Quantcast
Channel: Jørgen Koefoed
Viewing all 2822 articles
Browse latest View live

NY FILM I SCALA GUDHJEM: MADS MIKKELSEN ALENE I VILDMARKEN

$
0
0

Mads Mikkelsen har stort set lærredet for sig selv gennem hele filmen ARCTIC – kun omgivet af storslået, men barsk natur. Foto©ArmoryFilm.

  Af Bloggens filmexpert fra Gudhjem Uptown, Jesper Rovsing Olsen: 

EGENTLIG ER DET IKKE noget problem for Overgård. Han har klaret den. Han har forsyninger. Han skal bare vente på redningsholdet. Efter en tragisk ulykke må han dog se kendsgerningerne i øjnene. Der kommer ikke nogen hjælp. Overgård er alene. En lille prik i det snedækkede, arktiske landskab, omgivet af barsk natur og prisgivet til stormen, sneen og kulden. Og sulten. Overgård beslutter sig for at gå.

Chancen for at nå frem til andre mennesker er begrænsede. Men han beslutter sig for at give det en chance, for at udfordre de nådesløse omgivelser, for at stole på sin snarrådighed og overlevelsesevne over for, hvad han nu end må møde på sin vej. Overgård er ikke en mand, der klager. Der er heller ingen at klage til. Han har ikke nogen dagsorden andet end at overleve, og den eneste chance, han har, ligger i at tage et skridt til. Og et til.

I rollen som Overgård har Mads Mikkelsen stort set lærredet for sig selv gennem hele filmen ARTIC, kun omgivet af storslået, men barsk natur. Instruktøren Joe Penna har skabt en storslået film om at presse sig helt ud til den yderste grænse – der, hvor alt handler om at sætte en fod foran en anden. ARTIC i den grad Mads Mikkelsens film.

ARTIC
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 28. februar til og med onsdag 6. marts
Hverdage klokken 19:15
Weekend [lør-søndage] kl. 16:15 med GRATIS KAFFE.
Biografcafeen åbner 45 minutter før forestillingens start
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 97 minutter
Censur: 15+.

Anmelderne var uenige – nogen meget glade, andre mindre glade:

Søren Jacobsen Damm, Berlngske: …hvis du ikke er typen, der elsker at se overlevelsesprogrammer på Discovery, som f. eks. den tidligere SAS-soldat, Bear Grylls, der i sine programmer viser, hvordan man overlever i ødemarken ved at konservere sin egen urin for senere at drikke den fra et friskflået slangeskind, bør du nok slå din vej uden om denne nicheproduktion med Mads Mikkelsen. 2 stjerner ud af 6

Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten: Hans beherskede, vejrbidte mimik og kropslige styrke gør en ellers noget endimensional karakter til én, som man håber vil overleve. Også selv om det egentlig er Mads Mikkelsen, som man ender med at heppe på. 4 stjerner ud af 6

Lone Nikolajsen, Information: ARCTIC er en enkel og for så vidt udmærket film om den krævende, men ikke specielt indviklede opgave, det er at blive ved med at sætte den ene fod foran den anden, men den fortæller ikke noget nyt eller spændende om menneskets forhold til sine omgivelser.

Henrik Queitsch, Ekstra Bladet: Mikkelsen leverer en imponerende fysisk præstation i den stort set replikløse rolle, som ikke bliver nemmere af, at hans ansigt er pakket så meget ind det meste af tiden, at han kun har kroppen at spille med. Efter et stykke tid begynder man dog at spørge sig selv, hvorfor man dog skal overvære alle disse besværligheder.
3 stjerner ud af 6

Thomas Brunstrøm, B.T.: ...man bliver uværgeligt revet med af de mange, mange nederlag og meget få sejre den hårdt prøvede Overgård kommer igennem. 4 stjerner ud af 6

Anne Højgaard, netmediet Cinemazone: Banalt – ja måske, men ARCTIC har en sårbarhed og sanselighed og en overbevisningskraft i sine billeder, der gør, at den alligevel er frysende svær at ryste af sig. 4 stjerner ud af 6

Niels Jakob Kyhl Jørgensen, filmmagasinet Ekko: ARCTIC er en film, man kan mærke. Det er en kropsnær oplevelse. 4 stjerner ud af 6

Morten Kildebæk, netmediet Soundvenue: … er langt mere lavmælt og nede på jorden, men det er ikke negativt. Instruktøren har valgt en rolig kameraføring, som virkningsfuldt fremhæver, hvor frygtindgydende stort og uforanderligt det snedækkede landskab er i forhold til lillebitte Overgård.
4 stjerner ud af 6.

Film Fakta
ARCTIC
Instruktion: Joe Penna
Medvirkende: Mads Mikkelsen og Maria Thelma Smáradóttir
Produktion: Noah C. Haeussner, Christopher Lemole, og Tim Zajaros
Manuskript: Joe Penna og Ryan Morrison
Fotografi: Tómas Örn Tómasson
Klip: Ryan Morrison
Scenografi: Atli Geir Grétarsson
Musik: Joseph Trapanese
Land: Island
Produktionsår: 2018
Selskab: Armory Films, Pegasus Pictures ogUnion Entertainment Group.


MINDEHØJTIDELIGHED I GUDHJEM FOR BJARNE LYHNE

$
0
0

Bjarne Lyhne med sønnen Nikolaj og et af sine børnebørn. Foto©NikolajDarre.

LØRDAG 9. MARTS kl. 13:00 er der mindehøjtidelighed for Bjarne Lyhne i forbindelse med urne-nedsættelsen på Gudhjem Kirkegård ved Melstedsvej 23. Bagefter er der gravøl på Provianten, hvor sønnen Nikolaj Darre er vært.

Bjarne Lyhne døde 1. juledag 2018 af en blodprop. Han blev 72 år. Han levede de sidste 10-15 år i Gudhjem på Bokulvej 3. Før det i det lille stenhus på Duebakken. Han boede det meste af sit liv på Bornholm. I en lang række år som assistent for keramikeren Arne Ranslet på Bukkegård ved Nyker.

Bjarne stammede fra Nordjylland. Han var oprindelig uddannet som smed, men fandt større glæde ved keramiske produktioner.

Før Bornholm sejlede han meget rundt i verden som matros. På et tidspunkt boede han også i kibbutz i Israel.

Bjarne efterlader sig sønnen Nikolaj og tre børnebørn.

Bjarne Lyhnes søn har fundet dette 50 år gamle foto frem af sin far. Foto©NikolajDarre.

EN STENBRO-DRENGS HISTORIE [45:61] – I GANG I HIRTSHALS

$
0
0

Peer Søndergård flyttede til Rønne i 1997 og har boet der lige siden. Han blev født 23. november 1933, og voksede op i Sydhavnen i København og gjorde som udlært maskinmester verdenshavene usikre.

På et tidspunkt blev han pustet af Gud. Det førte ham ind i Jehovas Vidner. Her er han stadig aktiv samtidig med, at han har fået den dille at lave en lampe næsten hver dag af genbrugsmaterialer. Lamperne kan ses & købes i hans nyåbnede GALERIE JE T’AIME – SANS ÉGAL [’Jeg elsker dig – uden lige’] … her taler han om sine lamper!

Mon ikke Poul Pava vil være stolt over, at indgå i symbiose med Peer Søndergaards opsigtsvækkende toilet-lampe. Foto©JørgenKoefoed.

 I 2007 skrev han sine erindringer EN STENBRO DRENGS HISTORIE. Dem har Bloggen fået lov til at offentliggøre styk- og drypvis hen over de næste år.

KAPITEL 45: I GANG I HIRTSHALS

DET VAR SELVFØLGELIG med spænding, jeg mødte på arbejde den første dag, men jeg trak vejret en ekstra gang og sendte Jehova et par tanker om at få kraft og styrke – og det fik jeg. Det gik fint. Værkføreren hed Johannes. En stille jyde. Han sendte mig ned i en fiskekutter. Det var noget med kølevand. Jeg fik løst opgaven, og så gik det slag i slag.

Jeg syntes selv, at jeg havde et rimeligt godt kendskab til mit fag, men jeg blev en del klogere, så det var en tid, hvor jeg lærte meget. Men der er altid noget, man er god til. For mit vedkommende var det motoren.

Værkføreren skulle på hospitalet. Han skulle ellers bare ind og undersøges, men han kom aldrig igen. Han døde kort tid efter. Det er underligt, at mennesker ikke kan tåle at ryge 3 hjemmerullede cigaretter om dagen halvvåde af dieselolie uden at blive syg.

Da han døde, fik jeg hans plads og til dels hans arbejde med brandstof-dyser. Hvor de gamle, som faldt, står der nye overalt.

Willy Christiansen – en kollega – blev værkfører. Han var en meget dygtig maskinarbejder, men hans menneskelige egenskaber kunne ligge på et meget lille sted. Nå, men der stod store kræfter bag mig, som en ’smede-piner’ ikke kunne klare. De hjalp mig til nogle klare sejre.

Det siger sig selv, at være københavner og samtidig også Jehovas Vider, var svært, men også en sensation på de kanter. Det varede ikke længe, før jeg følte mig respekteret som begge dele. Min force er nok den, at jeg skubber til folk, for der skal også være plads til mig her på Jorden. Ingen har mere ret end andre. Danmark er for danskere og Jorden er for mennesker. Så kan man jo være alle steder, for mit hjem er der, hvor min seng står.

TANKER OM NY MENIGHED

De første halvandet år måtte vi tage til Hjørring i Rigssalen dér. Her var der en masse søde og rare brødre, men mit mål var jo, at der skulle være en menighed i Hirtshals. Hverken mere eller mindre. Men det var svært at vinde gehør hos kredsmanden. Han havde sine tanker et helt andet sted. Men så blev han skiftet ud, og vi fik en anden, Jørgen Boel Clausen. Han så også på det med mine øjne, som også var Jehovas, og så kom der skred i sagerne.

”Selvfølgelig skal er være en menighed af Jehovas Vidner i en moderne industriby. Det er klart, Peer”, sagde han.

Forinden havde jeg talt meget alvorligt med min far om det. Jeg husker en dag, hvor jeg var på feltet alene oppe ved Horne, hvorfra man kunne se ud over Hirtshals by, og jeg sagde til Jehova: ”Hvordan kan min familie og jeg få så mange med i Sandheden, så der kan blive en menighed?” Ja, det var et godt spørgsmål, som blev besvaret senere …

OLLER KLAREDE DEN IKKE

Lizzis mave voksede, og det nærmede sig tiden, hvor det ventede barn skulle komme. Vi kaldte ham for Olle, for vi var sikre på, at det var en dreng. Når han blev født, var det meningen, at han skulle hedde Alan.

Der er selvfølgelig mange forberedelser ved sådan en ankomst. Det var efterhånden længe siden, vi havde fået Mette. Jeg havde lavet en seng, som Lizzi havde designet. Den var ergonomisk. Sådan hedder det vist, og den blev malet af moderen selv. Alt var parat. Men desværre kom der aldrig nogen Olle til at ligge i den. Det blev en dreng, som kun blev tre dage gammel. Så det der skulle have været en glæde, blev en sorgens tid for den lille familie. Det siger sig selv, at det var trist, at bære sengen væk. Noget af det, der har smertet mig mest i mit liv. En overgang tænkte jeg at smadre den, men som Egon Jakobsen fra Rigetjenesteskolen sagde: ”Man skal aldrig træffe beslutninger, når man er ked af det”. Så sengen blev pænt sat til side til en anden. Hun kom til at hedde Sabine Solei, også kaldet Peter Sol, men det er en anden historie.

Forsættes …

SPØJST FUND: FUTURISTISK FORTIDSBILLEDE

$
0
0

Ole Stigemo med den bog, hvor brevet med digtet befandt sig inden i. Foto©JørgenKoefoed.

Tilpas gulnet efter næsten 100 år på bagen. Foto©JørgenKoefoed.

FOR NOGEN TID SIDEN blev der gjort et hyggeligt og sjovt fund på Gudhjem Museum. Ole Stigemo, der er medlem af Gudhjem By- og Museumsforenings bestyrelse, er en mand der blandt har været med til at scanne og arkivere hundeder af gamle fotos til Gudhjems Arkivs historiske samling. Det var ham, som gjorde opdagelsen.

Han fandt et gammel brev. Det lå inde i Gustaf Engwalls biografi om kunstneren Karl Isakson [1878-1922]. De to 5-øres frimærker var poststemplet i Aakirkeby 31. juli 1919 kl. 2-7 E og sendt videre til Svaneke og her på bagsiden stemplet 31. juli 1919 kl. 8-10 E og herefter formentlig bragt ombord på skibet til Christiansø.

Sådan er der ingen, der kan skrive mere: Skråskrift med pen og blæk. Foto©JørgenKoefoed.

Brevet er ikke stilet til en en bestemt person, men til:

Til den Klogeste Gæst i Frøknernes Kochs Pensionat
Christiansø
Svaneke

med påtegnelsen: Maa kun aabnes af Adressanten.

Inden i konvolutten lå nedenstående digt. Skrevet meget formfuldendt med pen og blæk på ternet papir i formatet 18,5 x 11 cm.

Futuristisk Fortidsbillede.
CV [henviser til Chr. V, der besluttede at oprette en søfæstning
på Christiansø i 1684]

Seksten hundred otti seks
Femte Christian Danmarks rex.
Frederiksø og Christiansø,
Verdens ende se og dø!
Vinter, Foraar, Sommer, Høst,
Sorrig, Glæde, Smerte, Lyst.
Nord og Syd og Vest og Øst,
Solnedgang og maanelyst.
Brede, tunge Bastioner,
Placementer for Kanoner.
For et Hus kun otte Kroner,
For en Mand kun fire Koner
Gærdesten og Klippesider,
Sildepiger, Spisetider,
Græsholms Fugle, Øen Tat,
Modne Figen, Brombærkrat,
Maageskrig og Myggesvirren,
Rullepølse, Malerstirren,
Røget Sild og søde Supper,
Skuder, Motorbaad, Chaloupper,
Fiskegarn og en Kano,
Stueorgel, Picasso

Lille Lau og Futurister,
Pigesjov og Fodturister,
Maanebal og Dansevæsen,
Hansemand var ikke kræsen!
Bysse, Bisse, Busse Basse,
Sørensen og Silde Kasse.
Weie, Willemoes og With!
Koch og Kampman, Sulamith?
Nyelamnd, Køhler og Cezanne,
Kolerabaare, Præstemand,
Isackson og Zernikow,
Indfødsret forfærdelig sjov.
Skæg og Haar paa Maler Tryde,
Kan kun denne Ø frembryde.
Hansen-Funch og Fjer i Hatten,
Hvide Liljers Lys i Natten.
Roose rød og røde Tage,
Ægtemanden uden Mage,
Løvebrøl og Løvemund,
Sjak og Boccia allen Stund.
Don Juan og Kommandanten,
Slentrer hen ad Klippekanten.

Sprøjt paa Drosken, Ridt paa Trappen,
Edderfugle, Läderlappen,
Stegte Lam, Champagnegilde
Fantasi blandt Bis Kras Vilde,
‘Damer’, ‘Herrer’, Gaardens Stige,
Sydens Farver, Danmarks Rige,
Havregrød til vores Mave,
Møllerhuset, Kongens Have,
Suleima, Sirenehuset,
Elskovssuk og Bølgebruset.
Her en Tube, dér et Brædt,
Hist lidt Kul plus en Palet,
Der en Stol og her lidt Stil,
Hjælpe til de alle vil,
Rød og gul og brun og graa,
Cadmium, Pariserblaa.
Stille gaa og husk vi sover!
Fyret lyser ovenover.
Mindet staar paa Øens Klipper,
Øens Minde aldrig glipper,
Øens Kro er Øens Paris
For Krohus var Øen et Paradis.

Hvem der står bag det poetiske ø-digt vides ikke, men … sidste linje kunne indikerer, at det måske var en herre ved navn ’Krohus’. Eller betyder det bare, at for kroen og kroens personale var øen et paradis? Hvis nogen ved noget, modtager Bloggen gerne oplysninger på arkivparis@aegir.dk eller på molbilen 2782 0241.

BOGEN OM KARL ISAKSON

DET VAR kroejeren på Christiansø, frk. Hansigne Koch, der havde rekvireret biografien om den dansk/svenske maler Karl Isakson fra Stockholm i august 1957. Isakson kom første gang til Christiansø i 1911 og har i perioder til sin død i 1922 boet og malet på øen. Man mener, at han havde stor indflydelse på, hvordan Bornholmer-malerne udtrykte sig. Foto©JørgenKoefoed.

CHEF-MUSICUS JOHAN: NOGLE GANGE BLIVER DER SUNGET SÅ KRAFTIGT, AT JEG ER VED AT BLIVE BLÆST OMKULD

$
0
0

Sådan så det ud, da der sidst var SYNG-SAMMEN-aften på Provianten. Det er chefmusicussen i hjørnet højt hævet over alt andet. Foto©SemkoBalcerski.

JOHAN LORENTZEN er i disse dage ved at lægge sidste hånd på DET 6. SYNG SAMMEN-arrangement, der afholdes på Gudhjems Havnebar Provianten fredag 8. marts fra 20:00 til 22:00.

Sangene kommer op på storskærm, så publikum kan synge med. Musikgruppen består denne aften af Johan Lorentzen på guitar og sang, Thorbjørn Jensen på klaver, Erik Høst på banjo og klarinet, Bjarne Steen på mundharpe og Claus Dahl, der styrer powerpoint og spiller guitar og synger med på udvalgte numre.

Som noget helt særligt denne aften gæsteoptræder sangeren Emilie Lorentzen. Hun er Sing-a-Song-writer på bla MOJO i København.

Der er mange nye sange på tapetet; blandt andet forårssange som: ‘Den Blå Anemone’,’ Det er i Dag et Vejr et Solskinsvejr’, Benny Andersens‘ Hilsen til Forårssolen’, Sebastians ‘Vårvise’ og noget om helte, der lanter radiser.

Men også nye engelske sange har fundet vej. ‘Handle with Care’ som Traveling Wilburys udgav i 1988. Gruppen bestod af en række supermusikere som George Harrison, Jeff Lynne, Bob Dylan, Roy Orbison og Tom Petty. Sangen blev valgt mellem den 21.- 45. bedste sang på diverse Top-100-Lister.

Kim Larsen er med igen med ‘Moder Jord’ og ‘Piano-mand’, hvor der spørges, om der er Sol over Gudhjem i de dødes land.

Hvis der er mange fra Gudhjem-koret kan vi måske synge ‘The Sound of Silence’ 3-stemmigt?

Emilie Lorentzen synger Eva Cassidy´s version af Cyndi Lauper’s ‘Time after Time’ solo.

Provianten har denne fredag åbent 16:30-24:00 med kold og varm mad. Det er ikke muligt at bestille bord. Kom i god tid, normalt er der flere, der bliver afvist på grund af pladsmangel.

SOM DET KAN SIGES [84] OM AT VOKSE OP, KUNSTVERDENEN … OG OM OM ET HIT

$
0
0


MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Ryg på T-shits på yngre, græsk kvinde på Hotel Nierus, Yialos, Symi: Don’t grow up, it’s a trap!

Gadekunstneren Banksy: Kunstverden er den største joke. Det er et plejehjem for de overprivilegerede, de prætentiøse og de svage.

Anna Sophie Seidelin har genfortalt Det Nye Testamente: ...Vi så hans gode vilje udfolde sig i naturens love, men vi fulgte den ikke. Vi regerede Jorden som tyranner og hærgede den, som om det var fjendeland, og nu hævner Jorden sig på os.

Sangskriveren, natklub-ejeren med meget mere Mikkel Johan Imer Sigvardt nu Remee til journalist Vibe Nørgaard i KAUFMANN JOURNAL om et af sine bedste hits: ’Keep this fire burning’ kom kort efter jeg mistede min mor. Jeg skrev den til svenske Robyn, men jeg har altid følt, at det var min mor, der sang den for mig. Jeg skrev den kort efter hendes død, og den tog mig kun 4 minutter at skrive.

NY FILM I SCALA GUDHJEM: MØDRE-POWER

$
0
0

Det ligner fem tanks buldrende frem i gågaden – og ja, det er  MØDREGRUPPEN med Danica Curcic i midten og Martin Buch yderst til højre. Foto©NordiskFilm.

I HONGKONG LEVER den nybagte mor Line det vilde jetsetliv sammen med manden Bjørn, som er direktør for familiens internationale virksomhed. Da Line opdager, at Bjørn har en affære med deres filippinske barnepige, rejser hun i raseri til det sidste sted, hendes mand vil lede – hendes sydfynske hjemby. Hvad der blot skal være et kortvarigt ophold, bliver en længere rejse hjem til rødderne, den indebrændte keramiker-kusine Maja og et opsigtvækkende møde med en overordentlig sprudlende mødregruppe. En gruppe som ikke sådan er til at bide skeer med – hvad Bjørn bitterlig komme til at mærke på egen krop.

Parret spilles af Danica Curcic og Anders W. Berthelsen. Begge stærkt benyttet i en lang række danske film. 33-årige Curcic i bla ’Guldkysten’, ’Fasandræberne’, ’Stille Hjerte’, ’Darling’. 49-årige Berthelsen i bla ’Kongekabale’, Italiensk for Begyndere’, ’Klassefesten’, ’Kapgang’ og ’Portland’.

Filmens instruktør Charlotte Sachs Bostrup er oprindeligt uddannet skuespiller. Siden uddannet på Den Danske Filmskoles manuskriptlinje i 1995. Debuterede i 1996 som manusforfatter og instruktør med kortfilmen ‘Fridas Første Gang’. Spillefilmdebuterede med ungdomskomedien ‘Anja & Victor’. Senere fulgte ‘Familien Gregersen’, en filmatisering af forfatter Christian Kampmanns succesfulde historiske romaner, som følger familien af samme navn op gennem 60’erne og 70’erne. Med ‘Karla og Jonas’-serien baseret på René Toft Simonsens børnebøger, udviklede Bostrup sit talent for at fortælle vedkommende historier om og for børn og unge. Charlotte er datter af den tidligere Politiken-journalist, tv-producer og medie-underviser Jette Sachs og tv-værten Steen ’Mr. News’ Bostrup.

MØDREGRUPPEN
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 7. til og med onsdag 13. marts
Alle dage klokken 19:15
[Weekenden 8. og 9. marts vises desuden 16:15 TERNET NINJA – læs omtale af denne film i morgen]
Biografcafeen åbner 45 minutter før forestillingens start
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 99 minutter
Censur: 11+.

Nogen anmeldere var meget sure andre rimelig tilfredse:

Henrik Queitsch, Ekstra Bladet: … er noget så nærmest sensationelt som en vellykket dansk komedie eller feelgood-film. Dem kan der være årevis imellem, så der er grund til at klappe højt i hænderne, når det endelig sker. 4 stjerner ud af 6

Joakim Grundahl, Politiken: Problemet er bare, at dynamikken ender som et stillbillede af en fordom om en mødregruppe, fordi filmkaraktererne er så slidte i skabelonen, at man nærmest tror, det er løgn. 2 hjerter ud af 6

Stephanie Caruano, Berlingske: Man bliver ikke synderligt overrasket undervejs, men det gode er, at det ikke gør så meget, for præstationerne er mere end habile, og hjertet bag er stort og varmt. 4 stjerner ud af 6

Thomas Brunstrøm, B.T.: Det er ikke håbløst og har en fin feel-good-stemning, men det er også meget ufarligt. 3 stjerner ud af 6

Uffe Stormgaard, netmediet Cinemazone: …vel er der kvikke, sjove, replikker afleveret af nogle af vores allerbedste kvindelige skuespillere i den fødedygtige alder, der punktvis får os til at smile – men rigtig ’good’ bliver det aldrig – mest i stil med mændenes fjollefilm, som Blå mænd, Alle for To, Klassefesten. 3 stjerner ud af 6

Patricia Smollerup , Filmmagasinet Ekko: Filmen gør lige netop det, som en feel-good-komedie skal. Man kan ikke undgå at lade sig rive med og forlader biografen i højt humør. 4 stjerner ud af 6.

Film Fakta
MØDREGRUPPEN
Alternativ titel: Mom Squad
Instruktion: Charlotte Sachs Bostrup
Medvirkende: Danica Curcic, Anders W. Berthelsen, Julie Agnete Vang, Martin Buch, Marijana Jankovic, Lærke Winther, Stephanie Leon, Martin Høgsted, Henrik Birch, Henning Valin, Ditte Hansen med flere
Produktion: Ann-Alicia Thunbo Ilskov og Sisse Graum Jørgensen
Manuskript: Christina Sederqvist
Fotograf: Bo Tengberg
Klip: Anja Farsig, og My Thordal
Scenografi: Søren Gam
Musik: Claire Courchene
Land: Danmark
Produktionsår: 2018
Selskab: Zentropa
Biodistributør: Nordisk Film.

DEN FANTASTISKE BORNHOLM-RUNDT-TUR ’KYST’ SAMLER PENGE IND SÅ TUREN OGSÅ KAN BLIVE TIL ET LIGE SÅ FANTASTISK BOG-VÆRK … I LØBET AF 23 TIMER VAR DE ØNSKEDE 40.000 KRONER I HUS!!!!

$
0
0

DEN FÆNOMENALE TEGNER Ben Woodhams vandrede som – det vil være mange bekendt – sidste år Bornholm rundt langs kysten. Hver fredag startede han det sted, hvor han sluttede sidste fredag – i alt 52 etaper.

Som Ben skriver på sin hjemmeside: ”Hver tur startede ved solopgang og sluttede ved solnedgang, uanset hvor dårligt vejret var, og hvor lang dagen var. Gennem turen gik jeg langsomt, og jeg tegnede og malede, samlede og byggede alt det, mine øjne blev fanget af. Alt blev lavet i felten på dagen”.

Et kolossalt projekt som nogen gange var ved at tage livet af den gode mand. Kulde, storm, regn! Nogen gange var det så koldt, at han var nødt til at varme vandet til akvarellerne op over en medbragt gasbrænder ellers var det frosset til is.

Undervejs kunne interesserede følge projektet uge for uge på https://benwoodhams.com/kyst/kyst-introduktion-dansk/ og her blive fascineret at hans unikke talent. Det er stille og roligt verdensklasse!

KICKSTARTER

Ud over tre udstillinger der allerede er aftalt, prøver Ben nu at indsamle 40.000 kr. til bogværket. Det sker via en såkaldt ‘Crowdfunding Campaign’ , hvor interesserede kan give en skærv til projektet. Beløbet starter ved 50 kr. Giver du fx 400 kr. får du ikke alene bogen tilsendt [+porto 125 kr.], men dit navn bliver tillige offentliggjort i bogen. Mindre beløb giver ret til fx postkort. Klik ind på:

https://www.kickstarter.com/projects/kyst/kyst-the-book.

Indsamligen slutter 31. marts. Hvis indsamlingen ikke når de 40.000 kr. får man sine penge retur. Men tøv ikke for længe. Der er kun plads til 100 bidragsydere, og når det ønskede beløb er nået, slutter indsamlingen.

I skrivende stund 7. marts kl. 17:23 har 69 personer bidraget med til sammen 35.481 kroner. Indsamlingen blev sat i gang i går aftes 23:00 og vil forment nå de 40.000 inden midnat. Opsigtsvækkende!

SIDSTE: Klokken 22:11 – mindre end et døgn efter crowdfundingens start er målet allerede nået. 82 mennesker har nu samlet 41.856 kroner ind til bog-projektet. Ben Woodhams, der i øjeblikket befinder sig i England, har fortalt Bloggen, at han er ganske overvældet!

KYST-VÆRKET

KYST-bogen bliver en stor indbundet ’coffee table’ bog – 300 x 245 mm – med 220 sider i højkvalitets papir, trykt af det måske bedste trykkeri i Danmark: Narayana Press. Bogen bliver rigt illustreret med flere end 200 billeder, og vil fortælle hele turens historie fra KYST UGE 1 til KYST UGE 52.

DE FORELØBIGE UDSTILLINGER

KYST på Svanekegaarde 3. maj til 23. juni 2019. Svaneke på Bornholm.

KYST på Donald Watson Gallery 5. juli til 29. august 2019 SOC, Waterston House, Aberlady EH32 0PY, Storbrittannien

KYST hos Allerød Kunstforening 3. til 20. oktober 2019. Kirkehavegaard, Kirkehaven 16, 3450 Lillerød, Danmark.

Der er et håb om, at udstillingen kan vende tilbage til Bornholm på Gudhjem Museum i 2020 – det kræver først og fremmest, at det hele ikke er blevet solgt undervejs. ‘Crowdfunding


NY FILM I SCALA GUDHJEM: ANDEN HAR IGEN LAGT ET GULDÆG

$
0
0

Aske har ikke fuld kontrol over den hævntørstige Ternet Ninja. Foto©NordiskFilm.

DET ER MEGET SJÆLDENT at en danske film blive set af 1 million mennesker. TERNET NINJA har i skrivende stund rundet de 900.000 biografgæster, og da filmen stadig går i 43 biografer landet over kan den meget vel i løbet næste måned runde det magiske tal. I hvert fald har filmen slået omsætningsrekorden med lidt over 80 millioner kroner i indtjening. Nummer 2 er JOURNAL 64, der trak 76.500.000 kroner ned i kassen. Det siger selvfølgelig bare, at det er blevet dyrere at gå i biffen siden de største 10 succeser var på programmet:

  1. Olsen Banden Ser Rød – 1976: 1.201.293 billetter
  2. Olsen Banden Deruda’ – 1977: 1.044.801 billetter
  3. Olsen Banden Går i Krig – 1978: 1.005.759 billetter
  4. Op på Fars Hat – 1985: 953.743 billetter
  5. Åndernes Hus – 1993: 940.700 billetter
  6. Olsen Banden Overgiver Sig Aldrig – 1979: 934.878 billetter
  7. Midt om Natten – 1984: 922.923 billetter
  8. Familien Gyldenkål Sprænger Banken – 1976: 905.332 billetter
  9. Far til Fire i Byen – 1956: 877.839 billetter
  10. Krummerne – 1991: 859.383 billetter

Som man kan se, møver TERNET NINJA sig i skrivende stund sig ind på 9. pladsen, men vil hel sikkert have bevæget sig højere op på listen inden året er omme. Årstallene viser opsigtsvækkende, at det er 26 år siden, at en film er sparket en film ud af TOP 10 LISTEN.

DET HANDLER DEN OM

TERNET NINJA er en animationsfilmen over Anders ‘Anden’ Matthesens børnebog af samme navn. Filmen følger teenageren Aske, der får en Ninja-dukke af sin onkel Stewart, da han vender hjem fra Thailand. Dukken viser sig imidlertid at være levende, dødsens farlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn. Den hjælper Aske med hans problemer, og drengen lover til gengæld at hjælpe dukken, uden helt at vide, hvad det indebærer.

TERNET NINJA
vises i Scala Gudhjem kun 2 gange
lørdag 9. marts og søndags 10. marts
Begge dage klokken 16:15
Biografcafeen åbner 45 minutter før forestillingens start
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 81 minutter
Censur: 11+.

Anmeldere var vildt begejstrede over hele linjen:

Joakim Grundahl, Politiken: … kalkeret hverdagen for folkeskolebørn, sådan som den udspiller sig i virkelighedens skolegårde, på de sociale medier og hjemme på værelset, hvor det hele skal vendes og drejes i et barnesind, der ikke længere kan sætte ord på følelserne ved hjælp af forældrenes trøstende bemærkninger. 5 hjerter ud af 6

Louise Kidde Sauntved, Berlingske: … myldrer af skæve indfald og sjove og skarpe oneliners. 4 stjerner ud af 6

Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten: Det er så sandelig opbyggeligt, men selvfølgelig også filterløst og grænsesøgende for aldersgruppen. Det er balancen mellem det renhjertede og det grovkornede, der gør TERNET NINJA til en vinder. 5 stjerner ud af 6

Sofie Lykke Stenstrop, Information: 14 år efter ’Terkel i knibe’ er komikeren Anders Matthesen tilbage med endnu en animeret ungdomsfilm, TERNET NINJA, som er helt på niveau med sin forgænger og imponerer med sit gakkede persongalleri og morsomme rekvisitter og kulisser.

Nicki Bruun, filmmagasinet Ekko: … en vidunderligt morsom og meningsfuld animationsfilm. 5 stjerner ud af 6

Niki Vraast-Thomsen, netmediet Soundvenue: Det hele kunne måske afskrives som plat leflen for et ungt publikum, der kan lide provokationer, hvis ikke det var fordi, at TERNET NINJA faktisk leverer en meningsfuld, velfortalt historie om retfærdighed. 5 stjerner ud af 6.

Film Fakta
TERNET NINJA
Instruktion: Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen
Medvirkende stemmer: Alfred Bjerre Larsen, Emma Sehested Høeg og Anders Matthesen, der lægger stemme til Sune, Glen, Jørn, Sirene, Onkel Stewart, Arne Nougatgren, Odysseus, Philip Eberfrø med flere
Produktion: Anders Mastrup og Trine Heidegaard
Manuskript: Anders Matthesen
Forlæg: Anders Matthesen
Klip: Kristian Håskjold
Scenografi: Kresten Vestbjerg Andersen
Musik: Christian Vinten
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Produktionsår: 2018
Biodistributør: Nordisk Film.

DET ER 60 ÅR SIDEN KINA KNUSTE TIBET

$
0
0

Denne demonstrerende ugle kan betragtes på Kirkestien i Gudhjem. Foto©JørgenKoefoed.

10. MARTS 1959 gjorde befolkningen i Tibets hovedstad Lhasa oprør efter 9 års ubærlig kinesisk besættelse. Oprøret blev slået brutalt ned, tusinder døde, Kina overtog al magt, og Dalai Lama flygtede til Indien.

Årene efter op til nu er det bare blevet mere og mere utåleligt at leve som tibetaner i eget land. Kina har bosat mange tusinder af egne borgere i landet og især efter at de skævøjede anlagde en jernbane fra byen Lanzhou i provinsen Gansu i det centrale Nordkina over den tibetanske højslette direkte til hovedstaden i Tibet. Turen er på 2.199 km og strækker sig over to døgn. Trods det romantiske navn ’Shangri La Ekspressen’ er den med til at ødelægge byen med horder af turister, der i årtusinder var lukket land for fremmede.

60-ÅRSDAGEN FOR BESÆTTELSEN

Det er ’Støttekomiteen for Tibet’, der arrangerer demonstrationen i samarbejde med ’Dansk Selskab for Tibetansk Kultur’ og ’Studerende for et Frit Tibet’. Dagen markerer desuden Støttekomiteens 30-års fødselsdag.

Demonstrationen starter ved Hellerup Station 13:30 og går i optog til Kinas Ambassade på Øregårds Allé 25. Klokken 14 optræder musikeren Henrik Strube. Senere taler blandt andre SF’eren Pernille Frahm og Viggo Fischer fra Kristeligt Folkeparti.

Du opfordres til at deltage i demonstrationen mod Kinas brutale og altødelæggende besættelse, hvor der bliver rig mulighed for at vise det tibetanske flag – flaget som under den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i København 15. juni 2012 og et andet besøg året efter emsigt og ulovligt blev frataget demonstranter af det danske politi. Nogen i toppen af det danske samfund havde givet ordren, men skjulte sig under den efterfølgende undersøgelseskommission i 2015.

Du kan følge Støttekomiteen på Facebook … og du kan også melde dig ind i Støttekomiteen, hvis du vil være med til, at Verden aldrig glemmer Tibet.

 

BJARNE LYHNE KOM I JORDEN

$
0
0

 

Barnebarnet sænkede urnen til tonerne af Chet Baker. Foto©JørgenKoefoed.

I GÅR blev Bjarne B. Lyhnes urne sænket i jorden på Gudhjem nye kirkegård. Dagen startede med silende regn og kraftig blæst. Heldigvis var det blevet tørvejr , da den lille højtidelighed tog sin begyndelse – og lidt senere tittede solen sørme også frem fra de drivende skyer.

Fire fra Gudhjem var mødt frem sammen med 13 familiemedlemmer heraf blandt andet Bjarnes søn Nikolaj, hans hustru og tre børn, søsteren samt Nikolajs mor Ingrid Darre og hendes ‘nye’ mand, den forhenværende sherif på Ertholmene Peter Riis.

Efter sangen ‘Nu blunder den lyse nat’ holdt sønnen en tale til sin far, som han ikke havde været så meget i kontakt med de senere mange år. Men han fremhævede meget bevæget ‘guld-tiden’ med sin far, hvor han var mellem 7 og 17 år.

Nikolajs søn fik lov til at nedsætte sin farfars urne til klarinet-toner af Chet Baker. Bjarne var svoren tilhænger af den gode gamle jazz – ikke mindst mr. Baker. Det var lige efter ‘Du som har tændt millioner af stjener’.

Urnenedsættelsen blev afsluttet med ‘I skovens dybe stille ro’. En meget passende afskedssalut for naturmennesket Bjarne Lyhne.

Det hele sluttede af på havneknejpen Provianten med noget som desværre er blevet mere og mere sjældent, nemlig gravøl.

En fin og rolig afsked med en meget berejst mand, der de sidste mange år foretrak at gå for sig selv.

Et smukt udpluk fra Bjarnes elskede natur pyntede gravstedet. Foto©JørgenKoefoed.

Bjarne Lyhne med sønnen Nikolqj og et af sine børnebørn. Foto©NikolajDarre.

Bjarne Lyhnes søn har fundet et 50 år gammelt foto frem af sin far. Foto©NikolajDarre.

IKKE ALLE ER ENIGE I, AT KLIMAFORANDRINGERNE KUN ER MENNESKESKABTE

$
0
0

Rubrik på dr.dk: ‘Palmer i Arktis: Vi er på vej til at slå oldgammel klimarekord. For 56 millioner år siden var kloden syv grader varmere end nu’. OK, det har altså været varmere på et tidspunkt, hvor der ikke levede mennesker på Jorden. Foto©Pixabay.

PROFESSOR HENRIK SVENSMARK er klimaforsker på DTU SPACE. Han har gennem mange år stillet det kætterske spørgsmål: ”Er klimaforandringerne nu også menneskeskabte?”. Faktisk beskrev Bloggen for flere år tilbage Svensmarks ’Solteori’, hvor Svensmark påviser, at den vigtigste årsag til klimaforandringerne, er atmosfærens varierende indhold af vand.

Han har sammen den tidligere chef for DTU SPACE – afdøde Eigil Friis-Christensen – gennem mange år dokumenteret, at solens cyklus er årsag til svingninger i solpletternes antal og stråling fra solens magnetfelter, som er med til at påvirker skydannelserne.

Alle solbadere har oplevet køligheden, når en sky glider ind foran solen. Skyer er kort sagt effektive til at køle atmosfæren ned, men paradoksalt nok er Jordens skydække en af de faktorer, som man i dag har mindst styr på i kampen om at forstå klimaet.

NATURLIGE KLIMAFORANDRINGER

I en kronik i januar i Kristeligt Dagblad skriver Jens Morten Hansen, der er geolog og forhenværende direktør for Forskningsstyrelsen, at ingen forsker indtil nu har kunnet sondre naturlige klimaforandringer fra en effekt fra menneskeskabte CO2-udledninger.

Han fortsætter:

”Det lave CO2-niveau, som FNs klimpanel – IPCC = Integrated Pollution Prevention and Control– ønsker ligger tæt på grænsen for, hvor de vigtigste afgrøder kan vokse ordentligt. Det viser både velkendte og nye laboratorium-forsøg. Det var sandsynligvis det, der skete i 1400-1700-tallet, hvor Europa var præget af misvækst, sult, underernæring, modtagelighed for epidemier og massedød”.

Jens Morten Hansen fastslår at IPPCs opgave IKKE omfatter naturlige klimaforandringer, og har ifølge sin opgavebeskrivelse nærmest forbud mod at beskæftige sig med.

Den tidligere direktør for Forskningsstyrelsen beskylder hovedparten af journalister og klima-skribenter for at opføre sig som lemminger. De skriver af fra hinanden og undlader praktisk taget konsekvent at stille kritiske spørgsmål til de kendte klimaforskere verden over.

Han stiller spørgsmålet: Når vi nu har forskningsfrihed og en fri presse, hvorfor hører man så næsten aldrig til de mange, der forsker i naturlige årsager til klimaforandringerne? Og som mener, at nutidens klimaforandringer i overvejende grad er naturlige?

HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?

Hvis nu det er rigtigt – det som alle danske politikere tror på – at den menneskelige CO2-udledning er skyld i de aktuelle klima-forandringer, hvorfor indsætter regeringen så atter en meget kraftig CO2-forurener i transporten mellem Sverige og Bornholm. Hvorfor var kravene så ikke til udbyderne – ud over billigere billetter – at transporten skulle være så CO2-neutral som mulig?

Formentlig fordi politikerne dybest set ikke tror på CO2-tesen. Men da der nu er skabt en slags konsensus mellem de mange velbetalte klimaforskere, politikerne og folket, tør man ikke gå imod det vedtagne. Så bliver man jo ikke genvalgt!

DE DYGTIGE TRÆER

Når man ved – og det er ALLE enige om – at især træer opsluger CO2 og omdanner den til O [ilt], hvorfor bliver man så ved med at fælde træer i et svimlende antal? På Bornholm besluttede kommunens grønne mand for et par år siden, at fælde et meget stort og flot kastanjetræ. Det voksede ved Sorte Odde i Gudhjem, men måtte dø, da en nabo klagede over blade på sin græsplæne. Ligeledes er det ikke længe siden, at vores kommunale politikere gav grønt lys til at fælde et stort og smukt lindetræ i en rundkørsel til fordel for en skulptur, der oveni er oplyst indefra, når mørket sænker sig? To bitte, bitte, bitte små tiltag som nu har øget CO2-mængden på Bornholm.

PLANT TRÆER, FOR POKKER!

Opfindere bakser lige nu med at konstruere maskiner, der kan opsuge CO2 fra atmosfæren og putte den i kamre under jorden. Hold da kæft for en fadæse!

Paris besluttede for nogle år siden, at plante og genplante 1 million nye træer i den stærkt CO2-forurenede storby. Australien har for få uger siden bekendtgjort, at man vil begynde at plante 1,2 milliarder træer. Løsning er så simpel, at de fleste stritter imod. Men plant træer og lad dem opfange CO2. Jo mere CO2 træerne lagrer, desto mindre CO2 er der i atmosfæren.

For få dage siden fortalte den britiske professor med speciale i økosystemer, Thomas Crowther, til den britiske avis ’The Independent’, at der er plads til at plante op mod 1,2 billioner (tusind milliarder) flere træer på jordkloden, end der er i dag. Det vil – ifølge hans beregninger – være nok til at udligne et årtis menneskeskabte udledninger af CO2.

DAT FLYVER GRØNT

I DATs flymagasin INFLIGHT fortæller flyselskabet om deres grønne profil, som er skabt med mangrove-træer. Foto©Inflight.

Danish Air Transport har også plantet træer. Det drejer sig om et 2.146 hektar [1 hektar = 100 x 100 meter] stort område i Myanmar, som er blevet tilplantet med mangrove-træer. Det er det træ, som er allerbedst til at opsuge CO2. Så meget, at 110% af den CO2, som DAT udleder ved deres indenrigsflyvning, bliver ædt op af træerne på den anden side af kloden.

Hvad venter de danske politikere på? Man kunne begynde at plante den dag i morgen. Det ville måske ikke kunne påvirke klimaet på vor klode, men kunne være med til at skabe ren luft at indånde. Noget som borgerne i fx Beijing og Delhi garanteret ville sætte stor pris på.

Læs eventuelt: Henrik Svensmark underbygger sin kontroversielle klimateori på:

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/svensmark-underbygger-sin-kontroversielle-klimateori

EN ROBERT JACOBSEN TIL GUDHJEM MUSEUM ELLER …?

$
0
0

Er dette en skulptur af Robert Jacobsen? Foto©OleStigemo.

HVIS MAN I SIDSTE UGE kom forbi Gudhjem Museum kunne man forledes til at tro, at Gudhjem Museum nu havde anskaffet sig en ægte Robert Jacobsen-skultur. En af dem der er af jern og virkelig vil noget.

Selv om alt i princippet er kunst, var tingen på ovenstående foto hverken en skulptur og endnu mindre et værk af vores verdensberømte ’Le Gros Robert’.

Faktisk blot nogle stativer fra smeden i Tejn, som skal danne fundament for en række granit-skulpturer af den nu afdøde billedhugger Jun-Ichi Inoue [født 1948 i Japan – død 2009 på Bornholm].

I august 2017 udlånte Jun-Ichis enke –Sheena Inoue – syv af hendes mands værker til Gudhjem Musum i forbindelse med, at hun afhændede deres fælles hjem og værksted i Olsker.

Siden leveringen har skulpturerne stået omkring den gamle stationsbygning, mens bestyrelsen har prøvet at skaffe penge til køb af de mægtige tilvirkede stenblokke, der hver i sær vejer mere end et ondt år. Det er endnu ikke lykkedes, at hive beløbet på 850.000 kroner hjem. Men der arbejdes fortsat med sagen.

Selv om det heller ikke er helt billigt, at får skulpturerne placeret i landskabet foran Museet, har man besluttet at nu skal det ske … køb eller ej.

For at billiggøre processen har smeden i Tejn lavet en række stativer, der skal bankes ned i jorden, hvorefter skulpturerne placeres ned i dem med en kran. Et arbejde der tager sin begyndelse om ikke så længe, og når græsplænen er lidt mindre våd end nu.

PRISEN PÅ DE 7 VÆRKER

Jun-Ichi Inoue: GO THROUGH. Foto©JørgenKoefoed.

Jun-Ichi Inou: HEXAGON. Foto©JørgenKoefoed.

Jun-Ichi Inoue: THE ANCIENT. Foto©JørgenKoefoed.

Jun-Ichi Inoue: HIMMEL OG HAV. Foto©JørgenKoefoed.

Ju-ichi Inoue: SKALD. Foto©JørgenKoefoed.

Hexagon 375.000 kr.
Go Through 290.000 kr.
Brønd 190.000 kr.
Skald 290.000 kr.
The Ancient 260 kr.
Himmel og Hav 190.000 kr.
Top 225.000 kr.
Alt i alt: 1.820.000 kroner.

Ved et samlet køb kan Museet erhverve disse skulpturer for kun 850.000 kr.

Hvis du tilfældigvis er indhaver af denne sum – og kan undvære den – er du velkommen til at donere denne prægtige skulptur-samling til Gudhjem By- og Museumsforening. Ring og aftal med Ole Stigemo på 2396 5002.

NY FILM I SCALA GUDHJEM: VIGGO MORTENSEN KAN IGEN OPLEVES I GUDHJEM

$
0
0

Det var ikke til at komme frem for bornholmere, da Viggo Mortensen besøgte Scala Gudhjem sammen med Ghita Nørby og instruktøren Lisandro Alonso. Det var i 2015. Foto©JørgenKoefoed.

Oscar-vinderen Mahershala Ali og den Oscar-nominerede Viggo Mortensen i Årets Bedste Amerikanske Film GREEN BOOK. Foto©NordiskFilm.

NU KOMMER den amerikanske skuespiller med de danske rødder, Viggo Mortensen, atter på besøg i Scala Gudhjem. 14. maj 2015 kom han sammen med Ghita Nørby for at promovere den argentinske film JAUJO, som de begge medvirkede i. At makkerparret er populære ud over alle grænser kunne man aflæse af, hvor hurtig de 135 plader blev solgt. Hold fast: Det tog lidt under 4 minutter!!

Denne gang må bornholmerne dog nøjes med kun at opleve Viggo på det hvide lærred. Det sker i komedie-dramaet GREEN BOOK, hvor vi bliver vidne til det uforudsete venskab mellem den italiensk-amerikanske dørmand Tony [Viggo Mortensen] og den afro-amerikanske klassiske pianist, Don [Mahershala Ali].

Historien er centreret omkring Dons koncert-turné i Amerikas sydstater i 1960’erne. Han betaler Tony for at være hans chauffør og bodyguard, da de forudser en tur med racistiske forhindringer.

Filmen er en hjertevarm fortælling om venskabet mellem to vidt forskellige mennesker og et indblik i, hvor svært det kan være, når andre ikke vil acceptere, hvem man er.

GREEN BOOK var nomineret til ikke mindre end fem Oscars, men måtte ’nøjes’ med tre:
Bedste Amerikanske Film [OSCAR]
Mahersala Ali – Bedste Mandlige Birollle [OSCAR]
Bedste Originale Manuskript – Nick Vallelonga [OSCAR]
Viggo Mortensen – Bedste Mandlige Skuespiller
Bedste Klip – Patrick J. Don Vito

GREEN BOOK
vises i Scala Gudhjem
fra onsdag 14. til 20. marts 2019
Hverdage + søndag 17. marts 19:15
Lørdag 16. marts 16:15 med GRATIS KAFFE
Søndag 17. marts 16:15 vises TRÆKFUGLE denne ene gang med intro af filmens bornholmske producer Katrin Pors. Se film-omtalen på Bloggen 16. marts.
Biografcafeen åbner 45 minutter før forestillingens start
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 130 minutter
Censur: Frarådes mennesker under 7 år.

En Biografklub Danmark Film.

Anmelderne var stort set ret så begejstrede:

Søren Jacobsen Damm, Berlingske: ...er en moralsk, men samtidig formidabelt underholdende fabel om kampen mellem det feminine og det maskuline, mellem principper og pragmatik, og om fordomme og race. Det er en modig film at lave. 5 stjerner ud af 6

Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten: Den er fortalt lige ud af landevejen og i en kronologisk orden, og det er med til at gøre den til den bredt appellerende og fornøjelige oplevelse, som den også er.
5 stjerner ud af 6

Kim Skotte, Politiken: … i længden får den varme kartoffel en lidt underlig smag i munden, og til sidst bliver den ’det betyder ikke noget, om du er sort eller hvid’-stemning så feel goody goody , at man mest af alt får lyst til at spytte den ud. Trods det gode skuespil, slagfærdigheden og den tværpolitiske hjertevarme. 4 hjerter ud af 6

Thomas Brunstrøm, B.T.: Og uanset hvor forudsigeligt det er, så går det lige i hjertekulen, når venskabet mellem de to umiddelbart ikke kompatible personligheder blomstrer – og man forlader biografen muntert fløjtende og med troen på, at verden ikke er så slem endda. 5 stjerner ud af 6

Lisa Brygger, netmediet Cinemazone: … kan man udholde dens lidt firkantet grundform, en lidt for behagesyg tone, og et overvældende fokus på Tony-figuren på pianistens bekostning, så er GREEN BOOK en sød fortælling om en ganske uoplyst hvid mand, der bliver et bedre menneske af at være i selskab med en meget klog sort mand. 4 stjerner ud af 6

Bo hr. Hansen, filmmagasinet Ekko: Her er en film, der er tilforladelig og bred – samtidig med at den taler ind i vores tid om et emne, som ikke burde være aktuelt, men desværre er det. 4 stjerner ud af 6

Rasmus Friis, netmediet Soundvenue: … er hyggelig og underholdende, men også så forudsigelig og letbenet og Hollywood’sk helt ind til marven, at varmen i kroppen hurtigt fiser ud i vinterkulden. 3 stjerner ud af 6.

Film Fakta
GREEN BOOK
Instruktion: Peter Farrelly
Medvirkende: Mahershala Ali, Viggo Mortensen, Linda Cardellini, Dimiter D. Marinov, Mike Hatton, Iqbal Theba, Sebastian Maniscalco, Von Lewis, Joe Cortese, Tom Virtue med flere
Produktion: Peter Farrelly, Jim Burke, Brian Hayes Currie, Nick Vallelonga og Charles B. Wessler
Manuskript: Nick Vallelonga, Brian Hayes Currie og Peter Farrelly
Fotografi: Sean Porter
Klip: Patrick J. Don Vito
Scenografi: Tim Galvin
Musik: Kris Bowers
Land: USA
Sprog: Engelsk med danske undertekster
Produktionsår: 2018
Biodistributør: Nordisk Film.

SÆRVISNING I SCALA GUDHJEM: BORNHOLMS SUCCES-PRODUCER INTRODUCERER SIN COLOMBIANSKE GANGSTERFILM

$
0
0

Den colombianske gangsterfilm TRÆKFUGLE introduceres af filmens producer, bornholmske Katrin Pors søndag 17. marts 16:15.

Den unge Rapayet begynder at sælge marihuana til amerikanske turister,  for at kunne købe en medgift til sin udkårne Zaida [Natalia Reyes]. Men forretningen vokser ham over hovedet, da hans makker forråder ham.  Foto©ØstForParadis.

 Af Bloggens filmexpert fra Gudhjem Uptown, Jesper Rovsing Olsen:

VED FØRSTE ØJEKAST er der ikke megen sammenhæng mellem Bornholm og stammefolket wayúu’erne i det nordlige Colombia. Men bornholmske Katrin Pors har været producer på flere film i Mellem- og Sydamerika, deriblandt den colombianske gangsterfilm TRÆKFUGLE, der har gået sin sejrsgang på internationale filmfestivaler.

Nu kommer Katrin Pors til Bornholm for at introducere filmen ved et sær-arrangement i Scala Gudhjem. Søndag 17. marts klokken 16:15 træder hun op på Scalas scene for at fortælle om den spændende og eksotiske filmiske rejse, der har bragt hende international hæder.

TRÆKFUGLE har været vist på en lang række filmfestivaler i bl.a. London og Toronto, og er blevet nomineret som bedste film adskillige gange. Trækfugle blev også udvalgt som Colombias officielle bud til Bedste Udenlandske Film-kategorien ved Oscar-uddelingen i 2019.

Filmen er en medrivende og æstetisk mavepuster med bjergtagende billeder og en kompromisløs fortælling om 1970’ernes narkohandel i Colombia. Det hele starter med 30 geder, 20 køer, 2 æsler og 5 halskæder. Året er 1969, og den unge Rapayet gør kur til den endnu yngre Zaida. De er begge en del af Wayuu- folket, der bor i ørkenen tæt på grænsen mellem Colombia og Venzuela, og de lever i et matriarkalsk samfund, hvor kvinderne tager de vigtigste beslutninger og bærer det største ansvar.

Langsomt men sikkert involveres Rapayet i salget af marihuana til USA, og samtidig krakelerer hans familie og oprindelige kultur lidt efter lidt.

35-årige Katrin Pors arbejdede på danske TV-serier som ’Borgen’ og ’Livvagterne’, før hun sprang hun som producer. Hun er uddannet i både Danmark, Spanien og Cuba, og har gennem årene været en del af en lang række spansksprogede produktioner.

TRÆKFUGLE
vises i Scala Gudhjem kun denne ene gang
søndag 17. marts 16:15 med GRATIS KAFFE
Biografcafeen
åbner 45 minutter før forestillingens start
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 125 minutter
Censur: 11+.

Alle anmelderne var superglade:

Kim Skotte, Politiken: Spændingsskruen er mindre stram end i en typisk narkogangster-film. Men historien bliver ikke mindre fascinerende af, at man fra begyndelsen i 1969 er sig bevidst, at denne fortælling om klaner i en ukendt indianerstamme må kulminere i en slags forhistorie til Pablo Escobar og de berygtede narkokarteller i Medellín. 5 hjerter ud af 6

Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten: …viser en af narkohandlens ækle skyggesider i en art colombiansk godmother-fortælling, hvor kvinderne styrer slagets gang. Som ’Slangens favntag’ er TRÆKFUGLE vidunderligt smukt filmet af David Gallego, og filmens skønhed skaber et smukt kontrapunkt til den nådesløse handling. 5 stjerner ud af 6

Anne Højgaard, netmediet  Cinemazone: Det lykkes også langt hen ad vejen at holde et spændingsniveau og en mystik omkring personerne, men det er næsten et antropologisk studie af indianernes skikke og ritualer og musik, der er den virkelige fascinationskraft som gør, at man bare må se den til ende. Bravo, og tak for at give en kraftfuld stemme til de oprindelige folk. 5 stjerner ud af 6

Wendy Ide, filmmagasinet Ekko: Hvad der virkelig får TRÆKFUGLE op at flyve, er skildringen af, hvordan en rivende pengestrøm forandrer et traditionelt samfund, der har sat ære over materielle goder.
5 stjerner ud af 6

Peter Christian Rude, netmediet Soundvenue: …en flot fortalt gangsterfilm, der også formår at sige noget vigtigt om Colombias nyere historie og landets oprindelige befolkning. 5 sjerner ud af 6.

Film Fakta
TRÆKFUGLE
Originaltitel: Pájaros de Verano
Alternativ titel: Birds of Passage
Instruktion: Cristina Gallego og Ciro Guerra
Medvirkende: José Acosta, Carmiña Martínez, Natalia Reyes, Jhon Narváez, Greider Meza, José Vicente, Juan Bautista Martínez, Miguel Viera, Sergio Coen med flere
Produktion: Katrin Pors og Cristina Gallego
Manuskript: Maria Camila Arias, Jacques Toulemonde Vidal og Cirro Guerra
Fotografi: David Gallego
Klip: Miguel Schverdfinger
Scenografi: Angélica Perea
Musik: Leonardo Heiblum
Land: Danmark, Mexico og Colombia
Produktionsår: 2018
Selskab: Ciudad Lunar Producciones, Bord Cadre Films, Pimienta Films, Snowglobe Films, Blond Indian Films, og Films Boutique
Biodistributør: Øst for Paradis.


VINTER I GUDHJEM: DER BANKES OG GRAVES OG VÆLTES OG HAMRES OG NEDRIVES OG OPBYGGES OG … OG … OG ….

$
0
0

NOGLE PÅSTÅR at Gudhjem går i vinterhi, når den sidste turist har forladt byen 30. september. Det er muligt, at der fra oktober og frem til 1. april er lidt længere mellem feriegæsterne, men til gengæld indtages byen af en hoben håndværkere af alle slags. Tjek lige nedenstående fotos, og indrøm at Danmarks mest eftertragtede by ikke ligger på den lade side – trods lave temperaturer og havgus.

KASTANIEVEJ 11: Her lå der sidste år et lille, hyggeligt sommerhus af træ omkranset af lidt grønt med et grundareal på 225 m2. Det blev solgt sidste år til den nette sum af en lille million. Kort tid efter blev det væltet omkuld. Grundmuren er bibeholdt og samtidig udvidet med omkring 50%. Der graves, så der kan indlægges fjernvarme … og lige pludselig rejser der sig som Fugl Føniks et splinternyt sommerhus. Kastanievej 11 ejes nu ifølge Tinglysningen af 41-årige Sander Studsgaard. Foto©JørgenKoefoed.

MELSTED LANGGADE 51: I mange år var dette atelje-hus beboet af Steen Hansen også kaldet Magisteren. Efterånden blev det så miserabelt, at Steen blev flyttet til Svaneke. Herefter stod gasbeton-huset tomt i nogle år. Da Steen Hansen døde 17. juli 2017 67 år gammel satte ejeren det til salg. Huset var da totalt miserabelt, og var blevet et af Gudhjems to spøgelseshuse. Alle regnede med, at det ville blive revet ned, og et nyt hus ville opstå på den attraktive grund. Men det skete ikke. Tværtimod. De to nye ejere – Mette Dickmann og hendes husbond – lod væggene stå og opbyggede det nye i samme arkitektur ­ – blot blev det udbygget mod nord, så huset i dag er en halv gang større. Ganske flot på en måde. Foto©JørgenKoefoed.

BOKULVEJ 5. Det blev købt af Birgitte og Henrik Eibye Nielsen 1. december 2014. Tidligere boede de i parcelhuset lige på den anden side af vejen. Huset har fået nye vinduer og netop nu udstyret med nyt tag og lille karnap ud mod havet. Godt ser det ud. Foto©JørgenKoefoed.

MELSTEDVEJ 4: Huset blev overtaget 1. marts i år for den fornuftige pris af 750.000 kr. Køberne er ægteparret Tove og Frede Ejvind Andersen, som i øjeblikket er ved at få det hele sat i stand med blandt andet nyt tag. De kommer fra Hentregårdsvej i Østermarie og havde nu i deres høje alder lyst til at være tættere på dér, hvor det sner. De skal ikke selv male indvendigt, det har de deres søn til. Det er Maleren fra Gudhjem. Foto©JørgenKoefoed.

JERNKAASVEJ 1B: Ja, det er her Dagli’Brugsen holder til. De har pt ikke fået bygget om, men til gengæld til. Ved indgangen er nu opsat en ATM eller på godt jysk: Automated Teller Machine. Måske bedre kendt under det mundrette: En hæveautomat eller pengeautomat. Nu behøver man ikke gå i Brugsen og købe en pose skumfiduser for at hæve kontanter. Smart nok – ikke mindst for Gudhjem Museum, der ikke kan modtage betalingskort – kun kontanter eller overførsler via Mobile Pay. I Danmark findes der omkring 2.200 pengeautomater. På verdensplan 1,5 millioner. Verdens første blev installeret 21. juni 1967 i en filial af Barclays i Enfield, London. Foto©JørgenKoefoed.

GREVENS DAL 56: Det var den tidligere styrmand Helmuth Prüssing, der ejede huset og lejede det ud til Sebastians kapelmester, bassisten Michael Friis og hans hustru Annette. Men huset blev solgt 1. januar 2018 og Friis’erne rykkede til Svaneke. I øjeblikket bliver det renoveret kraftigt blandt andet med en stor karnap ud mod kirkegården. Halvdelen er blevet købt af Lena Prüssing. Den anden halvdel af en navnebeskyttet person. Måske det hus i Gudhjem med den allerbedste udsigt til bølgernes evindelige hamren mod klipperne. Foto©JørgenKoefoed.

NORDRE BRYGGE: Kjærstrup Chokolade, der har hovedsæde i Snogebæk, har udviklet deres imperium af choko-forretninger til i alt fem butikker: Snogebæk, Rønne, Svaneke, Field’s på Amager og senest i Gudhjem, hvor de holder til i en udbygning på Nordre Brygge. Stedet har før været uden vand og kloakering, men nu blive choko- og is-forretningen formentlig helt up-to-date, hvis man skal tro på dybderne af de opgravede render. Foto©JørgenKoefoed.

MELLEM KUNSTMUSEET OG GUDHJEM: De to entreprenørfirmaer OK Entreprise og Futurae – der oprindelig skulle være smeltet sammen til ét, men fik kolde fødder – har i mange måneder gravet ind og gravet ud til cykelstier i begge sider af Helligdomsvej. De er nu nået til Holkabroen og forbi denne. Noget kunne tyde på, at os cykelister inden Folkemødet starter, kan vove os til Allinge uden fare for at blive ramt af de mange vildt kørende bilister. Foto©JørgenKoefoed.

EN STENBRO-DRENGS HISTORIE [46:61] – HIRTSHALS FIK EN MENIGHED

$
0
0

Peer Søndergård flyttede til Rønne i 1997 og har boet der lige siden. Han blev født 23. november 1933, og voksede op i Sydhavnen i København og gjorde som udlært maskinmester verdenshavene usikre.

På et tidspunkt blev han pustet af Gud. Det førte ham ind i Jehovas Vidner. Her er han stadig aktiv samtidig med, at han har fået den dille at lave en lampe næsten hver dag af genbrugsmaterialer. Lamperne kan ses & købes i hans nyåbnede GALERIE JE T’AIME – SANS ÉGAL [’Jeg elsker dig – uden lige’] … her taler han om sine lamper!

Er der noget der IKKE mangler i Peer Søndergaards hjem, er det hjemmelavede lamper. Foto©JørgenKoefoed.

I 2007 skrev han sine erindringer EN STENBRO DRENGS HISTORIE. Dem har Bloggen fået lov til at offentliggøre styk- og drypvis hen over de næste år.

KAPITEL 46:
HIRTSHALS SIN EN MENIGHED

SOM SAGT FØR var Kredsformanden Jørgen Boel Clausen positiv over for tanken om, at der skulle være en menighed i Hirtshals. Jeg havde i forvejen skrevet til selskabet om hvordan og hvorledes. Men fik ikke noget svar. Det syntes jeg var underligt, de plejer ellers at være så skriveglade. Men så ringede jeg til dem, og til min store glæde sagde broder, Egon Jakobsen, at der ville komme et indlæg i Rigstjenesten om, der var et stort behov for familier i Hirtshals. Det var noget er satte gang i sagerne.

Walther og Rita, alle Adeltofterne, Karen Marie, Erling og Ninna, Leif og Vera, Ole og Gitte Søgård samt brødre fra Hjørring: Arne Nielsen, Alf og Etly og hendes far og mor, Møller Jakobsen, Ben Mikkelsen og Knud. Så nu var der skabt et grundlag for en menighed.

Da Jørgen Boel kom, blev Hirtshals Menighed oprettet. Det siger sig selv, at det var en stor glæde, men arbejdet var langt fra færdigt.

Forsættes …

NY FILM I SCALA GUDHJEM: AMERIKAS MAGTFULDE OG SAMVITTIGHEDSLØSE VICEPRÆSIDENT

$
0
0

VICE handler om om manden, der blandt meget andet snavs styrede USA ind i en ulovlig invasion af Irak. Dick Cheney [Chrstian Bale] var den mest magtfulde person i George W. Bush-administrationen. Foto©SFstudios.

FILMEN VICE ER ikke en dokumentar-film om den tidligere VICEpræsident Dick Cheney under George W. Bush. Det er en spillefilm, som lægger sig meeeeget tæt op virkelighedens Dick Cheney. En mand der satte nye standarder for, hvordan rollen som vicepræsident kunne bruges i Amerika. Vi får historien om, hvordan han forandrede landet og rollen på måder, som man stadig mærker følgerne af i dag.

Historien fremstilles med mørk humor og rigelige mængder sarkasme, som dermed også gør den appellerende for et publikum, der ingen interesse har i amerikansk politik.

Filmen har høstet ros over hele verden. Det skyldes i særdeleshed Christian Bale, der i en næsten ukendelig forandring nåede en vægt på 96 kg for at ligne forlægget så godt som muligt. Det har indtil videre givet ham en Golden Globe samt en Oscar-nominering.

OM DICK CHENEY

Richard Bruce ’Dick’ Cheney blev født 30. januar 1941 i Lincoln, Nebraska. Han var USAs 46. vicepræsident og sad som sådan valgt ind for republikanerne fra 20. januar 2001 til 20. januar 2009. Medlem af Repræsentanternes Hus fra 1979 til 1989 og forsvarsminister fra marts 1989 til januar 1993 under præsident George H. W. Bush.

Efter high school startede Cheney på Yale University, men droppede ud efter nogle år, i stedet fik han en kandidatgrad i statskundskab fra University of Wyoming i 1966. Han forsøgte herefter at få en doktorgrad fra University of Wisconsin, men stoppede inden han var færdig for at hellige sig politik.

Cheney arbejdede fra 1969 i Det Hvide Hus under præsident Richard Nixon, hvor han hurtigt steg i graderne, og han endte som stabschef for præsident Gerald Ford, den hidtil yngste på den post. Han var kampagneleder for Fords valgkamp i 1976.

Dick Cheney blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1978, og var medlem indtil præsident Bush i 1989 udnævnte ham til forsvarsminister. Han var kendt for sine konservative synspunkter og sit arbejde for Wyomings store mine- og olieindustri.

I perioden efter tiden som minister var Cheney bestyrelsesformand og direktør for selskabet Halliburton, der leverer udstyr til olieindustrien. Dette forhold har fået nogen til at anklage Cheney for at løbe ærinder for olieindustrien bl.a. ved udformningen af USAs energipolitik og at starte Irak-krigen.

Dick Cheney var i februar 2006 involveret i en jagtulykke, hvor en person i jagtselskabet, Harry M. Whittington, kom til skade som følge af et vådeskud.

VICE
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 21. til 27. marts 2019
Hverdage klokken 19:15
Lørdag-søndag klokken 16:15 med GRATIS KAFFE
Biografcafeen åbner 45 minutter før forestillingens start
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 132 minutter
Censur: 15+

Anmelderne var temmelig glade for filmen:

Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten: Dick Cheney er naturligvis ikke nogen helt i filmen, han er tværtimod en uhyggeligt stille superskurk, men han portrætteres ikke uden varme eller nuancer. Derfor er det ikke bare en enøjet kritik af et system og en mand uden samvittighed.
5 stjerner ud af 6

Ralf Christensen, Information: Det er en fyndigt og opfindsomt fortalt tragikomedie. Og McKay gør noget, som Michael Moore aldrig ville gøre. Han lader tilskueren gennemgå antipati og så en vis grad af sympati og så igen antipati for hovedpersonen.

Thomas Brunstrøm, B.T.: … hypen omkring Christian Bale og hans utrolige fysiske forvandling er helt berettiget. Han er så forrygende i hovedrollen, at man efter fem minutter glemmer, at det ikke er den rigtige Dick Cheney, der spiller sig selv. 5 stjerner ud af 6

Kim Skotte, Politiken: …der er noget snigende forudsigeligt over de otte Oscar-nomineringer til Bale og co. Bales pertentlige imitation er af den slags, der automatisk tager kegler, og selvfølgelig vil en film, der hudfletter republikansk magt og -misbrug, altid modtage stående ovationer fra Hollywoods kunstnerkredse. 4 hjerter ud af 6

Lisa Brygger, netmediet Cinemazone: … ulig den mystisk kedelige mand i centrum af McKays komediedrama, er filmen heldigvis morsom. På en lettere ubehagelig bitter og bidende satirisk måde. 4 stjerner ud af 6

Bo Tao Michaëlis, filmmagasinet Ekko: Politisk propaganda vil der sikkert blive råbt fra højre. For mange af os andre er det en intelligent og meningsfuld mockumentary. Måske bliver Cheney i filmen klandret for alt for meget ondt i verden – fra klimaforandringer til Islamisk Stat – men filmen argumenterer sgu godt for anklagerne. 5 stjerner ud af 6.

Film Fakta
VICE
Instruktion:
Adam McKay
Medvirkende: Christian Bale, Amy Adams, Steve Carell, Sam Rockwell, Alison Pill, Eddie Marsan, Justin Kirk, Lisa Gay Hamilton, Jesse Plemons, Bill Camp, Don McManus, Lily Rabe, She Whigham, Stephen Adly Guirgids, Tyler Perry med flere
Produktion: Megan Ellison, Will Ferrell, Dede Gardner, Jeremy Kleiner, Adam McKay, Kevin J. Messick og Brad Pitt
Manuskript: Adam McKay
Fotografi: Greig Fraser
Klip: Hank Corwin
Scenografi: Patrice Vermette

Musik: Nicholas Britell
Land: USA
Sprog: Engelsk med danske undertekster
Produktionsår: 2018
Biodistributør: SF Studios.

 

KRISTELIGT DAGBLAD BESØGER SCALA GUDHJEM

$
0
0

En side på Kristeligt Dagblads kultursider 14. marts 2019. Foto©JørgenKoefoed.

’Gudhjem ligner et lukket tivoli mandag aften, hvor både butikker og restauranter er lukkede. Den populære ferieby sover også mere eller mindre, indtil turistsæsonen begynder i påskeferien, men der er lys og kaffe på kanden i Scala Gudhjem.’

SÅDAN STARTER Daniel Øhrstrøms sin artikel ’Frivillige filmelskere holder liv i danske provinsbiografer’ i Kristeligt Dagblad i sidste uge.

Historien fylder det meste af en side, hvor han blandt andet taler med Poul Rostgaard og Hans-Erik Holm Pedersen, som er de to frivillige, der har vagten denne aften som henholdsvis operatør og billetsælger.

Begge er begejstrede for jobbet i biografen. Som Hans-Erik udtrykker sig: ”Det er simpelthen toppen at være frivillig her. Jeg har været her siden oktober i 2011. Det er pragtfuldt. For det første er det et dejligt miljø at være i, og vi har det også altid hyggeligt sammen som frivillige”.

Artiklen nævner også andre provinsbiografer, som alle drives af frivillige. Omkring 3/4 af alle biografer i Danmark er non-kommercielle. Det vil sige, at fandtes disse gratis-arbejdende ildsjæle ikke ville der ikke være mange biografer tilbage rundt om i landet. Og i hvert fald ville der kun være Rønne Bio til Bornholms 40.000 potentielle biografgængere.

På spørgsmålet om, hvorfor journalisten specielt har kastet sig over biografen i Gudhjem er svaret ret indlysende: ”Det er fordi jeg bor i Rønne”.

Der er i øjeblikket lidt over 40 frivillige i Scala Gudhjem.

 

GUDHJEM-BO BAG EXTRAVAGANTE FERIEREJSER MED TOG SPECIELT HENVENDT TIL ET AMERIKANSK PUBLIKUM

$
0
0

Jesper Rovsing Olsen fejrer åbningen af SILVER-TRAY med et godt glas vin. I lommen er fingrene krydset for en god start. Foto©JørgenKoefoed.

HVIS DU i denne tid løber på journalisten og reklamemanden Jesper Rovsing Olsen et sted i Gudhjem kan det være, at han har to dybe rynker i panden. Det er ikke fordi, han møder DIG, men sikkert fordi han har satset ALLE sine sparepenge i et kæmpe-projekt, der lige er blevet søsat med stærkt fokus på amerikanske par 40+.

Ideen gå i al sin enkelhed ud på at sælge en togrejse-pakke rundt i Europa, som tilrettelægges af kunderne selv via projektets hjemmeside.

Her starter din europæiske togrejse på www.silver-tray.com.

Adressen er intet mindre end www.SILVER-TRAY.com. Forstået på den måde, at det hele bliver serveret på et sølvfad. Man skal blot markere fra hvilken by, man vil starte sin rejse og herefter prikke på de byer, som man vil besøge på sin tur rundt på det europæiske kontinent. Det geniale er, at der er tre faste priser at vælge imellem, ligegyldigt hvilken by man besøger, og hvilken togstrækning man vælger: 150$, 300$ og 600$. Men mulighederne er tilrettelagt sådan, at du aldrig komme til at køre mere end fire timer i tog. Så starter du fx i Rom kan den næste by ikke være Madrid, men ’kun’ Sorrento, Napoli, Amalfi, Milano, Venedig, Bologna, Cinque Terra og Firenze. Og hver gang du vælger en ny by åbner andre byer sig.

Tager man extra dage i samme by, får man enten stillet en bil til rådighed eller kan vælger en to timers guided tur klokken 9, 11, 15 eller 19. Gratis naturligvis.

Du bestemmer selv om du vil tage toget videre om morgen eller om eftermiddagen, og du bliver afhentet på stationerne og hotellerne. Ligesom der er inkluderet free transfer fra den lufthavn, du ankommer til Europa i og igen til den lufthavn, hvorfra du rejser tilbage til USA.

I Rom bliver du installeret på det 4-stjernede Hotel Pantheon med mellem-pakken. Vælger du den billige tur-pakke kommer du ind på det 3-stjernede Hotel Colombia. Luxuspakken til 600$ kommer først op at køre lidt senere på foråret.

BLOGGENS RABAT-KODE

Når du har tilrettelagt din rejse og kommer frem til betalingen, kan du få rabat, hvis du i feltet REDEEM CODE skriver denne bid af Bloggens mailadresse: arkivparis. Rabatten er 1 dag gratis, hvis din rejse vel at mærke er på mindst otte dage. Det fungerer sådan, at du starter med at betale den fulde pris, hvorefter prisen på 1 dag tilbagebetales, når udbyderen har registreret og godkendt din rabat-kode.

Efter startsiden toner et Europa-kort frem. Klik på den by, du ønsker at starte din rejse fra.

Starter du i fx Rom og du vælger rejsen til 150$ pr. dag bliver du præsenteret for dit hotel.

Efter hotel-præsentationen kan du læse lidt om Rom.

DET STORE TOG-EVENTYR

BLOGGEN: Jesper, hvem har fået ideen til dette tog-eventyr?

JESPER: Det har jeg. Som ung boede jeg sammen med min mor og søster i Rom. Herfra kørte jeg ofte i tog til København. Det synes jeg var skønt. Samtidig med at det den gang var meget dyrere at flyve end at tage toget. I dag er det jo omvendt.

BLOGGEN: Hvad får dig til at tro på ideen? Jeg mener, gider amerikanerne at køre i tog rundt i Europa? Vil de ikke hellere flyve?

JESPER: Nej, amerikanerne vil meget hellere gøre Europa pr. tog. Tænk på hvor meget tid der skal bruges på ventetider i lufthavne; for ikke at tale om transporten til og fra byerne samt eventuel bortkommen bagage. Med vores tilbud bliver der ikke meget spildtid. Oven i hatten kommer det meget belejligt, at det nu er blevet klimatorisk ukorrekt at flyve.

BLOGGEN: Sandt nok, men har du afprøvet ideen over for rejse-experter?

JESPER: Ja, og de synes alle, det er en hamrende god idé. Min nære samarbejdspartner og medejer af projektet er Peter Rasmussen. Han har tidligere været salgschef for British Airways i Norden, Rusland og det øvrige Europa. Desuden er der en tredje medejer, som består af en en række personer inden for rejsebranchen, der har puttet penge i opstarten. Alle tre parter ejer en 1/3.

BLOGGEN: Der er ingen rejser til hverken Danmark eller det øvrige Norden. Hvorfor ikke?

JESPER: Alle togrejser er baseret på luxusiøse højhastighedstog som fx TGV i Frankrig, ICE i Tyskland og AVE i Spanien. Sådan nogle findes ikke på vores breddegrader.

BLOGGEN: Hvad med reklamebudgettet?

JESPER: Vi har koblet os på reklamebureauet CROWD i London. De er experter i worldwide kommunikation i blandt andet rejser. Lige nu kører vi små videoer på Facebook og Instagram hele marts og ind i april. En lille investering på en halv million. Hvis vi omkring 1. maj kan se, at der er interesse for projektet, vil investorerne løbende smide flere dollars i reklame-kanonen.

BLOGGEN: Hvilken erfaring har du selv med rejse-branchen?

JESPER: Jeg har tidligere i flere år været rejse-redaktør på Børsens Rejsemagasin. Gennem de senere år har jeg desuden som journalist foretaget mange rejser med krydstogtskibe i den dyre ende vel at mærke. Og her oplever man, at der er rigtig mange mennesker, der har et årligt rejsebudget, der vil få de fleste danskere til at blegne.

BLOGGEN: Kampagnen er målrettet amerikanerne? Hvorfor? Og må andre ikke spille med?

JESPER: Amerikanerne ER til tog … i hvert fald når det gælder Europa. Og jo, alle må gerne bestille en rejse … hvad enten man nu bor i Gudhjem eller i La Paz.

Viewing all 2822 articles
Browse latest View live