Anette Kjær Jørgensen er journalist og har bla arbejdet på Politikens Pressefoto, Ritzaus Bureau og TV2/Bornholm. Nu er hun draget ud på en længerevarende rejse til blaNordafrike, Thailand og Bali. Foto©Susanne Andersen.

Dette er rejsebrev nummer 2 fra NOMADEN FRA GUDHJEM. Introen stod på bloggen 6. december 2013: NOMADEN HAR FORLADT GUDHJEM OG DRAGET VIDERE

KÆRE ALLESAMMEN

SIDDER HER på en terrasse i landsbyen Kemenuh midt på Bali. Jeg har slået mig ned hos en balinesisk familie på fjorten medlemmer, en tynd, tynd bedstemor i gul bluse, onkler og tanter, en søster og en smuk svigedatter, som er gravid og så Wayan Widnyana, som er ham, der tager sig af familiens turister, og som også er familiens overhoved.

Wayan er ikke noget usædvanligt balinesisk navn. Det hedder alle førstefødte drenge her på øen, så står du på markedet og råber Wayan kommer alle dem, som er født først rendende.

Her i landsbyen er det tid for de halvårlige ceremonier til ære for guderne, og det er noget, som tager tid. Både de troendes og turisternes.

PÅ HOVEDET OG MØDET MED JEUSUS

Har et par oplevelser, jeg lige vil fortælle først. Er stået på hovedet to gange. Første gang i en mindre oaseby i ørkenen i det sydlige Marokko med meget dramatiske følger: Et stort blåt øje og to forstuvede håndled, jeg ikke kunne bruge i to-tre måneder, og som stadig gør ondt indimellem. Den anden gang i Thailand var jeg klog. Landede på højre albue. Den blev gul og blå, men det førte til, at jeg mødte en masse hollandske missionærer og en amerikansk læge, alle var vi i Mae Hong Song, en lille by på grænsen til Burma aller øverst oppe i venstre hjørne i det nordlige Thailand.

Gruppen af missionærer, læger og koner var i Mae Hong Song for at frelse sjæle i de mange burmesiske flygtningelejre, der ligger i grænselandet. En af hollænderne var både bekymret for mit helbred og min sjæl. Han arbejder til hverdag på et vaskeri, men i december kneb det med mængden af vasketøj, og så var han rejst til en af denne verdens fjerneste egne for at fortælle om Jesus. Hollænderen, som oprindelig kom fra Indonesien, var meget, meget glad for Jesus, mens jeg må indrømme, jeg var lige så interesseret i at høre om, hvordan livet var i de flygtningelejre, de havde besøgt. Hvorfor flygtningene ikke bare tog hjem nu, hvor de politiske forhold i Burma er løsnet op? Ifølge min nye ven fordi området ved grænsen inde i Burma er så fyldt med landminer, at de ikke kan vende tilbage til den egn og den jord, de kommer fra.

DE LANGHALSEDE

Selv om man er mere eller mindre tvunget til at gå med en masse ringe om halsen, er der også plads til bare at være barn. Foto©AnetteKjærJørgensen.

De ældre kvinde i landsbyen er udstyret med betydelig flere ringe end de unge og børnene. Foto©AnetteKjærJørgensen.

Har faktisk været i Mae Hong Song før – for en seks-syv år siden. Dengang mødte jeg Malou, som havde en masse ringe om halsen. Hun tilhører the longnecked, en etnisk gruppe, som for år tilbage flygtede fra Burma til Thailand. Nu bor de i en landsby ude i junglen ikke langt fra Mae Hong Song, hvor turisterne kan komme og kikke på dem, som en slags zoologisk have.

Jeg mailede i lang tid med Malou. Hendes frihedstrang voksede og i takt med det, voksede også hendes problemer med de thailandske myndigheder. Malou og andre af de unge fra landsbyen ville gå i skole og lære engelsk. Men det brød myndighederne sig ikke om. De ville hellere, at de blev i landsbyen og solgte souvenirs fra deres små boder. På et tidspunkt skrev Malou, at de lokale myndigheder ville flytte de oprørske kvinder ud i et sumpet område, hvortil man skulle sejle, og hvor det vrimlede med alle slags grimme myg. I dag har Malou taget ringene af, og hun bor nu i USA.

Malou var i sin tid meget vred over, at landsbyen ikke fik del i de penge, turisterne betalte for at komme ind og se dem. De var henvist til at leve af salget fra deres boder og så et symbolsk beløb, de fik fra regeringen.

Da jeg kom derud denne gang, var det første, der mødte mig en masse store boder drevet af thailændere. Da jeg sidst var i Mae Hong Song, vrimlede det med turister, men nu var der næsten ingen længere. Så kløgtige handelsfolk have åbenbart flyttet boderne derud, hvor turisterne kom.

Da jeg skulle forlade Mae Hong Song, mødte jeg på busstationen Erling og Maya. Vi skulle med samme bus. Maya og Erling bor ved Havnsø på Sjælland og jeg har for nogen år siden rejste sammen med dem i Mali og Burkina Faso. De var nu på vej til Laos.

JULEAFTEN MED SURFERE PÅ BALI

Andemanden på vej til i rismarkerne med sine sultne ænder. Foto©AnetteKjærJørgensen.

Juleaften tilbringer min veninde Susanne og jeg ude ved havet. Et lille, hyggeligt sted, hvor windsurferne ligger ude på havet døgnet rundt og ‘venter på bølgen.’ Bali er et windsurfersted, og så er vi tæt på Australien, så 80 procent af turisterne er australiere. Sandet på stranden er sort, og en tur på bare fødder langs strandkanten giver snavsede tæer. Det sorte sand skyldes lava og Bali kan takke øens vulkan for sin frodighed.

Juleaftensdag går med at vente på Andemanden. Morgen og aften kommer han forbi det sted, hvor vi bor med sin flok af ænder. Ænderne skal ned og æde sig fede og tilfredse i de nyhøstede rismarker.

Juleaften regner det. Faktisk regner det næsten uafbrudt de to dage, vi er ved havet. En ung fyr med knallert henter en flaske julerødvin til os fra et nærliggende hotel, 180 kroner!!! Julemiddagen består af kylling og grøntsager og kartofler for mit vedkommende, mens Susanne vil have ris. Desserten er stegte bananer med is på toppen.

Vores nye nabo er et tempel, og vi har nu på hinduistisk manér deltaget i jeg ved ikke, hvor mange ceremonier til ære for diverse guder og ånder. Balineserne synes at bruge uendelig meget tid på deres religion, i hvert fald den landsby vi bor i. Men den er vist også noget ud over det sædvanlige. Og nok det eneste sted på jorden, hvor man ikke fejrer nytår.

BALLADE i BANGKOK

I skrivende stund ER JEG i tvivl om, hvornår jeg kan komme tilbage til Thailand. Har billet den 14. januar, hvilket er på tirsdag. I dag er det fredag. Demonstranterne i Bangkok truer med at lukke byen ned den 13. og Bangkok Post skriver om et muligt militærkup. Jeg har besluttet at tage til lufthavnen, som planlagt og se, hvad der sker. Men har nu ikke den store lyst til at blive del af et militærkup eller sidde fast i lufthavnen i flere dage. Trøster mig med, at jeg jo bor sikkert, godt og billigt her hos min nye familie, så helt galt kan det ikke gå.

SIDSTE NYT FRA THAILAND
Ankom i sidst uge til Changmai, Thailands næststørste by i det nordlige Thailand. Droppede togturen
til fordel for en flyvebillet. Så undgik jegballaden i Bangkok og skulle bare skifte fra et fly til et andet i samme lufthavn. Der er valg 2. februar i Thailand – og er jeg lidt bekymret. Nu vil jeg se tiden an og
foreløbig tage til Mae Sot, på grænsen til Burma. Der er vel ingen demonstranter.
Næste rejsebrev handler om Bali, Nyt fra Thailand:
Ankom i forgårs til Changmai, Thailands næststørste by i det nordlige Thailand. Droppede togturen
til fordel for en flyvebillet. Så undgik jeg Bangkok og skulle bare skifte fra et fly til et andet i samme
lufthavn. Der er valg den 2. Februar i Thailand og er lidt bekymret. Nu vil jeg se tiden an og
foreløbig tage til Mae Sot, på grænsen til Burma. Der er vel ingen demonstranter.

Næste rejsebrev [3] handler om Bali, om sort magi, en besat kvinde, onde og gode ånder og så en
fantastisk balinesisk familie.

Introduktionsartiklen 6. december 2013:
NOMADEN HAR FORLADT GUDHJEM OG DRAGET VIDERE

Rejsebrev [1]: NOMADEN MØDER ET SELVSKYLLENDE TOILET 21. december 2013.

Folkets Kærlighed, Min Styrke var Frederik VIIs motto. Det står også på Herman Vilhelm Bissen og søns rytterstatue af ham på Christiansborg Slotsplads. Men texten var blevet ændret til lejligheden: HER REGERER GOLDMAN SACHS – meget symbolsk prydet med en mangearmet blæksprutte. Foto©JørgenKoefoed.

BLOGGEN var selvfølgelig på plads, da mange tusinde demonstranter krøb sammen i den blæsende is-kulde på Christiansborg Slotsplads i onsdags. Målet var at markere, at man syntes, at et udsalg af den danske energiforsyning – og til så skrupelløse skatte-undragere – var at passere den usynlige streg i sandet for moral, etik og fornuft. Vel vidende, at demonstrationen – om så halvdelen af den danske befolkning havde deltaget ­ – ikke ville have tørret blækket ud i Cory-Dongs fyldepen, når han over en glas cola underskriver sammen med sine amerikanske grådighedsfyrster.

Men hvorfor var det så vigtig for Cory-Dong og resten af S og Blå Blok, at ulvene skulle lukkes ind på det danske energimarked? Det blev der talt en del om blandt de mange frysende demonstranter, der til sidst begyndte at lave lette hop på stedet under feltråbet: DEN DER IKKE HOPPER ELSKER CORY-DONGER.

Hold kæft, hvor blev der hoppet … ikke mindst da gode, gamle Henrik Strube for fuld udblæsning gav HOLD OM MIG. Det blev til dette ene nummer, da hans fingre frøs fast til strengene. Hr. Strube ligger sikkert stadig til optøning i sit badekar.

Men hvorfor var det så magtpålæggende, at få denne umoralske og SF-opløsende aftale presset igennem netop nu, selv om Goldman Sachs tilsagn varer frem til 29. august?

Korruption og penge under bordet var nogle af de mest friske bud. Folkebevægelsen mod EU havde dog denne mere nuanceret forklaring:

EU DIKTERER DONG-SALG TIL GOLDMAN SACHS

Kulden bed – men folket bestred Cory-Dongs og Kong Vinters iskolde favntag. Foto©JørgenKoefoed.

‘Regeringen og finansminister Bjarne Corydon vil sælge statens aktier i en af Nordens største energikoncerner. Officielt for at skaffe flere penge til staten. Reelt for at følge trop i den privatiseringsbølge, som har sit centrum i Bruxelles.

I ly af de seneste års krise har EU dikteret omfattende privatiseringer som betingelse for lånepakker til især de mest kriseramte euro-lande.

Fx er den græske regering blevet nødt til at sætte alt fra vandforsyning, energi, transport, postservice til våbenproduktion til salg.

Da EU ville presse Italiens regering til at privatisere vandforsyningen, kom det til folkeafstemning, hvor 96 % stemte nej.

Og når Corydon nu vil sælge DONG til Goldman Sacs, så har 170.000 på mindre end to uger skrevet under på en protest iværksat af Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, NOAH, Det Økologiske Råd, Verdens Skove, Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis. (Og oveni skulle 75 % af Blå Bloks vælgere være imod at sælge til de amerikanske blodhunde.Red.bemærk.)

Spekulationsbanken Gioldman Sachs er en af hoveaktørerne bag finanskrisen, som den profiterede solidt på uden nogle moralske skrupler. Den har meget tætte bånd til EU-Kommissionen. Og Corydons optræden virker helt klart som EUs forlængede arm.’

HÅRDE TØMMERMÆND

Bjarne Corydon og hans gode kollegaer er ligeglade med folkets kærlighed – sålænge der ikke er valg … men der kommer en dag … Foto©JørgenKoefoed.

Som alle ved opnåede aktiesalget flertal i Folketinget. Men der må være mange folketingspolitikere – især socialdemokratiske – der dagen derpå og mange måneder frem vil slås med svære tømmermænd … lige meget hvor mange Panodiler de sluger om morgenen i deres natte-våde sengetøj.

TV-værtinden Helene Høm har hevet drengene bag Svaneke Bryg i studiet til en omgang MELLEM OS. Men nu vil det vare længe inden hun dukker op igen i de bornholmske stuer. Skærmfoto©JørgenKoefoed.

HUN ER FØDT OG OPVOKSET i Gudhjem og har i løbet af sine 41 år efterhånden prøvet det hele – i hvert når det gælder teater. I september 2012 blev hun ansat som journalist på TV2/Bornholm, hvor hun indtil 1. februar var fast vært på programmet MELLEM OS – og nu er hun tilsyneladende forsvundet fra de bornholmske tv-skærme. Navnet er Høm – Helene Høm … og ja, hun er ud af den berømte Høm-familie. Hendes mor er den kendte keramiker Julie Høm, hendes onkel den kendte fotograf og filmmand, nu afdøde Jesper Høm, bedstefaderen den kendte Gudhjem-maler Paul Høm og så videre, og så videre …

Inden Helene kom på tv arbejdede hun fuldtid med teater – og gjorde malerier ind i mellem.

I flæng kan nævnes, at hun i 2003 grundlagde GUDHJEM NETVÆRKSCENE på Bornholm, hvor hun hvert år inviterede skandinaviske kunstnere til Gudhjem for at realisere en udendørsforestilling – uden manuskript. Et tværfagligt samarbejde mellem dansere, cirkusartister, performere og skuespillere med disse 4 forestillinger:

HVID CABARET om Bornholmske spøgelser (2003).

KRIDT SKOENE KOFOED om danseaftnerne i Gudhjem (2004).

FRUERNE FRA HAVET om sildekoner og sol over Gudhjem (2005).

SORT CABARET om de underjordiske (2006).

SORT CABARET blev opført i Holkadalen i Gudhjem juli 2006 af Gudhjem Netværksscene med Helene Høm, Mille Lundt og Rikke Skytte. Foto©GudhjemNetværksscene.

Forestillingerne vakte så meget opsigt, at hun som kunstnerisk leder, konceptudvikler og skuespiller modtog Kultur Bornholms Pris 2006 for ‘stilsikker og nyskabende skuespilkunst’.

Fem år tidligere – i 1998 – startede hun EU-projektet KISS mellem Danmark og Grækenland. Det var et kulturudvekslingsprojekt for børn og unge, der hver år i maj og september blev gennemført på den græske ø Skoplelos. Hvert projekt mundede ud i offentlige visninger og en fælles forestilling.

Helene Høm i Schweiz, hvor hun spillede med i PYRENÄREN på Theater an der Winkelwiese oktober 2008. Foto©www.helenehoem.dk.

Den nuværende tv-værtinde blev oprindelig uddannet som skuespiller. Det foregik 2001 til 2004 i Norge ved det statsanerkendte ‘AKADEMI FOR SCENEKUNST’. En af projektlærerne på skolen – en schweizisk teatermand – blev så begejstrtet for den unge frøken Høm, at han headhuntede hende til et job i Schweiz. Det sagde hun selvfølgelig ja til og tilbragte således tre år i Schweiz, hvor hun bla optrådte på Theaterhaus Gessnerallee-Zürich og Theater an der Winkelwiese.

EGO: Helene, er det fordi du er blevet træt af tv-jobbet, at du nu vælger at spille teater igen?

HELENE HØM: Nej, slet ikke. Men da scenografen Sissel Romme fra TEATER GRAENSELOES – som jeg var med til at starte sammen med hende og skuespilleren Katrine Karlsen – stod med en række udsolgte forestillinger til SAY CHEESE, ringede hun. Og selvfølgelig kunne jeg ikke sige nej.

EGO: Hvad med Katrine Karlsen?

HELENE HØM: Hun var netop problemet. Det er hendes rolle, jeg har overtaget. Hun fødte for nogen tid siden et hjerneskadet barn og kunne derfor ikke gennemføre rollen.

EGO: Så det var altså mere en vennetjeneste, end det var trangen til at vende tilbage til teatret, at du nu tager orlov fra tv i februar og marts?

HELENE HØM: Ja …

EGO. Så du vende tilbage til de bornholmske tv-skærme til april?

HELENE HØM: Hel sikkert!

EGO: Og det er ikke aprilsnar?

HELENE HØM: Det tror jeg ikke.

Helene Høm har nu forladt Gudhjem for at spille teater i Helsingør og på Vesterbro. Foto©JørgenKoefoed.

Men skru ind på http://www.helenehoem.dk/site.php?siteId=83 og bliv imponeret over et curriculum vitæ, det er så langt og omfattende, at man ikke fatter, at Helene Høm kun er 41 et halvt år gammel. Hvordan kan ét menneske nå så meget på så kort tid?

OM FORESTILLINGEN SAY CHEESE:

SAY CHEESE er rå, intense og afslørende billeder på de justeringer  og anstrengelser vi gør os for at opnå det perfekte glansbillede. Forestillingen udspilles i et gammeldags illusionistisk papirdukketeater (med perspektivisk malede kulisser og flade dukker, hvor nutidens multimediale muligheder og skærmvirkeligheder skaber en virus af virkelighedsforvirring. Forestillingen spiller på Helsingør Kulturværft og på Vesterbro Teaterfestival i marts. Fra 13 år og op. Varighed 60 min. Medvirkende: Helene Høm og Sissel Romme Christensen.

Du kan læse mere om TEATER GRAENSELOES på deres hjemmeside: graense-loes.dk/ og se og høre noget om forestillingen SAY CHEESE på youtube.com.

Der blev stillet op til fotografering, da Undervisningsministeriets Pressetjeneste ankom med Nikon med indbygget blitz. Christine Antorini (tv) og Lisa Høyrup flankerer maleriet fra kunstnerens egen klasse på Bagsværd Skole 1948. Foto©JørgenKoefoed.

I ONSDAGS fik Danmarks smukke, socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini besøg af en lige så smuk kvinde fra Gudhjem. Det var portrætmaler Lisa Høyrup, der trods gedigne forhindringer fra DSB, nåede frem klokken 11 om formiddagen. Det var faktisk lige nøjagtig nogle minutter for sent, hvis det ikke var fordi at, 11-mødet på Undervisningsministerens kontor netop var blevet aflyst.

Lisa Høyrup mødte ikke tomhændet frem. Under armen havde hun sine tre store oliemalede skolebilleder, som for ti år siden kom med på landets mest ansete censurerede udstilling på Charlottenborg: Forårsudstillingen.

MARY ER PROTEKTOR

Baggrunden for mødet mellem Antorini og Høyrup skyldtes i første omgang Kong Frederik VI. Han underskrev nemlig i 1814 – for 200 år siden – en række skolelove, der fastslog syv års undervisningspligt for alle danske børn. I den anledning er der skabt et sekretariet – med Christine Antorini som formand og kronprinsesse Mary som protektor – der i løbet af jubilæumsåret vil organisere en række fødselsårs-aktiviteter.

Dagbladet Politiken markerede 6. januar på forsiden af deres kultur-sektion 200-års jubilæet med en artikel om skolefotografiet gennem de sidste 100 år. Dén læste Lisa Høyrup, og hun kom strax til at tænke på sine tre skole-malerier, som efter Charlottenborg havde stået og samlet støv i huset på Kirkestien i Gudhjem.

Nogen tid efter sendte Lisa en mail til Undervisningsministeren med de tre malerier vedhæftet elektronisk med et tilbud om, at ministeriet kunne låne dem i jubilæumsåret – hvis de ellers kunne finde plads til dem. De måler nemlig alle 81 cm i højden og 116 cm i bredden.

MINISTEREN SAGDE JA TAK!

Dagen efter kom der svar fra ministeret. De ville meget gerne låne billederne, som i givet fald skulle pryde væggen i Det Færøske Hus, som er Undervisningsministeriets mødesal lige over for ministeriet ved Frederiksholm Kanal midt i det gamle København.

To dage efter pakkede portrætmaleren sine malerier ind i et stort, lyserødt tæppe og nåede – via Dan Taxa, Leonora Christine, IC3-tog og Bus 1A – i løbet af 5-en-halv-time frem, hvor fuldmægtig fra Departementet – Irene Holse – tog i mod i porten og få minutter senere kunne præsentere portrætmaleren fra Gudhjem for den sortklædte, superelegante minister.

Malerierne blev pakket ud i forkontoret. Antorina bar dem ind på sit kontor, stillede dem op, kiggede – og var begejstret. Så kom en fotograf fra ministeriets pressetjeneste og forevigede hele seancen til brug på http://www.skole200.dk/, der er skabt i forbindelse med jubilæet.

Selv om det ikke var et ‘selvie’ skulle Undervisningsministeren lige tjekke pressetjenestens fotografier af hendes selv og Lisa Høyrup. Det store maleri i baggrunde er gjort af Kathrine Ærtebjerg og er udlånt af Kunstmuseet Arken. Foto©JørgenKoefoed.

DE TRE HØYRUP’ERE I UNDERVISNINGSMINISTERIET

Kunstnerens mor –Adda Høyrup – sidder med tavlen: 5A [Stevnsgades Skole] 1927. Maleri af Lisa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

Kunstneren selv – Lisa Høyrup – med tavlen: 2f [Bagsværd Skole]1948. Maleri af Lisa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

Kunstnerens datter – Camilla Høyrup – med tavlen: 2u [Østerfarimaggades Skole] 1977. Maleri af Lisa Høyrup. Foto©JørgenKoefoed.

Så var der tid til et nyt møde for ministeren. Så der blev sagt farvel og tak og efterfølgende bøs Irene Holse på kaffe og kæmpeudgaver af kanelsnegle. De var så store, at Lisa Høyrup måtte dele blot én med den billedslæber, der var indforskrevet til københavnerturen.

Efter kaffepausen opfordrede Irene Holse – som også er aktiv i Undervisningsministeriets Kunstforening – Lisa til at vise nogle af sine andre malerier, når jubilæumsåret rinder ud. Så i januar 2015 skal kunstneren atter på billed-rejse til den store by. Denne gang med ikke mindre end 36 malerier, som alle viser udsigten fra hendes soveværelsesvindue til Frederiksø og Christiansø gennem hele 2013 – tre fra hver måned.

LISA HØYRUP – NU OGSÅ i RASCHS PAKHUS

I øvrigt udstiller Lisa Høyrup sammen med to andre piger fra Gudhjem nogle af sine andre malerier i Raschs Pakhus i Rønne. Der er fernisage lørdag 24. maj, hvor også DU er velkommen.

SELV OM TERMOMETRET ved 17-tiden kun lige balancerede på nulpunktet, havde disse tre raske drenge fra Gudhjem besluttet sig til, at NU var det sommer – forfrysninger eller ej! Foto©JørgenKoefoed.

Det ligner grangiveligt berømte kunstværker af henholdsvis Marcel Duchamps og Lady Gaga flydende på gaden i Gudhjem. Foto©JørgenKoefoed.

JEG VAR SGU ved at få juleklejnen galt i halsen, da jeg 23. december passerede Restaurant Venezia i Gudhjem efter julekalenderåbningen i Brøddegade 41. Her lå to pissoir-kummer uden for på terrassen, og jeg var lige ved at tro, at jeg stod over for det mest berømte kunstværk i moderne tid (som ingen i øvrigt ved hvor er): Marcel Duchamps berygtede FONTÆNE fra 1917 og ARMITAGE SHANKS af Lady Gaga og Nick Knight fra 2010 (som man til gengæld godt ved, hvor befinder sig: Formentlig i Lady Gagas trusse-indlæg).

Desværre fik restaurantens ejer, Martin Berg Haugaard, mig ned på jorden igen, da han afviste, at det ikke var de to bemeldte kunstværker, der havde pyntet foran restaurantionen hele julen, men blot hans egne kummer, som i forbindelse med en renovering, var blevet smidt udenfor.

Lidt af en nedtur!

Men til gengæld åbner Martin sin restaurant igen 7. februar, hvor der fra klokken 17 bydes på nyt inventar – bemærk blandt andet den nye bardisk i flot asketræ i ét stykke – men med samme menukort (same procedure as last year). Dog byder fredagene ofte på en speciel vinter-menu – i morgen Braisseret Svineskank (men i skrivende stund er der kun 4 portioner tilbage).

DE 10 MEST FREMTRÆDENDE MODERNE KUNSTVÆRKER

Et panel på 500 fremtrædende repræsentanter for den britiske og internationale kunstverden – kritikere, kunstnere, galleriejere, kunsthandlere og museumsfolk – blev for nylig bedt om at udnævne de tre vigtigste moderne kunstværker i verden. Det gav en Top 10, der ser således ud:

1. Marcel Duchamp: FONTÆNE fra 1917 (altså IKKE den der lå og flød i Gudhjem)

2. Pablo Picasso: LES DEMOISELLES d’AVIGNON  fra 1907

3. Andy Warhol: MARYLIN DIPTYCH fra 1962

4. Pablo Picasso: GUERNICA fra1937

5. Henri Matisse: DET RØDE ATELJE fra 1911

6. Joseph Beuys: I LIKE AMERICA AND AMERICA LIKES ME fra 1974

7. Constantin Brancusi: ENDLESS COLUMNE fra 1938

8. Jackson Pollock: ONE: NO 31 fra 1950

9. Donald Judd: 100 UNTITLED WORKS IN MILL ALUMINIUM fra 1982-86

10. Henry Moore: ‘RECLINING FIGURE 1929 fra 1929.

PS: Husk at lægge mærke til Restaurant Venezias nye ‘pisse-fontæner’ på herretroilettet – måske fremtidig verdenskunst!

Philadelphia Museum of Art i USA har en kopi af den pissekumme, som Marcel Duchamps indsendte til Society of Independent Artists første udstilling i 1917. Men kummen forsvandt sporløst efter, at dommerkomiteen havde afvist Duchamps kunstværk. Efterfølgende sendte han flere replikanter på markedet. LA FONTAINE blev senere et ikon i New Yorks dada-miljø.

Treenigheden på Restaurant Turesen: Mikkel Thorup, Buddha og Carl Johan Christensen. Foto©JørgenKoefoed.

MAKKERPARRET Carl Johan Christensen og Mikkel Thorup fra Sabines Cafeteria i  Pisserenden i København fortalte 27. november sidste år til Bloggen, at de havde været på Bornholm for at bese Kaffeslottet i Gudhjem.

Inden slottet 23. juni 2008 blev overtaget af YNF 1892 ApS v/Erik Warthoe for 3.700.000 kroner drev Ann-Sofi Beck kunstgalleri i den prægtige bygning. Siden har det ligget tomt, da kommunen spændte ben for at stedet kunne bruges som café og bed&breakfast.

Warthoe gik konkurs 6. februar 2013, og det store hus på Duebakken har nu været til salg i over 180 dage.

Carl Johan fortalte, at de ikke helt vidste, hvad de ville bruge Kaffeslottet til, hvis de købte det … men det ville de finde ud af.

TØVER MED KAFFESLOTTET

Sidst i januar måned spiste jeg frokost på Restaurant Turesen, som også drives og ejes af de to Sabine-drenge. Vel bænket ankom Carl Johan, så jeg spurgte ind til købet af Kaffeslottet.

EGO: Jeg ser, at Kaffeslottet stadig er til salg. Hvorfor har I ikke købt det endnu?

CARL JOHAN CHRISTENSEN: Det er nok fordi, det mest er min makker Mikkel Thorup, der er interesseret.

EGO: Jamen, prisen er nu kommet ned lige under 2 millioner.

CARL JOHAN CHRISTENSEN: Ja, det har du jo fortalt mig. Men det er ikke prisen. Formentlig kunne vi få det for halvanden million … konkursboet vil bare af med det.

EGO: Kaffeslottet for halvanden mill – det er da et røverkøb!

CARL JOHAN CHRISTENSEN: Som jeg siger, det er ikke prisen. Der er andre overvejelser.

Noget kunne tyde på, at Carl Johan og Mikkel af forskellige grunde åbenbart ikke længere har mod på tage den store mundfuld, som Kaffeslottet jo er.

SIDSTE NYT: KAFFESLOTTET SOLGT

Den sidst offentliggjorte pris lød på 1.995.000 kroner. Hvad salgsprisen endte på, vides endnu ikke. Foto©JørgenKoefoed.

Liebhavermægler Lilienhoff har ikke længere huset i deres salgsportefølje og oplyste i går til Bloggen, at det er blevet solgt til nogen i København. Det var ikke muligt, at få oplyst et navn, da handlen endnu ikke er tinglyst.

Kaffeslottet set fra haven. Øverst oppe er der udsigt til vandet. Foto©JørgenKoefoed.

DET ER GANSKE VIST. Som Bloggen kunne berette i fredags, er Kaffeslottet blevet solgt til nogen fra København. Dog kunne ejendomsmægleren ikke nævne navne, da handlen endnu ikke er tinglyst.

Men via min øresnegl har jeg fra pålidelig lokal kilde hørt, at det er seks familier fra København, der her har købt stort ind til brug for ferier og fritid.

Velkommen til dem allesammen.

Når mørket skænkede sig over Åsen i Gudhjem lignede det døde træ noget fra en Hitchcock-film. Billedet er fra 2010. Foto©JørgenKoefoed.

Elmetræet på Åsen har været dødt i mindst 10 år – nu skal det i graven. Foto©HenrikBlædel.

Kommunens motorsav har tvunget det gamle træ halvt i knæ. Foto©HenrikBlædel.

Farvel og tak til det døde træ – nu i tusind stumper og stykker. Foto©HenrikBlædel.

Gudhjems døde vartegn er bortfjernet – et nyt kan vokse frem og skabe fremgang og lykke for det lille fiskerleje. Foto©JørgenKoefoed.

DET ELMETRÆ der har været dødt i mindst 10 år – og har stået som et ildevarslende vartegn højt oppe over [et dødende?] Gudhjem er endelig blevet fældet.

I forbindelse med at kommunen i oktober sidste år fældede det store, smukke kastanjetræ ved Sorte Odde Skansen i den anden ende af Gudhjem, kontakte jeg Morten Bach Jørgensen fra Grønne Områder under Teknik & Miljø. Jeg spurgte ham, hvorfor man havde fældet dette træ – og ikke det døde træ på Åsen?

Hertil svarede forstkandidat Morten Bach, at kastanjetræets nabo havde klaget over at træet dels kastede sine blade i haven og dels gav meget mørke inde i huset. Derfor røg det. Om det døde træ kunne han intet fortælle, da han aldrig havde set det, men udtalte ‘Nogen gange lader jeg døde træer blive stående, fordi jeg synes, de er skulpturelt flotte’.

Jeg replicerede, at jeg foretrak levende træer og undrede mig over, at en forstkandidat hellere bevarede døde træer fremfor levende.

Men i går lød musikken fra en kraftig motorsav. Det døde elmetræ skulle endelig begraves efter mere end et halv snes år som et dødt vartegn over byen.

Bloggen jublede – og ringede strax til Morten Bach.

EGO: Tillykke!

MORTEN BACH: Øh .. ?

EGO: Ja, med bortfjernelsen af det døde elmetræ på Åsen i Gudhjem

MORTEN BACH: Nååh, ja …

EGO: Jamen, er det ikke dig, der har sørget for fældningen?

MORTEN BACH: Jo, jo …

EGO: Jeg synes, det er godt, det er væk. Men har du ikke tænkt dig at plante et nyt – også nede på Sorte Odde  Skansen?

MORTEN BACH: Det har jeg nu ikke planlagt noget om.

EGO: Nåh, men hvis nu Byforeningen godt vil have erstattet de to træer, er det så en mulighed.

MORTEN BACH: Det er det da.

Det er People’s Press, der står bag den opsigtsvækkende udgivelse om den socialdemokratiske folketingshygge. Foto:FraBogensOmslag.

SELVFØLGELIG ER DER INGEN socialdemokrat, der kan skrive så underholdende som Michael Jeppesen. Og derfor er den hemmelige socialdemokrat ikke medlem af Folketinget, men blot en social person, der er demokratisk indstillet, som bevæger sig rundt på de skrå brædder på Christiansborg – nøjagtig som Jeppesen har gjort det, lige siden han i 2003 begyndte som bagsideskribent på Ekstra Bladet.

Og husk så på, at hr. Jeppensen blev losset ud med brask og bram af Politikens blog-panel, da han kom med en lavtstrygende udlægning af Lars Løkkes udtalelse om økonomien, at nu lysnede den, som fik hr. Jeppesen til at korrigere noget i denne retning: ‘Lille-Lars talte ikke om dansk økonomi, men om genskinnet fra et tændt stearinlys, der spejlede sig i en vis kvindes [navn tilbageholdt] maveskind’.

Som SFs ‘HøngeHøvding’ fortalte forleden til Michael Jeppesen: ‘Der er mange, der frygter dig, Michael. Mange politikere ønsker ikke at blive interwiet af dig, da de aldrig ved, hvad du kan finde på at spørge dem om’.

Så Mare-Ritt ramte faktisk plet, da hun i gårsdagens Deadline pegede på Michael Jeppesen – manden, der bla meget andet også har et entreprenør-firma, som udfører en vis farve arbejde for visse politikere … så hel så skeløjet, er hun da ikke – hende som for år tilbage fik stoppet sin EU-dagbog af daværrende formand for EU-Kommissionen. En pirat-udgave af dagbogen, der blev udgivet med initiativ fra salige Tøger Seidenfaden sammen med Politiken afslørede dog, at der ikke var noget farligt inden i!

Noget andet med DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT. Den er sprængfarlig, fordi indholdet passer al for godt til livet blandt Folketingets socialakrobater netop nu.

BORNHOLMERE i det ganske land gør sig ustandselig bemærket. 1. februar kunne den bornholmske Sara Hauge sætte en guldmedalje på sit brede bryst ved DM i ‘Poetry Slam’, som blev afviklet i Aalborg. Og nogle dage efter skrev to badmintonspillere bornholmsk idrætshistorie ved at vinde henholdsvis DM-guld i mixdouble og DM-sølv i herredouble. Og priserne fortsætter med at regne ned over dygtige bornholmere – og deres efterkommere.

6. februar kårede Billed-Bladets læsere således Lou & Löwes kjole som nummer 2 i bladets konkurrence om ÅRETS KJOLE. Kjolen blev båret af skuespilleren Iben Hjejle til en modefest på Statens Museum for Kunst i oktober 2013.

Og hvem er så Lou og Löwe?

Lad mig slå fast, at det kun er Löwe, der er næsten-ægte bornholmer, så lad os tage 8-delsbornholmeren først.

Bag firmanavnet Lou gemmer der sig en Louise Koefoed – som senere giftede sig til det extra efternavn Enemark. Hun er datter af en vis hr. Preben Koefoed, hvis farfar Carl Koefoed var ægte bornholmer. Født og opvokset i Rønne og uddannet her som toldkontrollør. Hans far ejede et teglværk i Rønne og videre går slægten langt tilbage i tiden. Så langt, at Louise kan prale af, at hendes 7 x tipoldefar var bror til navnkundige Jens Koefoed, som bekendt jog svensken på porten i 1658.

Nanna Löwe er næsten en ægte bornholmer. Hendes mor kommer fra Gudhjem og farmand fra Rønne. På et tidspunkt tog de til Grønland for at arbejde. Her blev Nanna født, men da hun var 3-4 år gammel flyttede hun med sine brødre og mor hjem til Bornholm, fordi farmand døde af kræft.

Men Nanna Löwe tog som 16-årig til København for at gennemføre en studentereksamen – og bor der stadig …. nu med mand og barn. Löwe-moren bor fortsat i Rønne og har desuden igen fået tilknytning til Gudhjem via en ferielejlighed i Mølleparken.

Lou & Löwe opstod

De to piger mødte hinanden gennem den københavnske modeverden. Löwe var presseansvarlig og partner med designeren Ann Wiberg inden hun sammen med Louise dannede Lou & Löwe. Louise arbejdede og arbejder stadig for Gudnitz Couture, hvor hun er Showroom Manager med en fortid som mønsterkonstruktør hos Ann Wiberg i Paris.

Designer-duoen mente, at der manglede et trin i damernes selskabsgarderobe, der lå mellem den billige H&M-creation og det hundedyre Haute Couture, så de dannede i 2013 firmaet Lou&Löwe.

I de få måneder firmaet har eksisteret er det gået rigtig godt – og med en 2. plads i Billed-Bladets konkurrence ÅRETS KJOLE 2013 er firmaets navn nu også nået ud til de kroge af Danmark, som ikke holder de danske modeblade.

Ambitionerne er tårnhøje – så der skal også satses på verden uden for de københavnske volde. En god grund til at holde øje med Den Dynamiske Duo.

Hvad de tre knægte vil bruge skonnerten LIVET til er endnu uvist – men skulle de få lyst til en jordomsejling er den perfekt til det. Foto©MikkelSynnestvedt/Yachtbroker.

TORSDAG 6. JANUAR 2014 sidder de to styrmænd Martin og Jess ved siden af hinanden i en lejlighed på Østerbro i København med hver sin PC tændt. Klokken nærmer sig 12 middag, hvor netauktionen over den 72 fods [22 meter] topsejlsskonnert i stål LIVET tager sin afslutning.

Da klokken er få sekunder i 12:00 afgiver de to knægte deres bud – som viser sig at blive det sidste, for da det toner frem på skærmen, har sekundviseren passeret det nordligste tal på urskiven. Skonnerten er deres.

Og hold nu fast: Dette store, smukke sejlskib røg for kun 190.000 danske kroner. Sidst skibet blev handlet for to-et-halvt-år siden skulle køberen op med den mere passende sum på 2,5 million!

LIVET blev for et par år siden købt af to brødre fra Fyn, mens det lå i Saint Lucia på De Britiske Vestindiske Øer i Caribien – hvor det i øvrigt stadig ligger. De hyrede en styrmand, som sammen med kone og børn tog afsted for at klargøre det gode skib. Mens de lå i havn skete der en tragisk ulykke. To lokale fiskere havde fået deres garn i klemme på havbunden, så de bad den danske styrmand, om han ikke kunne hjælpe, da han havde dykkerudstyr. Det kunne han. Desværre blev han viklet så meget ind i bundgarnet, at han ikke kunne komme fri – og druknede. Oveni gik de to brødres firma i betalingsstandsning og LIVET blev overtaget af banken, som nu bare skulle af med dødvægten. Det er nemlig ikke helt billigt, at have et skib liggende. Der er pæne udgifter til både forsikring, overvågning og de almindelige havneafgifter.

På onsdag flyver Jess og Martin til Caribien for at tage sejlskibet i øjesyn. Selv om det nu har ligget uvirksomt hen i halvandet år, håber de på, at det er i så god stand, at de i løbet af en uge kan sætte sejl med kurs Azorerne, som bliver det første step mod Danmark, hvor det skal på værft og sættes i tiptop-stand.

De to drenge, som er midt i 40’erne, er begge erfarne søfolk, der er vant til at sejle med store skonnerter. Men faktisk er der også en tredie bag købet – landkrabben og ejendomsmægleren Jakob.

Skibet er købt privat og skal bruges som sådan.

PS: De tre køberes efternavne er Bloggen bekendt, men af forskellige årsager ønsker de ikke på nuværende tidspunkt at stå offentligt frem.

LIVET er en bluewater sailor Zephyrus 72 topsejlsskonnert i stål og fører i normalt vejr ca 200 m2 sejl. Under dæk forrest en kahyt med fire køjer, toilet og bad. Midtskibs to kahytter. Midtskibs salonen med spiseplads til 10 personer + to gæstekøjer. Agterude skippers salon, kahyt og toilet. Foto©MikkelSynnestvedt/Yachtbroker.

Fakta om LIVET: Bygget i Danmark i 1985. Længde: 21,33 meter. Bredde: 4,46 meter. Dybgang: 3,48 m. Skrog: Stål. Motor: Fiat Iveco 125 HK. Brændstof: Diesel. Vurderingsprisen var sat til 595.000 kr., men blev solgt for under en tredjedel. Foto©MikkelSynnestvedt/Yachtbroker.

Fra rundkirke til rundkirke. Marianne Ring er netop i dag blevet godkendt af Kirkeministeriet som ny præst i Gudhjem og Østerlars. Foto©MichaelWesth.

DET DER STARTEDE SOM en sorgens dag blev til glæde vendt, som Grundtvig skrev så smukt i salmen JULEN HAR ENGLELYD.

Dagen var søndag 26. januar 2014. Sent på eftermiddagen – kl. 17:20 – indtog det danske håndboldlandshold sin banehalvdel i Jyske Bank Boxen i Herning. Den anden halvdel blev indtaget af nogle tårnhøje franskmænd, som alle i Danmark regnede med, at Niklas Landin & co ville feje af banen, som var de lavet af gåsefjer. Men selv om både Dronningen og Statsministeren var på plads, gik det modsat. Danskerne kom dårlig fra start og halsede hele tiden bagefter. Det endte som bekendt med et knusende nederlag til de rød-hvide – 32-41!

Den matte stemning sænkede sig over det ganske land – også på Kattesletsgård i Bodilsker på Bornholm. Men kun et kort øjeblik. For få minuter efter at kampen var fløjtet af, ringede telefonen. Det var provsten på Bornholm – Gotfred Larsen – der gerne ville tale med Marianne Ring – som tidligere på eftermiddagen havde holdt sin prøveprædiken – for at fortælle, at de to sogns menighedsråd havde valgt hende som den nye præst.

MARIANNE RING: Jeg blev meget glad. Husk på, at jeg er kommet på Bornholm siden jeg var fire. Min morfar boede i Svaneke og i mange år holdt vores familie ferie på gården Ellehøj i Rutsker hos hr. og fru Hulgaard. Og da fru Hulgaartd pludselig døde blev gården solgt og hr. Hulgaard blev ansat hos mine forældre som gartner. Min far var smed med egen smedie i Glostrup, og der hørte en meget stor have til.

EGO: Rygtet i byen siger, at du er 52 år?

MARIANNE RING: Gid det var så vel. Nej, jeg er desværre blevet 55.

EGO: Hvordan har din karriere forløbet?

MARIANNE RING: Jeg blev uddannet som cand.theol og i religionshistorie på Københavns Universitet, og da jeg ville være præst, gik jeg bagefter på Pastoraseminaret på Vartov i København. Mens jeg gik her, søgte jeg job ved middelalderkirken Glostrup Kirke og den nye i Glostrup, Østervang Kirke – og fik det! Senere har jeg været præst ved Bjernede Rundkirke i Sorø, og var landpræst ved et tresognspastorat ved Hvedstrup Præstegård. De sidste fem år har jeg været præst ved Hospice Sjælland i Roskilde.

EGO: Stillingen har jo været opslået to gange sidst med et genopslag i december. Hvornår så du stillingsopslaget.

MARIANNE RING: Jeg så det første opslag, men tænkte at det var nok helt uopnåeligt samtidigt med, at min kæreste Michael Westh og jeg ikke var helt klar over om vi turde tage springet. Men da jeg så stillingen blive genopslået, var det som et wake-up-call. Det var åbenbart mig, der skulle til Bornholm.

EGO: Din bedre halvdel hedder Westh – det er da lige så bornholmsk som Ko(e)foed og Sillehoved?

MARIANNE RING: Ja, hans far er bornholmer plus at han har onkler, tanter, fætre og kusiner spredt ud på hele øen.

EGO: Det lyder som om I begge er kommet hjem?

MARIANNE RING: Ja. Og tænk, at jeg først i min karriere arbejdede ved en rundkirke og nu slutter ved en rundkirke.

EGO: Det lyder ikke som en tilfældighed. Det må vist være noget med de højere magter. Hvornår kan menighederne møde dig?

MARIANNE RING: Jeg holder min første prædiken søndag 2. marts. Klokken 10:30 i Gudhjem Kirke og kl. 14:00 i Østerlars Rundkirke.

Bagefter – kl. ca. 15 – kan man både hilse på den nye præst og bese den nyrenoverede præstegård i Østerlars. ‘Alle er velkommen’, fortæller formanden for Østerlars Menighedsråd, Erling Åby Dam

Det er People’s Press, der står bag udgivelsen af den opsigtsvækkende bog om den socialdemokratiske folketingshygge. Men hvem har stået for texten? Foto:FraBogensOmslag.

SOM ALLE ANDRE er jeg også på jagt efter DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT. I modsætning til sosserne på Christiansborg, tror jeg ikke på, at det er én inden for murene, der har skrevet bogen. Forfatteren er formentlig journalist af uddannelse, der senere er gået over i forfatterfaget. Derudover har han sikkert nære venner inden for Socialdemokratiet.

Det er med disse facts, at min jagt begyndte.

Allerede første skud bar faktisk frugt. I forbindelse med en indbydelse til en 60 års fødselsdag til april her på Bornholm, ringede jeg til en tidligere fremtrædende politisk kommentator på TV2, tidligere chefredaktør for en række fremtrædende dagblade og samtidig en forhenværende hyppig gæst i Ekstra Bladets side-2- vridemaskine og endda også forhenværende spindoktor for Anker Jørgensen.

Da jeg havde fået at vide, at jeg ville få hans puddelhund til bords ved omtalte festmiddag, spurgte jeg ham, om han havde et bud på, hvem DEN HEMMMELIGE SOCIALDEMOKRAT var. Han svarede, at han efterhånden slet ikke kendte nogen af de socialdemokratiske MF’ere, men mente, at der for år tilbage blev udarbejdet et manuskript om forholdene i Socialdemokratiet. Min kilde mente, at det var Tommy Kamp, som tidligere var socialdemokratisk lokalpolitiker og partiformand i Køge, der var i besiddelse af det omtalte manus. Kilden mente også, at Kamps gode ven Sass Larsen havde opfordret ham til ikke at udgive manuskriptet som bog. Men det blev det alligevel – ikke. Den skulle være udkommet 2012 med journalisten Søren Baastrup som fødselshjælper. I følge arnoldbusck.dk skulle den så udkomme 31. december 2013, men når man bestiller den, får man at vide, at den endnu ikke er udkommet. (!?)

I 2009 var Kamp som nævnt formand for S i Køge. Samtidig var han socialdemokraternes spidskandidat til posten som Regionsrådsformand, men trak sig her på grund af personlige økonomiske problemer. Således mente en boligforening, at ved en fraflytning havde Kamp ikke betalt husleje samt, at lejligheden blev efterladt i en stand, der krævede istandsættelse. Boligforeningen mente at have 104.000 kroner til gode. Desuden blev han standset i sin bil med en promille på 2,0. Det gav en betinget dom dels for forholdet dels også for, at have kørt bil efter kørekortet var frataget.

FLERE DELIKATE SAGER

Senere kom der en sag om påstået bestikkelse fra tidligere ejere af en café i Køge. Café-ejerne påstand var, at Kamp og hans venner [bl.a. Henrik Sass Larsen] kunne spise og drikke gratis, mod at Kamp skaffede caféen ret til en eftertragtet tilladelse til udeservering på Køge Torv. I april 2011 anmeldte de to café-ejere både Kamp og Sass Larsen til politiet.

Sagen med caféen blev omtalt i landsdækkende medier, specielt BT, og den 26. april 2011 valgte en bitter socialdemokrat Kamp, at trække sig som partiformand i Køge. Han bedyrede, at anklagerne mod ham var grundløse. I december 2011 blev Tommy Kamp tiltalt for bedrageri, ligesom de to café-ejere blev tiltalt for bestikkelse. I februar 2011 blev han desuden politianmeldt af kuratoren for konkurs-boet efter en anden Køge-café – Café & Brasserie Vinzent – der blev tømt for værdier.

I maj 2012 droppede anklagemyndighederne sagen mod Tommy Kamp, da de to café-ejere kom med, hvad anklagemyndigheden betegnede som ‘nye oplysninger’. Denne nye drejning i sagen faldt tidsmæssigt sammen med Henrik Sass Larsens nyvalg som socialdemokraternes gruppeformand.

OG HVEM ER DENNE JOURNALIST BAASTRUP, DER HJALP TOMMY KAMP MED SIN BOG OM SOCIALDEMOKRATIET?

Journalisten og rocker-forfatteren Søren Baastrup – er han manden, der har skrevet DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT?

Søren Baastrup kom på Twitter januar 2012.

Søren Baastrup blev født 1975 i Silkeborg og er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. Han har tidligere arbejdet på TV Danmark Midtjylland, på Se & Hør, været chefredaktør på mandebladet FHM [med sloganet: It’s great to be a Man] og udviklingsdirektør på Forlaget Benjamin Media. I dag lever han som freelance-journalist og forfatter. På twitter er hans slogan: ‘It’s not very complicated, I’m just drunk and overrated’. !!!

Søren Baastrup har skrevet bogen TOMMY KAMP sammen med Tommy Kamp om hans 20 år i Socialdemokratiet. Derudover BEDRAG PÅ 1. KLASSE om storsvindleren Amanda Jacobsen fra Gourmet Catering, EXPECT NO MERCTY om Bandidos-rockeren Lennart Elkjær og GANGSTER om rockeren Brian Sandberg.

Hans sidste bog udkom i 2013 med titlen EXIT HELL ANGELS. Bo Maltesen fra Politiken gav den en hård medfart. Som han skriver:

‘Bullshit er både fremmedslang for noget værre nonsens og navnet på en rockergruppe, der for 25 år siden udkæmpede en blodig krig med rivalerne fra Hells Angels. Og ’bullshit’ har man lyst til at råbe efter den bog – EXIT HELLS ANGELS – som forlaget har tilladt sig at udgive uden at anføre på forsiden, at der i et vist omfang er tale om en digtsamling … Det fremgår ellers skræmmende tydeligt af forordets fire sider, som helt usædvanligt for en bog, der præsenterer sig som »en insider-beretning« fra rockermiljøet, er én lang fraskrivelse af ansvaret for, om væsentlige dele af det, der står på de følgende 300 sider, nu også er rigtigt. Ja, faktisk står der sort på hvidt, at en del er rent digt…’. Læs hele anmeldelsen på politiken.dk.

Men EXIT HELLS ANGELS er interessant i jagten på Den Hemmelige Socialdemokrat. Af to årsager:

1) I begge bøger fortæller forfatteren, at indholdet både kan være opdigtet og sandt …

2) … og fordi at Baastrup med denne bog, for første gang udkommer på Forlaget People’s Press – samme forlag, der står bag DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT. Hvilket vil sige, at Baastrup kender Jakob Kvist, der er bogens forlægger.

HVAD HAR SAT BOGEN I GANG?

Da Henrik Sass Larsens ministerpost i 2011 bliver underkendt af Politiets Efterretningstjeneste forstener Sass totalt. Han sad med septret så tæt på, at guld-farven fra det havde afsat sig i hans pupiller, da Helle Thorning flåede det fra ham … og gav det videre til Bjarne Corydon.

Det var så svidende en kindhest, at Sass selvfølgelig opsøger sin gamle kampfælle fra Køge for at få trøst. Måske er deres fælles ven – rockeren Suzuki-Torben – med ved bordet. Måske er Tommy Kamps ghost-writer Søren Baastrup også budt med. Hvem ved?

Kan man forestille sig, hvad sådan et selskab kunne snakke om over et par eller fem store fadbamser?

Måske var de alle stærkt forbitret over socialdemokraten Helles opførsel over for Sass, som kun var et kussehår fra, at kunne træde ind i magtens allerinderste maskinrum. Kunne man ikke godt forestille sig det?

Det blev i hvert fald understøttet meget senere af de udtalelser, som Tommy Kamp udtalte til BT kort efter, at Sass blev udnævnt som minister under rubrikken:

Tommy Kamp angriber Thorning: Totalt hykleri

Her giver Kamp udtryk for, at han ikke har meget til overs for statsminister Helle Thorning-Schmidt, selv om hun netop har udpeget hans gamle ven, Henrik Sass Larsen, til ny Erhvers- og Vækstminister. Tommy Kamp mener, det ‘et er totalt hykleri fra regeringslederen’.

Man skal huske på, at Kamp spillede en rolle i sagen om Henrik Sass’ manglende sikkerhedsgodkendelse, der kostede ham en ministerpost. Det skete som bekendt ved et møde på en café i Køge i maj 2011, som blev overvåget af en agent fra PET. Her mødtes trekløveret Sass Larsen, Tommy Kamp og Bandidos-rockeren Suzuki-Torben. Denne kontakt med rocker-miljøet gjorde, at Sass ikke kunne sikkerhedsgodkendes, og således måtte vinke farvel til den ministerbil, han stod med det ene ben inde i.

Til BT forklarede Tommy Kamp, at det undrede ham, at Thorning lige pludselig godt kunne bruge Sass som minister selv om intet var ændret. Som han udtalte til bt.dk:

‘PET ser jo slet ikke anderledes på Sass end for to år siden. Der er intet nyt overhovedet. Den gang var det alene Statsministeren, der ikke ønskede Sass som minister, og så gemte hun sig bag PET. Nu kan hun så godt bruge Sass, fordi det hele er ved at blive kørt i sænk.

Og Kamp fortæller videre til bt.dk: ‘Han er det stærkeste kort, Helle kan finde frem, og så er der pludselig ingen problemer med PET længere. Prøv at hør: Sass er en af de stærkeste politiske håndværkere i hele Folketinget. Men løbet er kørt, og jeg tror ikke, at de vinder næste valg. For mig at se svarer det til, at sætte Messi på banen i de sidste minutter, hvor resultatet ikke kan vendes.’

EN BLODIG HÆVN

Med al det in mente, ville det så ikke være oplagt, hvis café-holdet lægger en plan for en blodig hævn? Og det er forrygende nemt, at sætte den i værk, for deres journalist- og forfatter-ven Søren Baastrup er med ved bordet og synes selvfølgelig, at ‘planen er skidego’, Egon!’. Og han har tidligere vist, at han ingen problemer har med at skrive en bog, hvor fakta og fiktion flyder sammen.

Det var i hvert fald en plan, jeg godt selv kunne have udtænkt, hvis jeg havde befundet mig i Kamps eller Sass Larsens underhylere.

Hvis det er Søren Baastrup, der har skrevet DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT er der insidere på Christiansborg, der har fodret ham med oplysninger om livet i det socialdemokratiske mødeværelse – det kunne være en mand som Henrik Sass Larsen. Foto:Folketinget.

DEN SVÆRE KONTAKT

Der er kun ét at gøre, at ringe den formodede forfatter til DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT op, og spørge om det er ham og Sass Larsen, der er bagmændene. Men det er ikke så lige til, at finde hans mobil-nummer. Han er ikke på eniro.dk. men jeg finder ham på FaceBook. Her sender jeg ham en besked. Ligeledes har jeg sendt besked til hustruen, TV-journalisten Signe Krarup.

Så har jeg kontaktet nogen af vores fælles venner på Facebook: Journalisten Stig Andersen (kender kun Søren, som én der har anmodet om venskab), direktøren for Free Port Film Karsten Kjær (han er på rejse i Vestindien), komponisten Mejlvang (fået nyt nummer som er hemmeligt) og pressechef Laila Lund Balle (tager ikke sin mobil) og til sidst journalisten Preben Nyborg Madsen, som jeg chatter med på Facebook. Det går sådan her:

PREBEN NYBORG MADSEN: hej koffe, du har ringet i middags? Noget særligt på tapetet eller bare en hyggechat???.

JØRGEN KOEFOED: Ja, har du Søren Baastrups telefonnummer? Jeg skal tale med ham om en presserende ting.

PREBEN NYBORG MADSEN: den hemmelige socialdemokrat?

Jeg chatter videre uden at komme ind på, at Preben Nyborg åbenbart også har sporet sig ind på, at Baastrup kunne være skriverkarlen bag den opsigtsvækkende bog.

Jeg anmodede Søren Baastrup om venskab på FB i går og venneanmodningen blev accepteret, hvorefter jeg modtager denne chat:

SØREN BAASTRUP: Hej Jørgen. Mit nummer er 25 xx xx xx . Jeg har dog problemer med telefonen for tiden, så hvis det haster, så skriv lige i stedet. Ellers kan vi evt. tales ved i næste uge. De bedste hilsner Søren

JØRGEN KOEFOED: Hej Søren – Jeg er i færd med at skriv en artikel til bloggen MELLEM GUDHJEM OG PARIS på www.lisahoyrup.dk. Den handler om jagten på DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT. Jeg har gennem forbindelser i pressen og det politiske bagland fundet ud af, at der er en rimelig chance for, at det er dig, der har sat ordene sammen med input fra Tommy Kamp og Sass Larsen. Hvad siger du til den teori?

Jeg har endnu ikke modtaget et svar fra Baastrup, men vil selvfølgelig offentliggøre det, når det anduver.
Men mon ikke, at både Søren Baastrup og Sass Larsen vil benægte ethvert slægtskab med DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT?

Sikkert nok.

Hvis Sass stod frem og bekendte, at det var ham, der havde kastet gode lunser af giraf-kød til Søren Baastrup skulle ‘Barbi-Helle’ – som hun benævnes i bogen – igen igennem en regeringsrokade. Det kan S simpelthen ikke holde til!

Hvis du ved noget, så kontakt Bloggen på arkivparis@aegir.dk.

© Copyright 2014 Jørgen Koefoed. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Journalisten og rocker-forfatteren Søren Baastrup benægter (selvfølgelig?), at det er ham, der har skrevet DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT?

BLOGGEN KUNNE I GÅR give sit bud på, hvem der står bag socialdemokraternes ‘enfant-terrible-bog’. Der blev peget på Søren Baastrup, som er uddannet journalist og de senere år har ernæret sig som forfatter. Blandt andet var han medskriver på en bog om den socialdemokratiske partisoldat med de lidt flossede kanter TOMMY KAMP, som af forskellige årsager endnu aldrig er udkommet. Desuden har Søren Baastrup skrevet flere bøger om rocker-miljøet, senest EXIT HELLS ANGELS, som pudsigt nok udkom på samme forlag som DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT.

Søren Baastrup fik sidste år udgivet EXIT HELLS ANGELS – den har to ting til fælles med DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT: Den er udgivet på samme forlag – og begge bøger svinger mellem fakta og fiktion.

Derfor sendte jeg en mail via FaceBook til Søren Baastrup, hvor jeg spurgte, om han havde haft omtalte bog i ‘skrivemaskinen’. Det benægtede han selvfølgelig – eller gør han? Det uudgivne KAMP-manus ligger ligesom og spøger i baggrunden. Det kunne jeg i hvert fald godt tænke mig at sammenligne med DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT. Men … men …. men …. før der graves håndfaste beviser frem, vil bagmanden/mændene selvfølgelig benægte til det sidste.

Men dette svar fik Bloggen i går kl. 22:22 fra Søren Baastrup:

Hej Jørgen

Uha.

Du er ikke den første journalist, der spørger, men jeg har ignoreret de andre. Jeg synes dog du fortjener lidt mere pga. din fine stil … jeg har lidt dårlige erfaringer med nogen af de andre.

Jeg kan afvise, at jeg har skrevet bogen for eller sammen med Sass og Kamp. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har mødt Sass. Jeg har til gengæld mødt Kamp alt for ofte … vi skrev på et manus sammen for halvandet år siden, men bogen udkom af flere årsager aldrig.

De ting er facts, så dem vil jeg ikke bestride.

Det gamle manus er ikke identisk med den nye bog. Men hvad jeg eller mit manus evt. ellers har eller ikke har med den “Den Hemmelige Socialdemokrat” at gøre, kan jeg desværre ikke komme nærmere ind på lige nu… jeg er nødt til at svare, at jeg “hverken kan af- eller bekræfte noget”, hvis du skal have et citat.
Jeg kan dog godt gå så langt som at afvise, at jeg er “Den hemmelige socialdemokrat”, og hvis Kamp eller Sass er det, ved jeg det ikke.

Hvis eller når der evt. er en historie, der involverer mig og bogen, så lover jeg dig dog, at du er den første, der får den…

De bedste hilsner

Søren

PS:: Noget helt andet: Ud over at arbejde for People’s Press er jeg også ansat som redaktør for Forlaget Turbine – et lille, men succesfuldt forlag, der har hovedkvarter i Århus.
Hvis du som forfatter en dag står og mangler et forlag, så send mig endelig noget materiale. Vi er interesserede i både fag- og skønlitteratur

Efter mange uger under Thailands brændende sol, viser Pandekagemanden stolt sin brun-brankede krop frem. Den har samme farve, som en godt stegt pandekage. Foto©JørgenKoefoed.

PANDEKAGEMANDEN: De rendte rundt og spillede bold den halve nat uden for hotellet med en flaske vodka i hånden. Råbende og skrigende og stærkt berusede. Om natten kom de væltende ind på gangene, sparkende og hamrende på alle værelsesdørene. Og tidlig morgen kom de væltende ned i morgenmadsrestauranten og ryddede buffeten totalt. Om dagen var de ubehagelige og chikanerede både feriegæster samt det meget venlige thai-personale. Det er den værste ferie jeg nogensinde har haft!

EGO: Hvem, hvad, hvor taler du om?

PANDEKAGEMANDEN: Jeg er lige kommet hjem fra en månedlang ferie på et hotel i Phuket, hvor russerne var i overtal. Og jeg kan sige dig, at jeg aldrig har oplevet noget lignende. De nye mellemrige russere opførte sig som dyr, der netop var blevet lukket ud efter mange års indespærring. Det var ganske forfærdeligt. De ødelagde simpelthen ferien for alle de andre gæster. Det er i hvert fald sidste gang, jeg sætter mine ben i Thailand.

EGO: Men så er du åbenbart flygtet til Gudhjem og åbnet Pandekagehuset. Det er da tidligere end du plejer. Hvad med Svendborg? Er den by også blevet invaderet af russere?

PANDEKAGEMANDEN: Nej, men jeg har fundet ud af, at jeg helt og holdent vil koncentrere mig om min forretning her i Gudhjem.

EGO: Du har i flere år truet med at holde gang i pandekagerne – også uden for sæsonen. Så kan vi nu regne med, at det denne gang bliver til noget?

PANDEKAGEMANDEN: Afgjort! Jeg har opgivet min faste lejlighed på Thurø (tæt på Svendborg) … så, ja, nu er det Gudhjem for ever. Og som du kan se åbnede jeg faktisk allerede sidste søndag og agter at holde åbent alle ugens dage fra morgen til aften så godt som resten af året.

EGO: Det lyder sgu overvældende. Lad os se om det står til troende. Men har du ellers nogle nyheder oppe i ærmet?

PANDEKAGEMANDEN: Ja! Uden for sæsonen – det vil sige undtagen juni, juli og august – laver jeg mine egne, verdensberømte pizzaer, som har været efterspurgt i mange år. Og da hverken jeg eller mine gæster taler italiensk, har jeg forsynet dem alle med bornholmske navne: Rønne (bl.a. med Oregano) – Hasle (bl.a. med Rød Peber) – Hammershus (bl.a. med Oliven) – Allinge (bl.a. med Pepperoni) – Svaneke (bl.a. med Bacon) – Nexø (bl.a. med Jalapenos) – Snogebæk (bl.a. med Tun) – Dueodde (bl.a. med Ananas) – Christiansø (bl.a. med Balsamico Glace) og som rosinen i pølseenden: GUDHJEM (med tomat, ost, røget oksefilet, løg og rucola).

EGO: Genialt at komme Røget Oksefilet i Gudhjem-pizzaen … det smager da lidt af byens specialitet: Røgede Sild! Nuvel. Du fortalte i en helsidesannonnce i Rytterknægten i november, at Pandekagehuset fejrer 20 års jubilæum i år med fuld skrue på store musikarrangementer på en intermistisk scene på Brøddegade. Står det også til troende?

PANDEKAGEMANDEN: Ja. Min søn, Thomas, som er musik-manager er i fuld gang med at hyre musikere til sommer.

EGO: Er der nogle navne på programmet allerede nu?

PANDEKAGEMANDEN: Det er der. Det største bliver nok, at Stig Rossen, som også har 20 års jubilæum i år, kommer og synger. Med sig som gæstesolist kommer det 16-årige sang-talent Thomas Meilstrup. Søn af Melodi Grand Prix-vinderen fra 1983, Gry Johansen, der blev hele landets kæledægge for det kokette rejehop, hun foretog sig under afsyngelsen af KLODEN DREJER. Så kommer Europas bedste Beatles-kopi-band fra Prag og dansktop-sangeren Kim Schwartz. Flere navne følger.

Noget tyder på, at 2014 bliver Det Store Pandekage År i Gudhjem.

Og sådan ser Pandekagemand Gustav ud, når han har stået inde en hel sommer inden for i Pandekagehuset og bagt både pandekager og på sine unge, smukke servitricer. Foto©JørgenKoefoed.

Dette er rejsebrev nummer 3 fra NOMADEN FRA GUDHJEM:

Rejsebrevsforfatteren Anette Kjær Jørgensen (tv) og hendes rejseveninde Susanne Andersen er sammen med værtens unge hustru Nanda klar til at fejre guderne. Foto©Wid.

KÆRE ALLESAMMEN

BOR NU hos WIDs familie i landsbyen BANJAR SUMAMPAN KEMENUH sådan syd-midt på Bali og er ved at lære at flette en lille bakke af bananblade. Når den er færdig, skal der lidt ris, en sød kage, blomster og noget mosagtigt grønt i den og til sidst stænk af helligt vand fra en plastikflaske. Sammen med en tændt røgelsespind vil en af familiens kvinder stille bakken et strategisk godt sted for at holde alle de onde ånder væk. Min læremester udi offergaver er 20-årige Nanda ­– vores balinesiske værts smukke, unge kone.

Lektionen foregår i familiens alrum, siddende på et hvidt marmorgulv i et hus uden vægge. Over vore hoveder et bambustag, der hviler på smukt udskårne træstolper og lige ved siden af os siler regnen ned. Det har den gjort i to dage nu. Balineserne  smutter fra det ene sted til det andet under hver sin paraply. Skulle nogen undre sig over, at det altid regner på Bali, er vi ankommet i regntiden, og når det regner her på øen, så – ja, så regner det.

HOVEDET ER HOVEDSAGEN

TV’et kører foran os med balinesiske nyheder, og overalt på gulvet står flettede kurve i forskellige størrelser. Kurvene bærer kvinderne ting i på hovedet – først og fremmest offergaver til guderne i templet. Hovedet er nemlig det helligste sted på kroppen, har jeg fundet ud af på et museum med balinesiske malerier. Derfor ikke noget med at bære kurven med blomster og frugt til gudernes ære i hænderne.

Her på Bali er det en kvindeopgave, at familien holder sig gode venner med guderne. Flere gange om dagen går de rundt og placerer de små bakker med offergaver i husene og i gården. I det hele taget bruger balineserne – og nu også mig – utrolig meget tid på guderne. Faktisk synes jeg ikke, de har lavet meget andet i den tid, vi har været her.

Da Susanne og jeg for et par måneder siden sad i Allinge og gennem ‘Airnb’ bookede, hvor vi ville bo på Bali, anede vi ikke, hvilken unik oplevelse netop den booking, vi foretog, skulle blive. På sitet lokkede IWAYAN WIDNYANA med et ophold hos sig og sin familie. Hans far var træskærer, og vi ville blive en del af familien. Vi kunne få hver vores værelse, fremgik det, og da det ikke var så dyrt, slog vi til.

WIDs familie består af fjorten mennesker. Børn og gamle og nogen midt imellem. De bor allesammen i hver sit lille eller store hus bag en mur inde i en gård i landsbyen BANJAR SUMAMPAN KEMENUH. Allerforest ligger et stort familietempel med guldbelagte eller ihvertfald guldmalede udskæringer og ved siden af hustemplet står en levende hellig hane i et meget lille bur. Den skal passe på det hele. Er glad for, jeg ikke er hellig hane og henvist til et bur-liv på Bali, men måske ikke værre end at være burhøne i Danmark?

FAMILIEMEDLEMMERNE

Efter flere år i USA, er Wid blevet meget interesseret i at fotografere. Foto©AnetteKjærJørgensen.

Selv om man er i kriger-dress, skal Far Prau også passe sin mobiltelefon. Foto©AnetteKjærJørgensen.

Mor Larni smukserer sig til aftenens festivitas i templet. Foto©AnetteKjærJørgensen.

Først i gården bor de vigtigste familiemedlemmer. WIDs søster, som studerer. Far PRAU, der er træskærer, tempelvagt og flot kriger, når han danser i templet, og så er han noget så rar. Og så er der midtpunktet Mor LARNI – en frodig, lattermild kvinde, som styrer hele menageriet, og så snart hun ser os, kommer med frugt og tydeligvis ærgrer sig lige så meget som os over, at vi ikke kan snakke sammen. Så er der en tynd, tynd bedstemor i gul bluse, som har siddet lænket i tredive år, fordi hun er besat af en ond ånd og først slap fri, da WID havde tjent nogen penge i USA, og de havde råd til at få hende til lægen. Hun har den smukkeste sangstemme, og tilbringer det meste af dagen med at fremstille offergaver til guderne, feje gården og snakke med sig selv – og så en gang imellem kigge vredt på mig og sige en hel masse. Har en mistanke om, at hun ikke rigtig kan lide mig. Eller måske nærmere, at hun ikke er helt tilfreds med WIDs idé om at lukke alle disse fremmede mennesker ind i deres gård.

Det er hendes afdøde ægtemand, som har sat den onde ånd i hende, fortæller WID. Først var hun gift med WIDs bedstefar, og de fik sammen WIDs mor, og alt var godt. Men så kastede en anden mand sine øjne på hende, og hun flyttede hen til ham. Den nye mand gjorde hende både gravid og lavede sort magi med hende. En dag døde han, men havde forinden glemt at jage de onde ånder ud af sin kone, så noget familie lagde den besatte og ustyrlige kvinde i lænker de næste tredive år. Men nu går hun dog omkring, som WID siger.

STORFAMILIEN

Så bor her en ugift tante, som også ynder at gå rundt og snakke med sig selv, og skælde lidt ud og passe guderne, og så er der WID selv – som ældste søn nu familiens overhoved.

Bagved i den store gård bor forskellige onkler og tanter og mindre betydningsløse, som jeg ikke rigtig har styr på. En fætter, som snakker fransk bedre end Susanne, bor allerbagerst.

WID er en flot fyr og har boet otte år i USA, hvor han har læst engelsk på universitetet og arbejdet på en japansk restaurant, og så er han god til engelsk. For to år siden vendte han – dels af pligt, men vel også fordi han gerne ville – tilbage til Bali og giftede sig med 20-årige NANDA fra landsbyen. Til april venter de deres første barn. Ansvaret for familiedynastiet bekymrer WID en del, og han spekulerer meget på, hvad han skal lave for at tjene penge. Derfor lejer han nu ud til turister. Han har sat alle de penge, han havde med hjem fra USA i to fine huse med udendørs bad og udsigt over rismarker. Og så er der Susannes og mit nye hjem i familiens gård med to værelser, riskammer og marmorterrasse, som han også lejer ud – hvis du skulle være interesseret i en tur til Bali.

STOR GÆSTFRIHED

Vores nye familie er dejlige mennesker og har modtaget os med åbne arme. I det hele taget er balineserne utrolig søde og gæstfrie, og børnene og de unge vil gerne øve sig på deres engelske. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange, jeg har besvaret spørgsmål som “where do you come from?” og “what is your name?” og “what is your favoured colour?” eller “what are your hobbies?”

GUDERNES 50 ÅRS FEST

Der har været en del festivitas her i de fjorten dage, vi har boet hos WID og hans familie. Centrum for det hele er landsbyens tempel, der ligger to gårde fra vores gård. Balineserne er hinduer og netop, mens vi er på besøg, har de besluttet at afholde den største fest for guderne i 50 år. Hvor meget, man gør ud af festen, afhænger af, hvor rig landsbyen er. Landsbyen, vi bor i, må være ganske godt stillet at dømme efter, hvor flot alt er pyntet, de mange processioner og hvor mange   mennesker, der hele tiden deltager fra nær og fjern.

Vi er vist de eneste turister i landsbyen og efter den opsigt vi vækker – de små børns gråd, og de løse hundes knurren, når de ser os – er det ikke noget vanligt syn med mennesker som os på disse kanter. Indimellem ser vi et par hvide i templet – øjensynlig også kommet for at se de mange processioner og farverige og flotte udklædninger, men for det meste har vi al opmærksomheden – og venligheden – for os selv.

Introen: NOMADEN HAR FORLADT GUDHJEM OG DRAGET VIDERE – 6. december 2013

Rejsebrev 1 : NOMADEN MØDER ET SELVSKYLLENDE TOILET – 21. december 2013

DER SKER HELE TIDEN NOGET I GUDHJEM – hele verdens centrum. Det er svært at få det hele frem, men her er i hvert fald nogle rigtig gode historier fra Danmarks mest dramatiske by … øh, fiskerleje:

ANSTØDSSTENEN, der i flere år har fået blodet til at koge i Bankekødmandens kranspulsårer, er nu blevet transporteret væk fra indkørslen, så der atter er fri passage til den yndige gård i Åbogade. Det skyldes, at Bankekødmanden sammen med alle sine benzindrevne motorkøretøjer er flyttet tilbage til Tisvilde, hvor han kom fra. Huset i Åbogade er sat til salg, men i øjeblikket udlejet til operasangeren Ursula Bambuch. Foto©JørgenKoefoed.

NILLER OG HANS HUSTRU SUSSI, der i et par år har boet i Bølshavn, men for det meste har opholdt sig i Gudhjem (læs: hos Lucas i Café Provianten), har nu sat huset til salg og samtidig underskrevet lejekontrakt på huset i Åbogade 5. De flytter ind 1. oktober. Som det kan ses af billedet, er ægteparret aktive medlemmer af Havnekoret i Gudhjem. Foto©JørgenKoefoed.

BENT IPSEN har endelig fået solgt sit dejlige havne-hus – Ejnar Mikkelsensvej 30 – til et dansk/norsk ægtepar. De overtager huset i dag – 1. marts. Det blev på et tidspunkt annonceret som et muligt Flex-hus, men den betegnelse blev senere fjernet fra annoncen. Det vides endnu ikke, om ægteparret agter at slå sig ned i Gudhjem eller blot vil bruge det som feriebolig. Foto©JørgenKoefoed.

HEDVIG ANDERSEN VANG der i en menneskealder har boet som nabo til den berømte Bornholmer-maler Oluf Høst – nu Høst Museet i Gudhjem – har set sig nødsaget til at flytte teltpælene til et plejehjem. Så nu har hun sat sit store hus på Nørresand 15 til salg for syv dage siden. Der har allerede været to ægtepar at kigge på herligheden, der ligger med den eftertragtelsesværdige udsigt over Nørresand Havn og videre ud mod det åbne hav. Det er EstateMægleren Charlotte Kjøller, der står for salget. Prisen er 1.350.000 kr. for de 123 m2 beboelse og den 532m2 store grund. Foto©JørgenKoefoed.

THOMAS BECH ARVIDSEN fra Arvidsen-dynastiet (bl.a. Café Klint, Gudhjem – Gudhjem Røgeri – Sørens Værtshus, Snogebæk mmm) har solgt sit lille hus på Ejnar Mikkelsensvej 5, der ligger næsten lige ud til vandet. Det har stået tomt i flere år og blevet temmelig forfaldent at kigge på. Men nu har Claus Schjellerup – også kaldet Trio-Claus – indlemmet huset i sin samling af bornholmerhuse og har sat fuld gang i renoveringen. Han ejer også huset i nummer 3, hvor han for nogle år siden renoverede og udbygget det tilhørende skur. Så nr. 3 er ikke længere et hus med skur, men et skur med hus. Huset er udlejet ­– ’skuret’ fungerer som feriebolig. Foto©JørgenKoefoed.

MANU SAREEN – Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold –  besøger hver sommer Bornholm med sin familie. Da han en aften for nogle år siden sad og arbejdede i Scala Gudhjem, mens familien var inde i biografsalen og se Far Til Fire, betroede han mig, at han var blevet forelsket i et sommerhus, der lå på den rigtige side af Helligdomsvej lige nord for Gudhjem. Det ville han købe, hvis og når det kom til salg. Det er ikke sket endnu, men måske kan Gudhjem på et eller andet tidspunkt i fremtiden byde ministeren velkommen som sommergudhjemmer. Foto©JørgenKoefoed.

Dannebrog vajede både på Bokul og på havnene i Gudhjem. Foto©JørgenKoefoed.

Alle pladser blev besat i Gudhjem Kirke, da Marianne Ring blev indsat som præst. Foto©JørgenKoefoed.

MAN SKULLE TRO, at det var juleaften. Så stuvende fyldt var Gudhjem Kirke i formiddags, da sognets nye præst, Marianne Ring, blev indsat. Og så det var lidt af en tour de force, den 55-årige Marianne Ring skulle præstere på denne hendes første søndag i dobbeltjobbet for henholdsvis granit-kirken i Gudhjem og den runde i Østerlars.

Ganske vist startede indsættelsen og den efterfølgende gudstjeneste først klokken 10:30. Men den blev efterfulgt af både en barnedåb og et ‘uventet og hemmeligholdt’ bryllup, da nydøbte Simon Ellegaard Grandal Runks [stavemåden garanteres ikke] forældre Susan og Thomas, have bestemt sig for en sammensmeltning på denne store dag.

DEN SVÆRE KOMMUNIKATION    

Bornholms provst Gotfred Larsen bød den nye præst velkommen til Gudhjem med Biskoppens indsættelsessalut. Foto©JørgenKoefoed.

‘Det er jo fantastiske at blive indsat som præst på en Fastelavnssøndag. Detr er jo starten på den måned, hvor vi skal prøve at undvære det uundværlige’, sagde Marianne Ring bla i sin første prædiken i Gudhjem Kirke. Foto©JørgenKoefoed.

Der var rigtig mange, der ville modtage Jesu legeme og blod. Marianne Ring blev assisteret af emeritus Frank Kærgaard – tidligere provst i Kolding – nu bosat i Årsdale. Foto©JørgenKoefoed.

Det var Bornholms provst Gotfred Larsen, der holdt indsættelsestalen, hvor han fremhævede, ‘at det ikke var nok for en præst at tale, men at menigheden også hørte, hvad præsten sagde’. Det er sådan noget, man arbejder benhårdt med på reklamebureauer verden over: ‘Bliver budskabet modtaget og forstået? Ældgammel – og nutidig problematik.

Og den nye præst fortsatte i sammen spor, da hun fortalte historien om den blinde tigger, der anråber den forbipasserende Jesus, som giver sig tid til at standse op og spørge, hvad han kan gøre for ham. Jesus ikke alene hører tiggerens budskab, men fortsår det også … og giver ham synet!

Fra Gudhjem tog Marianne Ring sammen med provsten videre til en ligeledes fyldt Østerlars Kirke.

OG SÅ VAR KAFFEN KLAR

Fra rundkirken i Østerlars strømmede kirkegængerne ad den lille sti til præstegården. Foto©JørgenKoefoed.

Vor Herre havde også en finger med i spillet, så den dobbelte indsættelsesdag blev smuk. Her et udsnit af den store præstegårdshave. Foto©JørgenKoefoed.

Var der trængsel i Gudhjem og i Østerlars, var der ikke mindre trængsel, da den nye præst bød velkommen i sit nye hjem. Foto©JørgenKoefoed.

Emeritus Knud Henning Hansen hyldede og formanede den nye præst. Foto©JørgenKoefoed.

Sidste punkt på programmet var åbent hus med kaffe, kringle og lagkage i den nyrenoverede præstegård i Østerlars. Her var der også mere end proppet. Så proppet, at der måtte drikkes kaffe i hold.

Tilstede var også for-forrige beboer i den prægtige præstegård fra 1836, provst Knud Henning Hansen. Han bød Marianne velkommen med disse gode og morsomme ord:

‘Man skal altid vare sig for at forholde sig fordumsfuldt, når der kommer nye folk til sognet. Det gælder også en ny præst!

Alligevel er den én ting, jeg kan udtale mig temmelig skråsikkert om. Med ansættelsen af Marianne Ring står vi med den smukkeste præst i mindst 70 år!

For det er sandt, som der står på østgavlen af præstegården, udskåret af provst Rasmussen i cikassetræ omkring 1920:

“Tidene skifter – og vi med dem. Hisset vi har vort blivende hjem”.

Tiderne skifter – og set i bakspejlet skifter de hurtigt. Og når vi ser det i kirkens og evangeliets perspektiv, så er der et større og overordnet holdepunkt, som overlever alle omskiftelser.

I 24 år var det Elsas og mit lod at bo i denne fantastiske gård. Det var vi glade for i alle årene fra 1985 – 2009. Så tillykke både med embedet i to fantastiske sogne og en fantastisk bolig!

Og så lige nogle ord om det, det hele drejer sig om.

For nogle år siden havde de en biskop i Norge, som hed Olav Skjeveland. Han var ekstremt optaget af det, der hedder formidling. Altså spørgsmålet om, hvordan vi formidler det kristne budskab ind i den sekulære, postmoderne virkelighed. Skjeveland sagde: Enhver præst, der reflekterer over teksten og tiden, drives af dette spørgsmål: Hvordan kan kilde og tørst mødes?

Det grundspørgsmål håber jeg, du vil leve med – også i en grad, så du ikke kan ryste det af dig.

Tillykke og Guds hjælp og velsignelse over den alvorsfulde og frydefulde opgave!

EFTER KAFFEN

Præstegårdens sprit-nye samtalekøkken levede til fulde op til sit navn. Foto©JørgenKoefoed.

Efter at have taget den nyrenovetrede præstebolig i øjensyn – ikke mindst det flotte og enkle samtalekøkken – forsvandt de mange gæster – og præsten kunne nu sammen sin familie falde ned i sofaerne til et velfortjent pusterum – inden dagligdagen starter mandag.

‘Det gjik hyvans’, som en begejstret bornholmer udtrykte sig efterfølgende.

Og det gjorde det nemlig!

PRÆSTE-KUNST

Marianne Ring gik et par på Kunstakademiets Billedhuggerskole inden hun begyndte sit teologistudie.  Her er smagsprøver fra hendes nye hjem [Foto©JørgenKoefoed]:

DU KAN SE MERE AF KUNSTEN på www.mariannering.dk

OG HER ER MARIANNE RINGS NYE ARBEJDSPLADSER:

Gudhjem Kirke fotograferet 28. februar 2014 kl. 19:44. Foto©JørgenKoefoed.

Østerlars Kirke fotograferet 2. marts 2014 kl. 17:12. Foto©JørgenKoefoed.

Læs også:
SÅ ER DER ANSAT NY PRÆST I GUDHJEM OG ØSTERLARS
19. februar 2014

Nu skal mændene også være tildækket …. ellers laver indvandrerne ballade – eller fortæller skiltet noget helt andet? Foto:FaceBook.

RALPH FEHDERAU på FaceBook: Nu er dette skilt kommet op i Frederiksberg Svømmehal i herreafdelingen, så nu skal religion også blandes ind i det at svømme. Så der kommer jeg ikke mere, jeg skal ikke have tøj på, når jeg vasker mig for at ‘undgå ballade’.

Jeg kontaktede Ralph F. for at høre, om det var ham, der have affotograferet skiltet i svømmehallem og sat det på FaceBook. Det benægtede han. Han havde blot modtaget meddelelsen fra en af sine venner og delt den videre.

Da jeg syntes, at historien lød en anelse ejendommelig, valgte jeg at ringe til inspektør Vigge Møller i Frederiksberg Svømmehal, for at høre om det var muslimer, der ikke ønskede at måle kønsdele med danske mænd.

Viggo Mølle var ikke til stede, men hans sekretær Lone Nielsen kunne fortælle den samme historie, som jeg kort forinden have fået af Ulla i billetsalget.

Sagen er den, at når man vasker sig, inden man går ind i selve svømmehallen, skal man vaske sig NØGEN under bruseren – af hygiejniske grunde. Det står på store skilte i vaskerummet.

Da man har haft problemer med både muslimer, ikke-muslimer, kristne og ateister, danskere som udlændinge, som ikke ønskede at vise deres kønsdele frem, har svømmehallen ladet fremstille lændeklæder, så de blufærdige kan dække sig under det, når de sæber sig af under bruseren.

Så det er dem, der ikke tager deres underbenklæder af ved afsæbningen, der risikere ballade med Bademesteren. Og har altså ikke noget med muslimer at gør – desværre vil jeg som journalist sige, for det var ellers en god historie, som nu er blevet spoleret.

Og sådan er det – fakta ødelægger ofte en ‘god historie’. ØV!!!