Brøddegade 18 blev forlænget på smukkeste måde. Foto©JørgenKoefoed.

I FLERE ÅR styrede en hund trafikken i den stejle Brøddegade i Gudhjem. Det foregik på den måde, at den sprang fra huset i nummer 18 over på den tilhørende garage og afgav sine ordrer på en særdeles hårdtslående og bjæffende måde. Hunden blev kaldt for TRAFIKMINISTEREN.

For er par år siden nedrev familien Lund garagen for at lave en tilbygning til det eksisterende hus. Dagen før nedrivningen hoppede Trafikministeren for sidste gang ud på garagetaget og gav sit besyv med. Dagen efter var det slut. Det passede meget godt, for Det Gøende Trafikfyr havde efterhånden fået så meget gigt, at det kneb gevaldigt med at hoppe tilbage til huset. Så da hans platform var væk, var hans livsopgave det også. To måneder efter drog han sit sidste åndedræt.

Til gengæld voksede der en meget smuk tilbygning op, som på forunderlig vis smeltede fuldstændig sammen med det gamle hus. Det blev så fuldendt, at man meget hurtigt bildte sig selv ind, at sådan havde nummer 18 i Brøddegade altid set ud.

Det vellykkede byggeri blev bemærket af mange – også af bestyrelsen i Gudhjem By- og Mindeforening, der i forbindelse med deres generalforsamling i aftes uddelte GUDHJEMPRISEN 2014 til familien Lund for det vellykkede byggeri, der understreger, at det ER muligt at tilføje nyt til gammelt på den gode måde. Bravo!

Jacob Lund, der ejer Brøddegade 18, modtog i aftes (onsdag 5. marts) GUDHJEMPRISEN 2014 – en kakkel til indmuring udført af Danmarks fremmeste keramiker Julie Høm. Foto©JørgenKoefoed.

OG SÅ TIL KUNSTEN i 2013

Det var Kasper Køies portræt af Melstedboen Per Bentzen, der prydede plakaten for udstillingen 3760 GUDHJEM. Design@LisaHøyrup.

Ud over at kære sig om at forsvare Gudhjem mod de vandaler, der altid prøver at påvirke noget smukt i negativ retning, arrangerer foreningen også udstillinger af kunst. Dem har der været fire af i løbet af 2013:

Nummer 1 blev 3760 GUDHJEM, hvor 12 kunstnere bosiddende i Gudhjem udstillede en række værker. Der var i snit 70 besøgende pr. dag (23/3 – 1/4. Ti dage med i alt 700 gæster).

Nummer 2 blev GULD FRA GEMMERNE – SENESTE NYANSKAFFELSER med  33 besøgende pr. dag (12/10 – 20/10. Ni dage med i alt 300 gæster)

Nummer 3 blev HOLKAHESTEN med 29 besøgende pr. dag (20/7 – 8/9. 51 dage med i alt 1.500 gæster).

Nummer 4 blev MARIA THORSEN RETROSPEKTIV med 22 besøgende pr. dag (25/5 – 14/7. 51 dage med i alt 1.100 gæster).

Af unævnelige grunde agter foreningen ifølge formand Peter Tiemroth ikke at gentage den succesrige udstilling med 3760-kunstnere – ‘i hvert fald ikke i den form, den havde’, som han udtrykte sig til Bloggen 8. april sidste år efter udstillingen var sluttet.

OG KUNSTEN i 2014

GUDHJEM STATIONSBYGNING – ARKITEKTUR-UDSTILLING 12/4 – 21/4 + 7/6 – 13/7. Fernisage lørdag 12. april 14:00.

HOLKAHESTEN 2014 19/7 – 7/9. 13 kunstner er medlem af denne gruppe, men det er ikke alle der udstiller hvert år. Fernisage lørdag 19. juli 14:00.

BORNHOLMSK KERAMIK – EUROPEAN CERAMIC CONTEXT 2014 13/9 – 20/9 + 11/10 – 19/10. 10 bornholmske keramikere udstiller. Fernisage lørdag 13. september 19:00.

Der er gratis adgang for medlemmer i åbningstiden – daglig 14:00 – 17:00.

Tulaknajl ligger på klipperne ved Grevens Dal lige ud til det frådende hav og det berømte ‘Møllers Badehus’. Tulaknajl er i øvrigt det bornholmske navn på de klippeblokke, som den onde troldkvinde Tula ovre i Skåne i sin tid kastede mod Østerlars Rundkirke i håb om, at stoppe støjen fra dens kraftige kirkeklokker. Foto©JørgenKoefoed.

I MIN BARNDOM skrev husets gæster altid et par bevingede ord til værtsparret, som tak for en hyggelig aften. Det skete i en fremlagt GÆSTEBOG. Og hvis det gik rigtig hedt til berigede gæsterne bogen med både rim-vers og farvelagte tegninger.

Det sker ikke så ofte mere. Gæstebogen er blevet til glemmebogen. Det er faktisk lidt synd, for da jeg i sidste uge fik Tulaknajls gæstebog fra 8. februar 1937 til 15. august 1965 i hånden, åbenbaredes der sig en kæmpe buket af kunstneriske udtryk. Og da sommervillaen Tulaknajl er placeret på klipperne højt over Gudhjem indeholder den også små vignetter af flere kendte Gudhjem-kunstnere.

Det var Janne Hammelevs farmor Josefa ‘Fif’ Hammelev, der byggede Tulaknajl i 1935-36 og startede den gæstebog, som er omtalt her og som Janne står med. Foto©JørgenKoefoed.

Prøv at kigge med i nedenstående klip fra den gulnede og lasede gæstebog:

Gæstebogens ejer har indsat De Fem Gæstebud, som start i Tulaknajls gæstebog. Foto©JørgenKoefoed.

En hurtig skitse af Sven Melloery fra Stockholm dateret 25. juli 1937. Foto©JørgenKoefoed.

Gudhjem-maleren Oluf Høsts talentfulde malersøn Ole, har også deltaget i en masse glade aftener på Tulaknajl. August 1937. Foto©JørgenKoefoed.

Rolf har har en følsom pensel – med et noget makabert udtryk. August 1937.  Foto©JørgenKoefoed.

Den kendte Gudhjem-maler Mogens Hertz var på besøg i 1937. Foto©JørgenKoefoed.

Fnuggi Henriques fra Mariehøj pr. Herlufmagle med telefonnummeret ‘Skovmark 40′ var på besøg i juli 1939 og var åbenbart ikke hel tilfreds med sin køje. Som han skriver: ‘Med stor Velbehag slænger man sig tilbage i den rummelige Køje! … Foto©JørgenKoefoed.

‘… Straks falder man i en rolig og fredfyldt Søvn…’ Foto©JørgenKoefoed

‘… Maskinens munter Nynnen er af en egen søvndyssende Virkning …’ Foto©JørgenKoefoed.

‘ … Frisk og veloplagt vaagner man op til en straalende bornholmsk Feriedag.’ Foto©JørgenKoefoed.

En ganske ung skuespiller kom også på besøg. Han hed John Price og var i sommeren 1940 kun 26 år gammel og havde på det tidspunkt kun haft biroller i film som ‘Det Gyldne Smil’, Rasmines Bryllup’ og ‘Blaavand Melder Storm’. Senere byggede han sit eget sommerhus tæt på Tulaknajl og blev landskendt som sceneinstruktør på Det Kongelige Teater og hovedroller på scene som på film. Hans sommerhus blev nedrevet for omkring en dusin år siden, da nu afdøde Orla Arvidsen købte det og byggede en kæmpestor bjælkehytte på stedet. I gæstebogen skriver hr. Price: ‘At fordi at / At, jeg altid sagde / At, men, at, det har I vendet mig / At, Det eneste I i  Begyndelsen sagde / At, fordi, at, / At, det har I drillet mig med / At, men rart har jeg alligevel haft det hos Dem / Jeres at, fordi, at Ven. Underskrevet John. Sommeren 1940. Foto©JørgenKoefoed.

Esther har lavet en sød akvarel fra Melsted og digtet: ‘Tak for din Gæstfrihed – Fif – mod mig i Sommer! / Gerne en anden Gang jeg tilbage igen kommer’. Dateret 7. august 1942. Foto©JørgenKoefoed.

Børge Roger Henriksen var jazzmusiker og samtidig berømt jazz-kommentator i Danmarks Radio. Han blev parodieret af Dirch Passer i den berømte jazz-monolog, hvor Dirch som Roger bla fortæller om en jazz-sangerinde, der havde dyppet sin stropløse kjole i sort kaffe, så den kunne holde sig oppe hele natten. Det var 8. august 1942 Børge var på besøg … og han havde taget sin kone Birgit Begstrup med. Foto©JørgenKoefoed.

Det ligner en skitse til Édouard Manets berømte maleri ‘Frokost i det Grønne’ fra 1862. Men det er udført 81 år senere af den kendte bornholmske maler Poul Hauch-Fausbøll. Foto©JørgenKoefoed.

26. april 1945 beslutter den tyske Kapitän zur See, at ‘Krigsmarine Inselkommandant Bornholm’ at inddrage Tuleknajl i forsvaret af Bornholm. Men da krigen slutter ni dage senere, blev det aldrig til noget. Foto©JørgenKoefoed.

Den kendte arkitekt Finn Monies, som døde forrige år, startede med at slå sit telt op på Tuleknajls grund i 1945 – inden han meget senere købte sit egen hus i Grevens Dal. Finn Monies tegnede flere huse på Bornholm, bla skolen i Allinge. Her har han lavet en enkel skitse fra Sletten. Foto©JørgenKoefoed.

Mekaniske problemer i Paasken det Herrens År 1948. Foto©JørgenKoefoed.

4. august 1949 kunne naboerne til Tulaknajl ikke sove den ganske nat. Hans og Flyver-Gerda holdt fest. Som Jytte skriver: ‘Intet enten – eller / når det gælder / Kantareller / but Barsø ‘stag to your disk’ / remember the stinking fisk / De gik – omend nødigt / Vi går med et lødigt / Ole – godnat – min Skat’. Foto©JørgenKoefoed.

Det ligner noget Heerup, men er ‘bare’ Lone der i april 1967 takker sin ‘højtelskede farmor’ for ophold i Tulaknajl. Foto©JørgenKoefoed.

Den kendte Christiansø-maler og komponist Henning Køie, takker dags dato for at have modtaget megen hygge, trylleri, amerikansk(?) og meget meget mere – hvorfor kvitteres. Dateringen mangler dog, men må være i juli 1952. Foto©JørgenKoefoed.

 FOR DE SÆRLIGT INTERESSEREDE:

I Tulaknajls gæstebog er der også indklæbet dette avisudklip (fra Bornholmeren?):

ADVARSEL FOR TURISTER

Maa det være mig tilladt herigennem at gøre andre Turister opmærksom paa den Fare, de udsætter sig for ved at bade i “Møllers Badekar” i Gudhjem.

Lørdag ankom jeg fra København og gik hurtigt derefter ned i “Møllers Badekar” for at tage en Dukkert. Da jeg skulde til at klæde mig paa, saa jeg en Herre komme farende ned mod mig, hvorpaa han begyndte at overfuse mig med Sprogets værste Gloser. So, Svin var de mildeste, han  benyttede.

Jeg forsøgte at faa indført en Undskyldning, da jeg først efter Badet havde set et Skilt med “Adgang forbudt”, hvilket imidlertid var overstreget med Kridtstreger.

Manden, en vis Hr. Herløv, Papijn, kunde ikke standses. Jeg prøvede at appellere til hans Fornuft og til hans evt. Dannelse, men alt var formaalsløst.

Jeg havde efter den uforskammede Behandling haft til Hensigt at lægge Sag an imod ham, men blev dette fraraadet, da jeg ikke havde Vidner. Forspørgen har vist, at Hr. Herløv er noget mindre modig, naar der er flere til Stede.

Jeg har imidlertid Sikkerhed for, at jeg ikke er det eneste Offer for denne Familie Herløvs Uforskammetheder og beder Dem høfligst gennem denne Artikel advare andre Turister mod at bade i “Møllers Badekar”, som tidligere var en yndet Badeplads, men som aabenbart nu er tabt for de Bornholmsbesøgende.

Underskrevet Inga Decker, p.t. Gudhjem.

TRUSLER FRA SAGFØREREN

Ved siden at avisudklippet er indklæbet et originalbrev fra VILLY SCHØNECKER, Sagfører, Cand.jur. Telefon Central 15535. Postgiro 32821. København K., d. 29/7-43. Kompagnistræde 34;

Tandlæge Fru  Hammelev, “Tulaknajl”, Gudhjem.
Som Sagfører for Ingeniør Frode Herløv skal jeg herved meddele Dem, at jeg saafremt De eller Deres Søn eller andre der hører til Deres Husstand under nogen Form krænker Ingeniør Herløvs Ejendomsret, vil jeg uden yderligere Varsel foretage de fornødne retslige Skridt imod Dem, for at sikre min Klient.

Ærbødist (ulæselig underskift med sort blæk).

LOKAL BALLADE

Ikke nok med at tyskerne lavede ballade på Bornholm og i resten af Verden i 1943, men det afholdte ikke de lokale for også at skabe deres egen lille krig..

DET KAN GODT VÆRE, at Paris byder på mange særprægede, smukke eller opsigtsvækkende bygninger, installationer, statuer, udstillinger med mere. Men mest alt byder den sydende storby på ansigter, ansigter, ansigter. Der bor over 11 millioner mennesker i Paris og adskillige millioner fra ind- og udland strømmer ind og ud dag for dag, uge for uge. Så er der noget, der trænger sig på, er det alle disse menneskers meget forskellige udtryk, former og farver. Du glor på dem alle, men kun få glor igen. I Paris holder man blikket for sig selv.

Oven i kommer så alle de tusinder af ansigter, der til gengæld stirrer på dig eller lader sig beglo fra byens mure, plakatsøjler og forretningsvinduer. Kig dém i øjnene … pas på ikke at blive bims.

NUMMER 1 af 100. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 2 af 100. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 3 af 100. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 4 af 100. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 5 af 100. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 6 af 100. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 7 af 100. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 8 af 100. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 9 af 100. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 10 af 100. Foto©JørgenKoefoed.

Notér i din TimeManager: 10 NYE PARISER-ANSIGTER I NÆSTE MÅNED.

Det går hårdt ud over moler og bølgeskærme, når det blæser op til orkan. Her Gudhjem Havn sidste år – 10. marts 2013. Foto©JørgenKoefoed.

Orkanstyrke tærer også kraftigt på nødhavnen på Nørresand i Gudhjem. Her fra sidste år – 10. marts 2013. Foto©JørgenKoefoed.

HELDIGVIS VAR DER DENNE VINTER kun en enkelt orkan. Den blev kaldt Bodil [Kjer?]. Den skabte ødelæggelser og ravage over det meste af landet. Heldigvis for havnene i Gudhjem kom den voldsomme dame fra vest og skånede på den måde de hullede moler og bølgeskærme [scüttewall’er på bornholmsk]. Havde hun angrebet fra østlig retning ville det formentlig have medført store skader på de misligeholdte havne i det lille fiskerleje.

Der er pæne revner i scüttewall’en på Gudhjem Havn. Foto©JørgenKoefoed.

Gangarealet på molerne i Gudhjem Havn er fyldt med større og mindre huller. Foto©JørgenKoefoed.

Dette hul på molen i Gudhjem Havn er den rene brækket-ben-fælde for de mange lystsejlere, som til sommer vil passere her. Foto©JørgenKoefoed.

Hovsa-sa … her har bølgerne snuppet et par store sten. Nu bliver det meget lettere at snuppe et par stykker mere. Foto©JørgenKoefoed.

Spændende at se, hvor mange mole-gæster, der knækker anklen her på Gudhjem Havn. Foto©JørgenKoefoed.

Et par extra orkaner fra øst og hatten ryger af scüttewall’en i Gudhjem Havn. Foto©JørgenKoefoed.

En lækkerbidsken for en god orkan-bølge her på Nørresand Havn. Foto©JørgenKoefoed.

Dette er IKKE Randkløveskåret, men blot et hjørne af molen på Nørresand Havn. Foto©JørgenKoefoed.

Grunden til at kommunen ikke holder havneområderne ved lige påstås at være penge. Men mange synes, at etableringen af fx et rensebord til partering af fisk med rindende vand og kværn til affaldet samt opstilling af en rygeovn med tilhørende grill på havnen i Gudhjem burde være underprioriteret i forhold til et skrigende nødvendig vedlighold, da man ikke kan købe fisk her.

Ganske vist afholder LAG Bonholm 60% af udgifterne. De 40% skal kommunen så enten skaffe gennem andre fonde – eller betale selv. Den efterfølgende vedligeholdelse skal kommunen selvfølgelig selv sørge for – ligesom det noget større projekt i Hasle med den kolossale havneomlægning med tilhørende badebassiner og trappeterrasser skal passes og plejes. Også her er der kun én til at betale. Kommunen – altså dig!

Tonsvis af jord og klippeblokke er blevet flyttet rundt på i Hasle Havn. Det bliver sikkert flot. Fonde har betalt gildet, men hvem skal holde det ved lige? Foto©JørgenKoefoed.

Der er masser af trapper og badebassiner i Hasle Havn – og sandelig også en sauna. Imponerende ser det ud – men om føje år skal kommunen igang med at vedligeholde alle herlighederne – og det er ikke sikkert, det bliver gratis. Foto©JørgenKoefoed.

Det er meget godt med fondsbetalte projekter – store som små – men inden kommunen siger ja-tak bør den også sætte sig ned og regne på, hvad gaven kommer til at koste fremadrettet.

Kommunens budget er så stramt, at store uforudsete udgifter til fx projektvedligeholdelse kan udløse flere skattestigninger og/eller lukning af en skole.

TV2/Bornholm var på havnen i Gudhjem i går, hvor Ole Hertz og Hans-Martin Bloch fortalte om havnens sørgelige tilstand. Foto©JørgenKoefoed.

Hvis kommunen ikke seriøst begynder at vedligeholde havnene, vil der på et snarligt tidspunkt ske alvorlig nedbrydning og underminering af moler og scüttewall’er, fortæller bådejer Hans-Martin Bloch til tv-reporter Bjørn Ekstrøm. Foto©JørgenKoefoed.

I går mandag gik TV2/Bornholm i gang at med producere en nyhedsfeature om forfaldet på kommunens havne med start i Gudhjem. Journalist Bjørn Ekstrøm var VJ – det vil sige interviewer, fotograf og lydmand – på produktionen. Med ham fulgte Ole Hertz fra havnens brugerråd og Hans-Martin Bloch som bådejer. Begge fremviste og kommenterede forfaldet.

Udsendelsens tidspunkt er endnu ikke fastlagt – men vil sikkert tone frem på de bornholmske skærme i løbet af denne uge. Ellers kan den efterfølgende også ses via tv2/bornholm.dk.

Man har vel lov at blive lidt betaget, skriver Anette Kjær Jørgensen i sit rejsebrev nummer 4 fra Bali, hvor der er lagt op til den helt store gude-fest. Foto©SusanneAndersen.

Rejsebrev  fra NOMADEN FRA GUDHJEM

DEN FØRSTE NAT min rejseveninde Susanne og jeg bor hos WIDs familie i hans landsby KEMENUH på BALI vågner jeg midt om natten ved en høj lyd. Vi bor lige ved det hinduistiske tempel, og det er braminens stemme, der gjalder fra templets kæmpe højtalere ud over landsbyen. Dagen efter dukker WID først op sent på eftermiddagen. Det viser sig, at årsagen til al den nattelarm var, at landsbyens mandlige medlemmer skulle til BALIs højeste bjerg for at hente vand fra en hellig kilde. 60 mand har – mens vi lå og sov – klatret i fire-fem timer op til kilden på bjergets top. Det hellige vand skal bruges de næste mange dage, fordi vores landsby har besluttet at holde den største gudefest i halvtreds år – netop mens Susanne og jeg er her.

SKAL DER VÆRE FEST – SÅ LAD DER VÆRE FEST

Templet var flot pyntet til de mange ceremonier. Foto©AnetteKjærJørgensen.

Byen har sparet sammen i flere år til en hel måneds ceremonier, bønner, ofringer, dans og teater om gudernes liv. Så mens vi er i KEMENUH, vrimler det med smukke kvinder med hvide bånd bundet om panden og det kunstfærdigt opsatte hår, mænd i farvestrålende krigerdress malet til ukendelighed, unge sminkede jomfruer i gult, drenge med skarpt optegnede øjenbryn og knaldrød læbestift og små børn i deres fineste dress. Og gjalder der ikke bønner ud over hele byen fra templets højttalere, lyder der sprød balinesisk gamelan-musik spillet på skift af landsbyens mange gamelan-orkestre.

Landsbyens mænd har de næste dage travlt med at pynte tempel og veje. Lange bannere flettet af kokosblade, farverige bånd, paraplyer i røde, gule og sorte farver og blomster og offergaver: Frugt, æg, ris, blomster i kurve eller flettede bakker af kokosblade. Et rent farveorgie.

Vores landsby-frænder ernærer sig som træskærere, og festlighedernes omfang afhænger af, hvor rig landsbyen er. Har på fornemmelsen, at nogen må være ganske godt ved muffen her i vores lille by.

Templet, der er festlighedernes centrum, ligger lige oppe på hjørnet, og gaden uden for vores gård bliver afspærret for trafik. Selv de mange løse hunde holdes tøjret inde i gårdene. Begge dele en velsignelse. Konstant trafikstøj er utrolig trættende.

Nu nyder jeg at kunne gå på gaden uden at have en gøende eller knurrende hund nappende i hælene. Har lært at vende mig om, se bister ud og trampe hårdt i jorden over for disse arrige gadekryds.

TEMPEL-DRESSCODE
I templet er dresscoden en sarong, en pyntet bluse i hvid, gul eller en anden stærk farve med broderier og så håret sat op. Det gør ikke noget, at blusen er gennemsigtig – bare den er flot. Jeg fik udleveret en skriggrøn bluse, en gul-brun sarong og en elastik til mine hårtjavser. Susanne blev THE PINK LADY.

Næste dag prøvede først Susanne at slække lidt på tempelpåklædningen ved at tage sin egen bluse på, men den gik ikke. WIDs bemærkning, da han så hende: Har du ikke den anden bluse mere?

HVER DAG SIN CEREMONI

Balinesernes guder er ikke små og undselige, nej, tværtimod er der en vis power over dem. Foto©AnetteKjærJørgensen.

Templets guder – og alle naboguderne i de omliggende templer – transporteres på ladet af lastbiler i procession ud til havet, hvor de bliver vasket. Hver Gud sin lastbil. En søndag påkalder de hvidklædte braminer de onde ånder. Den dag forbyder WID sin gravide kone at gå op i templet. De omkringfarende ånder kunne skade barnet.

Efter flere timer i templet i selskab med disse åndemanere og de djævle, de under lange trommeseancer måtte mane frem, er det, som om ånderne følger med hjem. Spørger Susanne, om hun også kan mærke dem. Det kan hun.

Der er mange dyr på BALI. Både indendørs og udendørs. Myrer, der gladelig spiser hinanden. Gekkoer, der piler rundt på vægge og loft og spiser alle de andre unyttige dyr. Små arrige myg, der stikker, så det klør noget så rasende og især om natten. Og flagermus. En aften landede en midt på gulvet i mit rum. Fik den ud igen med en kost for bare at konstatere, at den havde medbragt en af sine venner, der lå og baskede rundt ude på vores marmorterrasse.

HVOR GODT HAR DYRENE DET?
Har i et stykke tid været bekymret for dyrevelfærden her i vores gård. Der er ikke alene den hellige hane i buret ved indgangen, men den ene af familiens to hunde, JIMMY står lænket det meste af tiden, så den ikke løber ud på gaden. Er bange for familien i al festivitassen glemmer at give den gispende hund vand i middagsheden. JIMMY er et gadekryds, men en dejlig hund – og meget legesyg.

Familiens anden hund bider, hvis man nærmer sig den, så den får lov at løbe omkring. Der kan man se, hvad man har ud af at være en flink hund på BALI.

DYRENE FÅR KNIVEN

En dag gik balineserne i procession med levende dyr, som dagen efter blev ofret til guderne. Foto©AnetteKjærJørgensen.

En eftermiddag er der trommelarm fra gaden. Endnu en procession. De hvidklædte braminer med deres lige så hvidklædte koner – hjælpepræstinderne – fører an ringlende med en lille klokke.

Dernæst kommer en mand gående med en levende and indpakket i et rødt bånd, to mænd bærer på en levende skildpadde bundet op på en stang, pakket ind i et gult og hvidt klæde og med hovedet hængende nedad, dernæst to små, søde, levende grise med fødderne bundet til en stang, som to mænd har over skulderen. Hoved og krop hænger nedad. Et par får og en ko får lov at gå på deres ben. Dyrene ofres næste dag til guderne, og WID kommer med lidt stegt kød fra templet.

Susanne er taget hjem lige efter nytår. Jeg bliver til den bitre ende. Festlighederne er slut. Braminen bliver tavs. Ikke mere gamelan-musik fra højttalerne på alle tider af døgnet. Tempel-pynten tages ned. Trafik og løse hunde bliver igen tilladt på gaden og al skruddet pakkes væk.

Som en balineser trist siger: Nu skal vi til at arbejde igen, så vi kan spare sammen til næste gang.

Introduktionsartiklen NOMADEN HAR FORLADT GUDHJEM OG DRAGET VIDERE
6. december 2013

REJSEBREV [1]: NOMADEN MØDER ET SELVSKYLLENDE TOILET
21. december 2013

REJSEBREV [2]: AT REJSE ER AT LEVE – MEN OGSÅ FORSTUVEDE HÅNDLED
30. januar 2014

REJSEBREV [3]: GUDERNE BETYDER DET HELE
26. februar 2014

LA ROTONDE ligger midt i Montparnasse-suppedasen – lige ud til den store Boulevard du Montparnasse. Foto©JørgenKoefoed.

Uden for buldrer neonbelysningen – inden for oser det af ægte pariser-stemning. Foto©JørgenKoefoed.

Det er den mest berømte skulptør – Auguste Rodin – der i 1891 gjorde en statue af en af Frankrigs store sønner, forfatteren Balzac. Datiden brød sig absolut ikke om mesterværket, så efter megen ballade, flyttede Rodin Balzac hjem til privaten i Meudon. I 1939 blev der støbt en kopi i bronze, som blev placeret i midterrabatten på Boulevard Raspail, hvor den gode digter nu står kigger på livet, som det former sig på den befærdede Boulevard du Montparnasse og det populære spisested La Rotonde. Foto©JørgenKoefoed.

LA ROTONDE er placeret lige ud til Place Pablo Picasso. I betragtning af, hvor stor en kunstner Pablo var, er det ikke meget plads, der blevet ham levnet. Faktisk slet ingen, da det bare er et vejkryds bestående af boulevarderne du Montparnasse og Raspail samt smågaderne Rue de la Grande Chaumière, Rue Bréa og Rue Delambre. Ellers er placeringen meget relevant, da Picasso omkring 1914 havde sit atelje i Rue de la Grande Chaumière (Gaden med Huset med Det Store Stråtag).

Tilbage til LA ROTONDE. Det blev åbnet i 1911 – nogen siger 1910 – af en vis monsieur Victor Libion og restauranten blev sammen med de omkringliggende LE DÔME og LA COUPOLE et sted, hvor kunstnere som Picasso, Modigliani, Giacometti med flere mødtes og ofte sad og hang over en kop kaffe dagen lang, mens de af og til brækkede enden af en baguette fra nabobordet, sultne som de var – og det var altså inden de blev stinkende rige.

I dag er stedet for den parisiske intelligensia og det bedre borgerskab. De kommer og drikker kaffe, vin og champagne udenfor, når solen fra tidlig formiddag til solnedgang bager lige ned på La Rontondes skarpe hjørne. Men de spiser også frokost og ikke mindst aftensmad. Selvfølgelig er her også turister, men de er heldigvis i mindretal.

Man kan sidde ude i glasoverdækket med direkte udsigt til gaden eller inde bag ved, hvor bordene er placeret i små båse. Meget intimt og meget hyggeligt. Og så er det hele pakket ind i rødt plyds her og der og allevegne. På væggene masser af Modiglianier – dog som reproduktioner. Simpelthen indbegrebet af 100 år gammel pariser-hygge.

Tjenerne er rimelig venlige og meget hurtige. Kommer man efter klokken 23 kan man næsten altid få plads – ellers er det nødvendigt at bestille bord. Lige i øjeblikket er restauranten lukket for en gennemgribende renovation. Der åbnes igen i slutningen af marts 2014. Så håber jeg ikke, at man har ændret al for meget på ‘Det Røde Plyshelvede’. Priserne er moderate i den lidt dyrere ende.

Her er hvad jeg valgte fra menuen til 42 euro [320 kroner]:

FORRETTEN: Emincé de Pied de Porc Pôele et Lentilles de Cèpes [Stykker af Ovnstegte Grisetæer med Rørhatte]. Som jeg skrev om Chez Fernand Spis Paris 1, hvor jeg også fik grisetæer ­– dog som hovedret – er det ikke noget, jeg har fortæret før her i mit 68. år. Men det smagte forbandet godt. Foto©JørgenKoefoed.

HOVEDRETTEN: Aïoli de Cabillaud cuit vapeur et ses Légumes [Hvidløgsdampet Torsk og Grøntsager]. Fisken var meget fint kogt, men jeg må sige, at jeg ikke bryder mig så meget om kombinationen hvidløg-torsk, men hvis ens smagsløg er indstillet på den bølgelængde var det perfekt. Til fisken blev der serveret en flaske med græsk olivenolie til at væde retten med. Foto©JørgenKoefoed.

DESSERTTEN: Panacotta Pistache et Compotée de Framboises [Italiensk pistache-budding  med Hindbær-kompot]. Her går man næsten aldrig fejl. Den var cremet, god i konsistensen og udsøgt i smagen. Foto©JørgenKoefoed.

Jeg har spist rigtig mange gange på dette sted. Og maden har altid været fortrinlig. Oveni kommer der det brogede selskab af franskmænd i alle aldre, men som på de fleste restauranter i Frankrig mest 50+. Gæsterne kommer dryssende gennem hele aftenen – og det er fx skønt at opleve et meget gammelt ægtepar ankomme lidt i elleve – hvor de fleste danskere for længst er gået til køjs – for at indtage en middag!

Regningen lød på 67 euro [507 kroner] og det inkluderede ud over menuen 1 demi pichet [halvliterskande] rødvin (Brouilly AOC Château de Corcells) til 17 euro og 2 café.

SAMLET VURDERING 8,3/10

Interiør: 9/10

Stemning: 9/10

Betjening: 8/10

Forretten: 9/10

Hovedretten: 8/10

Desserten: 8/10

Husets vin: 7/10

Pris i forhold til kvalitet: 7/10

LA ROTONDE MONTPARNASSE
Prisleje: Mellem i den dyre ende
105, Boulevard de Montparnasse (hvor Boulevard Raspail og  Boulevard du Montparnasse skærer hinanden.
6. arrondissement
01 43 26 48 26 (det er nødvendigt at bestille bord med mindre man ankommer efter kl. 23).

INTRO: SPIS PARIS – IGEN! 6. januar, 2014

SPIS PARIS [1]: CHEZ FERNAND – KLASSISK FRANSK UDEN SNOBBERI 9. januar, 2014

Kai Svendsen omgiver sig med kvalificeret kunst i sit hjem i Gudhjem. Til venstre den polskfødte, danske kunstner GRAZYNA GOTZ og til højre CARSTEN NASH (søn af Jørgen Nash). Bæreposen er udført i bronze af LISE HONORÉ. Foto©JørgenKoefoed. 

‘KAI KAN IKKE LIDE ost og rødbeder’, sagde Kais mor altid. Og var der noget Kai kunne lide, så var det ost og rødbeder. Lige bortset fra det, synes Kai Svendsen, at han havde alletiders mor – også her i sit 82. år, hvor han på andet år bor i Gudhjem.

EGO: Kai, du boede jo godt i en kæmpestor villa i Næstved og var glad for det. Hvorfor skulle du nu i din høje alder til Bornholm?

KAI SVENDSEN: Det fik jeg lyst til, da jeg var på ferie her sammen med min datter i 2011. Vi boede i Rønne, og da vi besøgte Gudhjem, sagde jeg til Susanne, at her ville jeg bo. Jeg kunne mærke ånden fra alle de kunstnere, som havde boet og arbejdet her. Og ånden er her endnu – men den sover bare Tornerosesøvn. Da vi gik rundt i byen, spottede jeg huset i Løkkegade, som var til salg. ‘Det køber jeg’, sagde jeg til min datter.  ’Det kan du da ikke bare gøre.’ Jo, det kan jeg da sagtens. Jeg ringer da bare til ejendomsmægleren’, svarede jeg. Og det gjorde jeg så.”

EGO: Hvorfor skulle det lige være det hus i Løkkegade 14?

KAI SVENDSEN: Jeg havde to krav: Der skulle være udsigt til havet og til Bokul. Husk på, jeg har malet hele mit liv, og det var jo oppe på Bokul alle de store, danske malere havde stået med deres staffelier.

MAN KAN ALTID GÅ i SKOLE

Kais far var slagtermester i Aalborg. Ved siden af handlede han med huse og heste. Hans kone var hjemmegående og sørgede for at deres børn fik en god og tryg opvækst.

“Min mor kunne godt finde på, at vække mig om natten, og invitere mig udenfor. Jeg skulle lære nattens lyde og alle stjernetegnene at kende. Når jeg på et tidspunkt mumlede noget om, at jeg måtte se at komme ind og sove, da jeg skulle tidlig op og i skole, sagde hun bare: ‘Det er da vigtigere at lære stjernene at kende end at gå i skole. Det kan du altid gøre. Bliv du bare hjemme i morgen’. Og hun ville heller ikke have, at jeg lavede lektier hjemme: ‘Det skal du gøre i skolen’. Da jeg så skulle lære salmevers udenad, bad hun mig lære dem, når jeg gik til og fra skole. Det skulle fritiden ikke bruges på.”

“Mor var også ligeglad med penge. Hun mente, at penge var til for at bruges, og havde man ikke nogen, var det også lige meget. Som hun sagde: ‘La’vær’ med at skrav noget sammen’. Hun var hel modsat min velhavende slagter-far.”

“Jeg forlod skolen i Hasseris med en realeksamen. Da var jeg 18. Mit brændende ønske var at blive maler – altså kunstmaler. Jeg ville på Akademiet i København. Det synes min far var en dårlig idé: ‘Hvis du bliver hjemme og uddanner dig, får du alt. Tager du til København, får du ikke en rød reje’. Mor sagde:’ Tag dog til København, så lærer du en masse og lærer at klare dig selv’. Så jeg rejste selvfølgelig til storbyen.”

KAIs FØRSTE RASERI

“Jeg ankom sent om aftenen til Hovebanegården og fandt ud af at byen lå på 1. sal. Jeg havde hørt, at morgenaviserne kunne købes omkring midnat på Rådhuspladsen. Så her tog jeg strax hen. På det tidspunkt – i 1950 – var der lige som i dag kamp om jobbene. Så det gjaldt om at være først på pletten, når der var noget ledigt. I avisen fandt jeg et arbejde som arbejdsdreng på et papir-engros-lager på Kultorvet. Der gik jeg hen, satte mig på trappen foran firmaet og lagde mig til at sove. Da jeg vågnede næste morgen, stod der en meget lang kø helt ud på torvet af jobsøgende unge. Da chefen ankom, tog han fandt i den bageste og ansatte ham – uden at sige noget til alle os andre. Jeg blev rasende.”

“Mange år senere, da jeg have oparbejdet et stort trykkeri, kom der en repræsentant fra papirfirmaet fra Kultorvet. Jeg spurgte ham om den gamle chef stadig var i firmaet. Det var han. Så fortalte jeg ham, at han kunne tage hjem og fortælle den gamle, at hans firma aldrig nogen sinde ville få en ordre om han så leverede papiret gratis. Kort efter ringede telefonen. Det var den gamle papir-mand, der undskyldte så mangen en gang. Han påstod, at han havde fortrudt sin handling i alle årene lige siden. Det er al for sent, at sige undskyld, fortalte jeg ham.”

JOBBET KOM TIL KAI

Men dén episode var måske iscenesat af de højere magter.

“Jeg fik et værelse på Strandvejen i Hellerup. På samme etage boede en trykker. Jeg spurgte ham, om trykkeriet ikke manglede en abejdsdreng. En aften bankede det på min dør. Klokken var ni om aftenen. Det var en mand. Han spurgte om det var mig, der ville være arbejdsdreng på hans trykkeri. Det var det. Så han ansatte mig på stedet og tog mig strax med til trykkeriet for at sætte mig ind i arbejdet.”

“Senere steg jeg i graderne og startede uddannelsen som serigrafi-trykker. Efter uddannelsen videreudviklede jeg trykmetoden til det sublime sammen med en hr. Jensen fra USA. Han kendte en masse fiduser, som han mærkværdigvis kun ville indvi mig i.”

“Da jeg foreslog chefen at ændre på metoderne, sagde han nej-tak. Derfor besluttede jeg, at ville starte for mig selv. Da han hørte det, tilbød han mig 50.000 kroner for at blive. Hans kunder var jo glade for mit arbejde. Men nej. Jeg ville væk. Men jeg lovede ham, at jeg hverken ville reklamere for mit nye trykkeri endsige anskaffe en telefon eller kontakte hans kunder. Desuden ville jeg være 20% dyrere end ham. Min chef troede jeg var bindegal – og regnede med, jeg ville komme tilbage efter otte dage.”

KAI GÅR SOLO

“Jeg lejede et lille lokale hos en malermester i Gentoftegade og startede KAI SVENDSEN SERIGRAFI. Årstallet var start-1960-erne. Maleren mente jeg var tosset, da jeg bare sad ventede på kunderne – uden facadeskilt eller andre former for reklamer.

“Men jeg lod min tidligere chef arbejde for mig. Kan kunne selvfølgelig ikke holde kæft om hans skøre trykker, der var gået solo, uden at nogen havde fået det at vide. Men nu sad han jo og reklamerede for mig til sin egen kundekreds.”

“Så en dag kom der en mand ind i forretningen og råbte: ‘Er der en Kai her?’ Det var en reklamemand fra PHILIPS, som på det tidspunkt var en af de helt store radio- og tv-forhandlere. ‘Nåh, her gemme du dig’, sagde han og spurgte, om jeg ville give en pris på en kæmpeordre. Philips fik en pris, der fik lagt 20% på. Noget efter fik jeg at vide, at opgaven var gået til mig, fordi jeg var billigst. Det undrede jeg mig en del over, indtil min gamle chef kontaktede mig, og fortalte han havde lavet en avorlig regnefejl – og om jeg ikke ville ringe til Philips, og fortælle hvordan sagen hang sammen. Selvfølgelg ville jeg ikke det.”

KAIs ANDET RASERI

“Jeg skulle producere en lang række plakater i silketryk/serigrafi. Det var håndarbejde hele vejen igennem, så jeg knoklede ene mand dage og nætter og kunne så præsentere mit arbejde til tiden. Reklamemanden kiggede på plakaterne: ‘De ser virkelig flotte ud … men farverne er forkerte!’ Et kort øjeblik havde jeg en fornemmelse, som om huden blev flået af mig. Jeg cyklede hjem, sammenlignede de farveprøver, vi var blevet enige om. Farverne passede, så jeg cyklede tilbage til Philips og fremlagde bevismaterialet. Manden udskyldte sig grinede … og måtte give mig ret. Han ville åbenbart bare markere sin magt over den nye, unge leverandør. Jeg blev rasende og fortalte ham, at hvis han lavede det nummer én gang til, ville jeg skide på ham og Philips ville miste mig som levenrandør. Senere blev vi gode venner, og jeg havde Philips i 25 år, som en af mine helt store kunder.”

“Det var svenskerne, der udviklede de nye serigrafi-maskiner. Men jeg blev så god til at bruge teknikken, at der kom fagfolk fra hele verden for at se, hvordan teknikken kunne udfolde sig. “

KAIs TREDIE RASERI

“Hvert år blev der afholdt VM i serigrafik-tryk. Jeg blev altid kun nummer 2. Det blev jeg efterhånden godt gal over, da jeg vidste, at den evige vinder fra USA, var fuld af fup og fiduser. Derfor tog jeg over til ham og fik ham til at vise sit trykkeri frem. Det var kæmpestort – lige som hans kontor, der bla var forsynet med en mandshøj stor bibel, som han påstod han læste i hver morgen. Men det var den nye teknik med off-set, han gjorde det i. Jeg spurgte efter hans serigrafi-trykkeri, og han viste mig over i en lille sidebygning. Efter nøjere studier opdagede jeg hans snyd. Han trykte sine plakater i off-set og blot texten i silketryk. Tilbage i Amsterdam forlagde jeg svindleriet for dommerkomiteen. De måtte bøje sig og fratage amerikaneren hans sidste VM-diplom og overrække det til mig. Jeg blev tilfreds, for jeg viste, jeg var Verdens Bedste Serigrafi-trykker!

KAI SVENDSENS FORUNDERLIGE LIV

Kai Svendsen – der er født i Løvens Tegn 1932 – er fuld af historier. I virkeligheden kunne jeg skrive en tyk foliant om hans fantastiske liv. Men lad mig kort lige ridse forløbet op, inden han lander i Gudhjem.

KAI SVENDSEN SERIGRAFI voksede med raketfart. I 1970’erne gik han også over til off-set og flyttede til nogle lokaler på Christianshavn. Kai lå altid 20% højere end konkurrenterne, men kunderne ville på det tidspunkt have kvalitet, kvalitet, kvalitet.

Ved siden af startede han et lille kunst-serigrafi-trykkeri, hvor han ofte gatis lod fattige kunstnere producere værker, som de kunne sælge og overleve på. Som Kai udtrykker det: ‘Det var jo sådan set pengesedler, jeg trykte for de ubemidlede kunstnere’. Senere lavede han også plakater for Daisy – Margrethe II – og for en række gallerier.

På et tidspunkt flytter trykkeriet fra Christianshavn til Amager. Da Kai runder de 67 afhænder han trykkeriet og flytter til Næstved med hustruen Anni og datteren Susanne. ‘Kvalitet-tiden var gået fløjten. Nu var parolen: Billigt-billigt-billigt. Det gad jeg ikke!”

“Min kone røg 40 smøger om dagen. Det gav kol, som hun døde af for lidt over tre år siden. Da jeg flyttede til Gudhjem, overlod jeg villaen i Næstved til min datter. “

KAI LAVER SELV KUNSTEN

Kai Svendsens malerier koster mellem 200 kroner og 4.000 kroner. Foto©KaiSvendsen.

Kai Svendsen lærte at se på naturen af sin mor. Det er gået videre i de billeder, han nu maler i Gudhjem. Foto©KaiSvendsen.

Kai Svendsen er fan af den norske maler Kåre Tveter (1922 -2012). Han kan male ‘luft’ på den skønneste måde, som Kai udtrykker det. Ingen tvivl om at Kai henter inspirationen her – selv om han nægter på det kraftigste. Foto©KaiSvendsen.

I den høje kælder i Løkkegde 14 har Kai indrettet et atelje, hvor han maler og sælger sine luftige naurbilleder. Og salget går faktisk godt – ikke mindst pga de lave priser.

MERE OM KAI OM LIDT

Her på bloggen dukker der et par historier mere op om Kai Svendsens eventyrlige liv. Det sker 28. marts og 3. april – med mindre Breaking News vælter udgivelsesplanen.

Kai trykte også DRONNINGENs plakat til ET FOLKESAGN på Det Kongelige Teater. Her er han omgivet af balletmester Frank Andersen, balletinstruktør Anne Marie Vessel (gift med Poul Schlüter) og yderst til højre vores allesammens Daisy. Foto©KaiSvendsen.

LÆS ANDET AFSNIT OM KAI fredag 28. marts 2014.

MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste:

Grafitti på mur: En voksen er et barn, der er blevet sindssygt!

Grafitti på mur:  Spis lort! En milliard fluer kan ikke tage fejl!

Lun Silkeborgenser bosiddende i Gudhjem: I Norge har de norsk og nynorsk. I Danmark har vi dansk og Gammel Dansk.

En stor del af Gudhjems helårshuse bliver ulovligt brugt som sommerhuse. Foto©JørgenKoefoed.

Indsigelse mod de af kommunens foreslåede dispensationsregler for flex-huse i Gudhjem-Melsted, Allinge, Svaneke, Aakirkeby, Hasle, Nexø, Rønne og Klemensker.

I GUDHJEM ER omkring 20% af helårshusene gennem årene blevet omdannet til lovlige ferieboliger. Derudover bliver en meget lang række helårshuse ulovligt benyttet som sommerhuse. Her hvor jeg bor – Kirkestien 1 – er der i en radius af 100 meter mindst fire helårshuse, der står tomme og kun benyttes til ferieudlejning eller som sommerhuse for ejerne.

Det faktum har kommunen ikke reageret på de sidste mange år. Angiveligt fordi medarbejderstaben langsomt er blevet reduceret, og derfor ikke har ressourcer til at følge op på tingenes tilstand. Til stor skade for helårslivet og forretningerne i Gudhjem – og ikke mindst for kommunens indtægter i form af skatter og bloktilskud.

Kommunen har netop gennemført en ganske massiv fyringsrunde, som jo skal gentages i hvert fald de næste to år også. Så personale til administration af de af kommunalbestyrelsens forslåede dispensationsregler, vil fremover således blive endnu mindre – og formentlig ende med at blive ikke-eksisterende.

Derfor mener jeg, at de dispensationsregler, der endeligt skal vedtages må være mindst mulige. Der er jo ingen mening i, at vedtage regler, som kommunen ikke har kræfter til at kontrollere. Jævnfør P-reglerne i Gudhjem, som inden for det sidste år hverken er blevet overholdt endsige kontrolleret.

Havnekoret synger hver morgen ‘Ertholm’ ud af Gudhjem Havn. Foto©JørgenKoefoed.

DISPENSATION 1: Når behov for flexbolig skyldes arbejde på Bornholm men med folkeregisteradressen udenfor Bornholm (gives også i dag). Lyder rimeligt, bortset fra, at det må være temmelig umuligt, at kontrollere, når en person holder op med at arbejde på Bornholm. Her vil jeg foreslå, at dispensationen gives for 2 år ad gangen uden at huset får flex-status.

Smukt ser det ud, når mørket sænker sig over Gudhjems særegne granit-kirke. Foto©JørgenKoefoed.

DISPENSATION 2: Når sygdom / alderdom (f.eks. flytning på plejehjem og lignende) gør, at ejer må fraflytte ejendommen. En mærkelig dispensation. Hvis en person i dag kommer på plejehjem, vender vedkommnende jo ikke tilbage til egen bolig. Her kunne man i givet fald også indføre en tidsbegrænsning på 1 eller 2 år, inden huset rømmes og sættes til salg. Det er vel også muligt i dag. Igen er der vel ingen grund til at  gøre huset til en flex-bolig undervejs.

Delfinsk udsigt fra vinterbadeskuret på Nørresand Havn i Gudhjem. Foto©JørgenKoefod.

DISPENSATION 3: Tidsbegrænset dispensation i forbindelse med større ombygninger på maks. 2 år. Den regel findes vist allerede, så der er vel atter ingen grund til at gøre et hus til flex-bolig, mens det sættes i stand. Ploblemet er jo, at flere huse i Gudhjem er under ombygning i årevis uden at kommunen har grebet ind, så det vil vist ikke blive bedre, fordi huset nu bliver omdannet til en flex-bolig. Snarere tværtimod.

Smuk ser Gudhjem ud sådan set lidt fra oven. Hvorfor vil politikerne nu tømme husene helt for fastboende? Foto©JørgenKoefoed. 

DISPENSATION 4: Når ejer iflg. folkeregisteret har boet på ejendommen i minimum 2 år, men hvor arbejde / uddannelse eller lignende gør, at ejendommen må fraflyttes. Hvis denne dispensation gennemføres, er den jo den direkte vej til affolkning af de berørte byer. Og hvordan vil kommunen finde ud af, når den fraflyttede ikke længere arbejder eller studerer uden for Bornholm?

Der er noget galt med politikene på Bornholm … Gudhjem Mølle maler helt ad helved til. Foto©JørgenKoefoed.

DISPENSATION 5: Når ejer er afgået ved døden og arving/arvinger ønsker at bevare en tilknytning til Bornholm. Her åbner man en ladeport for affolkning. I Gudhjem er mange af husene beboet af ældre mennesker. Og skulle arvingerne herefter kunne omdanne huset til flex-bolig/fritidsbolig ser det ikke alene særdeles sort ud for en by som Gudhjem, men sandelig også for kommunens indtægtsmuligheder.

Sidste år fandt jeg dette gebis på en bænk i Gudhjem. Jeg håber ikke, det er et symbol på, at byens borgere, er blevet tandløse og opgiver kampen mod politikernes planlagte dødsstød til helårslivet i det pittoreske fiskerleje. Foto©JørgenKoefoed.

KONKLUSION: Business Center Bornholm’s tilflytterkonsulent arbejder på at tiltrække flere til øen. En af argumenterne er især gode og billige boliger. Ved at omdanne en stor del af husene til flexhuse/fritidsboliger i de attraktive byer fjerner man jo bestræbelserne på tilvækst.

Tænk ind, at der nu med det nye hurtiggående fibernet kan tiltrækkes folk, der medbringer deres egne hjemmearbejdspladser. Hvorfor modarbejde dette?

Der er 8 byer, hvor helårspligten fastholdes. Hvis ovenstående dispensationer vedtages kan man jo lige så godt se i øjnene, at helårspligten også falder i disse byer. Hvis man gerne vil have en flex-bolig, behøver det jo ikke lige være i disse byer. Jævnfør kommunens egen argumentation: ’Ved at ophæve bopælspligten uden for de 8 områder skønnes der at være et betydeligt antal attraktivt beliggende boliger udenfor de 8 områder, der kan benyttes som flexboliger og boliger uden bopælspligt, når eventuelle lokalplaner er ophævet. F.eks vil man kunne opnå flexboligstatus i Årsdale, som alternativ til flexbolig i Svaneke, hvilket vil give nye muligheder for et område som Årsdale’.

Således vil jeg på det kraftigste anmode politikerne om at IKKE at gennemføre ovenstående dispensationsregler, men blot benytte de regler, der allerede findes omkring arbejde/studier uden for Bornholm, ombygninger og flytning til plejehjem.

Der bør ikke optræde flex-huse i småbyerne Gudhjem/Melsted, Svaneke, Hasle, Allinge og Klemensker. De gode og billige helårshuse i de eftertragetede byer, skal reserveres dem, der ønsker at bo og betale skat på Bornholm.

Er du også betænkelig ved alle eller nogen af disse foreslåede dispensationer, bør du indsende din mening til Teknikogmiljoe@brk.dk eller til Center for Teknik og Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge senest den 31. marts 2014.

DELTIDSHUSEJERE VIL SKUBBE BORNHOLM MOD AFGRUNDEN, MENER DE i SVANEKE

Kirken i Svaneke er vartegn for Danmarks smukkeste købstad – hvorfor mener politikerne, at der skabes mere liv i byen ved at tømme byen for helårsbeboere? Foto©JørgenKoefoed.

I EN ARTIKEL i Bornholms Tidende 20. marts 2014 refererer Byforeningen Svanekes Venner, Handelsstandsforeningen i Svaneke og Fællesrådet For Foreninger i 3740 til et svar fra Teknik og Miljø omkring foreningernes henvendelse omkring syv navngivne adrsser, hvor bopælspligten angiveligt ikke blev overholdt:

“TEKNIK OG MILJØ ER IKKE SELV opsøgende og kontrollerende, det vil medføre en uforholdsmæssig stor personaleudgift, grundet de mange ubeboede boliger på Bornholm”.

Herefter konkluderer Svanekeforeningerne – stadig ifølge Bornholms Tidende:

“Så det er svært at forestille sig – ja, det er vel nærmest utænkeligt – at kommunens embedsmænd skulle have ressourcer til at påtage sig grundig sagsbehandling og kontrolopgaver i forbindelse med dispensationer for bopælspligten. Og med en lemfældig sagsbehandling og opfølgning bliver det beklageligvis nemt for ansøgere og dispensationsmodtagere at snyde”.

Kai Svendsen købte Løkkegade 14 i Gudhjem, fordi der både var udsigt til havet og til klippeknolden Bokul, hvor de gudhjemske kunstner i forne tider stod og malede byen – [rød?] Foto©JørgenKoefoed.

RESUMÉ: Kai Svendsen flyttede til fra Næstved til Gudhjem for to år siden – 80 år gammel. Han kom til København fra Aalborg, som 18-årig, hvor han ene mand med de bare næver skabte en ikke alene stor, men også en meget estimeret trykkerivirksomhed – med speciale i serigrafi/silketryk. KAI no.1 kom på bloggen 19. marts.

Kai Svendsen fotograferet i sin baggård i Gudhjem. Her med en af Lise Honorés bæreposer i bronce. Foto©JørgenKoefoed.

“PÅ ET TIDSPUNKT fik jeg tilbudt nogle lokaler i en gammel brænderigård i Wildersgade 46 på Christianshavn. Det var i 1960’erne. Der rykkede jeg ind og ansatte løbende en lang række dygtige medarbejdere. Efterhånden som virksomheden voksede lejede jeg også 1. salen, 2. salen og så videre op til 5. salen.”

“En dag midt i 1970’erne blev jeg ringet op af direktøren for Kemisk Værk Køge, som ejede bygningen. Han spurgte om jeg ikke havde lyst til at købe bygningen. Jeg snakkede med min revisor og vi anslog at hele herligheden var mellem 1 og 3 millioner værd. Da jeg stod og skulle afsted til USA gav jeg ham carte blanche til at indlede købet. Blot måtte han ikke give mere end 2 millioner. Da jeg kom hjem fik jeg at vide, at Kemisk Værk Køge havde tilbudt, at jeg kunne købe for kun en halv mill. Det var jo al for billigt, så jeg ringede med det samme til direktøren og spurgte hvorfor. ‘Det er fordi du aldrig har ringet og beklaget dig eller forlangt noget repareret. Ikke engang en vandhane har du bedt om at få udskiftet. Det har vi aldrig været udsat for før. Derfor får du det hele for en halv million. Han bad mig komme op på hans kontor og ordne papirerne.”

JAN BONDE NIELSEN BLEV SUR

“Da jeg havde skrevet under, bad han mig smutte over til Jan Bonde Nielsen, der på det tidspunkt var direktør for B&W. Han skulle nemlig også underskrive. Da Bonde Nielsen så købskontrakten nægtede han at skrive under. ‘Ejendommen er jo undersolgt, det skriver jeg ikke under på.’ Han var meget overlegen. Tilbage til igen til Kemisk Værk, hvor direktøren straks ringede til Bonde Nielsen og bad ham om, at komme over til ham strax. Da han kom ind på kontoret blev den overlegne mand pludselig meget lille, da han blev beordret til at skrive under.”

JEG HAVDE FÅET DET HELE – FOR DET HALVE

“Nogle dage efter, da jeg kiggede købskontrakten efter opdagede jeg, at jeg havde købt hele den firlængede brænderigård og ikke bare det jeg havde lejet. Jeg ringede til direktøren og mente, at der måtte foreligge en fejl. Men nej, den var god nok. Som han sagde: ‘Det andet har du fået gratis med i købet, da det er fredet og skal restaureres’.”

“Den tyggede jeg lidt på og fandt så ud af, at det ville jeg ikke have noget med at gore, så jeg ringede til en arkitekt i gaden og spurgte om han havde lyst til at overtage bygningerne gratis mod at stå for renoveringen. Det tøvede han ikke med at sige ja tak til.”

“Jeg indrettede derefter en lejlighed på 400 m2 til mig selv i det jeg havde købt. Her boede jeg og min familie i omkring 20 år. I slutningen af 1970’erne fik mine bygninger en pris for BEDSTE RESTAURERING.”

BØVL MED NABOERNE

“Efterhånden som arkitekten fik renoveret resten af bygningen til ejerlejligheder og solgt dem, fik jeg bøvl med de nye beboere. De var ikke tilfredse med trafikken af store, larmende lastbiler til og fra trykkeriet. Jeg valgte at sælge det hele og fik nye lokaler i Siljansgade på Amager.  2.000 m2, hvor jeg også indrettede en lille afdeling til at trykke kunst i både silketryk som offset. Jeg havde alle de store som kunder: Robert Jacobsen, Richard Mortensen, Jørgen og Carsten Nash, Lis Zwick, Carl-Henning Pedersen, Ejler Bille med videre plus en række af de førende gallerier. Jeg indrettede også selv et lille galleri, hvor jeg både solgte egne og andres malerier.”

“Jeg afhændede ved samme lejlighed min bolig i Wildergade og købte i stedet et stort hus i Næstved, som jeg så overlod til min datter, da jeg flyttede til Gudhjem i 2012. I dag kan jeg da godt ærgre mig lidt over, at jeg ikke beholdte lejligheden på Christianshavn. Den var pragtfuld med alle sine bjælker af pommersk fyr.”

Her er Leif Sylvester omgivet af Anders W. Berthelsen og Kurt Ravn i den nye danske spændingsfilm KARTELLET. Foto©MartinDamKristensen/NordiskFilm.

KAMMERATER kan sammen med en række andre malerier af Leif Sylvester beses i hans vinterferieby Frigiliana. Foto©LeifSylvester.

KUNSTNEREN OG SKUESPILEREN LEIF SYLVESTER har længe holdt lav profil. I hvert fald har man ikke hørt så meget til ham de senere år. Men nu er han på plakaten igen – dels i Charlotte Sachs Bostrups nye film KARTELLET, som blev vist i Scala Gudhjem i forrige uge og stadig kan ses i flere biografer landet over – og dels i GALERÍA KRABBE i Frigiliana, hvor DU kan hilse på multi-kunstneren selv ved åbningen af hans nye udstilling ILLUSIONER. Det sker fredag 4. april 18:00 – 20:00.

Lige efter fernisagen kan du drikke videre på Kirkepladsen sammen med hr. Sylvester, Gudhjem-kunstneren Søren Kent og måske også den verdenskendte, lokale Arne Haugen Sørensen, hvis hustru Dorthe og datter Caroline driver det spanske galleri.

Hvis du også vil spise med på restauranten på Kirkepladsen, melder du dig til på galeriakrabbe@gmail.com. Menuen koster 12 euro pr. mund og består af ost + brød, Paella, vin og vand – men uden kaffe og små eller store skarpe.

Der er omkring 3.000 fastboende i Frigiliana. Foto©JørgenKoefoed.

FRILIGIANA er en af Andalusiens mange hvide bjergbyer. Den ligger syv km nord for kystbyen Nerja, som ligger 60 km øst for Málaga. Der bor mange danskere i byen om vinteren bla kunstneren Søren Kent fra Gudhjem, den ‘forsvundne’ tv-vært Jytte Kynde og Leif Sylvester himself.

RESUMÉ: Kai Svendsen flyttede fra Næstved til Gudhjem for to år siden – 80 år gammel. Han kom til København fra Aalborg, som 18-årig, hvor han ene mand med de bare næver skabte en ikke alene stor, men også en meget estimeret trykkerivirksomhed – med speciale i silketryk. KAI no.1 kom på bloggen 19. marts og no.2 den 27. marts. Dette er tredje og sidste afsnit.

Kai Svendsen har malet det meste af sit liv – og var da også blandt de 12 kunstnere, der sidste år lavede udstillingen 3760 GUDHJEM på Gudhjem Museum. Kai mener i øvrigt, at museet burde åbne helt op for de mange aktive kunstnere, der bor i området. Turisterne kommer jo for at se bornholmsk kunst, som han siger. Her foran sit GALLERI 14 i Løkkegade. Foto©JørgenKoefoed.

KAI SVENDSEN kom aldrig på Akademiet. Til gengæld etablerede han – ligesom på Christianshavn – et lille kunsttrykkeri ved siden af det store offset-trykkeri på Siljansgade på Amager. Når der var ledig trykkapacitet tilbød han fattige kunstnere, at komme med deres kunst og få den mangfoldiggjort – uden beregning. Betingelsen var, at man troppede op til den aftalte tid – gjorde man ikke det, så var chancen forpasset for evigt.

En dag i starten 1980’erne kom danske NIELS NEDERGAARD forbi trykkeriet. Han boede fast i Cairo, og som fattig kunstner levede han af mad fra skraldespandene. Nu havde han åbenbart fået råd til en tur hjem til fædrelandet.

Nedergaard havde nogle ‘geometriske’ billeder under armen. Var det virkelig rigtigt, at Kai ville mangfoldiggøre dem uden beregning? Det var det jo. Betingelsen var blot, at han skulle sælge dem for 2.800 kroner stykket. Ifølge kunstneren var den al-al for høj, men Kai insisterede ­– og sådan blev det.

Nogen tid efter vendte en glad Niels Nedergaard tilbage trykkeriet. Trykkene var blevet udstillet – og det hele solgt. I lommen havde han en ordentlig stak sedler, og dem mente han, at Kai skulle have nogen af. ‘Nej, tak’, sagde Kai. ‘Det er dine.’

Niels Nedergaard tog tilbage til Cairo, som en velhavende mand. Han indrettede atelje i det gamle osmanniske købmandshus Beit el-Suheimi. Her mødte han den islamiske ornamentik, der fik afgørende betydning for hans maleri.

Kai Svendsen ved sit store maleri af Niels Nedergaard. Foto©JørgenKoefoed.

Niels Nedergaard gik på Det Jyske Kunstakademi og Kunstakademiet i København 1966-75 med afstik til kunstakademierne i bla Istanbul og Cairo. Efter studier af menneskekroppens bevægelser, som manifesterede sig i både fotografi, video og maleri, udviklede han i malerier og ruminstallationer en nonfigurativ udtryksform, præget af både farveteoretiske undersøgelser og af islamisk geometrisk ornamentik. Fra 1977 udstillede Niels Nedergaard med gruppen Ny Abstraktion. Foto©JørgenKoefoed.

I 1986 kom Dronningen til Egypten på statsbesøg. Hun havde hørt, at hendes gamle arkæolog-kollega fra tidligere udgravninger i landet – Niels Nedergaard – havde fernisage på samme tidspunkt, hvor hun selv var i byen. Derfor meldte hun sin ankomst og købte ved samme lejlighed et stort maleri, som hun dagen efter forærede til den Egyptens præsident Hosni Mubarak – oven i fik han [altså Hosni) også lige en Elefant-Orden.

Da det rygtedes blandt Mubaraks venner og rygklappere, at det var den danske kunstner Niels Nedergaard, der var ophavsmanden bag den kongelige gave, blev udstillingen ribbet i løbet af ingen tid ­– til mere end fornuftige priser. Endnu engang kunne den ’fattige’ kunstner putte en ordentlig stak sedler i lommen.

På et tidspunkt i 1987 tager hr. Nedergaard atter taget turen til Danmark for at besøge sin tidligere velgører. Da han træder ind på Kais kontor, ligner han Døden fra Lübeck.

KAI SVENDSEN: Jamen, Niels. Hvorfor kommer du. Du ser ud som om, du har det rigtig dåligt?

NIELS NEDERGAARD: Jamen, vi havde jo en aftale i dag. Den ville jeg ikke svigte.

Niels Nedergaard vil atter tilbyde Kai penge, da han nu for alvor er blevet en særdeles velhavende kunstner. Kai afslår, men finder frem til en fælles veninde, som kan tage sig af den syge Nedergaard.

Det viste sig, at Nedergaard var blevet HIV-smittet og nu havde fået AIDS. Kai besøgte ham flere gange på hospitalet. På et tidspunkt ønskede Nedergaard, at han kunne få sin egen lejlighed at dø i. ’Du kan da bare købe en lejlighed. Du har jo penge nok’, svarede Kai. Det blev så ordnet og lejligheden blev indrettet. Men Niels nåede kun at bo der ét døgn. Så blev han så dårlig, at han måtte tilbage på hospitalet, hvor han døde kort efter.

Kai hjalp også Frans Kannik [1949 - 2011] på vej. Han var oprindeligt uddannet som serigrafisk trykker og autodidakt som kunstner – ligesom Kai. Kannik havde et godt blik for de kvindelige former – og det erotiske fyldte meget. I 1980 var han med til at etablere det kunstneriske værkstedstedskollektiv LEIFSGADE 22 på Islands Brygge i København. Han bevægede sig på usædvanlig kort tid frem til en markant position i dansk kunstliv. Frans Kannik agerer også som sofastykke hjemme hos Kai i Gudhjem. Foto©JørgenKoefoed.

Hvis Kai skulle få besøg af en meget lille dværg har han denne jakke i bronze af Lise Honoré hængende – ikke på bøjle i klædeskabet, men på et søm på væggen. Foto©JørgenKoefoed.

DETTE VAR SIDSTE ARTIKEL om Kai Svendsen, men der vil løbende dukke beretninger op om nogle af de mange kendte kunstnere, som Kai stødte på gennem sit lange liv som kunst-mæcen. Næste bliver historien om en norsk gevinst-millionær og Jørgen Nash.

SELV OM DENNE SOLNEDGANG blev præget på min foto-diskette 1. april var det ikke aprilsnar. Der var vitterligt to sole, der på denne drille-dag kl. 19:26:18, forsvandt bag horisonten ved Nørresand Havn i Gudhjem Nord. Dagen derpå, var der kun én sol, der stod op – gad vide hvor to’eren blev af? Foto©JørgenKoefoed.

Den kvindelige ordstyrer fra Rambøll, Maya Knudsen, mente der var omkring 200 tilhørere … Foto©JørgenKoefoed.

… men det var et skud i blinde. Der var 15 stolerækker à 30 pladser. Det gir 450. Fraregnet de ca 50, der ikke var besat, er vi oppe på 400 … men der var mindst 200 på de lange sidebænke … Foto©JørgenKoefoed.

… så summa summarum var der mindst 600 tilhørere i Idrætshallen i Rønne, da Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse prøvede at bilde de gode bornholmere ind, at atom-affald fra Risø kun er farligt på Risø. Ved et tilsvarende møde på Lolland havde der kun været 100 tilhørere, der var mødt frem for at høre de kloge hælde vand ud af ørerne. Foto©JørgenKoefoed.

HVIS DET IKKE VAR FORDI, det er så tragisk, var det et temmelig komisk borgermøde, som Ministeriet for Sundhed og Forbyggelse havde stablet på benene i går aftes i Rønne Idrætshal i samarbejde med Rambøll (På hjemmesiden: ‘I Rambøll arbejder vores 10.000 ingeniører, arkitekter og rådgivere hver dag med at skabe bærekraftige og langsigtede løsninger for vores kunder og for samfundet’).

Mødet gik ud på, at nu skulle bornholmerne oplyses om, hvad det med atomaffaldsdepotet drejede sig – og bornholmerne skulle ved samme lejlighed fortælle atom-konsulenterne, hvorfor atom-affaldet ikke lige burde stedes til hvile i den bornholmske undergrund.

Dén proces har man beskæftiget sig med på Bornholm i flere år, og der er afgivet flere begrundelse, hvorfor sådan et mareridtsdepot vil ødelægge Danmarks største turist-ø, som i gennem flere år blandt andet har arbejdet hårdt på at blive til en ‘bright green island’. Og nu skulle vi igennem møllen én gang til. Det var simpelthen for komisk. Og jeg skal love for, at de fremmødte eksperter fik ørerne i modvinds- og vridemaskinen. Hvis de er mennesker af kød og blod, har de sovet rigtig dårligt i nat i deres svedige lagner. Det er lige før, man kan få helt ondt af dem.

Ingen folketingspolitikere var mødt op til de kraftige ord-tæver fra det engagerede bornholmske publikum, men derimod fire embedsmænd, som får penge for, at lade som om, at sådan en lille, ubetydelige atom-losseplads er ganske ufarlig – med mindre det altså bliver liggende på Risø, hvor det langsomt har bygget sig op i mere end 50 år.

Nuvel, vi skal jo allesammen overleve, selv om det var temmeligt svært for både chefkonsulent Kaare Ulbak, Statens Institut for Strålebeskyttelse, direktor Ole Kastbjerg, Dansk Dekommissionering, chefkonsulent Peter Gravesen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og ikke mindst kontorchef Jacob Krogh, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. De bed tænderne sammen og undlod at svare på det, de ikke kunne svare på ­– alt i mens de kæmpede med at få mirokrofonen til at virke.

Kontorchefen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Jacob Krogh falbød de bornholmske tilhørere død og ødelæggelse. Det havde han det ikke godt med – inderst inde … men hans chef, Nick Hækkerup, havde bildt ham ind, at det var sundhed i tøndevis, der her blev tilbudt. Foto©JørgenKoefoed.

I PAUSEN hilste jeg på den gode kontorchef fra Sundhedsministeriet.

EGO: Hr. Krogh, er det ikke lidt mærkeligt, at møde op på Bornholm og tilbyde indbyggerne livsfarlig stråle-materiale?

JACOB KROGH: Hvad mener du?

EGO: Jeg mener, du kommer jo fra et ministerium, hvor det af navnet fremgår, at I skal levere sundhed og forebyggelse til folket. Og nu kommer I og tilbyder det modsatte – livsfarligt og særdeles sundhedsskadeligt atom-affald?

JACOB KROGH: Nåh, du mener, at det måske konflikter de to ting?

EGO: Ja. netop!

JACOB KROGH: Naaaj, det synes jeg ikke!

Ak! Suk! Her kæmper vist selv guderne forgæves!

Sjovt nok var der ikke mange under 40 år blandt det talstærke publikum. De unge er åbenbart ligeglade – eller også synes de bare, at det var vigtigere at se ‘Hvem vil være millionær’ på TV2. Her er 79-årige gode, gamle Ole Espersen på vej til mødet. Han var socialdemokratisk justitsminister et par år. Fra 1994-2000 var han kommissær for demokratiske institutioner og menneskerettigheder ved Østersørådet. Han vendte herefter tilbage til Københavns Universitet som professor i folkeret og menneskerettigheder indtil 2004. 2001-07 var han tillige formand for Den Danske Helsinki Komité for Menneskerettigheder. Så det er en mand, der ved noget om folks rettigheder. Foto©JørgenKoefoed.

BETONEN DER IKKE KUNNE REVNE

DET FARLIGE ATOMAFFALD skal opbevares i jerntønder, der bliver støbt ind i beton – og det hele graves ned i et 30 meter dybt hul. Og her er der ingen fare på færde, selv om der vil sive vand rundt om tønderne i hullet ved Paradisbakkerne. Siger sagkundskaben.

Det kan jo godt være, at jern kan gennemtæres af rust, men beton kan jo ikke revne – eller kan den?

20. januar 2002 måtte daværende forskningsminister Birte Weiss (S), lukke og slukke for 40 års dansk forskning i en fredelig udnyttelse af atomkraften. Årsagen var, at det i maj 2000 kom frem, at den største atomreaktor på Risø, forskningsreaktor DR3, var revnet og blevet utæt – altså den omsluttende beton – og formentlig ville blive meget dyr at istandsætte.

Men det kan selvfølgelig slet ikke ske i Paradis-hullet, hvor atom-affaldet kun skal opbevares mellem 300 – 300.000 år.  Sundhedsministeriet krydser fingre og satser på, at Krølle-Bølle passer på.

Det nye stykke cykelsti starter lidt nord for Bornholms Kunstmuseum og kommer til at løbe i terræn mellem landevejen og den eksisterende redningssti. Fra Stevelen Bro løber den langs Helligdomsvej for at dykke ned over marken ved 24,5 km pinden målt fra Allinge, som vist på fotoet. Foto©JørgenKoefoed.

Cykelstien løber tværs over marken og ned til skovkanten. Foto©JørgenKoefoed.

Sommerhuset Helligdomsvej 2 får nu udsigt til det cyklende folk. Foto©JørgenKoefoed.

BORTSET FRA at det ikke er hel nemt, at få sin egen cykel med til Bornholm, satser kommunen alligevel på fremover at brande Bornholm som en tip-top cykelø for hele familien.

I den forbindelse har man igangsat CYKELPROJEKT BORNHOLM med en investeringsramme på omkring 150 millioner. Første etape bliver en cykelsti mellem Kunstmuseet ved Helligdommen til Melstedgård via Gudhjem. Det er jo storslået, men hvem har egentlig fundet på det? Jeg ringer til gudhjem-boen Hans Jørgen Jensen, som er sekretær for LAG, som deler penge ud til projekter i Udkantsdanmark – som Bornholm åbenbart hører ind under.

EGO: Hans Jørgen, er det dig der har fundet på denne cykel-godte – og især at linieføringen skal gå ned gennmem Gudhjem?

HANS JØRGEN JENSEN: Nej, det er det ikke. Det er noget, der er blevet talt om i sidste 30 år – og nu har kommunen så sat projektet i gang.

EGO: Kommer pengene fra LAG – jeg har hørt en pris på 41 millioner alene for disse første 7 km?

HANS JØRGEN JENSEN: Faktisk ikke. Transportministeret stod pludselig med nogle penge fra EU, som skulle bruges til ‘grøn vækst’. 17 millioner fra denne pulje er så tilgået kommunen via LAG og Vækstforum. Men vi har faktisk bare været gummistempel for donationen. Ellers er der også kommet penge fra RealDania og jeg ved, at kommunen søger på livet løs. De har jo ikke selv nogen midler.

EGO: Den afgående by-formand Jørgen Jespersen beskrev meget malende på generalforsamlingen i Gudhjem By- og Mindeforening i sidste måned, hvordan cykelstien skulle sno sig gennem det trafik-kaos-ramte Sommergudhjem. Ved du, om det er noget, der vil blive gennemført?

HANS JØRGEN JENSEN: Det har jeg heldigvis ikke noget med at gøre, men jeg kan ikke forestille mig, at det kan lade sig gøre. Jeg tror, kommunen bliver nødt til at lade cyklisterne passerer oven for byen. Men ring til Robert Kure i Teknik og Miljø. Han er arkitekten bag projektet.

Cykelstien kommer fra marken ud et par meter vest for Hestestenene og går op ad eksisterende sti til Helligdomsvej. Cykelstien drejer ind til højre, hvor jeg har placeret en lille pind på den liggende trælstamme. Foto©JørgenKoefoed.

Når man begynder at gå ind på den tilvoksede sti, hvor den nye cykelsti vil sno sig, kommer man uvilkårligt til at tænke på Knut Hamsums roman PAA GJENGRODDE STIER fra 1949. Foto©JørgenKoefoed.

JEG RINGER TIL hr. Kure for især at høre nærmere om det stykke cykelsti, der kommer til at gå gennem Gudhjem.

EGO: En del mennesker her i byen er lettere pikeret over, at omtalte cykelsti skal gå direkte gennem Prinsessehaven. Er det korrekt?

ROBERT KURE: Nej, det skal den ikke. Fra Holma Hodda og ud til Serpentinervejen går cykelstien der, hvor der i forvejen er en gangsti.

EGO: Det er nok meget klogt. Prinsessehaven er jo en af byens kronjuveler og rører man den, vil der endnu engang udbryde revolution i byen – i lighed med, da politikene ville nedrive det gamle Pension Klippen til fordel for firkantet beton-byggespekulation.

ROBERT KURE: Meningen er, at cykelstien – som i virkeligheden er en oplevelsessti – skal anlægges som en dobbeltrettet sti med en bredde på 3 meter på mark langs skovkant og i en bredde på 2,5 meter i skovstrækninger i varieret afstand fra kysten. Sprækkedalene undervejs forsynes med stålbroer – dog føres stien op til de eksisterende broer over Stevelen og Bobbeåen.

Jeg kan anbefale, at gå en tur på denne indtil nu uberørte skovsti, hvor lianer har ædt adskillige træer. Foto©JørgenKoefoed.

Det er nemt at følge stien, selv om den ikke er lige tydelig alle steder, for Robert Kure har markeret med rødtoppede pinde. Foto©JørgenKoefoed.

Cykeklstien etableres med bundsikring, bærelag, GAB- og OB-belægning med grustilslag (spørg mig ikke om hvad det er for noget). Foto©JørgenKoefoed.

Formålet med cykelsti-projektet er at give en bedre mulighed for en nemmere adgang til den mangfoldige og varierede kystnatur, der findes på denne del af Bornholm, skriver hr. Kure om projektet. Og det er i hvert fald ikke løgn. Foto©JørgenKoefoed.

Ruten er fyldt med dramatiske stemmer fra den tyste natur. Foto©JørgenKoefoed.

Cykelstien bliver en dobbeltrettet sti med en bredde på 3 meter på mark langs skovkant og i en bredde på 2,5 meter i skovstrækninger. Foto©JørgenKoefoed.

Ifølge hr. Kure vil den nye oplevelsessti fastholde og udvikle Bornholm som førende cykeldestination i Europa, hvilket vil være til glæde for øens mange turistgæster og forskellige aktive grupper. Foto©JørgenKoefoed.

Det stykke cykelsti, der løber fra Hestestenene til Gudhjem er cirka 400 meter langt. Foto©JørgenKoefoed.

Bornholms største attraktion er dens natur. Det er normalt ikke noget turisterne interesserer sig så meget for, men på denne nye cykelsti får man proppet natur langt ned i halsen. Det er både godt – og flot! Foto©JørgenKoefoed.

Ude af skoven åbenbarer der sig endnu et guddommeligt syn: Holma Hodda, som af DR1 blev kåret som DANMARKS SKØNNESTE HJEM 2013. Foto©JørgenKoefoed.

Fra skoven kører man ned til redningsstien ad den sti, der går nord om Holma Hodda. Foto©JørgenKoefoed.

Nu skal der både være plads til cyklister og gående i begge retninger på det sidste meget stejle stykke ud til serpentinervejen. Foto©JørgenKoefoed.

Ved serpentinervejen er det slut med træerne, men til gengæld kan turisternes falde i svime over de mange gule Orientalske Takkeklapper, der breder sig på det grønne stykke ud mod havet ved Nørresand. Foto©JørgenKoefoed.

Cykelstien fortsætter langs med stengærdet. Fortovet gøres halvanden meter bredere og den 7 meter brede Nørresand minimeres tilsvarende. Så de gigantiske turistbusser må i gang med at gå på slankekur, så de kan ‘passe tøj’ med de lokale BAT-busser. Foto©JørgenKoefoed.

EGO: Ruten gennem byen er jo særdeles problematisk. Cykelisterne skal passere de stærkt trafikerede Nørresand og Brøddegade. Skal der opsættes lyskurve?

ROBERT KURE: De trafikale udfordringer er endnu ikke på plads. Men vi arbejder med trafikale ændringer. Fx kunne Løkkegade, hvor cykelstien løber igennem, omdannes til gågade.  Her skal cyklisterne stå af og trække deres cykler. Men hæng mig ikke op på det. Det er noget, vi for tiden ser på. Selvfølgelig i samarbejde med Byforeningen og erhvervslivet. Om et par uger vil der fremkomme forskellige forslag til trafikændringer.

EGO: Jeg vil sige det sådan, fastholder man linieføringen ned gennem Gudhjem, bliver man nødt til at gøre byen bil-fri – og det ville da i øvrigt være en rigtig god idé.

ROBERT KURE: Nej, det har vi nu ingen planer om.

EGO: Så skal man nok regne med, at der ryger et par turister eller tre – og det vil være lidt ærgeligt, da det især er turister Bornholm skal leve af. Men hvad med vedligeholdelsen? Når jeg går eller cykler rundt på øen, ser jeg mange huller, fordi kommunen fattes penge. For slet ikke at tale om de to havne i Gudhjem, som er på sammenbruddets rand. Når der nu anlægges denne spektakulære oplevelsessti – som er en rigtig god idé – lægger kommunen igen-igen endnu mere til vedligeholdelseskontoen. Hvor kommer pengene fra, når denne kystnære sti om fem år skal vedligeholdes?

ROBERT KURE: Projektet bliver lavet således, at der bliver meget lidt vedligeholdelse … men selvfølgelig er der ikke noget, der er vedligeholdelsesfrit.

Det er meningen, at cykelstien fortsætter fra Nørresand til Løkkegade. Her skal cykelisterne krydse den stærkt sommertrafikeret Nørresand. Foto©JørgenKoefoed.

Løkkegade er 4,7 meter bred – og skal der også være plads til beboernes parkerede biler er der 3,5 meter tilbage til kørende og gående trafik i begge retninger. Så kan man vist godt begynde at synge: ‘Sikken voldsom trængsel og alarm”. Foto©JørgenKoefoed.

For enden af Løkkegade/Brøddegade venter endnu en stærkt trafikeret gade – Brøddegade/Åbogade, der skal krydses for at komme til den overforliggende Bryggerstræde. Foto©JørgenKoefoed.

Vel igennem det trafikerede kryds Brøddegade/Åbogade støder cykelisten lige ind i Pizzaria Gudhjem, som meget passende kun sælger pizza-to-go – eller som de kommer til at hedde: pizza-to-drive! Foto©JørgenKoefoed.

Bryggerstræde er en meget stille og upåagtet gade, der løber parallelt med kaosgaden Brøddegade. Blot er strædet desværre her, at restauranterne placerer deres affaldsbeholdere og tomme emballage – ikke den mest charmerende turist-plet. Foto©JørgenKoefoed.

Bryggerstræde er extrem stejl. Kommer du fra Brøddegade, må du trække din cykel op, hvis du har kræfter nok. Kommer du fra Melsted, er det en god idé at iføre sig styrthjem samt knæ- og albuebeskyttere. Foto©JørgenKoefoed.

Bryggerstræde munder ud i Telefonbakken op til Lillevang. Måske den stejleste bakke på Bornholm. Her bliver de stakkels cykelister udfordret til den helt store guldmedalje. Foto©JørgenKoefoed.

Vel oppe af Telefonbakken ligger Gudhjems bastante garanit-kirke – og vejen går lige ud et par 100 meter indtil Melsted med sine ligeledes stejle bakker kommer i kikkerten. Stien løber ad Melsted Langgade med slut ved Landbrugsmuseet Melstedgård, hvor det er muligt at se på grise, køer, heste og høns – og hvor det nye Madens Hus skal opføres. Tiltrængt mulighed for at smage på gamle bornholmske specialiteter må forventes. Foto©JørgenKoefoed.

EGO: Så er der blot den sidste hage ved projektet. Hvordan får alle de nye cykel-turister deres cykler med til Bornholm? Vælger man Køge-færgen, skal man sent om aftenen cykle til Køge – måske ikke supersmart for børnefamilierne. Vælger man Sverigesruten kan der stadigvæk ikke cykles over Øresundsbroen. Så cykler skal enten med cykelexpress.dk, som kan transporterer 30 cykler om dagen fra DGI-byen ved Hovedbanegården til havnen i Rønne, eller med IC4-toget, der kan rumme 12 cykler/barnevogne pr. afgang, dvs måske også omkring 30 pr. dag – men måske udgår togforbindelsen helt lige om lidt. Og Bornholmerbussen medtager 0 cykler pr. afgang. Hurtigfærgerne medtager kun et ukendt, men begrænset antal to-hjulere. Selvfølgelig kan der lejes cykler på Bornholm, men udover at det er dyrt, foretrækker cykelturister som regel deres egne cykler. Så bliver det ikke svært at gøre Bornholm til cykel-ø?

ROBERT KURE: Jo, det er da et problem. Men i øjeblikket samarbejder vi med Sydskåne om problematikken. Så vi håber, det kan blive løst.

EGO: Det lyder som om, at hele projektet har lange udsigter?

ROBERT KURE: Slet ikke! Vi går i gang lige efter sommeren. De midler vi har fået via LAG skal bruges inden for en bestemt periode, så oplevelsesstien skal ligge klar senest 1. juni 2015.

Godt med nye projekter, som blot har ét meget stort problem: Hvis der ikke er penge til vedligehold, skal man nok sige pænt nej tak. Her fx broen over en af de mange å-løb på redningsstien mellem Helligdommen og Gudhjem. En oplagt brækket-ben-fælde for dumdristige turister. Mon kommunen får råd til at erstatte den med en ny inden sommeren melder sin ankomst? Foto©JørgenKoefoed.

Lad os håbe, at cykelturisterne har et godt kort eller en GPS med på turen – især hvis de kommer fra Kjeldsebyvej og ved Melstedvej gerne vil vide, om de skal køre til højre eller venstre for at komme til Gudhjem. Mon kommunen har råd til nye bogstaver til disse fire skilte índen sommerens cykelturister bliver sluppet løs på den bornholmske landeveje? Foto©JørgenKoefoed.

Den milde vinter har været god for vejbelægningen. Der er fx ikke mangler huller i cykelstierne mellem Gudhjem og Svaneke – men nogle stykker er der da. Mon kommunen har råd til at fylde hullerne ud – inden cykelhorderne kommer væltende? Foto©JørgenKoefoed.

SÅ ER DET ATTER TID FOR HAVNEKORET

Påsken falder tidligt i år. Således starter havnekorets daglige morgenaktiviteter seks dage tidligere end sidste år. Foto©JørgenKoefoed.

DET MESTE I BYEN åbner 11. eller 12. april – blot ikke PROVIANTEN, som også er havnekorets morgen-base. Stedets direktør og ejer – Lucas – skal første lige sunde sig over sit møde med mega-mange overfede amerikanere han observerede i gangsterbyen Chicago, som han besøgte i forrige uge sammen med Havnekorets dirigent og violinspiller Jens Riis. Så selv om Ertholm starter sin sejlads over verdenshavet til Christiansø mandag 14. april, bliver der først 2014-havnesangspremiere Skærtordag, hvor Lucas har besindet sig til at tænde for kaffemaskinen og fadølsanlægget. Så vel mødt alle sanglærker 17. april kl. 9:45 ved Provianten. Foto©JørgenKoefoed.

BORGERE HAR OVERTAGET KOMMUNES ARBEJDE

Ikke takket været kommunen, men nogle Gudhjem-borgere, kommer rosentrekanten nu atter op at stå. Foto©JørgenKoefoed.

MED SKIBSBYGGER Niels Løvstad i spidsen har 3-4 Gudhjem-boere ’skrevet kontrakt’ med kommunen om at udføre en del af deres arbejde. Det drejer sig om rosenbusk-området ud for Ejnar Mikkelsensvej 5, hvorfra kommunen sidste år tyvstjal stort set alle buskene for at flytte dem op Folkemødet i Allinge. Nu har visse forretningsdrivende i byen leveret en snes nye rosenbuske , som Niels Løvstad har fået plantet ud. Og fremover slipper kommunens folk nu for, at beskæftige sig med en af de mange ting, som de efterhånden har opgivet holde i orden. Det er jo vældig godt, at borgerne nu tager sagen i egen hånd – men noget tragisk for en kommune, som efterhånden slipper håndtaget mere og mere. Ak! Foto©JørgenKoefoed.

SÅ RØG BYENS GRIMMESTE JERNSTANG

Basketball-kurv-stativet var fastgjort så voldsomt, at man skulle tro, det var en prøve på, hvordan atomaffald skal indkaples. Foto©JørgenKoefoed.

FOR NOGLE ÅR SIDEN var der nogle creative mennesker i Byudviklingsgruppen, der havde fået den geniale idé, at det græsbelagte trekantsområdet ud for Vandrehjemmet ved Busstoppesstedet skulle forsynes med en grusbelagt basketball-bane med den dertil hørende kurv på høj jernstang. Bortset fra, at stort set ingen benyttede basket-anlægget, var det heller ikke just noget, der gjorde Gudhjem kønnere. Jernstativet blev forleden nedlagt af ukendte grunde. Nu mangler der kun, at få flyttet de to skraldespande 10 meter mod nord, som lige nu står og generer den smukke udsigt over det frådende hav – set Ejnar Mikkelsensvej. Foto©JørgenKoefoed.

Hov! Hvor blev udsigten til Den Gamle Kran og lystbådehavnen af. Set fra Café Provianten. Foto©JørgenKoefoed.

Det har været en stor succes med bænkene ved siden af den gamle kran. Nu står chokoladebilen og skjuler for bænke og kran. Foto©JørgenKoefoed.

MAN TROR DET ER LØGN, men det er desværre en kendsgerning. Kjaerstrup Chokolade fra Snogebæk har fået lov til hele sommeren, at parkere en større salgsvogn mellem den gamle havnekran og Café Provianten. Således bliver det hyggelige havnemiljø total-smadret. Tivoliseringen er nu rykket ind på 1. parket – og dermed er derouten for det autentiske Gudhjem påbegyndt sin dødsspiral.

Bloggen har talt med en del mennesker, der mildest talt er bestyrtet over, at kommunen har givet Kjaerstrup Chokolade denne tilladelse. Gudhjem By- og Mindeforening er ikke blevet orienteret, men er nu blevet adviseret, og hvis embedsmænd og politikere ikke opfylder den samarbejdsaftale de har med Byforeningen, bliver der for alvor ballade.

Peter Kjærstrup fra Kjaerstrup Chokolade kan ikke se problemet. Han synes ikke, at hans orange chokolade-bil ødelægger havnemiljøet. Han synes, den pynter.

PETER KJÆRSTRUP: I bornholmere tænker tilbage. I kan ikke se fremskridtet. Min chokolade er økologisk og min chokoladebil kører på el … og det er den vej vi skal gå for at redde verden …”

EGO: Min gode mand, det drejer sig hverken om økologi eller el-biler. Det handler om, at du med din bils placering total ødelægge miljøet her på Kranpladsen. Så hvis du ikke flytter din bil væk fra Kranpladsen, vil du hel sikkert blive udsat for et massivt negativt pres fra byens rasende borgere. Det du skal ha’ for øje er, ikke at redde verden, men at redde havnemiljøet i Gudhjem.

DET KAN GODT VÆRE, at Paris byder på mange særprægede, smukke eller opsigtsvækkende bygninger, installationer, statuer, udstillinger med mere. Men mest alt byder den sydende storby på ansigter, ansigter, ansiger. Der bor over 11 millioner mennesker i Paris og adskillige millioner fra ind- og udland strømmer ind og ud dag for dag, uge for uge. Så er der noget, der trænger sig på, er det alle disse menneskers meget forskellige udtryk, former og farver. Du glor på dem alle, men kun få glor igen. I Paris holder man blikket for sig selv.

Oven i kommer så alle de tusinder af ansigter, der til gengæld stirrer på dig eller lader sig beglo fra byens mure, plakatsøjler og forretningsvinduer. Kig dém i øjnene … pas på ikke at blive bims.

NUMMER 11 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 12 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 13 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 14 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 15 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 16 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 17 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 18 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 19 af 1000. Foto©JørgenKoefoed.

NUMMER 20 af 1000. Foto©JørgenKoefoed

 GLOSUPPE i PARIS [1] – 27. januar 2014

IKKE ALENE er der indkørsel forbudt, men også andre ting er i spil. Set ved havnen i Gudhjem. Foto©JørgenKoefoed.

TRAFIK-KUNST 1: STØTTER JESUS RØD BLOK?
16. november, 2011

TRAFIKKUNST 2: PAS PÅ DER ER KAN KOMME EN BJÆLKE PÅ TVÆRS
11. november 2013

En stor del af Gudhjems helårshuse bliver ulovligt brugt som sommerhuse. Foto©JørgenKoefoed.

Indsigelse mod de af kommunens foreslåede dispensationsregler for flex-huse i Gudhjem-Melsted, Allinge, Svaneke, Aakirkeby, Hasle, Nexø, Rønne og Klemensker.

I GUDHJEM ER omkring 20% af helårshusene gennem årene blevet omdannet til lovlige ferieboliger. Derudover bliver en meget lang række helårshuse ulovligt benyttet som sommerhuse. Her hvor jeg bor – Kirkestien 1 – er der i en radius af 100 meter mindst fire helårshuse, der står tomme og kun benyttes til ferieudlejning eller som sommerhuse for ejerne.

Det faktum har kommunen ikke reageret på de sidste mange år. Angiveligt fordi medarbejderstaben langsomt er blevet reduceret, og derfor ikke har ressourcer til at følge op på tingenes tilstand. Til stor skade for helårslivet og forretningerne i Gudhjem – og ikke mindst for kommunens indtægter i form af skatter og bloktilskud.

Kommunen har netop gennemført en ganske massiv fyringsrunde, som jo skal gentages i hvert fald de næste to år også. Så personale til administration af de af kommunalbestyrelsens forslåede dispensationsregler, vil fremover således blive endnu mindre – og formentlig ende med at blive ikke-eksisterende.

Derfor mener jeg, at de dispensationsregler, der endeligt skal vedtages må være mindst mulige. Der er jo ingen mening i, at vedtage regler, som kommunen ikke har kræfter til at kontrollere. Jævnfør P-reglerne i Gudhjem, som inden for det sidste år hverken er blevet overholdt endsige kontrolleret.

Havnekoret synger hver morgen ‘Ertholm’ ud af Gudhjem Havn. De fastboende er rygraden i det populære kor. Foto©JørgenKoefoed.

DISPENSATION 1: Når behov for flexbolig skyldes arbejde på Bornholm men med folkeregisteradressen udenfor Bornholm (gives også i dag). Lyder rimeligt, bortset fra, at det må være temmelig umuligt, at kontrollere, når en person holder op med at arbejde på Bornholm. Her vil jeg foreslå, at dispensationen gives for 2 år ad gangen uden at huset får flex-status.

Smukt ser det ud, når mørket sænker sig over Gudhjems særegne granit-kirke. Uden helårsbeboere er der vist ingen grund til at holde kirken åbent om søndagen. Foto©JørgenKoefoed.

DISPENSATION 2: Når sygdom / alderdom (f.eks. flytning på plejehjem og lignende) gør, at ejer må fraflytte ejendommen. En mærkelig dispensation. Hvis en person i dag kommer på plejehjem, vender vedkommnende jo ikke tilbage til egen bolig. Her kunne man i givet fald også indføre en tidsbegrænsning på 1 eller 2 år, inden huset rømmes og sættes til salg. Det er vel også muligt i dag. Igen er der vel ingen grund til at  gøre huset til en flex-bolig undervejs.

Delfinsk udsigt fra vinterbadeskuret på Nørresand Havn i Gudhjem. Et godt tilbud til de fastboende: Det Kolde Gys. Foto©JørgenKoefod.

DISPENSATION 3: Tidsbegrænset dispensation i forbindelse med større ombygninger på maks. 2 år. Den regel findes vist allerede, så der er vel atter ingen grund til at gøre et hus til flex-bolig, mens det sættes i stand. Ploblemet er jo, at flere huse i Gudhjem er under ombygning i årevis uden at kommunen har grebet ind, så det vil vist ikke blive bedre, fordi huset nu bliver omdannet til en flex-bolig. Snarere tværtimod.

Gudhjem set lidt fra oven: Hvorfor vil politikerne tømme husene helt for fastboende? Foto©JørgenKoefoed. 

DISPENSATION 4: Når ejer iflg. folkeregisteret har boet på ejendommen i minimum 2 år, men hvor arbejde / uddannelse eller lignende gør, at ejendommen må fraflyttes. Hvis denne dispensation gennemføres, er den jo den direkte vej til affolkning af de berørte byer. Og hvordan vil kommunen finde ud af, når den fraflyttede ikke længere arbejder eller studerer uden for Bornholm?

Der er noget galt med politikene på Bornholm … Gudhjem Mølle maler helt ad helved til. Foto©JørgenKoefoed.

DISPENSATION 5: Når ejer er afgået ved døden og arving/arvinger ønsker at bevare en tilknytning til Bornholm. Her åbner man en ladeport for affolkning. I Gudhjem er mange af husene beboet af ældre mennesker. Og skulle arvingerne herefter kunne omdanne huset til flex-bolig/fritidsbolig ser det ikke alene særdeles sort ud for en by som Gudhjem, men sandelig også for kommunens indtægtsmuligheder.

Sidste år fandt jeg dette gebis på en bænk i Gudhjem. Jeg håber ikke, det er et symbol på, at byens borgere, er blevet tandløse og opgiver kampen mod politikernes planlagte dødsstød til helårslivet i det pittoreske fiskerleje. Foto©JørgenKoefoed.

KONKLUSION: Business Center Bornholm’s tilflytterkonsulent arbejder på at tiltrække flere til øen. En af argumenterne er især gode og billige boliger. Ved at omdanne en stor del af husene til flexhuse/fritidsboliger i de attraktive byer fjerner man jo bestræbelserne på tilvækst.

Tænk ind, at der nu med det nye hurtiggående fibernet kan tiltrækkes folk, der medbringer deres egne hjemmearbejdspladser. Hvorfor modarbejde dette?

Der er 8 byer, hvor helårspligten fastholdes. Hvis ovenstående dispensationer vedtages kan man jo lige så godt se i øjnene, at helårspligten også falder i disse byer. Hvis man gerne vil have en flex-bolig, behøver det jo ikke lige være i disse byer. Jævnfør kommunens egen argumentation: ’Ved at ophæve bopælspligten uden for de 8 områder skønnes der at være et betydeligt antal attraktivt beliggende boliger udenfor de 8 områder, der kan benyttes som flexboliger og boliger uden bopælspligt, når eventuelle lokalplaner er ophævet. F.eks vil man kunne opnå flexboligstatus i Årsdale, som alternativ til flexbolig i Svaneke, hvilket vil give nye muligheder for et område som Årsdale’.

Således vil jeg på det kraftigste anmode politikerne om at IKKE at gennemføre ovenstående dispensationsregler, men blot benytte de regler, der allerede findes omkring arbejde/studier uden for Bornholm, ombygninger og flytning til plejehjem.

Der bør ikke optræde flex-huse i småbyerne Gudhjem/Melsted, Svaneke, Hasle, Allinge og Klemensker. De gode og billige helårshuse i de eftertragetede byer, skal reserveres dem, der ønsker at bo og betale skat på Bornholm.

Er du også betænkelig ved alle eller nogen af disse foreslåede dispensationer, bør du indsende din mening til Teknikogmiljoe@brk.dk eller til Center for Teknik og Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge senest den 31. marts 2014.

DELTIDSHUSEJERE VIL SKUBBE BORNHOLM MOD AFGRUNDEN, MENER DE i SVANEKE

Kirken i Svaneke er vartegn for Danmarks smukkeste købstad – hvorfor mener politikerne, at der skabes mere liv i byen ved at tømme byen for helårsbeboere? Foto©JørgenKoefoed.

I EN ARTIKEL i Bornholms Tidende 20. marts 2014 refererer Byforeningen Svanekes Venner, Handelsstandsforeningen i Svaneke og Fællesrådet For Foreninger i 3740 til et svar fra Teknik og Miljø omkring foreningernes henvendelse omkring syv navngivne adrsser, hvor bopælspligten angiveligt ikke blev overholdt:

“TEKNIK OG MILJØ ER IKKE SELV opsøgende og kontrollerende, det vil medføre en uforholdsmæssig stor personaleudgift, grundet de mange ubeboede boliger på Bornholm”.

Herefter konkluderer Svanekeforeningerne – stadig ifølge Bornholms Tidende:

“Så det er svært at forestille sig – ja, det er vel nærmest utænkeligt – at kommunens embedsmænd skulle have ressourcer til at påtage sig grundig sagsbehandling og kontrolopgaver i forbindelse med dispensationer for bopælspligten. Og med en lemfældig sagsbehandling og opfølgning bliver det beklageligvis nemt for ansøgere og dispensationsmodtagere at snyde”.