en af sine mange kunstværker: En indkøbespose i bronze af Lise Honoré. Foto©JørgenKoefoed.

KUNSTNEREN KAI SVENDSEN – tidligere Næstved – slog sig for et par år siden ned i Gudhjem. Nærmere betegnet i Løkkegade 14, hvor han også har atelier og galleri i den høje kælder. Kai blev behørigt omtalt her på Bloggen sidste år i ikke mindre end tre blog-indlæg [19/3, 27/3 og 3/4] og nu kommer han altså også spil-levende på ØENS TV, hvor Bloggen vil tale med ham om hans liv, som ejer af et stort trykkeri i København, hvor han blev udråbt til Verdensmester i serigrafi-tryk.

Kaj har også været lidt af en mæcen for fattige kunstnere og blandt andet også arrangeret en udstilling sammen med Dronningen.

Se det på mandag [26. januar] kl. 21:00.

ØENS TV er på samme kanal som DRs Tegnsprogskanal og sender hver dag to timer – som regel fra kl. 21. Fladen indeholder 4 programmer, som ud over KUNST PÅ ØEN består af INGERS HJØRNE (fast hverdag 21:30) med den tidligere præst Inger Lorentzen, samtale med politikere samt et indslag fra øen. Der er nye programmer hver mandag, som så genudsendes hen over ugen.

Sådan vises KUNST PÅ ØEN:

Mandag 21:00-21:30

Tirsdag 22:00-22:30

Onsdag 22:30-23:00

Torsdag 23:00-23:30

Søndag 21:00-21:30

Fredag og lørdags genudsendes programmer fra 2014.

Hvis du ikke kan finde ØENS TV på dit fjernsyn kan du se alle udsendelserne på YouTube [søg: oens tv]. De nye kommer på om tirsdagen.

Mandagene 2. og 9. februar er MELLEM GUDHJEM OG PARIS rejst til byernes by for blandt andet at smage på køkkenchef Alain Ducasse’s gourmet-køkken. Det sker på Restaurant Jules Vernes, som er placeret på 2. salen i det sydvestlige ben i Eiffeltårnet. Derfor står tv-stationens ejer Calle Laursen for kunst-samtalerne i disse to uger.

Nedenstående blog-indlæg var din Bloggers første klumme i Bornholms Tidendes nyomlagte Weekendtillæg. Næste klumme kommer om 8 uger, når de 7 andre klummeskrivere har været på banen. Foto©JørgenKofoed.

Kære hr. statsminister Stefan Löfven

UNDSKYLD, at jeg sådan henvender mig i en tid, hvor du har travlt med at opretholde den totale magt over det ganske, svenske land. Jeg ved, at du i øjeblikket bruger al tid på at holde Sverigesdemokratene ude i en armslængdes afstand … og lidt til. Det må være hårdt.

Nuvel, det er dit problem … og er faktisk heller ikke derfor, at jeg henvender mig. Det gælder en noget mere prækær sag. Nemlig Bornholm – den lille klippeknold, der ligger lige syd for Mankell-land midt ude i Østersøen. Ja, der er faktisk faste, daglige  færgeforbindelser til Ystad og herfra togforbindelse til Danmark. Det er nemlig her bornholmerne hører til.

Men noget er sket.

Atomaffald og flygtninge

Det danske folketing bryder sig nemlig ikke om os. Vi kan ganske vist bruges til at opbevare atomaffald og krigsflygtninge på vores kaserner, plejehjem og vandrerhjem, men ellers rynker Mor Helle og alle de andre politikere på næsen af os. Vi lugter åbenbart for stærkt at fisk og grisegylle, til at vi er værd at være i stue med. Selv om lugten af fisk efterhånden er blevet fortrængt af pisselugten fra de snart 100.000 svin, der som de eneste vokser i antal på vores unikke ø.

Så derfor, hr. Löfven – hvordan ser du på muligheden for, at kunne tilbagetage Bornholm.

Et fejlslagent mord

Det var ganske vist min 6 x tipoldefars bror, der var hovedaktøren bag det brutale mord på Sveriges prægtige general Printzenskjöld i 1658 og den efterfølgende fatale overgivelse til danske Frederik III.

Det var en kæmpe fejl. Det tror jeg, at mange af mine medborgere har indset nu.

Der går en vittighed om, at bornholmere er svenskere, der har lært at svømme. Hvis det er rigtigt, tror jeg, vi er mange, der denne vinter vil gå til genoptræning i svømning og svømme tilbage, når Østersøen bliver lidt varmere. Hvis du gi’r os lov, hr. Löfven

Jeg håber, vi er velkomne – lige som eritrererne, syrerne og alle de andre kriseramte folkeslag I svenskere yder husly og beskyttelse. Og hvis det er en betingelse, sværger vi gerne Profeten – fred være med ham – troskab … bare vi kan blive behandlet lige så godt som dem på Gotland.

Krig mod Bornholm

Jeg ved godt, at danske F16-fly ikke lige frem kaster bomber over vores smukke byer, som russerne gjode det i forne tider. Men ét er sikkert: De danske folketingspolitikere – inklusiv de to fra Bornholm – har erklæret krig mod hele Bornholm.

Først huggede de den ene arm af os. Det var da de nedbrød fiskeriet. Nu har de haft sablen fremme igen og hugget den anden arm af: Turisterhvervet.

Jeg forstår selvfølgelig godt, at det er af ren og skær økonomisk nød, at det sidste hug er blevet gennnemført. For mens bornholmer-blodet sprøjter ud i lår-tykke stråler, hælder et enigt folketing et to-cifret milliard-beløb ind i en storstilet togplan, der skal sørge for, at århusianerne kan komme nogle få minutter hurtigere frem til Storstaden. Og man kan selvfølgelig ikke bruge de samme penge to gange

Tilbage til Sverige

Det er måske forståeligt, at Danmark satser på sine storbyer og ikke på mini-putten Rønne, som jo hverken har en højere læreanstalt eller en opera, og således ubrugelig i den store samennhæng.

Men alligevel er vi skuffede og forbløffede over denne mangel på interesse for et samlet Danmark.

Derfor hr. Löfven: Vi du have os tilbage?

Vi er sikre på, at Helle er til at tale med. Hun har rigeligt at se til med Færøerne, Grønland og Nordpolen. Så jeg tror, hun vil blive rigtig glad, hvis du tilbød din hjælp med et nyt statsborgerskab til os bornholmere.

På forhånd tak!

PS: Da vi for over 350 år siden overgav vores ø fra Sverige til det danske rige, fik vi som belønning afgiftsfritagelse på brændevin. Den blev selvfølgelig også frataget os efterfølgende … så det ville være et plaster på såret, hvis du sammen med et svensk statsborgerskab ville genindføre privilegiet og på den måde genoprette bornholmernes status som et stolt og ædrueligt folkefærd.