Udstillingshallen er omdannet til et veritabelt foto-atelje. Foto©JørgenKoefoed.

Claus Sonne gør klar til at forevige endnu et maleri fra Gudhjem Museums omfangsrige arkiv. Foto©JørgenKoefoed.

Ole Stigemo er vandbæreren, der holder styr på, hvad der er fotograferet, og hvad der ikke er. Foto©JørgenKoefoed.

DER SER MEGET tillukket ud på Gudhjem Museum. Især museums-tilbygningen, som har trukket sine skodder til. Det virker som om, alt er lukket og slukket, og ikke den mindste lille nullermand bevæger sig.

Men faktisk er det lige modsat.

Det store udstillingsrum syder faktisk af aktivitet.

Udstillingsudvalgets to medlemmer – Claus Sonne og Ole Stigemo – er i færd med at affotografere og katalogisere alle museets værker. Det drejer sig om cirka 500 malerier og skulpturer og mindst lige så mange tryk, tegninger og skitser af fx Ernst Køie, Oluf Høst og Tryde. Lidt af en opgave, som bliver 100% professionelt udført.

Claus Sonne – der er formand for Udstillingsudvalget – har i mange år arbejdet som reklamefotograf i København. Fotoudstyret er derefter. Når et maleri bliver affotograferet i extrem høj opløsning, kan man i en knivskarp kæmpeforstørrelse tælle hver eneste fiber i de bemalede lærreder.

BLOGGEN: Claus, hvorfor fotograferer du i så høj en opløsning. Et billede kommer jo til at fylde over 550 MegaBite, hvor et normalt amatør-foto højst bevæger sig op på 6-7 MegaBite?

CLAUS SONNE: Fx kan man se hver eneste ridse på et maleri. Så ved man i hvilken stand værket befinder sig i ved fx udlån.

BLOGGEN: Kommer dette kunst-arkiv på på Museets hjemmeside – lige som de mange historiske fotos fra Gudhjem?

CLAUS SONNE: Ja, det gør det, men her vil billederne optræde i lav opløsning. De tunge originalfotos kommer til at befinde sig på en anden server.

Årets første udstilling, som et et udpluk fra Museets gemmer, har fernisage 13. april kl. 14:00 – 16:00 og har herefter åbent hver dag kl. 11:00 – 17:00 til og med søndag 12. maj 2019.

I øvrigt er der generalforsamling i Gudhjem By- og Museumsforening onsdag 6. marts 2019 kl. 19:30 på Museet. Man kan melde sig ind  eller forny sit medlemskab ved indgangen. Men du kan også betale til bankkonto 0650 – 6595 624 620 eller mobilepay 86982 [ja, der er kun 5 cifre]. Medlemskabet koster 125 kroner/pr. næse/året.

Det koster kun 50 kr at komme ind på udstillingerne, men hvis du melder dig ind i Gudhjem By- og Museumsforening, som driver Museet, er det gratis.

HER NOGLE AF DE AFFOTOGRAFEREDE SIGURD VASEGAARD-SKULPTURER:

Fotos©ClausSonne/Gudhjem By- og Mindeforening.

VED ÅRETS FØRSTE ansøgningsrunde modtog den LOKALE AKTIONS GRUPPE [LAG] 4 ansøgninger, der alle endte med at blive indstillet positivt over for Erhvervsstyrelsen:

PARKGOLF BORNHOLM blev indstillet til at modtage ca. 9.000. kr. til etablering af ny virksomhed inden for oplevelser og udendørs-aktiviteter.

I HASLE arbejder Bytinget videre med at gøre området mellem havn og hav endnu mere indbydende. Indstillet til 150.000 kr. til et projekt, hvor de vil indrette et rekreativt område med legeplads.

Topscorer i denne runde blev dog PEDERSKER. Her arbejder lokale sammen med kommune og BOFA på et stort projekt, der betyder styrkelse af lokalsamfundet via socialt og bæredygtigt samlingssted ­– øget genbrug, nemmere adgang til lokale natur- og kultur-tilbud mm. Indstillet til 250.000 kr. ud af en forventet samlet indsats på ca. 2 mio. kr.

Inden for det maritime indstilledes ARNAGER Ø-HAVN til at modtage 490.000 kr. til slutarbejdet med byens karakteristiske bro. Broen anses som klar forudsætning for en fremtidig virksomhedsplan for havnen, hvor der forhåbentligt kan genopstå forskellige former for småvirksomheder.

HERUNDER LAGs NYHEDSBREV LETTERE BESKÅRET:

Bio-økonomi versus lokal økonomi: 16. januar var LAG-Bornholms koordinator Hans Jørgen Jensen, inviteret til et temagruppemøde i det Europæiske Netværk for Landdistriktsudvikling (ENRD). Mødet foregik i Bruxelles, og opdraget var at præsentere forsamlingen for LAG-Bornholms tilgang til bio-økonomi – set ud fra et helt og aldeles lokalt økonomisk og beskæftigelsesmæssigt perspektiv.

Præsentationen tog udgangspunkt i den bornholmske varmeplan fra 2013, hvor der er udarbejdet en række beregninger over økonomi og beskæftigelse sat i relation til økonomien for Bornholm. I følge varmeplanen fra den gang er det forudsagt at den store fjernvarme-investering vil generere rigtig mange nye lokale arbejdspladser samt en markant styrkelse af Bornholms økonomi. Nu – 5 år efter – og med udrullet fjernvarme i klippebyerne, ville det være særdeles interessant, at få analyseret det faktuelle resultat.

Selvforsyning: I tidligere nyhedsbreve har man kunne læse om øens fødevareudvikling, der trods et flot brand reelt har en utrolig lav selvforsyningsgad (estimeret 5%); samt perspektiver ved lokal proteindyrkning i øens landbrug – og også her ville det være spændende at få analyseret de såkaldte ‘dynamiske effekter’ ved øget selvforsyning.

Når man flytter et forbrug fra noget, man tidligere har importeret til noget, der produceres på øen, så må det nødvendigvis være positivt for den lokale økonomi og beskæftigelse. Ud over økonomi og beskæftigelse kan der være store miljømæssige gevinster at hente.

Miljømæssigt kan der også være udfordringer og negative sider. Fx kan det gå ud over biodiversiteten, hvis den øgede efterspørgsel af flis reelt betyder rydning af en lang række levesteder for øens vildt, fugle, bier m.m.

LAG-Bornholm vil forsøge at presse på for at finde finansiering til ovennævnte analyse-arbejder for at skabe nogle pejlemærker i den videre udvikling af øens bio-økonomi. Et område, som man anser for at have et meget stort udviklingspotentiale.

STÆRKT FÆLLESSKAB
De delegerede i Landdistrikternes Fællesråd har på et ekstraordinært årsmøde 23. november 2018 valgt at oprette en ny medlemskategori for de 29 lokale aktionsgrupper i Danmark. LAG-Bornholms formand Jørgen Hammer har i lang tid arbejdet for at dette skulle falde på plads – ikke mindst for at styrke et fælles talerør, der rækker langt ud over LAG’ernes interne linjer.

DET SVÆRE FISKERI

Ingen på Bornholm kan være i tvivl om, at øens fiskere har det meget svært. De sidste 30 år er det med ganske få undtagelser kun gået ned ad bakke for fiskerne i Østersøen. De fleste af de overlevende erhvervsfisker e henter da også en stor del af deres indkomst udenfor Østersøen ved fiskeri i Kattegat og Nordsøen. Fiskere, forskere og politikere slås om årsagerne. Går vi tilbage til før midt-80erne lå de årlige landinger af torsk på godt 200.000 tons, sild var der nok af, og laksen talt i styk rundede de 100.000 pr. år.

Så kom det massive overfiskeri, der på blot et par år fik fiskeriet til at kollapse. Så var der problemer med dioxin og tungmetaller. Dernæst kom fænomenet iltsvind, der medfører at torskens æg og yngel går til. Og da en ulykke sjælden kommer alene, har gråsælerne formeret sig voldsomt.

Hvis Østersø-fiskeriet var svært før, så er det snart helt umuligt. Østersøen er en kompleks størrelse med et øko-system, der helt tydeligt er ude af balance.

Østersø-fiskernes problemer kan ikke løses af Danmark alene. Der skal samarbejde til.

De seneste 3 år har det lokale LAG-sekretariat deltager i et årligt Østersø-fiske-seminar, der finder sted i Simrishamn. Her samles mellem 100 og 150 deltagende erhvervsfiskere, forskere, embedsfolk og politikere for at drøfte løsninger for fremtidigt fiskeri i Østersøen.

Svensk fiskeri er mindst lige så hårdt ramt som det danske. Af en aller anden grund er svenskerne mere løsningsfokuserede. På Bornholm hører vi mest om fiskernes årlige kamp for fiskekvoter kombineret med de senere års massive sæludfordringer. Svenskerne tager hele palletten vel vidende, at fiskeriet også var ved at uddø før sælernes hærgen.

FINSK DOKUMENTATION
Fra Finland koordineres et større fælles Fiskeri-LAG-projekt, hvor formålet er massivt og fælles dokumentation for sælernes skade på erhvervsfiskeriet. En finsk repræsentant var i november 2018 inviteret med til seminaret i Simrishamn for at fortælle om de foreløbige resultater af deres undersøgelse.

(F)LAG-Bornholm [F for Fiskeri] ville gerne have deltaget i projektet, men danske regler og manglende økonomi gjorde, at vi ikke fik lov, men til gengæld følges projektet tæt.

Efter at have samlet og sammenlignet de mange forskningsrapporter, der allerede ligger vedrørende sælskader, valgte man i første del af projektarbejdet, at gennemføre flere hundrede interviews med erhvervsfiskere i de 14 Østersø-fiskeri-LAG-områder.

Resultatet viser, at skader forvoldt af sæler varierer rigtig meget, men at de steder hvor sælerne er massivt til stede ligger de økonomiske skader typiske på ca. 50% af landingsværdien. I strategien for det videre arbejde vil man fokusere på tabet – ikke så meget blandt fiskerne (man ønsker ikke medlidenhed!), men meget mere på tabet af den kultur og de traditioner der forsvinder med fiskeriet.

REGIONALE FISKEKVOTER
Interessant var det også at høre ‘Länsstyrelsen for Skåne’, der ønsker en regionalisering af fiskekvoter – netop ud fra formålet om at genskabe små-skala-fiskeriet, kulturen, lokale fødevarer osv. Her konstaterer man blot, at det danske kvotesystem med omsættelige kvoter og den deraf afledte såkaldte strukturudvikling er ligeså ødelæggende for det lokale fiskeri som sæler, iltsvind, dioxin og tungmetaller!

BEKYMRING FOR SKOVENE

Når man taler om bio-økonomi og lokal-økonomi, kan man ikke komme uden om den bekymring, der i disse år breder sig på Bornholm vedrørende   øens skove.

Etablering af flis-baserede varmeværker i Åkirkeby og Hasle samt den nye flis-kedel på Østkraft har øget behovet for flis i en størrelsesorden, hvor de lokale skove ikke længere kan være med. Eller kan de? I 2015 sørgede LAG-Bornholm for, at forstkandidat Mads Frimann Olsen gennemførte et bachelor-projekt med titlen ‘Bæredygtig biomasse på Bornholm’. Fokus var alene en analyse af produktiviteten i de bornholmske skove. I følge hans analyse er der ca. 14.200 ha skov på Bornholm, svarende til en fjerdel af øens samlede areal. Heraf ejes godt 20% af staten, 15% af kommunen, og 65% er privat-ejet. Arealmæssigt fordeler det sig med ca. 60% løvtræer og 40% nåletræer. Den samlede vedmasse er opgjort til 3,5 mio. m3 træ, og den årlige tilvækst er beregnet til at være ca. 100.000 m3. Den årlige skovhugst er beregnet til ca. 90.000 m3, og heraf anvendes ca. halvdelen til flis. I følge samme analyse mangler der ca. 30.000 m3 flis før Bornholm bliver selvforsynende med biomasse.

Kigger man på øens skovdrift ud fra et klima- og bæredygtigheds-perspektiv er, er der yderligere grund til at se nærmere på udviklingen. Med tanke på Bright Green Island – de 8 Bornholmermål samt FN’s verdensmål, rimer det meget dårligt med store mængder af importeret flis.

Træ som byggemateriale er en af de allerbedste måder at binde CO2 på ­– og miljømæssigt sund fornuft. En rundspørge blandt nogle af nøgle-aktørerne tegner et billede af et manglende overblik og en mangel på enighed om, hvordan vi sikrer os en fremtid med en bæredygtig skovforvaltning.

Mads Frimann Olsen giver også et bud på en skovdriftsform, der optimerer gavn-, energi- og træ-produktion. Øget selvforsyning vil givet kunne styrke lokal-økonomien. Måske er det tid til at samle skov-folket samt andre interesserede i et fælles skov-projekt.

INSPIRATION FRA IND- OG UDLAND
2018 har været et år med deltagelse i mange seminarer/workshops og netværksmøder. Et helt centralt element af LAG- og FLAG-arbejdet er at udveksle erfaringer blandt de mange lokale aktionsgrupper i Europa. Med ca. 3.000 LAG/FLAG’er der alle arbejder ud fra samme metodiske tilgang – fokus er lokalsamfundets udvikling, nytænkning, netværk, samarbejde på tværs af sektorer som f.eks. fødevarer, kunsthåndværk og turisme; men også samarbejder på tværs af landegrænser eller blandt LAG/FLAG’er i de enkelte lande.

Når man drager ud, kan man komme til nærmest at føle sig som en ‘spion’: ”Er der noget her, der kan efterlignes i mit eget område?” Oplevelser med tangproduktion/-fiskeri i såvel Thy som Sankt Jean de Luz i Frankrig viser eksempler på småvirksomheder, der udvikles på baggrund af en lokal uudnyttede ressourcer, som vi også besidder omkring Bornholm. Ud for Vigo på den spanske vestkyst er det lykkedes at opbygge et fiske-brand baseret på lokalt, bæredygtigt fiskeri, hvor man ikke har været bange for at etablere marine-naturparker.

I et tæt samarbejde mellem lokalsamfundet, naturfredningsorganisationer og fiskerne har man fundet en vej til et marked, der vil betale ekstra for at være med til at sikre et bæredygtigt, kystnært fiskeri – og hundredvis af lokale jobs!

På Fyn kan man lave kvalitetsvin a la Sancerre, fordi man virkelig satser på viden og kvalitet. I Ungarn er et iværksætterpar ved at etablere en farm, hvor de i kælderplan dyrker fisk og i stueplan drivhus-tomater kombineret med insekter, der igen bruges som proteinfoder til fiskene. Man kan finde masser af spændende eksempler via de to europæiske netværks-hjemmesider: enrd.ec.europa.eu/_en, når det gælder landdistriktsudvikling og webgate.ec.europa.eu/fpfis/cms/farnet2, når det gælder udvikling af fiskeriområder.

NÆSTE ANSØGNINGSFRIST
Næste ansøgningsrunde har frist til aflevering af ansøgninger er 19. marts 2019. De indkomne ansøgninger vil blive behandlet på LAG-Bornholms bestyrelsesmøde 9. april 2019. Alle ansøgninger sker elektronisk via PROMIS. Find det via www.livogland.dk eller kontakt LAG-sekretær Hans Jørgen Jensen på 2042 3370 eller mail: hjj@lag-bornholm.dk.

På tiden er der ca. 530.000 kr. under landdistrikter og forventeligt ca. 450.000 kr. under det maritime til rådighed. Se www.lag-bornholm.dk for yderligere oplysninger Følg os på facebook: https://www.facebook.com/LAG-Bornholm-350231061808504/

HVAD ER LAG OG FLAG?
LAG og FLAG-ordningerne [F for Fiskeri] bestyres af Lokale AktionsGrupper, der er foreninger sammensat af en række interessenter fra lokalområdet herunder repræsentanter fra erhvervslivet, foreninger og offentlige myndigheder. Bestyrelsen for LAG’en eller FLAG’en ansætter en koordinator, der medvirker til at understøtte ansøgere og bestyrelsesmedlemmer i arbejdet med at søge om tilskud.

De lokale aktionsgrupper har udarbejdet deres egen lokale udviklingsstrategi, som er godkendt af Erhvervsstyrelsen.

Det er en forudsætning for tilskud, at projektet bidrager til at opfylde målsætningerne i udviklingsstrategien. Det er

LAG-Sekretariatet i Erhvervsstyrelsen, der på baggrund af en indstilling fra LAG/FLAG, foretager legalitetskontrol og træffer afgørelse om bevilling af tilsagn.

Hvad er LAG og FLAG midler?
Tilskudsordningerne for LAG og FLAG er udmøntet igennem Landdistriktsprogrammet og det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram. Programperioden er for begge 2014-2020.

Formålet med ordningerne er for både LAG og FLAG-ordningen at fremme vækst og etablering af nye arbejdspladser i de udpegede landdistriktsområder og fiskeriområder.

For LAG-ordningen er formålet desuden at styrke rammevilkårene i udpegede landdistriktsområder, særligt med henblik på at fremme bosætning.

 Peer Søndergård flyttede til Rønne i 1997 og har boet der lige siden. Han blev født 23. november 1933, og voksede op i Sydhavnen i København og gjorde som udlært maskinmester verdenshavene usikre.

På et tidspunkt blev han pustet af Gud. Det førte ham ind i Jehovas Vidner. Her er han stadig aktiv samtidig med, at han har fået den dille at lave en lampe næsten hver dag af genbrugsmaterialer. Lamperne kan ses & købes i hans nyåbnede GALERIE JE T’AIME – SANS ÉGAL [’Jeg elsker dig – uden lige’] … her taler han om sine lamper!

Elefant-lampen vil pynte i ethvert hjem. Foto©JørgenKoefoed.

I 2007 skrev han sine erindringer EN STENBRO DRENGS HISTORIE. Dem har Bloggen fået lov til at offentliggøre styk- og drypvis hen over de næste år

KAPITEL 44: FRA LEJLIGHED TIL HUS

1. JULI TØFFEDE vores Folkevognsbus fra København til Hirtshals med vores lille familie ombord. Det første vi lagde mærke til, da vi kom frem til Vendsyssel var, at træerne pegede mod øst, så det var tydeligt, at vinden kom fra vest. Vi var kommet til en egn i Danmark, som der virkelig stod blæst om, og det kom der også til at gøre om os.

Godt trætte nåede vi frem, og hvor var vi dog spændte på at se vores hus. Tænk at komme fra en lejlighed i Absalonsgade på Vesterbro til et hus i Hirtshals. Der var have til, men hvordan så huset ud?

Vi fandt nøglen og lukkede døren op, og hvad så vi? Et fuldstændigt nymalet og istandsat hus. Hvor var det dog lykkeligt, og straks sagde vi tak til Jehova for hans godhed og omsorg.

Så ringede det på døren. Det var min nye mester, der kom og bød os velkommen til Hirtshals. Han sagde, vi måtte være trætte og sultne: ”Kom med mig hjem. Min kone har maden parat”. Vi sagde pænt tak. Straks mærkede vi, at det var mennesker af en helt anden støbning. Vendelboerne er nogle særlige jyder.

FLINKE MENNESKER

Jeg fik en dag til at pakke ud i, og så skulle jeg møde på arbejdet. Alt var nyt. Der ventede os en stor overraskelse, da vi åbnede vores jernbanevogn. Alt lå hulter til bulter, og meget var direkte slået i stykker, men det fik vi erstatning for. Men da vi fik det hjem, lappede jeg det meste sammen igen og stak pengene i lommen.

Men det var ikke bare mester, der var flink. Menigheden i Hjørring, som vi skulle høre til sendte en bror for at hjælpe os med at flytte ind. Han hed Herman Thomsen. Han var Falck-redder. Hvor er det dog skønt med brodersamfundet, som jeg har gentaget gang på gang over for mine børn. I kan rejse hele jorden rundt. Når I bare holder jeg inden for brodersamfundet, har I altid et sikkerhedsnet under jer.

Ugen efter vi var flyttet ind, blev der oprettet en gruppe i vores hjem. Der kom brødre fra Hjørring Menighed og hjalp os til at begynde med. Det teokratiske flag var plantet i Hirtshals. Der var etableret et brohoved.

Forsættes …

To uger før 2. Verdenskrigs afslutning er Willi Herold [Max Hubacher] på flugt. Udhungret og forfrossen finder han en kuffert med en kaptajnsuniform. Pludselig tager hans liv en dramatisk drejning. Foto©MiracleFilm.

NOGLE GANGE er det ganske svært at forfatte filmomtaler. En lovende film, der er blevet bestilt hjem for flere måneder siden, viser sig nu at være et flop. Anmelderne hader den, publikum flygter ud af biografen. Så hvordan vinkler man lige den?

Andre gange har biografdirektøren heldigvis valgt rigtigt og gjort arbejdet let for skribenten. Og dette er en af disse uger. Den tyske film KAPTAJNEN med den autentiske historie om en tysk desertør, der i 2. Verdenskrigs sidste uger finder en kaptajnsuniform, som får alle til at adlyde ham, er blevet modtaget med et brøl af begejstring af anmelderne.

Her er et lille udpluk af adjektiverne fra en håndfuld danske anmeldelser: Et mesterværk. En af årets allerbedste film. En seværdig genistreg. Både dybt underholdende og tankevækkende. Frygtelig interessant. Absolut fyldestgørende og historisk hårrejsende.

Den sande historie er denne: To uger før krigens afslutning er Willi Herold på flugt. Tyskland er i opløsning og moralen i forfald. Soldater deserterer i hobetal. Det er så slemt, at enhver soldat, der er kommet væk fra sit regiment, risikerer at blive skudt som forræder. Anarki og vilkårlige mord har erstattet lov og orden.

Ved et lykketræf undslipper Willi sine forfølgere og har held til at gemme sig, men han må stjæle for at overleve. Udhungret og forfrossen finder han en kuffert i en forladt bil. Den viser sig at indeholde en uniform tilhørende en højtdekoreret kaptajn i Luftwaffe. Han tager den på bare for lige at se, hvordan det føles, men indser straks, at klæder skaber folk.

Ingen betvivler for alvor hans tilranede rang og inden længe er han kommandant i en fangelejr, hvor han nådesløst myrder løs blandt sine egne. Hvorfor…? Fordi han kan…

KAPTAJNEN
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 7. februar til og med onsdag 13. februar
Hverdage klokken 19:15
Weekend [lør-søndage] kl. 16:15 med GRATIS KAFFE.
Biografcafeen åbner 45 minutter før forestillingens start
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 118 minutter
Censur: 15+.

Anmelderne var rimelig begejstrede:  

Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten: Det er ambivalensen, f. eks. i volden (hvornår er den fortjent, og hvornår er den grundløs), der gør KAPTAJENEN til en grusom, men også frygtelig interessant film.
4 stjerner ud af 6

Uffe Stormgaard, netmediet Cinemazone: … det, der gør filmen så forbandet vedkommende, er at vi under vejs (heldigvis kun glimtvis) identificerer os med den ondskab og amoralitet som Willi må udvise for at overleve. Vi gennemlever umenneskelighedens overtag i overlevelsens navn. Pludselig er vi medskyldige. 4 stjerner ud af 6

Rasmus Stenbæk Iversen, filmmagasinet Ekko: Man forlader ikke KAPTAJNEN og historien om Hauptman Herold med en optimisme på menneskehedens vegne. Til gengæld er værket en filmisk opløftende oplevelse, der både taler til sanserne og hovedet. 4 stjerner ud af 6

Tue Løkkegaard, netmediet Soundvenue: … tilsat smukke billeder i sort-hvid og en bestialsk lydside står KAPTAJNEN som en forfærdende god film. 5 stjerner ud af 6.

Film Fakta
KAPTAJNEN
Originaltitel: Der Hauptmann
Alternativ titel: The Captain
Instruktion: Robert Schwentke
Medvirkende: Max Hubacher, Milan Peschel, Frederick Lau, Waldemar Kobus, Alexander Fehling, Shannon Staller, Samuel Finzi, Wolfram Koch, Bernd Hölscher med flere
Produktion:Frieder Schlaich
Manuskript: Robert Schwentke
Fotografi: Florian Ballhaus
Klip: Michal Czarneski
Scenografi: Harald Turzer
Musik: Martin Todsharow
Land: Frankrig, Tyskland, Kina, Polen og Portugal
Sprog: Tysk
Produktionsår: 2017
Biodistributør: Miracle Film.

Første kursushold var 0. klasse fra Friskolen i Østerlars. Her viser Käthe vor vandholdige klode frem for de videbegærlige små. Foto©KennethBoHansen.

Til sidst skulle der leges med vandet. Foto©KennethBoHansen.

DE BORNHOLMSKE BØRN mellem 5 og 8 år er videbegærlige, så der blev  lynhurtigt udsolgt, da bibliotek.brk.dk annoncerede to kurser om VAND OG MILJØ under titlen VILD MED VAND på Gudhjem Bibliotek. Derfor oprettede man yderligere to kurser. Da også disse blev udsolgt på rekordtid, blev der tilføjet et femte. Det er også udsolgt.

Men under et 5-møde på Gudhjem Havnebar PROVIANTEN blev der ytret et ønske, om kursus-lederen Käthe Bruun Jensen ikke også kunne afholde et kursus for voksne.

Det kunne hun åbenbart.

Det kommer til at finde sted torsdag 28. februar kl. 19:30 på Gudhjem Bibliotek. Der er plads til 20, det varer 1,5 time, og det er gratis.

Der SKAL reserveres plads hos Biblioteket i Rønne på telefon 5692 6800.

Er der noget bedre end ren luft uden trafik-kaos, som her i Pontevedra? Foto©www.spain.info

I PONTEVEDRA i Nordspanien har borgmesteren smidt bilerne ud af byen for at skabe plads til fodgængerne. Det har gjort, at 75% af byen er gjort til gågade – resten er overladt til bilerne. Byen var kendt for sit trafikale helvede. Endeløse bilkøer og forurening var en del af dagligdagen.

På en reportage på TV2 for nylig siger Borgmester Miquel Anxo: ”Byen virkede ubehagelig, aggressiv og farlig. Støjende. Den jog borgerne ud af deres egen by med den store mængde biler, der var. Hotelbranchen, butikkerne og restauranterne var i mod. Men byen er blevet mere dynamisk. Der er mere økonomisk aktivitet. Og vi er gladere. Det er vigtigst af alt.” Og en kvinde fra byen tilføjer: ”Det er fantastisk at kunne gå med børnene uden at tænke på trafikken. Det er fantastisk. Alle byer burde være sådan”.

Der er lagt op til et opgør med den tiltagende og meget generende bil-trafik i Gudhjem om sommeren – allerede i 2008. Foto©JørgenKoefoed.

”I TURISTSÆSONEN kan man opleve et sandt trafikkaos i Gudhjem med bilister, der cirkler rundt i gaderne, mens de venter på en ledig parkeringsplads på havnen. Det skal være slut. Turisternes biler skal ud af byen. Til gengæld skal der indsættes en shuttlebus, der kan transportere folk gennem Gudhjem, herunder ad den stejle Brøddegade.”

Ovenstående citat fra Bornholms Tidende kunne være klippet i sidste uge …. men, nej, nej, nej. Citatet er ganske rigtigt fra Tidende, men det er i dag lige nøjagtig 11 år siden – 10. februar 2008 – at bladets lokalredaktør Tove Laursen indledte sin artikel om Gudhjem, der nu skulle være bilfri i højsæsonen.

Og som artiklen slutter:

”ASTE [Allinge-Sandvig Turist- og Erhvervsforening] og Gudhjem By- og Mindeforening vil nu nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med processen”.

Bortset fra at ASTE er nedlagt og erstattet af Gudhjem Handels- og Erhvervsforening, og at byforeningen er omdøbt til Gudhjem By- og Museumsforening er der ikke sket en dyt-båt siden. Der er stadig tiltagende trafik-kaos i Gudhjem i højsæsonen. AK!

Jo, for resten! De to foreninger har sidste år atter haft planerne fremme om en shuttlebus, som er lagt frem for kommunen. Den er til gengæld blevet modtaget mere positiv end nogensinde. Således bliver der til sommer formentlig oprettet en større P-plads på den såkaldte ’hotelgrund’ på vandsiden ud til Melstedvej. Men om der er en shuttlebus på vej …. hmmmm. Svaret blæser i vinden.

Bloggen vender tilbage 10. februar 2030 med en situationsrapport.

Nyhederne er hentet fra nyhedsbrevet NEWS ØRESUND.

NYE PERRONER BYGGES UNDER METROEN VED
KØBENHAVNS LUFTHAVN

Flere togpassagerer på tværs af Øresund og flere flypassagerer til Københavns Lufthavn betyder, at stationen i lufthavnen skal udvides. Foto©NewsØresund.

KAPACITETEN RÆKKER IKKE til fremtidens togforbindelse til og fra Københavns Lufthavn. Derfor planlægger regeringen en udvidelse af stationen i lufthavnen fra to til fire platforme, og at bygge et nyt parkeringshus til mere end 2.000 biler. Investeringen anslås at koste 2,5 mia. kr., og skal finansieres af indtægterne fra P-huset.

Lufthavnen investerer i øjeblikket     20 mia. kr. i en kapacitetsudvidelse, så man kan klare en stigning fra 30 mio. til 40 mio. årlige passagerer. Samtidig fortsætter togtrafikken over Øresundsbroen med at stige.

Alt i alt betyder det, at den nuværende kapacitet på togstationen ved lufthavnen ikke rækker.

Planen er at bruge godstogssporet, der kører uden om lufthavnen, og at bygge en ny station under metrostationen. Dermed skabes to nye passager-perroner parallelt med den nuværende station.

Når den nye station er klar, ændres trafikken så til, at tog i en retning stopper ved den nuværende station, mens togene i den anden retning stopper ved den nye station under metroen.

Projektet forventes færdiggjort inden 2025.

S-TOG TIL HELSINGØR

Kronborg er Helsingørs vartegn – og om føje år kan du komme dertil med S-toget og eventuelt køre videre til Helsingborg. Foto©ThomasRahbek/www.visitnordsjaelland.dk.

BYGGES KYSTBANEN mellem København og Helsingør om til trafik med S-tog, kan det indebære at Øresundstogene ikke kan køres gennem en fremtidig tunnel mellem Helsingborg-Helsingør og videre til København. Det mener Region Skånes tidligere regionrådsformand Henrik Fritzon, som pointerer at S-tog anvender en anden teknisk standard end de nuværende Øresundstog.

Henrik Fritzon fortæller: “Der har været diskussioner med tre forskellige danske transportministre, og det er blevet fremført, at S-tog på Kystbanen vil hindre, at Øresundstogene kan køres i en ringlinje rundt om Øresund, når HH-tunnelen er færdig. De tidligere ministre har svaret, at det ikke er aktuelt. Så jeg blev lidt bekymret over, at den nuværende transportminister tager spørgsmålet op igen”.

I august 2018 mødte Henrik Fritzon og Danmarks transportminister Ole Birk Olesen på Malmö Centralstation. De indgik en historisk aftale, som indebærer at Skånetrafikken i fremtiden overtager koordineringen af udbuddet på Øresundstogtrafikken, også på den danske side. Samtidig stopper Øresundstogene i 2022 med at køre på Kystbanen til Helsingør, og får i stedet Østerport som ny slutstation.

Der pågår stadig en statslig dansk-svensk undersøgelse af muligheden for at bygge en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør, som skulle kunne være færdig omkring år 2030.

FLERE FLYTTER FRA DANMARK TIL SVERIGE

Hej dansker! Hvis du ikke har råd til en lejlighed i København, så flyt til en billig i Skåne!

DE SENESTE TO ÅR er flere flyttet fra Sverige til Danmark. Det har nu ændret sig – igen. I tredje kvartal 2018 flyttede 442 til Skåne mod 339 i samme kvartal 2017. Tallene er dog langt fra rekord-årene i midten af nullerne, hvor 1.228 danskere flyttede hinsidan. Det nye ryk kan skyldes, at den danske krone er blevet extra stærk over for den svenske. Således er ejendoms- og lejligheds-priserne i Skåne blevet særdeles fornuftige modsat de efterhånden temmelige barokke priser i København.

NU SKAL SVENSKERNE OGSÅ HAVE REJSEKORT

Nu vil svenskerne også have et Rejsekort ligesom danskerne. Foto©NewsØresund.

DEN NYE REGERING vil satse hårdt på at intensivere infrastrukturen. Blandt andet skal landets billetsystemer strømlines, så det er muligt at rejse landet rundt på ét og samme kort – altså en kopiering af danskernes rejsekort. I den forbindelse igangsætter regeringen næste år en undersøgelse, der skal se på, hvordan man kan realisere systemet, og efter planen skal det så indføres i 2022.

Andre vigtige infrastruktur-satsninger bliver blandt andet, at den nationale transportmyndighed ’Trafikverket’ får til opgave at drive nattog med daglige afgange til flere europæiske byer. I samme stil skal ‘Trafikverket’ gøre det enklere at bestille udlandsrejser med tog. Et andet punkt bliver – ligesom i Danmark – at stoppe salget af nye benzin- og dieseldrevne biler. Og så skal der ikke mindst afsættes 700 milliarder svenske kroner til investeringer i veje og jernbaner i hele landet. Blandt andet skal stambaner for højhastighedstog mellem Stockholm, Göteborg og Malmø samt de nærliggende regioner og byer langs strækningen sammenkobles. Fokus på infrastrukturelle satsninger understreges kun yderligere af, at der med Stefan Löfvens nye regering er kommet et eget ministerium for infrastruktur, hvor det tidligere lå under Erhvervsministeriet.

FLERE LADESTANDERE I SVERIGE

Den nye regering lægger op til større klimasatsninger herunder flere penge til ladestandere til el-biler. Foto©NewsØresund.

I REGERINGENS FORÅRSBUDGET lægges der op til større klimasatsninger, herunder flere penge til ladestandere til el-biler. Dermed bryder regeringens politik med den borgerlige finanslov, der blev stemt igennem i december under den stagnerede regeringsdannelse. Gennem ansøgninger til den svenske miljømyndighed ’Naturvårdsverket’ har det siden 2015 været muligt for svenskere, at ansøge om statslig bistand til oprettelse af ladestationer. Det er blevet til 3.207 ansøgninger til en samlet pris af godt 10 milliarder svenske kroner.

FLERE PENGE TIL POLITIET I MALMØ

Sverige må bide i det sure æble: Mere politi på gaden. Med indvandringen er kriminaliteten ikke alene vokset, men også blevet grovere.

DEN NYTILTRÅDTE indenrigsminister Mikael Damberg (S) har som førsteprioritet, at styrke politiet i Malmø grundet den relativt høje grad af kriminalitet i området. Men det er ikke blot et spørgsmål om mere politi, men et spørgsmål om større samfundsmæssige indsatser, siger ministeren, der fra sine nye i cheflokaler har oplevet kriminaliteten i Malmø på nært hold.

”Jeg har også oplevet Malmøs forskellige boligområder og set de store problemer, som ejendoms- og butiks-ejerne påvirkes af i de udsatte områder”, siger han til Dagens Nyheter og fortsætter: ”Ejerne tvinges blandt andet til at tegne dyre forsikringer samt at investere i forskellige sikkerhedsforanstalt-ninger – penge der altså kunne have været brugt bedre andetsteds”.

Ja, man må konstatere, at de barske realiteter endelig har åbent øjnene for de politisk korrekte socialdemokrater!

NY POLITISKOLE I MALMØ

Lovens lange arm kan snart strække sig lidt længere, efter der for første gang er blevet åbnet en politiskole i Malmø. Foto©NewsØresund.

MANDAG 21. JANUAR 2019 blev dagen, hvor 96 studerende for første gang indtog skolebænkene i Malmøs nye politiskole. Skolen er en del af Malmø Universitet, hvor undervisningen også vil foregå til at starte med indtil efteråret, hvor nye lokaler i Västra Hamnen – i den nordlige ende af byen – står klar.

“Skolen vil gøre, hvad den kan, for at sikre, at de studerende klædes godt på til livet som betjent, der i stigende grad præges af mere og mere kompleks kriminalitet”, mener Carolina Mellgren, docent samt ansvarlig for politiprogrammet på Malmø Universitet i en pressemeddelelse. Hun fortætter: ”Vi vurderer, at det er af største betydning, at vores fremtidige politibetjente opnår de rette kompetencer for at møde problemer, så som grov kriminalitet, der eksisterer her i Malmø og i resten af landet”.

Der er flotte kostumer i THE FAVOURITE, men under den royale facade lurer vanviddet og intrigerne – og en forrygende komedie. Her Emma Stone som den intrigante kusine Abigail. Foto©Yorgos Lanthimos / TwentiethCentury FoxFilmCorporation.

 Af Bloggens filmexpert fra Gudhjem Uptown, Jesper Rovsing Olsen: 

MED TITLEN in mente er det meget passende, at THE FAVOURITE er en af årets største Oscar-favoritter. Hvis du har en mistanke om, at det er fordi, at THE FAVOURITE er en såkaldt paryk-film, er det berettiget nok, for det er velkendt, at filmakademiet har en forkærlighed for historiske kostume-dramaer.

Men under parykkerne gemmer sig en skarp og absurd komedie, hvor intrigerne ved det britiske hof i 1700-tallet bliver behandlet, som var det Donald Trumps Hvide Hus det handlede om. Hovedpersonen er den smågale dronning Anne, der hellere vil lege med sine kaniner. Hendes fortrolige ven og hemmelige elskerinde, hertuginden Sarah Churchill, manipulerer med dronningen fra sengekammeret. Da Sarahs unge og ærgerrige kusine Abigail indfinder sig på hoffet, er der lagt op til en bitter og skamløs rivalisering om regentens gunst.

Det går ikke stille for sig, og anmelderne er ved at falde ned ad stolene af grin. Også herhjemme: Den er ”sprudlende, bedårende og smågrotesk,” skriver Berlingske og kalder det for ’årets sjoveste film.’ Politiken fastslår, at det er et ”helstøbt, overlegent værk.”

Rollerne er besat af et fremragende trekløver af kvindelige stjerner, hvor en af dem endnu ikke er kendt i Danmark. Men det er hun inden året er omme. Olivia Colman, der spiller den gale dronning, spiller nemlig også Dronning Elizabeth II i næste sæson af ’The Crown’, der får tv-premiere senere på året. Olivia Colman er forgudet i England, og med hendes fuldstændig fremragende præstation i THE FAVOURITE begynder man at forstå hvorfor.

THE FAVOURITE
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 14. februar til og med onsdag 20. februar
Hverdage klokken 19:15
Weekend [lør-søndage] kl. 16:15 med GRATIS KAFFE
Biografcafeen åbner 45 minutter før forestillingens start
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 119 minutter
Censur: 11+.

Anmelderne var stærkt begejstrede:

Eini Carina, Politiken: Parykfilmen THE FAVOURITE om seksuelle magtspil blandt kvinder ved det engelske hof er et helstøbt, overlegent værk. 5 hjerter ud af 6

Ida Rud, Berlingske: … der er mange uforglemmelige ting ved Yorgos Lanthimos sprudlende, bedårende og smågroteske THE FAVOURITE, der formentlig er – og bliver ved med at være – årets sjoveste film.
6 stjerner ud af 6

Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten: Det er tit vanvittigt morsomt, ofte latterligt, men allermest gennemsyret af en oprigtig interesse og nysgerrig ømhed over for hovedkaraktererne, der spilles med skarp elegance ... 6 stjerner ud af 6

Bo Green Jensen, Weekendavisen: Den er mærkelig, vild og dybt misantropisk. Men alligevel skarp og autentisk funderet. Nænsom nok på uventede steder. En film, der smager som mørnet fasan. Kald det historisk (sur)realisme.

Katrine Hornstrup Yde, Information: Når man smører absurd ud over noget, der i forvejen er absurd, punkterer det almindeligvis det sjove og det indsigtsfulde. Men smører man den græske mestergakker Yorgos Lanthimos ud over Englands hof anno 1705 i den netop oscarnominerede THE FAVOURITE, bliver det til dybfølt vanvid.

Lee Marshall, filmmagasinet Ekko: Der er ikke langt fra palads til mødding i Yorgos Lanthimos’ sprudlende kostumekomedie, som med bidsk satire og en trio af topskuespillere rammer både datiden og nutiden med samme træfsikkerhed. 6 stjerner ud af 6

Freja Dam, netmediet Soundvenue: De tre boss-ladies udgør et sjældent fornøjeligt triumvirat i historien om to hofdamers magtkamp for at vinde den svagelige dronning Annes gunst i 1700-tallets England.
5 stjerner ud af 6.

Film Fakta
THE FAVOURITE
Instruktion: Yorgos Lanthimos
Medvirkende: Olivia Colman, Emma Stone, Rachel Weisz, Nicholas Hoult, Joe Alwyn, Mark Gatiss, James Smith, John Locke, Ben English, Wilson Radjou-Rujalte, Liam Fleming med flere
Produktion: Ceci Dempsey, Ed Guiney, Yorgos Lanthimos og Lee Magiday
Manuskript: Deborah Davis og Tony McNamara
Fotografi: Robbie Ryan
Klip: Yorgos Mavropsaridis
Scenografi: Fiona Crombie
Caster: Dixie Chassay
Land: Irland, USA og Storbritannien
Sprog: Engelsk
Produktionsår: 2018
Selskab: Film4, Element Pictures, Waypoint Entertainment og Scarlet Films
Biodistributør: Twentieth Century Fox.

Brøddegade 25 – nu med tre forretninger: Brugskunst & Bobler, Frisør og Thai Take Away. Foto©JørgenKoefoed.

Katrine Collin står bag Bornholms første økologiske frisørsalon: Ø-KLIP. Foto©KatrineCollin.

GUDHJEMS VELBESØGTE restaurant og havnebar PROVIANTEN er 110% økologisk. Ja, selv saltet og peberet har stemplet ØKO i nakken. Det er der vist ingen spisesteder her til øs, der kan prale med.

Nu kan Gudhjem i næste uge se frem til endnu et nøk ØKO. Det sker når Bornholms eneste økologiske frisør åbner midt på den stejle Brøddegade.

Katrine Collin flyttede til Oxholmvej ved Gudhjem for to-et-halvt år siden. Inden da havde hun salon på Frederiksberg. Hun er uddannet hos Frisør Zangenberg på Ordrupvej i Charlottenlund, hvor hun som den eneste til svendeprøven i 2012 kunne score FAGETS MEDALJE. Det er ikke noget, der sker hver dag; faktisk så sjældent, at trofæet overrækkes ved en audiens hos Dronningen. Så det faglige skulle vist være i orden.

Det bliver i første omgang ikke mulig blot at dumpe ind, og få sat krøllerne. Der skal bestilles tid på forhånd – og som et særligt tilbud til de udearbejdende kan man blive betjent kl. 16:00 – 21:00 om mandagen. Ring på 31 125 126 tirsdag-fredag kl. 11:00 – 12:30 og bestil tid.

Selv om Katrine Collin kun benytter øko-produkter [Organic Way] – det gælder også det, man bliver budt på under klipningen – er priserne på niveau med øens andre klippere. Damer og herrer med kort hår må slippe 295 kr. og dem med længere år må bløde en extra hund.

INDRETNING, NIPS & HYGGE I WIILA WILLA KULLA

Henriette Willaredt flyttede sammen med sin bornholmske kæreste Jesper Kure til Rønne 1. juni 2017. Et halvt år efter købte de hus på Gudhjemvej. Foto©HenrietteWillaredt.

Lokalet på Brøddegade 25A er to-delt, så udover frisørsalonen åbner Katrines makker Henriette Willaredt butik i den anden del med brugskunst fra HouseDoctor og Ib Laursen samt helse-mærket MERAKI. Hun kalder butikken Willa Willa Kulla – en kombination af eget navn og Pipi Langstrømpes fantastiske univers. Henriette starter med at holde åbent mandage kl. 15:00 – 20:00, tirsdage, onsdage og torsdage kl. 10:00 -14:00 samt udvalgte lørdage, som vil blive annonceret på Facebook. Lukket fredage og søndage, men der vil selvfølgelig også være adgang til butikken, når Katrine er i gang med saksen. I højsæsonen øges åbningen naturligvis.

Som et extra pift til hyggen sælges prisvindende bobler fra Böhmen i Tjekkiet. Det er det nye og unge firma ’Bohemia Wines’ fra Otterup på Fyn, der står bag denne nye, vinøse import til Danmark.

DU ER INDBUDT TIL ÅBNINGEN
Katrine og Henriette viser butikkerne frem ved en reception i morgen
lørdag 16. februar – kl. 11:00 – 14:00,
hvor alle er velkommen. Der bliver lejlighed til at smage på det tjekkiske boble-vand.

Desuden er der åbningsrabat denne dag: 20% på brugskunsten og på klippe-bestillingerne.

Gudhjem Bibliotek & Universitet er et af Gudhjems få kulturhuse. Politikerne kunne godt kunne tænke sig at sælge bygningen og  flytte aktiviteterne ud af byen. Foto©JørgenKoefoed.

Måske en god idé, at flytte Gudhjemhuset og alle dens aktiviteter til større lokaler i det halvtomme plejehjem på den anden side af vejen. Foto©JøtgenKoefoed.

GRUPPEN DER ARBEJDER med problematikken omkring en eventuel flytning af Gudhjems to kulturhuse – Biblioteket & Universitetet og Gudhjemhuset – var atter samlet til møde. Det skete 2. februar. For de meget interesserede bringes det fulde referat nederst i indlægget.

Her skal blot opridses de tiltag, som gruppen arbejder videre med, og som i sidste ende skal præsenteres for kommunalbestyrelsen i løbet af maj 2019:

Der indrettes et par værelse i det gamle plejehjem, som tilrejsende besøgende til plejehjemsbeboerne kan leje sig ind i.

Væverne har i øjeblikket to rum i det gamle plejehjem. De ønsker ét stort rum, der kan rumme flere væve. I øjeblikket står de for tæt og desuden er der flere på venteliste.

De mange brugere af Gudhjemhuset kan se en fordel i at flytte til Plejehjemmets store ’Pejsestue’ med tilstødende lokaler. Det drejer sig bla om Aktive Kvinder, Bridgefolket, Møbelplolsterne, Værkstedsfolket, Datastuenn, Musikerne og De Unge.

NÅR GUDHJEMHUSET BLIVER TOMT

Kommunen kan enten vælge at sælge huset og fx bruge pengene til istandsættelse og ombygning af det gamle plejehjem til de nye indflyttere. Men der er også forslag fremme om, at indrette huset til et mindre erhvervshus, hvor selvstændige kan leje et kontorlokale. Eller indretning af lejligheder.

Gruppen fastholder indstændigt, at Gudhjem Bibliotek & Universitet med sejlernes bade- og vaskerum i kælderen bevares uændret.

Der er nyt møde mandag 4. marts 19:30 – 21:00.

DET FULDE REFERAT FOR DEM DER VIL
VIDE DET HELE

KLOGE M2 i GUDHJEM
Referat fra møde 7. februar 2019
Deltagere:
Fra Bornholms Regionskommune/Ejendomsservice: Morten Vestergaard [MV]
Gudhjem By- og Museumsforening: Käthe Bruun Jensen, Ole Stigemo, Mai-Britt Löve Clausen, Hans Jørgen Jensen [HJ]
Gudhjem Erhvervs- og Handelsstandsforening: Peter Jensen
Gudhjemhuset/Aktive Kvinder: Frits Skifter Hansen, Flemming Kure, Bente Jørgensen og Dorthe Frausing
Gudhjemvæverne: Anne-Marie Rubæk [formand] og Dita Hansen [underviser]
Plejecenter Klippebo/Hjemmeplejen/Sygeplejen: Charlotte Pedersen [leder af Plejecenter Klippebo].
Mødeleder og referent: Hans Jørgen Jensen

DAGSORDEN

1) Opsamling på mødet fra sidst vedr. de forskellige arbejdsopgaver/møder/research – herunder især oplevelsen fra mødet på Solstien 1, og forslag til fordeling af aktiviteter der i dag foregår i Gudhjem-huset, – men som måske fremover kan foregå på Solstien 1.

2) Påbegynde ønskeliste vedr. renovering og indretning – samt tilhørende økonomi

3) Økonomi. Kort gennemgang af den fremsendte oversigt vedr. økonomi for de 3 huse i spil. Vil eventuelt overskud fra salg af Gudhjem-hus kunne anvendes til istandsættelse af Solstien 1?

4) Mulig tidsplan – hvor hurtigt kan det gå? Skal der forberedes politisk dagsorden, før man må noget?

5) Fremtiden for Gudhjem-huset? – Kan det tænkes at et lokalt non-profit selskab overtager/køber/lejer huset? (mulig interesse fra aktører der efterlyser lokalt kontorfællesskab/erhvervs-hus)

REFERAT

Ad 1) og 2)
En gruppe med repræsentant fra Gudhjemhusets brugere og Solstiens brugere har sammen med Morten Vestergaard mødtes 31. januar på Solstien 1 – primært med det formål at gennemgå henholdsvis behov og mulig fordeling af aktiviteter i de mange ledige m2.

Klippebo kunne godt tænke sig at få samlet deres personale- og depotrum i den vestlige del af Solstien 1 – fordelt på såvel stueplan som 1. sal. Der kommer en udfordring når/hvis der fremover kommer mange flere ‘fremmede’ brugere i huset. Personalefaciliteter og depotrum skal helst adskilles fra resten af husets brugere.

Ligeledes vil det blive nødvendigt med aflåste døre ved gangen over til selve Klippebo. Endelig er der ønsker fra Charlotte om mulig indretning af et Pårørende-rum, idet en del af beboerne på Klippebo jævnligt får besøg af tilrejsende. Det ledige værelse på 1. sal – oven på Pejsestuen ved siden af Trubergs værelse – er stort og rummeligt med bad og toilet – virker ifølge Charlotte umiddelbart ideelt.

Personalefaciliteterne trænger seriøst til et løft [modernisering]. Charlotte kontakter den ansvarlige indenfor Ejendom & Drift for at fremlægge ønsker samt få en vurdering af omkostning.

Væverne har især to ønsker – dels at deres rum er samlet – særligt af hensyn til undervisningen for at lette kommunikationen mellem lærer og væverne – dels at få lidt mere plads, da de har en venteliste og ønsker nogle flere væve. Endvidere er det tydeligt, at de nuværende forhold gør at man sidder meget tæt. En mulig løsning er at indrette området mellem Pejsestue og gang til Klippebo – på begge sider af gangen. Umiddelbart vil man kunne få samme areal som i dag, men mere samlet. Og på sigt kan overvejes, om erhvervslejemål kan flyttes til andet lokale, så væverne derved kan få lidt bedre plads.

Gudhjemhusets brugere kunne se muligheden af at Aktive Kvinder, Bridgefolket samt Pensionistforeningen, alle kunne anvende Pejsestuen, hvis de samtidig kan have adgang til et par depotrum til deres hjælperedskaber, spillekort mv. To depotrum tæt på Pejsestuen syntes ideelle til dette.

Depot for Gudhjem Eventgruppe ville sandsynligvis kunne være i to store skunkrum på 1. sal.

Følgende mangler forslag til placering:

Brugerne af DATASTUEN har to valgmuligheder – enten at få rum på Solstien 1 – eller måske at anvende Universitetet. En udfordring ved sidstnævnte er den ret stejle og lange trappe. På Solstien er adgangsforholdene meget nemmere. En flytning til Solstien indebærer at der skal installeres netforbindelse/-stik mm.

MØBELPOLSTERNE råder nu over 22 m2, og der skal findes rum til deres aktiviteter. En mulig flytning til Multihuset i Østerlars er blevet nævnt – men det er møbelpolsterne selv, der skal bestemme! HJ tager kontakt.

MUSIKERNE har et rum på 26 m2 i Gudhjemhuset. Der er ét aktivt band + et nyt band under etablering. Indretning af musikrum kræver lydisolering. En mulig placering i kælderplan blev ’skudt ned’ af MV, der havde forespurgt i BRK’s byggetekniske afdeling. Umiddelbart ville det ikke kunne lade sig gøre at have aktivitet i kælderplan, der kræver ophold. En mulig flytning til Multihuset i Østerlars er blevet nævnt – men det er musikerne selv, der skal bestemme! HJ tager kontakt.

DE UNGE – har ikke været tilstede de sidste par møder – men interessen er intakt. En uformel kontakt fortæller, at det drejer sig om en gruppe på 10-15 unge.

En lille VÆRKSTEDGRUPPE kunne eventuelt få indrettet et rum med henblik på fælles benyttelse blandt Gudhjemhusets Værkstedsgruppe og Klippebos ditto.

Andre ønsker der er fremhævet:

• Tilflytterbolig/leje-lejligheder
• Klubværelser til udlejning
• Billardrum
• Værksted

Det ser ud til, at der stadig vil være et par ledige rum med mulighed for indretning af et par klubværelser.

Nye ’rygter’ fortæller at Hjemmeplejen måske flytter til Tejn sidst på året. 1. salen oven på Truberg kunne måske med fordel reserveres til indretning af to leje-lejligheder.

Morten bistået af repræsentanter for Gudhjemhuset og HJ samt via sparring fra Charlotte udarbejder til næste møde en farvelagt plantegning med forslag til de foreløbige fordelingsønsker.

Ad 3)

Sammen kiggede vi på den fremsendte økonomiske oversigt over driftsudgifter for de 3 huse: Solstien, Gudhjemhuset og Bibliotek/Universitet. Det mest iøjnefaldende er den meget store lejeudgift der er på Solstien.

Arbejdsgruppens forespørgsel vedrørende mulig disponering over eventuelt overskud ved salg af Gudhjemhuset er uafklaret. MV har endnu ingen viden om, hvad der sker på området.

Behov for renovering af personalefaciliteter vil være der, uanset om flytning af Gudhjemhuset kommer til at ske eller ej, hvorfor der bør søges sam-finansiering fra Ejendom & Drifts almindelige renoveringsmidler.

PENSIONISTFORENINGEN gjorde opmærksom på, at der er installeret teleslynge i Gudhjemhuset, og at dette anlæg naturligvis skal følge med og geninstalleres, såfremt man flytter til Solstien.

Næste skridt er at få en byggeteknisk gennemgang af huset og at få dannet et overblik over alle brugergruppers ønsker ved en eventuel flytning. Alle opfordres til at byde ind med ønsker, hvorefter en byggeteknikker bestilles til at udregne overslag, så vi kan få dannet et foreløbigt over økonomi.

Bygningen fremstår som en sund og stærk bygning, når man kigger på ydervægge og tag. Men alle vinduer samt flere døre bør umiddelbart udskiftes. Dernæst vil der være behov for flere indvendige ændringer.

En udfordring kan blive byggetekniske krav samt ikke mindst krav vedrørende brandtekniske forhold.

Nødvendige investeringer i forhold til brandsikkerhed, IT, Teleslynge mv. er en selvfølge.

Ad 4)

Tidsplanen tilsiger at vi skal være klar med indstillingsmaterialet til udvalgsmødet i maj 2019. Det vil sige, at vi har et par måneder mere til at samle forslag, ønsker og få dannet os et overblik over de økonomiske omkostninger.

Ad 5)

Såfremt det ender med en flytning af aktiviteterne fra Gudhjemhuset, blev der luftet et par ideer om en mulig fremtid for huset. En mulighed kunne være, at indrette en form for et mini-erhvervshus med kontorfællesskab (en gruppe på 5-6 selvstændige erhvervsdrivende har vist interesse).

En anden mulighed der blev luftet, var ønsket om at indrette et par lejeboliger. Et kig på matrikelkortet viste, at ejendommen dækker over selve Gudhjemhuset, sidebygningen hvor Murer-Jan i dag har sit værksted samt det meste af gårdspladsen.

MV kunne ikke svare på spørgsmål vedrørende proces og muligheder, såfremt det ender med en flytning fra Gudhjemhuset efterfulgt af salg.

Næste møde mandag 4. marts kl. 19:30 – 21:00
på Gudhjem Universitet.

SPÆNDINGEN BLEV udløst her til aften, da GUIDE MICHELIN NORDIC COUNTRIES afslørede hvilke danske restauranter, der var blevet særligt kigget på af den prestigefyldte spiseguides rejsende mad-inspektører. Det skete i Aarhus Musikhus, hvor 500 indbudte gæster – journalister, kokke, tjenere og alle de andre køkkenartister – overværede de eftertragtede stjerner blev drysset ud over ikke mindre end 28 spisesteder i det ganske land – heraf 1 på Bornholm, 1 på Færøerne … i alt 35 stjerner.

Her er den danske liste – i parentes antallet for 2018
– 3 point er maximum:

KØBENHAVN

Geranium, København 3* [3]

Restaurant A/O/C 2* [2]

Kadeau 2* [2]

Noma 2* [før flytning forrige år 2] NY

Alouette 1* [0] NY

Relæ 1* [1]

Era Ora 1* [1]

Formel B 1* [1]

Søllerød Kro 1* [1]

Kokkeriet 1* [1]

Kiin Kiin 1* [1]

Clou 1* [1]

Marchal, Hotel d’Angleterre 1* [1]

Studio at The Standard 1* [1]

Kong Hans Kælder 1* [1]

Jordnær, Gentofte Hotel 1* [1]

108 1* [1]

SJÆLLAND:

Slotskøkkenet, Dragsholm Slot, Hørve 1* [1]

Hotel Frederiksminde, Præstø 1* [1]

JYLLAND:

Henne Kirkeby Kro, Henne Kirkeby 2* [1]

Frederikshøj Kro, Aarhus 1* [1]

Gastromé, Aarhus 1* [1]

Substans, Aarhus 1* [1]

Domestic 1* [1]

Ti Trin Ned, Fredericia 1* [1]

Me/Mu, Vejle 1* [1]

BORNHOLM:

Kadeau 1* [1]

FÆRØERNE:

Koks, Leynavatn 2* [0] ny

DER ER DEM der – uge efter uge – deltager i Danske Spils mange bud på at fylde sin pengetank. Og så er der dem, der aldrig kunne drømme om at bruge deres penge på fx lotto. En ’klog’ matematiker har udregnet chancen for at vinde som lig nul. Eller som han så malende beskriver det: ”Det svarer til, at du står ved et åbent vindue i et tog på vej til Paris – om natten. Et sted på ruten er der opstillet en papirkurv. Hvis du kan ramme papirkurven med den tennisbold, du har i hånden, vinder du”.

En meget dårlig sammenligning. Fakta er, at der hele tiden – uge efter uge – vindes milliongevinster. Og formentlig ikke af de samme personer.

RIGTIG STORE PENGE I EUROJACKPOT

Dette spil er nok det sværeste at vinde 1. præmien i. Den er altid på det, der svarer til minimum 63.000.000 dansker kroner. Den vokser, hver gang ingen har fundet de rigtige 5 tal blandt 50 og 2 tillægstal ud af 10. Loftet rammes ved 570.000.000 kroner. Nås det, går præmiepuljen til dem med 5 rigtige + 1 tillægstal.

Ganske mange penge, men er der nogen, der vinder?

Selv om der er mange nationaliteter om biddet: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Nederlandene, Italien, Kroatien, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Ungarn – lykkedes det da også en dansker ind i mellem at score en 1. præmie eller i hvert fald minimum 1. million.

• I 2018 fik 15 danskere fyldt deres bankkonto med ikke under 1 million skattefrie kroner:
• 5. januar 2.886.972 kr.
• 12. januar 13.188.118 kr.
• 2. februar 18.482.286 kr.
• 23. februar 3.483.288 kr.
• 4. maj 2.500.760 kr.
• 11. maj 4.476.219 kr.
• 25. maj 14.735.055 kr.
• 1. juni 46.309.910 kr.
• 15. juni 5.438.777 kr.
• 20. juli 3.713.647 kr.
• 3. august 2.119.248 kr.
• 7. september 3.334.102 kr.
• 2. november 19.658.488 kr.
• 23. november 1.857.618 kr.
• 7. december 210.688.619

Samlet den nette sum af 352.865.107 kroner. Hertil kommer de øvrige fem gevinstkategorier. Så en række danskere fik sidste år over 1 milliard extra i købekraft. Oveni gevinsterne fra Lotto, Vikingelotto, Tips 13, Tips 12 og alle de andre lotterier bl.a. Klasselotteriet, der hver måned fordeler 3 x 2.000.000 og 7 x 1.250.000 plus en lang række mindre beløb – i alt 46.000.000 kr.

Hvis alle disse milliongevister hvert år faldt på Bornholm ville øen være det rigeste område i Verden. Så kun Silicon Valley godt pakke sammen. På Bornholm ville der efterfølgende blive hårdt brug for flere luxus-forretninger og langt flere Michelin-restauranter med helårsåbent.

Dette blog-indlæg er IKKE en opfordring til at give sig i kast med spilleriet. Store gevinster giver ofte anledning til en helveds ballade inden for familien – og kun sådan én som Din Blogger ville være i stand til at håndtere et tre-cifret millionbeløb ;-).

Men held og lykke i det nye år – trods alt!

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Den tidligere Ritzau-journalist Erik Høgh-Sørensen i interview i fagbladet JOURNALISTEN om den had-bølge han mødte, da han stillede op som kandidat for Dansk Forlkeparti: Jeg tror ikke, jeg ville have oplevet så voldsomme reaktioner, hvis jeg havde meldt mig ind i Radikale Venstre. Men mange journalister afskyr DF.

Maleren Carl-Henning Pedersen under sit to år lange ophold hos litograftrykkeren Peter Bramsen i Paris i 1970’erne: … imens var jeg ved at få et chok over den forurening, der havde bredt sig i Paris. Jeg havde troet jeg kunne male, hvor som helst, men i dag ved jeg, at byerne er for urolige til, at man kan male i dem.Vil du leve rigtigt, må du leve et sted, hvor der ikke er for meget støj.

Sømanden og fiskeren Græker-Kaj med det borgerlige navn Kaj Stage Jeppesen i Brian Christensens interview-bog GRÆKER-KAJ FORTÆLLER om sit med møde med folk i de arabiske lande, der altid myldrede ombord på de store skibe, når der blev losset og lastet: … Jamen, da vi lå dernede, så pissede de jo i lasten og det var meget uhumske mennesker – i hvert fald ombord på vores båd. Den eneste der kunne jage dem i land var vores kok ombord. Han tog et svinehovede under armen, gik hen over dækket og så kan du satanrendeme tro, at de kom fra borde. Han var jo vantro i deres øjne, men han lavede jo både sylte og det hele til os andre. Ham var de sgu bange for.

24-årige Alba August – datter af den danske filminstruktør Bille August og den kende svenske skuespillerinde og filminstruktør Pernilla August – spiller på formidabel vis Astrid Lindgren i UNGE ASTRID. Ved Filmfestivalen i Berlin blev hun udtaget som såkaldt ‘Shooting Star’, hvor hun sammen med ni andre unge, europæiske skuespillere blev udvalgt som et særligt talent, som man skal holde øje med i fremtiden. Foto©ErikMolbergHansen/Nordisk Film.

DA PIPI LANGSTRØMPEs MOR – Astrid Lindgren ­– var meget ung, skete der noget, som påvirkede hende dybt – en kombination af et mirakel og et uheld, der kom til at forme hendes liv. Det var en hændelse, som gjorde hende til en af de mest nyskabende kvinder i vores tid og til den historiefortæller, hele verden senere skulle elske.

Filmen er en fri fortolkning af dengang den unge kvinde, trods tidens forventninger og religiøse påbud, bestemte sig for at bryde med samfundets normer og følge sit hjerte.

Hun var blevet gravid med en mand, der var noget ældre end hende selv og som tilmed var gift – og efter gængs sædvane på den tid måtte hun flygte fra Sverige til København for at skjule skandalen.

Instruktør Pernille Fischer Christensen fortæller ifølge det svenske dagblad Expressen om Astrid Lindgren: ”Det er kvinder som Astrid med deres livsvalg og artisteri, der har banet vejen for det liv, vi kvinder lever i dag. Det er så vigtigt, at vi husker de kvindelige forgængere, at vi forstår, hvor vi kommer fra, for at forstå vores eget liv, og hvad vi skal beskytte”.

Rollen som den unge Astrid Lindgren spilles af Alba August, datter af filminstruktør Bille August. Det gør hun så fremragende, at anmelderne er blevet ganske benovede over hendes fantastiske præstation.

UNGE ASTRID
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 21. februar til og med onsdag 27. februar
Hverdage klokken 19:15
Weekend [lør-søndage] kl. 16:15 med GRATIS KAFFE.
Biografcafeen åbner 45 minutter før forestillingens start
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 123 minutter
Censur: Frarådes mennesker under 7 år.

Anmelderne var rigtig begejstrede:

Sara Prahl, netmediet Soundvenue: Alba August næsten blænder i rollen som den spirende Astrid Lindgren. Man falder pladask, ikke bare for karakteren, men også for det lysende stjerneskud, der gemmer sig bag.
5 stjerner ud af 6

Kim Skotte, Politiken: Hvad der får filmen til at leve, lette og tindre, er Alba August. Selv om man nu i et par år har vidst, at unge Alba August var et stortalent i svøb, er jeg alligevel nærmest paf over overskuddet, friskheden og den modne kompetence i hendes præstation. 4 hjerter ud af 6

Kristian Lindberg, Berlingske: Smerten over gradvist og pinefuldt at miste moderskabet til sit eget barn er det egentlige drama i UNGE ASTRID, og det er svært at se, hvilken mandlig instruktør der ville have turdet eller orket at dvæle så længe ved de psykologiske detaljer i dette kønsspecifikke tab. 5 stjerner ud af 6

Frederik Asschenfeldt Vandrup, Jyllands-Posten: Flottere portræt kunne man næsten ikke ønske sig, for UNGE ASTRID er, langt fra genrens frygtede leksikale opremsning af bedrifter, et vidunderligt koncentreret kig ned i et øjeblik, der ­– måske ­– var nøglen til alt det, der fulgte efter.
5 stjerner ud af 6

Anita Brask Rasmussen, Information: …sjældent har jeg troet så meget på Astrid Lindgrens insisteren på at stå på børnenes side, som jeg gør det efter at have set denne film. Det er et mesterværk, der er mesteren værdig.

Henrik Queitsch, Ekstra Bladet: …er i det hele taget et skoleeksempel på, at man ikke behøver genopfinde den dybe tallerken for at skabe stor filmkunst. Instruktøren tangerer uden de store falbelader det mesterlige her. 5 stjerner ud af 6

Thomas Brunstrøm, B.T.: …en meget velturneret og sine steder rørende film, hvor Alba August imponerer i den altdominerende hovedrolle som Astrid… 4 stjerner ud af 6

Uffe Stormgaard, Cinemazone: UNGE ASTRID er ikke mindst takket være Alba Augusts nuancerede indlevelse blevet en varm og kærlig oplevelse.

Ida Rud, filmmagasinet Ekko: … en smuk, velspillet og medrivende beretning, der efterlader én med tårer på kinden. 4 stjerner ud af 6.

Film Fakta
UNGE ASTRID
Originaltitel: Unga Astrid
Alternativ titel: Becoming Astrid
Instruktion: Pernille Fischer Christensen
Medvirkende: Alba August, Trine Dyrholm, Maria Bonnevie, Henrik Rafaelsen, Magnus Krepper, Björn Gustafsson, Marius Damslev, Maria Fahl-Vikander, Willy Ramnek Petri, Liv LeMoyne med flere
Produktion: Anna Anthony, Lars Lindström og Maria Dahlin
Manuskript: Pernille Fischer Christensen og Kim Fupz Aakeson
Fotografi: Erik Molberg Hansen
Klip: Kasper Leick og Åsa Mossberg
Scenografi: Linda Janson
Musik: Nicklas Schmidt
Land: Sverige
Sprog: Svensk med danske undertekster
Produktionsår: 2018
Selskab: Nordisk Film, Film i Väst, DCM Productions, Nordisk Film Production Sverige AB og Avanti Film
Biodistributør: Nordisk Film.

Træsmeden alias Hans Henning Pedersen i gang med sliberiet på Gudhjem Museum. Det er arkitekt Niels Frithjof Truelsen, Fåborg, der står bag den velfungerende og smukke udstillingsbygning. Han var godt kendt med museumsbyggeri fra bla Fåborg Museum og Asger Jorn Museet i Silkeborg. Foto©JørgenKoefoed.

SELV OM det ser meget dødt ud på Gudhjem Museum, sker der alligevel en hel masse. I de sidste mange uger har Claus Sonne og Ole Stigemo fra bestyrelsen været i gang med at affotografere og katalogisere alle arkivets malerier og skulpturer.

Nu er så Træsmeden gået i gang med at slibe det store, flotte trægulv. Det har ikke været behandlet siden udstillingshallen blev indviet 11. maj 1990.

Gulvet, der består af 23.296 aflange træklodser i Douglas-gran i to forskellige størrelser – 14 x 8 cm og 12 x cm alle 10 cm lange – er limet fast til betongulvet. De bliver holdt i vater af fint sand, som er blevet fejet ud over gulvet med års mellemrum. Men nu trængte det til en afpudsning efter mange års rødvinssjatter, pindemadder og mudder fra hundepoter og skosåler.

Lidt af en opgave. Efter pudsning skal det store gulv fejes grundigt rent for støv, derefter tørres af med fugtig klud, og når gulvet er hel støvfrit og tørt, skal det til sidst smøres over med noget, der ligner linolie. Olien må kun ligge en halv time, inden det overflødige olie skal tørres af. Oven i kommer et forrum og et bagrum. Puha … langt over 25.000 klodser.

Gulvet indvies, når Gudhjem By- og Museumsforening afholder generalforsamling 6. marts 19:30. Man kunne fristes til at opfordre alle til at medbringe hjemmesko … men det ville nok være at gå for vidt. Med alle de herreløse sko foran Museet kunne nogen jo tro, at det var de rettroende, der var kaldt til onsdagsbøn.

Viceborgmester Anne Thomas vil have løst problemet med de mange Pirat-huse. Som hun udtaler til Bornholms Tidendes magasin ERHVERV: “Indsatsen mod piratboliger går hånd i hånd med målet om at få flere tilflyttere til Bornholm”. Her et udsnit af ERHVERV-magasinet med foto af Berit Hvassum. Foto©JørgenKoefoed.

VICEBORGMESTER Anne Thomas er måske den eneste af vores politikere, der seriøst tager fat i problemet med de mange Pirat-huse – især i Allinge, Gudhjem og Svaneke. Ganske vist har der været ansat en halvtids-jurist i 2017-2018 til få problemet løst, men det går langsomt. Af en eller anden mystisk grund er det åbenbart meget kompliceret at fastslå, om der i Folkeregistret er tilmeldt beboere i de mange tomme helårshuse.

Bopælspligten hører ind under Klima- og Bæredygtighesudvalget, hvor borgmester Winni Grosbøll er formand, og det befordrer sådan set ikke processen. Hun har ved et tidligere møde for år tilbage i Åkirkebyhallerne givet udtryk for, at alle huse på øen burde kunne bruges som ferieboliger eller flex-boliger, som borgmesteren foretrækker at kalde helårshuse, der bruges som ferie-boliger. Men måske har hun skiftet standpunkt.

FLERE PENGE TIL JAGTEN PÅ PIRATERNE

Men nu sætter kommunen MÅSKE mere turbo på processen. Takket været en henvendelse fra Anne Thomas og Job-, Udvikling- og Fritisdsudvalget er Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget blevet bedt om at tage stilling til det økonomiske aspekt ved processen. Ved udvalgets møde 23. januar blev nedenstående besluttet:

“Punkt 13: Bopælspligten på Bornholm – ultimo 2018 og i fremtiden
Resumé: Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget har ønsket en orientering om håndhævelsen af bopælspligten på Bornholm ultimo 2018 og et oplæg til beslutning om den fortsatte indsats med kontrol af bopælspligten i de 8 byer: Allinge, Gudhjem-Melsted, Hasle, Klemensker, Nexø, Rønne, Svaneke og Åkirkeby. Det indstilles, at der til den intensiverede fremtidige indsats i 2019 bevilliges følgende ressourcer: Jurist (1 årsværk) og kontormedarbejder [1/2 årsværk], i alt op til ca. 0,8 mio. kr.”

INDSTILLING OM FLERE PENGE TIL JAGTEN PÅ PIRATERNE

Ved mødet 20. februar i Økonomi, Erhvervs- og Planudvalget blev udvalget præsenteret for tre modeller:

Model 1: 1/1 jurist, 1/1 sekretær og 1/2-1/1 medarbejder i byggesagsafdelingen.

Model 2: 1/1 jurist og 1/2 sekretær.

Model 3: Kan ingen ressourcer afsættes til opgaven, skal alle opgaver søges indpasset og prioriteret i forhold til øvrige opgaver i opgaveporteføljen.

Desværre ville Udvalget ikke indstille Model 1. De mente ikke, at kunne finde de krævede 1,5 millioner kroner. Det til trods for at indtil nu har omkring 33 personer flyttet deres folkeregister-adesse til Bornholm. Det skæpper jo i kassen! De pegede i stedet for på Model 2. En opgradering med en halvtidssekretær og en jurist på fuld tid i stedet for på halv tid som i 2017 og 2018. Det er så op til kommunalbestyrelsen at tage den endelige beslutning. Det bliver formentlig et punkt på kommunalbestyrelsesmødet 28. februar.

DE FEDE TIDER ER FORBI

Bornholms Tidendes ERHVERV-magasin satte i denne måned fokus på de ulovlige pirathuse i ikke mindst Gudhjem. Foto på magasinets forside: Allan Rieck. Foto©JørgenKoefoed.

Læs BORNHOLMS TIDENDEs magasin EHVERV for februar 2019. Her har magasinets redaktør Jon Albjerg Ravnholt skrevet en række indsigtsfulde artikler omkring Pirathus-problemet med disse rubrikker: ’Det kreperlige ved Gudhjem’, ’Gummilov’, ’Spøgelsesbyen Gudhjem’ og ’Selvfølgelig tager vi et ansvar’, hvor bornholmtours forklarer, hvorfor de har så mange helårshuse i deres ferietilbud på nettet. Som ejeren Kirstin Brandt Blomgren siger til ERHVERV: ”Det er klart, at når der kommer fokus på det her, giver det anledning til at kigge vores kartotek igennem hele vejen rundt”. Men samtidig er hun irriteret over at ’de’ [læs Byforeningen, Lucas Schmidt og Bloggen] blander sig. Som hun siger: ”Jeg har det lidt svært med den måde, de går ud med det på”.

Til det er der blot sige: De fede tider er forbi. De mange der har tjent rigtig gode penge på at købe et helårshus til ferie-udlejning må konstatere, at det er slut med de ulovligheder, som kommunen har set gennem fingre med siden Kong Volmer var teenager.

STATUS PÅ BOPÆLSPLIGTEN

Pr. 31. december 2018 var der oprettet omkring 171 sager om kontrol af bopælspligten. Heraf er 53 sager afsluttet; fordelt således: 28 sager hvor ejer/lejer opfyldte bopælspligten efter at have tilmeldt sig Folkeregisteret. 11 sager er endt med, at huset er solgt eller sat til salg. I 7 sager fik ejeren i dispensation for bopælspligten, og i 7 sager blev dispensation afvist, fortæller kommunens jurist Torben Petersen.

Ved udgangen af 2018 var der 1.822 tomme boliger på Bornholm – heraf 501 tomme helårsboliger i de otte byer med bopælspligt hele året.

POLITIKERNES VISION FOR BORNHOLM: 42.000 INDBYGGERE

I kommunalbestyrelsens oplæg står blandt andet: “Skal vi være 42.000 på Bornholm i 2028 betyder det, at der skal bygges nye boliger i langt højere grad end tilfældet har været de seneste mange år. Forudsætningen for flere indbyggere er, at de har et sted at bo.

Ophævelse af bopælspligten har allerede og vil også fremadrettet trække en del helårshuse ud af regnskabet. [!!!Hvorfor pokker så ikke indføre den igen?red.]

Familiestørrelserne forventes også at falde med et større boligbehov til følge. Bornholm har en lav andel af lejeboliger, og det forventes at efterspørgslen på disse vil stige. Tilflytningen eller ej er der derfor indikationer på, at der er behov for at sætte fart på boligbyggeriet.

For at imødekomme behovet for boliger, vil der skulle bygges mindst 1.000 boliger over de næste otte år, vel at mærke, hvis der ikke kommer øget tilflytning. Skal vi være 42.000, er behovet nærmere 2.000 nye boliger.

Kommunalbestyrelsen vil derfor arbejde for at udvikle og skabe nye boliger og boligområder på tværs af øen. Dette skal forstås både i forhold til en geografisk spredning af boligudviklingen, og som et ønske om at indgå i partnerskaber for at skabe udvikling i fællesskab.”

BLOGGENS KOMMENTAR: Indfør bopælspligten i alle byer igen – i sær de små. Årsdale og Listed er langsomt ved at udvikle sig til spøgelsesbyer til trods for, at de er attraktive forstæder til helårsbyen Svaneke med en meget eftertragtet privatskole, helårsåben restaurant og to seriøse værtshuse.

BYFORENINGEN OG PIRAT-HUSENE

I årsberetningen for Gudhjem By- og Museumsforening 2018 skriver formanden under rubrikken TOMME HUSE:

”Forsat et hedt emne. Kommunen har nu i to år øget sin indsats, men der er langt igen; vi har stadig mange ulovligt tomme huse i byen. Det er vores håb, at den kommende ny boligpolitik i kommunen vil sikre en mere intensiv kommunal indsats og en øget information, der vil virke afskrækkende over for mulige nye overtrædere. Vi har taget flere initiativer over for kommunen i årets løb; oftest i samarbejde med Svaneke Byforening. Desuden har vi lavet en ’Velkomstpjece til Nye Borgere’, og herunder et indstik om bopælspligten. Den er omdelt til alle helårshustande i starten af 2019.”

Er Ejnar Mikkelsensvej 38 i Gudhjem et Pirat-hus –  eller er det en lovliggjort feriebolig for ejeren? Foto©JørgenKoefoed.

EJER OG STIFTER af det meget citerede net-medie altinget.dk og nyhedsbrevet Mandag Morgen samt ejer af Grønbech Hotel i Allinge, Rasmus Nielsen, ejer også det store, smukke hus på havnen i Gudhjem – Ejnar Mikkelsensvej 38. Sidste år – 1. januar 2018 – blev han udenlandsdansker med fast bopæl på Cypern. Han købte huset i 1995 for 800.000 kroner.

Ifølge BBR-meddelelsen er huset et helårshus [kode 120], men bliver udelukkende brugt som feriebolig for ejeren.

Bloggen kontaktede Rasmus Nielsen via hans mail-adresse hos altinget.dk:

Fra: Jørgen Koefoed <arkivparis@aegir.dk>
Emne: PIRATHUSE I GUDHJEM
Dato: 11. jan 2019 14.11.42 CET
Til: Rasmus Nielsen rasmus@altinget.dk

Hej Rasmus

Da jeg ikke har kunne finde dit mobil-nummer, får du denne henvendelse pr. mail. Som du måske ved, skriver jeg Bloggen MELLEM GUDHJEM OG PARIS. Her er jeg i gang med at lave en gennemgang af de såkaldte 55 PIRAT-HUSE i Gudhjem-Melsted [Helårshuse der ulovligt bliver brugt som feriehus for ejeren eller til ferieudlejning].

Ejnar Mikkelsensvej 38 er ifølge BBR-meddelelsen et helårshus [BBR-kode 120] – og alle i byen ved jo, at du benytter helårshuset som feriehus. Derfor vil jeg i forbindelse med en omtale af dit hus gerne høre om grunden til, at du bruger dit hus som feriebolig. Du har sikkert en lovlig og fornuftig forklaring.

Du har formentlig fået en henvendelse fra Byforeningen og Kommunen om sagen. Hvad agter du at gøre?

Håber du nyder varmen på Cypern.

venlig hilsen
Jørgen Koefoed
Bloggen: MELLEM GUDHJEM OG PARIS
Kirkestien 1
3760 Gudhjem
0045 2782 0241

Fra: Rasmus Nielsen <rasmus@altinget.dk
Emne: Vedr.: PIRATHUSE I GUDHJEM
Dato: 12. jan 2019 11.32.12 CET
Til: Jørgen Koefoed <arkivparis@aegir.dk>

Kære Jørgen Koefoed,

Tak for din mail.

Kommunens bestræbelser på at opretholde helårsbeboelse på Bornholm – så bl.a. varigt beskæftigede og deres familier har noget at bo i – er prisværdig, som jeg også støtter gennem medlemskab af Gudhjem By- og Mindeforening, der længe har ydet en indsats. Det skal ses i balance med samfundets behov for at tiltrække iværksættere og innovation i det hele taget, så der også på denne måde kan skabes vækst og beskæftigelse på Bornholm.

Der er ingen bopælspligt gældende på Ejnar Mikkelsensvej 38. Få det eventuelt bekræftet hos kommunen. Vi kommer det ikke nærmere.

Venlig hilsen,
Rasmus Nielsen

TAK TIL RASMUS NIELSEN for hans svar. Han mener således, at en vis mængde af helårshuse godt må bruges som ferieboliger, blot ejeren er en innovativ iværksætter. En interessant betragtning. Skulle det gøre Gudhjem mere levende, at helårshuse bruges til ferieboliger for en iværksætter med skattebetaling uden for Bornholm?

HVAD SIGER KOMMUNENS JURIST?

Bloggen har henvendt sig til kommunens bolig-jurist, Torben Petersen, for at høre nærmere om husets status.

Han fortæller, at der normalt kun gives dispensation, hvis man fx er pendler: Bor uden for Bornholm, men har fast arbejde på øen. Omkring Ejnar Mikkelsensvej 38 kan der søges akt-indsigt hos kommunen, hvor man kan bede om oplysning om grunden, hvis Rasmus Nielsen har fået lov til at bruge sit helårshus som feriebolig.

Ifølge Bloggens oplysninger måtte en tidligere ejer af Ejnar Mikkelsensvej 38 sælge, da han netop også brugte dette hus som sin feriebolig. Hvis Rasmus Nielsen har fået dispensation for bopælspligten, er der åbenbart forskel på ’Kong Salomon og Jørgen Hattemager’.

AKTINDSIGTEN FRA KOMMUNEN

Bloggen har efterfølgende søgt aktindsigt pr. mail 15. januar 2019 kl.16:31.

Kommunen gav aktindsigt til Bloggen 21. januar 2019 kl. 12.39:

Til Jørgen Kofoed
I besvarelse af din aktindsigtsanmodning nedenfor fremsendes herved link til BRKs byggesagsarkiv:

https://filarkiv.brk.dk/#MID=SEA_100&P1=0873&P2=38&P3=1

Der er i 1998 en korrespondance om ejendommens benyttelse, som dog ikke ses at ændre boligens status (helårsbolig). Der ses ikke at foreligge andet i BRKs arkiver om bopælspligten og nogen dispensation herfra.

Venlig hilsen
Torben Petersen
Jurist
Bornholms Regionskommune
Sekretariatsservice
Juridisk service
Ullasvej 23
3700 Rønne
Hjemmeside: www.brk.dk
Telefon: 5692 1014
Mobil: 2046 3527

DET STÅR DER I KOMMUNENS BYGGESAGSARKIV:

I 1998 søger Rasmus Nielsen om midlertidigt at få ophævet bopælspligten på sit hus. Som han skriver til kommunen: ”Hermed anmodes om, at min ejendom Ejnar Mikkelsensvej 38 indtil videre nedlægges som helårsbolig. Jeg ønsker at benytte ejendommen som kontaktsted med mine (Rasmus Nielsen TV-produktion, Nørrebrogade 8, 2200 København N) bornholmske forretningsforbindelser. For god ordens skyld tilføjes, at indehaveren af den anden halvpart i ejendommen, min ægtefælle Iben Herrik, tiltræder denne anmodning.”

I et brev fra kommunen 28. august 1988 skriver teknisk chef Bo Kristensen til Rasmus Nielsen, at han fortsat kan bruge huset til kontorformål efter den deklaration, der blev stadfæstet, da en tidligere ejer Jørgen Hansen brugte huset som kontor for sit FERIEBUREAU BORNHOLM. Denne Jørgen Hansen fik i øvrigt senere besked fra kommunen om at afhænde huset eller leje det ud helårs, efter han havde solgt sit feriebureau.

Om udenlandsdanskeren Rasmus Nielsen stadig bruger sit hus på havnefronten i Gudhjem, som kontor er jo spørgsmålet. I hvert fald er hans københavnske  TV-produktionsselskab vist ikke længere eksisterende.

Men gå selv ind og kig byggesagsarkivet igennem. Der er mange uvedkommende dokumenter om opførsel af en mur ud til havnen og om oprettelse af et galleri i et udhus. Det drejer sig især om punktet under 1998.

PS: Rasmus Nielsen har i dag fået mail om, at ovenstående indlæg er kommet på Bloggen. Hvis han – modsat kommunen – ligger inde med skrivelser, der kan dokumentere, at han har fået en dispensation fra bopælspligten og en begrundelse herfor, er Rasmus Nielsen meget velkommen til at få den offentliggjort her på Bloggen.

HER ER DE TIDLIGE OFFENTLIGGJORTE PIRAT-BLOGGE:

PIRATHUSE ELLER EJ [1:55]: ÆGTEPARRET DER EJER FLERE HELÅRSHUSE I GUDHJEM, HVOR NOGEN AF DEM BLIVER BRUGT TIL ULOVLIG FERIE-UDLEJNING
9. november 2018

PIRAT-HUSE ELLER EJ [2:55] – HØJSÆSON FOR TÆND-SLUK-URE I GUDHJEM-MELSTEDS PIRATHUSE
9. december 2018

PIRATHUSE ELLER EJ [3:55] – ET HELÅRSHUS SOM MÅSKE ALLIGEVEL IKKE BENYTTES ULOVLIGT + NYTÅRSTALE AF LUCAS + OPDATERET BO-I-GUDHJEM-LISTE
21. januar 2019

STADIG MANGE DER GERNE VIL BO I GUDHJEM

UPDATE PÅ Boigudhjem@gmail.com – FEBRUAR 2019
v/ Lucas Schmidt

AT BOPÆLSPLIGTENs overholdelse er helt essentiel for Gudhjems fremtid som et levende samfund, er efterhånden et synspunkt som ikke bare deles af en lille flok nostalgiske landsbytosser som mig. Det er faktisk som om, at balancen er tippet.

Udover en bred folkelig opbakning, Viceborgmester Anne Thomas’ vigtige’ involvering (som eksempelvis kan læses i Bornholm Tidendes nye Erhvervsmagasin), så er Gudhjem By- og Museumsforening kommet på banen, med en brochure over den relevante boliglovgivning, som er blevet husstandsomdelt.

At tilgængelige boliger og flere børnefamilier er helt essentielt for et helårsåbent Gudhjem, har også fået tilflytteren, nu Gudhjembo og folketingskandidat for Alternativet, Maria Hach til at bakke op om sagen. Og fortsat bringer Jørgen Koefoeds blog MELLEM GUDHJEM OG PARIS måned for måned en reportage om et af de 55 formodede pirat-huse i Gudhjem-Melsted.

Det virker alt sammen ganske lovende for et helårsåbent Gudhjem med legende børn i gaden, mennesker bag vinduerne i februar og kunder i den nye økologiske frisørsalon på Brøddegade.

Et par gengangere på bo-i-gudhjem-listen er nu lykkes med at finde lejebolig – det er jo glædeligt for dem. Og for Gudhjem.

På nuværende tidspunkt leder nedenstående stadigvæk efter en lejebolig:

Vi er to voksne sidst i tyverne med en 3-årig pige, der søger bolig på Bornholm. Vi bor på Færøerne, men kunne godt tænke os at tage på et eventyr. Vi har familiær tilknytning til Bornholm, og søger derfor dertil. Med venlig hilsen, Tordis Tróndarson, Bartal Kamban og Vilhelmina Róadóttir – kontakt venligst på tordis.trondarson@gmail.com.

Vi er en familie på far, mor og fire børn i alderen 10 mdr og op til 14 år. Vi står i den situation, at vi rigtig gerne vil til Bornholm og bo fast. Min mand er bornholmer, jeg selv fra en lille by som hedder Løkken. Husleje max 6.500 kr. Værelser minimum 5. Kan kontaktes her: lenadkjensen@gmail.com. Med venlig hilsen Lena Madsen.

Vi er to unge mennesker, begge under uddannelse, der forsat leder efter fast bolig i Gudhjem. Vi har ikke brug for meget – køkken, badeværelse og 2 værelser ville være perfekt. Vi har budget på ca 5.000 kr. Og selvfølgelig en varmeregning der er til at betale. Med et stærkt håb om fortsat at kunne bo i ønskebyen Gudhjem. Vi bor nu til leje på 30-35 m2 i Melsted, men da vi snart skal have en lille dreng, er vi interesseret i en lidt større lejebolig. – Darta og Toke – 4278 0337

Jeg søger stadigvæk bolig i Gudhjem. Dog jeg søger ikke en lejlighed men et lille hus med lidt jord(have) til Fordo – min kommende kalv. Huset kan ligge uden for bygrænsen, men ikke for langt væk, da jeg arbejder i bageriet ved havnen. Jeg har ikke bil. Vi ses og godt nyt år. Venlig hilsen Maya – mayakodexter@hotmail.co.jp

Vi et par på 27/45 fra København, der måske godt kunne overveje Gudhjem. Vi søger lejlighed eller et-plans-hus på 80-120 m2. Ivan Holm – iho@360north.dk

Jeg er 35 år og har to skønne drenge på 10 og 14 år. Jeg er uddannet pædagog og arbejder i socialpsykiatrien område vest, er ikke ryger og nyder gode gåture, at fotografere og nyde livet og min skønne familie. Jeg er alene så budgettet er ikke så stort; en max husleje på 4.500-5.000 kr. og et indskud på max 20.000 kr. – helle1812@gmail.com

Vi er en familie på 5. Vi ønsker bolig på 120 m2 og op og med egen have og selvfølgelig meget gerne havudsigt. Vi er tilflyttere med fast arbejde i kommunen og på hospitalet. Pris ikke over 8.000 kr./måned. Med venlig hilsen Johanni Junge Petersen. Mobil 2028 1925.

Vi er en familie på 4. Vil meget gerne flytte til Gudhjem, da jeg arbejder på Klippebo … og så er jeg helt vild med naturen i Gudhjem.  Min datter arbejder på røgeri om sommeren. Vi har 2 hunde. – Diana Møller – mobil 5353 8252.

Hej jeg søger en 2-3 værelses. Budgettet er lavt, men jeg kan hjælpe med at ordne noget på boligen, hvis dette kan gøre at jeg kan få lidt billigere husleje. Jeg er rolig, har en hund og 2 dele-børn. Håber i kan hjælpe. Med venlig hilsen Heidi Roch – tullemor86@gmail.com.

Medha med 3 børn søger lejebolig op til 6.000 kr./måned. – medhasector@yahoo.dk.

Jeg er interesseret i: Ubegrænset leje. Fritliggende hus på landet, helst uden naboer op til. Der skal være en have. Hund tilladt. Minimum 2 værelser. Budget 4.000 – 5.000 kr. plus forbrug – cecilia nova – nova.cecilia@gmail.com.

Hej – vi er en ung børnefamilie med en baby. iV søger med lys og lygte efter en mindre lejebolig og meget gerne i/tæt på Gudhjem. Vi søger en 2-værelses op til 5.500 kr./måned ikke-møbleret og leje i mindst 2 år. Vi er stille og rolige. Ingen husdyr og ikke-rygere. Raquel, Kasper og Anouk – kasper@nuna.life

MAN MÅTTE KNIBE sig selv i armen, da man i december sidste år kunne læse i New York Times, at den nordjyske by Aalborg var røget ind på en 8. plads i avisens årlige 52 PLACES TO GO IN 2019:
1] Puerto Rico.
2] Hampi.
3] Santa Barbara.
4] Panama.
5] Munich.
6] Eilat.
7] Setouchi Islands.
8] Aalborg.
9] The Azores.
10] Ontario Ice Caves
… og Las Vegas på en 13. plads.

New York Times begrunder ikke deres valg, men letter lidt på låget, når de peger på Aalborgs forvandling fra havneby til en kulturel storby. Ikke mindst den nye havnepromenade er de imponeret over.

Din Blogger tog sammen med Gudhjems portrætmaler Lisa Høyrup til den berømmede by i starten af februar. Ikke så meget for at se havnepromenaden med de nye bygninger – de var ikke særlige behagelige.

Sådan ser det ud: Musikkens Hus ved havnefronten i Aalborg. Foto©RuneJeppesen/MusikkenHus.

Fx Musikkens Hus som desværre lignede et kludetæppe af arkitektoniske ideer. Sikke noget roderi. Det var arkitektfirmaet COOP HIMMELB[L]AU med professor Wolf D. Prix i spidsen, der vandt den internationale konkurrence. Arkitektfirmaet blev grundlagt i 1968 i Wien, hvor de også har hovedkvarter. Derudover satellit-tegnestuer i Los Angeles, Frankfurt og Lyon. De står bag bla Den Europæiske Centralbank og Musèe des Confluences i Lyon i Frankrig. Viel geschrei – og ikke meget andet. ÅH, Gud … hvorfor er det meste af den moderne arkitektur så nedrig tarvelig og desperat?

Senere skal den USA-baserede danske super-arkitekt Bjerke Ingels omdanne den gamle spritfabrik til noget så jysk som CLOUD CITY! Gad vide om den gamle tv-westernhelt McCloud, skal være sherif her!?

DERFOR TIL AALBORG

Besøget var målrettet Aalborg Kunstmuseums – eller KUNSTEN I AALBORG som det nu hedder – store Kurt Trampedach-udstilling. Den var super interessant med alle de gamle, velkendte malerier, tegninger og figurer fra 1960’erne og 1970’erne. Desværre manglede de nye ting, som han hovedsaglig solgte gennem sin amerikanske gallerist Allan Stone. Ting han malede inden har var udsat for to brande. Dels i det atelier han havde lejet ved Lille Triangel i København Ø og dels hans ene bygning ved hjemmet i Baskerlandet. Efter disse ubehagelige oplevelse blev Trampedach ude i stand til at arbejde indtil sin bratte død i 2013, 70 år gammel. Læs Bloggens nekrolog: KURT TRAMPEDACH – KUNSTNEREN DER FORGÆVES LEDTE EFTER SIN TABTE BARNDOM – 12. december 2013.

Udstillingen sluttede efter en forlængelse 24. februar. Så den kan du ikke nå, men du kan stadig opleve de to stærkt roste NORDISKE MODERNISME og surrealistiske RITA KERNN-LARSEN, der slutter henholdsvis 2. juni og 5. maj.

Ellers er her nogle snapsshots fra det hidsige liv i Aalborg:

Møde med Trampedach foran KUNSTEN i Aalborg. Foto©JørgenKoefoed.

Trampedachs sovende dreng. Foto©JørgenKoefoed.

Trampedachs menneske-skulpturer er særdeles livagtige, som det fremgår af dette udklip fra B.T. Foto©JørgenKoefoed.

Kunstneren er blevet træt og tager sig en morfar. Foto©JørgenKoefoed.

Trampdachs ‘Stoppestedet’ er blevet tilført levende kød i form af Gudhjems Portrætmaler Lisa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

‘Morgen’ – Kurt Trampedach og hans hustru Annette [Aller] Trampedach efter formodet coitus. Det var faktisk Annette, der lærte Kurt at lave de menneskelige skulpturer. Hun havde lært det af sin svigermor, tegneren og multikunstneren Christel Marott, som blandt meget andet lavede voksmannequiner til især stormagasiner. Foto©JørgenKoefoed.

Ny Carlsberg Fondet har doneret disse tre meget store billeder af Erik A. Frandsen til KUNSTEN. De ser ud som om, de er malet, men når man går tæt på, opdager man, at de lavet af tusinder små bitte stykker venetiansk glas. Vildt imponerende! Foto©JørgenKoefoed.

KUNSTENs permanente samling hænger hulter til bulter på en en meget underholdende måde i museets stue-etage. Her en spøjs skulptur ‘Ræv med Problemer’ af Nina Saunders. Foto©JørgenKoefoed.

Der er også kunst i det offentlige rum – med gratis entré. Fotos©JørgenKoefoed.

Aalborg er plasteret til med barer, cafeer og restauranter. Her er Lisa Høyrup i gang med studerer menukortet på Ristorante Fellini – det heftigste spisested i byen. Maden er OK, men det er især den gode stemning, de hyggelige lokaler og de mange mennesker, der topper stedet. Husk at bestille bord på 9811 3455. Foto@JørgenKoefoed.

Valget faldt på den sjældne GULDBRASEN. Flot ser den ud, men det er en af de få fisk med mange ben. Foto©JørgenKoefoed.

Væggene er fyldt op med fotos af den berømte Fellini og hans mange film. Foto©JørgenKoefoed.

Brødrene Prices har også en restaurant i Aalborg på C. W. Obels Plads. Foto©JørgenKoefoed.

Frokosten hos Bdr. Price bestod bla af Anderilette med et stort stykke meget sprødt og knasende ande-skind. Dertil et helt rugbrød. Der også var knasende sprødt hele vejen rundt, da det efter bagningen var blevet taget ud af formen og braset videre i ovnen. Så kunne det ikke blive bedre. Foto©JørgenKoefoed.

Imponerende BUDOLFI erstattede i 1554 Børglum Kloster, som domkirke for det nydannede Aalborg Stift. Foto©JørgenKoefoed.

Der er meget guld inden i Budolfi Domkirke. Her er Moses med tavlerne gjort til såkaldt ‘altan’ for prædikestolen. Lidt af en byrde! Foto©JørgenKoefoed.

Gudhjems Portrætmaler omgivet af alle Budolfis mange biskopper. Foto©JørgenKoefoed.

Ansgar Kirken havde netop rundet de 90 år og bedt de besøgende om en hilsen. Her en ung håbefuld pode, der åbenbart er i likvide kvaler. Foto©JørgenKoefoed.

Endnu en hilsen og en efterlysning: “I kirken har vi sunget, men aldrig mødt en engel”.  Foto©JørgenKoefoed.

Bag Ansgarkirken ligger tusinder af jyder begravet. De er nabo til KUNSTEN, så de keder sig ikke. Foto©JørgenKoefoed.

Aalborg har alt – især mange butikker, hvor de gæve jyder kan købe ind til hede nætter for nedrullede gardiner. Fotos@JørgenKoefoed.

Det er ikke nødvendigt med frækt undertøj … bare brillerne er moderne. Foto©JørgenKoefoed.

I 1999 inviedes Schmidt Hammer Lassens Sorte Diamant i København med en skrånede facade. Det var ikke set før. Og dog …mon ikke de er blevet inspireret af denne bygning midt i Aalborg. Foto©JørgenKoefoed.

I Restaurant Provence udstiller pt den lokale kunstner Torben Mersholm. Han har vist også ladet sig inspirere … her af den mere kendte Michael Kvium. Det var i øvrigt de tidligere ejere af dette spisested, der samtidig var Trampedachs galleri-kontakt gennem en årrække. Galerie Provence eksisterer endnu, men i nybyggede lokaler i Vadum tæt på Aalborg Lufthavn. Derfor bliver Aalborg kaldt for ‘Trampedach-land’ ifølge hr. Wolfsen fra byens største galleri – Galerie Wolfsen. Som han siger: “Skal du sælge Trampedach, så gør det her i Aalborg. Folk står i kø for at købe. Du får en meget bedre pris”.  Fotos©JørgenKoefoed.

Den hippe københavnske kunstner Hornsleth – der lige har solgt en række hjemløse i London og København – tjener også penge på at sælge spiritus. Blandt andet i sin bar i frygtelige Jomfru Ane Gade. Hornsleth Bar er for de fattige, de uuddannede og de syge. Hvad kan man sige andet end: Skål! Foto©JørgenKoefoed.

På falderebet skal da også lige nævnes KUNSTENs nyerhvevelse af Michelangelo Pistolettes ELEVEN LESS ONE. Den gode italiener var bidt af spejlglas, så her opstillede han tilbage i 90’erne en række meget store spejle i flotte guldrammer. Til fernisagen færdiggjorde han kunstværkerne ved at smadrer spejlene med en stor træ-kølle. Bag spejllede var der forskellige farvede bagvægge, som nu kom til at danne sære, tilfældige farveklatter. Det var atter Ny Carlsberg Fondet, der stod bag donationen. Foto©JørgenKoefoed.

Franske Magritte malede en pibe og skrev neden under: ‘Det er IKKE en pibe’. Nu er der én, der har abet efter. Genialt! Foto@JørgenKoefoed.

Dette navn på en bar, har vist aldrig har været brugt før. Genialt! Foto©JørgenKoefoed.

OK … man glemmer ikke Aalborg, men om byen ligefrem kan blive en turistmagnet og tiltrække og tilfredsstille turister fra hele verden, som New York Times lægger op til, er et ganske stort spørgsmål. Uha! Men tag turen og fortæl, hvad du selv mener!!!

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Mand fra Assens som sidste år vandt 15 millioner i Lotto: Mine børn har altid sagt, at hvis jeg vandt en million, skulle de have halvdelen. Og jeg har altid sagt de kunne få en is. [Ja, det fik de … og aldrig havde de fået så meget is!]

Lars Holm på bagsiden af sin bog RUGBRØD MED SURDEJ: Lystfiskere sætter sig ind i fiskenes adfærd og forsøger at tænke som en fisk. Lystbagere sætter sig ind i surdejens adfærd og forsøger at tænke som en surdej! Rugbrødsbagning gør dig til et lykkeligere og bedre menneske. Det klarer måske ikke alle dine problemer, men det er et godt sted at starte.

Oussama El Saadl, formand for Den Muslimske Sammenslutning, til Berlingske om integration: Nogle mennesker er umulig at integrere. Hvis vi tvinger dem til at gøre noget, som de ikke kan – så som aktivering og at lære det danske sprog med det samme – ødelægger vi alt for meget.